Kvinden inde i Kim. Artikel om Kim/Qvickie den 18. december 2003.

Vist 2.488 gange.
Af Bo √ėstlund den 18. december 2003.
Jyllands-Posten K√łbenhavns julekalender er ikke en almindelig julekalender. Her er ingen nissetegninger eller chokolade. Men rigtige mennesker. Hver dag banker vi p√• en d√łr til en ejendom med et husnummer, der svarer n√łjagtig til datoen. I l√łbet af december har l√¶serne blandt andre kunnet m√łde en kinesisk akupunkt√łr fra Frederiksberg, en modstandsmand fra H√łsterk√łb, en kvindelig bedemand fra √ėsterbro og hele Danmarks Keld og Hilda.

P√• en stille villavej i Hvidovre bor en ganske almindelig familie med far, mor og b√łrn. Bortset fra at far kalder sig Qvickie og g√•r i kjoler.

Det skulle blive en f√łdselsdag, de aldrig glemte.
Kim og hans kone Jeanette, som fyldte 40, havde skrevet “kom som I er” i indbydelsen til festen i festlokalet i Hvidovre. Det havde Kim nemlig t√¶nkt sig at g√łre.
Men blandt de 40 g√¶ster var der kun en heks og en araber med turban. Resten kom i deres eget t√łj. Jeanettes arbejdskolleger. Hendes familie. Kims familie. Hans far og mor, som er Jehovas Vidner.
Det var en novemberdag for fire år siden.
Klokken var 18.30.
Og pludselig holdt 40 mennesker op med at tale.
I d√łren stod spr√¶ngningseksperten Kim – s√łnnen, storebroderen, svogeren Kim – if√łrt en lille sort, l√•rkort sag, sorte netstr√łmper, pink jakke og sko med 12 centimeter h√łje stileth√¶le.
Ansigtet var sminket, neglene lakerede, l√¶berne skrigr√łde – og Kim havde bryster.
Det var den aften, Kim sprang ud som transvestit.
Som Liselotte.
Flankeret af sine to transvestitveninder Jackie og Karina.
“S√• gik jeg rundt, gav dem alle h√•nden og sagde, jeg var transvestit. De tog det p√¶nt. Ogs√• far og mor. Men der blev nok talt en del i sovev√¶relserne den aften, da folk kom hjem…”

Qvickie hj√¶lper mig…
Fire år senere sidder vi i kalenderlysets skær i den lille stue på en stille villavej i Hvidovre.
Kim, hans kone Jeanette og deres lille seks√•rige s√łn.
En ganske almindelig familie med far, mor og b√łrn. Ud over de tre medbringer Kim og Jeanette seks andre b√łrn fra deres tidligere forhold.
En ganske almindelig familie med opture, nedture og hverdagsproblemer.
En ganske almindelig familien Danmark i et gr√łnt hus.
Bortset fra at far g√•r i damet√łj, og far og mor har hver deres garderobe med kjoler og hver deres smykkeskrin og damecykel. Det har lille Jannick dog for l√¶ngst v√¶nnet sig til. Ligesom hans far har v√¶nnet sig til, at det ikke nytter noget at bede s√łnnen om ikke at kalde ham for far, n√•r de er i Netto at handle.
“Den holdt kun, lige indtil han kom hen og s√• leget√łjet og begejstret r√•bte: “Seeee far. N√•h, nej. Nu gjorde jeg det forkert. Det m√• jeg jo ikke kalde dig”,” griner Kim – eller Qvickie, som han/hun v√¶lger at kalde sig i dag i den rolle som kvinde, der fylder mere og mere.
Han – fordi Kim er en mand, n√•r han tager damet√łjet af om aftenen. En mand og √¶gtef√¶lle, som har et normalt sexliv med sin kone. En mand, som lader sine vittigheder g√• ud over kvinder. Og en mand, som ikke kunne t√¶nke sig at blive opereret til kvinde. “For hvem gider have fjernet halvdelen af hjernen og f√• vred mund?”
Hun – fordi Qvickie er en stor del af Kim.
“N√•r jeg prioriterer mine livsv√¶rdier, s√• er d√łden det endelige. Men lige f√łr den kommer transvestismen. Og f√łrst derefter s√• k√¶rligheden, s√• sexlivet og s√• kvinden. Transvestismen er en stor del af min psyke. Jeg f√łler mig slet og ret bedre tilpas som Qvickie. Hun hj√¶lper mig. Tidligere havde jeg f.eks. b√•de sceneskr√¶k og var bange for √•bne pladser. Turde ikke g√• over et torv. Men n√•r Qvickie kan, s√• kan Kim ogs√•…”
Kim og Qvickie bor i samme krop.
“Jeg har i dag fundet min placering p√• den mandlige og kvindelige balancebom. Jeg tager det bedste fra begge verdener, og jeg ville f√łle mig halv, hvis jeg ikke kunne udleve min kvindelighed. Men jeg accepterer ogs√•, n√•r Jeanette en gang imellem efterlyser mere Kim. S√• snakker vi om det og n√•r et kompromis. I det hele tager taler vi nok mere om tingene her end de fleste andre par.”

Nej til Jehovas Vidner
Kims mentale rejse har v√¶ret lang. Forvandlingen fra usikker m/k startede allerede, da han begyndte at pr√łve sin eksk√¶restes t√łj i 1988, da han boede i Sverige. Her havde Hvidovre-drengen Kim – som var blevet smidt ud hjemmefra, da han som den √¶ldste af fire s√łskende n√¶gtede at bekende sig til Jehovas Vidner – f√łrst arbejde som postbud. Senere blev han uddannet til spr√¶ngningsekspert med speciale i klipper, siloer, skorstene og andre store bygninger.
“Jeg gik hjem en aften og tog min k√¶restes t√łj p√•. Hendes kjole og undert√łj. Det var enormt sp√¶ndende. Som om et eller andet trickede mig. M√•ske p√• grund af min opv√¶kst som Jehovas Vidne med en masse fy og skam og skyldf√łlelse. I starten var det en gang om m√•neden. Senere blev det oftere og oftere,” fort√¶ller Qvickie, som f√łrst fortalte sin k√¶reste om sin trang og sine dage foran spejlet i hendes t√łj, da han forlod hende i 1990.
Til geng√¶ld fortalte han sin n√¶ste k√¶reste om sin hang til at g√• i kvindet√łj, allerede da de m√łdtes. De blev gift i 1992. P√• det tidspunkt var han spr√¶ngningsekspert fra 8 til 16 og gik i kjole og bh i sin fritid.
“Min trang eskalerede. Det skulle bare ske en gang imellem. Ellers blev jeg sur og tv√¶r. Og nu ville jeg ogs√• have sko, bryster og sminke. Jeg ville l√¶re at g√• og tale som en kvinde,” fort√¶ller Qvickie, som √łvede sig i at spadsere uden at vrikke. I at s√¶tte sig ned p√• den rigtige m√•de. Med manerer.

Den f√łrste k√łretur
En m√łrk aften i 1995 k√łrte Kim sin f√łrste tur som Qvickie.
“Jeg listede ud i bilen uden at t√¶nde lyset, s√• naboerne ikke s√• mig. Og s√• k√łrte jeg ind til Hovedbaneg√•rden og tilbage igen. N√¶ste gang var jeg omkring Nyhavn. Og n√¶ste gang et stykke l√¶ngere. Jeg udvidede hele tiden cirklen. Flyttede mine gr√¶nser. Skulle hele tiden have mere. Min st√łrste overvindelse var den dag, jeg turde g√• en tur ned ad Istedgade. Og s√• den dag, da jeg var ude at spise med Jeanette p√• en restaurant for f√łrste gang, Jeg svedte. Kunne d√•rligt spise af bar nerv√łsitet. Men det overlevede jeg jo ogs√•.”
Kim sk√łnner selv, at der i dag kun er √©n ud af hver tusind, der ser ham som mand, n√•r han er ude som Qvickie, hvad han er stort set altid.
“N√•r jeg har st√•et den daglige halvanden time p√• badev√¶relset og har barberet mig og er sminket, kan du ikke se det. I starten blev jeg opdaget ofte af m√¶ndene. Det sker ikke mere. Og de, der opdager mig, er kvinder. N√•r jeg har l√•rkort p√•, kigger m√¶ndene jo efter mine ben. Det irriterede mig i starten, men i dag t√¶nker jeg bare, at jeg jo m√• have lavet tingene godt nok. Det v√¶rste er faktisk, at jeg ikke selv kan g√• og kigge efter kvinder. Og s√• vil min kone ikke holde mig i h√•nden. Hun er ikke lesbisk og vil derfor heller ikke opfattes s√•dan.”
Til geng√¶ld blev intet skjult for Jeanettes d√łtre – som dengang var 11, 9 og halvandet √•r – da parret m√łdtes for syv √•r siden.

Ulykken
I dag er den 47-√•rige Qvickie/Kim f√łrtidspensionist, efter at han i 1998 ved et uheld var impliceret i en arbejdsulykke, hvor han p√• Carlsberg gik igennem et tag og faldt syv meter ned og landede p√• et betongulv. Han br√¶kkede ryggen syv steder. Og begge arme. En ulykke, der h√¶mmer ham meget i hverdagen.
“Jeg har ofte store smerter i ryggen, men Qvickie hj√¶lper mig. Det er nemlig lettere for mig at tage mig sammen og komme ud ad d√łren som Qvickie. Det var jo Kim, der blev kv√¶stet. Desuden kan jeg g√• l√¶ngere i h√łje h√¶le uden at f√• smerter – og jeg kan g√• med korset. Min kone har hjulpet mig meget p√• vej – men samtidig har jeg naturligvis ogs√• selv udviklet mig til at v√¶re den, jeg er. Nemlig fuldtids-transvestit. Men med plads til manden, faderen og elskeren. Jeg f√łler virkelig, at jeg hviler i mig selv.”
Jeanette hjælper Kim med at sammensætte Qvickies garderobe, med at sminke sig, med at sætte håret. For hende er det for længst blevet helt naturligt, at hendes mand også er hendes veninde.
“Jeg ser nok meget mere personligheden end transvestitten. Vi er s√• forskellige, Kim og jeg. Det er vores st√łrste styrke. Vi supplerer hinanden. At han s√• g√•r i damet√łj, kan jeg let leve med. Jeg har kun sagt, at min gr√¶nse g√•r ved sovev√¶relset. Derinde vil jeg kun have Kim. Men t√łjm√¶ssigt er han 90 procent Qvickie i dag.”

M√¶nd med nylonstr√łmper
Siden 1998 har Qvickie gjort så meget som muligt for at hjælpe andre transvestitter med at komme videre.
Han har arrangeret fester og hjulpet andre med informationer og tips på nettet.
“Jeg startede sammen med et par andre et samarbejde, hvor vi kaldte os “Netstr√łmperne” – som s√• i juli blev til trans-danmark.dk, hvor jeg blev webmisstres og hjalp med posten som kasserer. Jeg er nu i gang med at udvikle en nordisk hjemmeside, som skal hj√¶lpe alle p√•r√łrende til transvestitter,” siger Qvickie.
Foreningens prim√¶re form√•l er at aflive en r√¶kke fordomme. Ikke mindst folks frygt for at st√• ved deres opfattelse af sig selv. Men foreningen er i √łvrigt ogs√• for transseksuelle, som f√łler, de er f√łdt i en forkert krop – og som derfor √łnsker en k√łnsskifteoperation.
Det sk√łnnes, at fem procent af alle danske m√¶nd er transvestitter i h√łjere eller mindre grad. Alts√• 150.000 danske m√¶nd.
“Mange af dem er som jeg, m√¶nd med typiske mandejob. Der er f.eks. mange politibetjente og mange soldater, og p√• landets kontorer sidder der flere m√¶nd i silketrusser og nylonstr√łmper, end du tror,” siger Qvickie, som selv kender omkring 500 transvestitter.
Men selv om han i dag f√łler sig som et helt menneske, har rejsen v√¶ret lang og h√•rd.
“S√• hvis vi nu antager, at der fandtes en pille, som man f√łr det hele startede kunne tage for at undg√• at blive transvestit, s√• ville jeg have taget den,” fastsl√•r han.
For alting har sin pris.

Citat: “Jeg har i dag fundet min placering p√• den mandlige og kvindelige balancebom. Jeg tager det bedste fra begge verdener, og jeg ville f√łle mig halv, hvis jeg ikke kunne udleve min kvindelighed”. Qvickie/Kim.

* * *
Torsdag den 18. december 2003 bragte Jyllands-Posten artiklen i avisens specielle julekalender.
Kim/Qvickie og journalist Bo √ėstlund/Jyllands-Posten har givet tilladelse til, at artiklen bringes i Vidensbanken.
Tina Thranesen.