Vist 9 gange.
1. behandling af forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser fandt sted den 11. april 2023 som punkt 4 på dagsordenen.
Forhandlingen startede kl. 1453 og sluttede kl. 1543 med, at forslaget blev henvist til Børne- og Undervisningsudvalget.
Herunder de få bemærkninger, som indeholder noget, der var relateret til kønsidentitet.
* * *
Kl. 1524.
Astrid Carøe (SF.)
Jeg tror simpelt hen, at vi læser de der høringssvar helt forskelligt. Jeg læser det, som om man gerne vil være sikker på, at der ud over den klassiske seksualundervisning om kønssygdomme, prævention og alt muligt andet også skal være noget viden om seksuelle orienteringer og kønsidentitet, fordi der går unge mennesker derude, som reelt lever i det her og mistrives, fordi de er lgbt-personer. Det er jo ikke lige så meget en politisk orientering, som det faktisk bare er viden om seksuel orientering og kønsidentitet.
Kl. 1524.
Alex Ahrendtsen (DF).
Det er netop ekstremt at skrive sådan noget ind i et lovforslag. Gymnasierne har jo mulighed for at undervise i det, ligesom folkeskolerne har. Og folkeskolerne gør det. Det hører bare ikke hjemme i et lovforslag, og det synes jeg er ekstremt og politisk ideologiseret. Disse foreninger har totalt misforstået, hvad opgaven var.
Kl. 1526.
Alex Ahrendtsen (DF).
Nu skal jeg jo ikke referere fra forhandlingerne, men vi var nogle stykker, der lagde meget kraftig vægt på, at kønsidentitet kom ud af aftaleteksten, og det er vi meget tilfredse med, for det hørte ikke hjemme.
Kl. 1527.
Ordfører Noah Sturis (ALT).
[…]
Jeg vil dykke en lille smule ned i seksualundervisningen. Der har været en lille smule debat om det her, men det er jo en utrolig vigtig del af vores dannelse som mennesker, og det bør også i høj grad afspejle den undervisning, vi får. Det har også været mærkeligt, at det er stoppet efter folkeskolen. Det skal jo strække sig længere, for de unge stopper ikke med at udvikle sig i relation til deres krop, køn, kønsidentitet og seksualitet, når de går ud af 9. klasse. Så i Alternativet synes vi, det er væsentligt, at forslaget om at have obligatorisk seksualundervisning også inkluderer undervisning i kønsidentiteter. Jeg beklager til hr. Alex Ahrendtsen. I de seneste år er vi nemlig blevet utrolig meget klogere på, hvilken betydning det har for unge mennesker at føle sig inkluderet i og mødt af samfundet, og lgbtq+-personer er i dag desværre overrepræsenteret, når det gælder depression, angst og selvmordstanker. Så det er super vigtigt, at vi danner og uddanner alle unge i forskellige kønsidentiteter, seksualiteter, kroppe og køn, da det vil skabe mere inkluderende miljøer for alle og især for lgbtq+-personer.
Med disse bemærkninger støtter Alternativet forslaget. Og med fare for at genåbne en diskussion, der har taget rigtig lang tid, var det bemærkningerne.
Kl. 1529.
Ordfører Kim Edberg Andersen (NB).
Det gik rigtig godt, indtil Alternativets ordfører kom herop og sagde først én ting, nemlig at unge fortsætter med at udvikle sig, og så tænker jeg på, at lige om lidt kommer der et beslutningsforslag, hvortil jeg bliver nødt til at lave et beslutningsforslag, fordi vi tillader kønsskifte som 15-årig – men Alternativet har lige sagt, at man bliver ved med at udvikle sig og udforske, og så er det jo vanvittigt, hvis der er sådan en lov i kraft. Når det så er sagt, vil jeg sige, at det at køre politiske agendaer ind i lovgivning selvfølgelig er jobbet. Men det er også måden, man gør det på, og om man lige oversælger varen lidt, når man kalder det dannelse og snakker om klima og miljø. I Nordjylland kalder vi det opdragelse, at man passer på klima, natur og miljø. Det samme gør sig lidt gældende med seksualundervisning. Jeg er jo heldigvis ved at være så gammel nu – jeg fylder snart 50 år – at da jeg gik i skole, havde vi kun seksualundervisning i folkeskolen, og det er gået o.k. – det er gået o.k.; det er det. Og der må jeg bare sige, at det måske kan være, at vi skal se andre steder hen. For det er fint, og jeg har også hørt debatten om, at gymnasieelever ønskede det her, og så fred være med det, men måske skulle vi tillægge familierne større vægt end staten og så opdrage familier i at tage de her snakke og lære den visdom fra sig, som der nu engang er hos forældre, der har fået børn, på lige nøjagtig det område.
Når jeg nu kan stå heroppe og ikke være sådan helt overbevist om, at jeg kommer til at stemme for, er det selvfølgelig, fordi jeg jo ikke er bundet på hænder og fødder af et forlig, hvor jeg bliver nødt til at stemme for noget, som jeg næsten er helt sikker på at man måske ikke ville. Én ting skal jeg dog sige: at jeg er virkelig glad for, at det ikke bliver noget med alle de forskellige sociale konstruktioner af køn, vi skal til at skrive ind i loven, ikke endnu i hvert fald. Jeg kunne godt frygte, at der kommer en omskrivning på et tidspunkt, hvor samtlige konstruktioner så også skal skrives ind og undervises i, og der kan jeg så med stor glæde allerede nu, uanset om det bliver i år, næste år eller om 10 år, sige, at der kommer jeg til at stemme imod. For vi er et sted, hvor vi skal passe rigtig, rigtig meget på ikke at blande, hvad vi synes er rigtigt, sammen med, hvad vi faktuelt ved er rigtigt. Og gymnasierne er et sted, hvor vi skal lære. Det er der, hvor vi lærer naturvidenskab, og det er der, hvor vi lærer nu om seksualundervisning og nu også klima og miljø. Noget af det kunne man faktisk lære ved at stramme en lille smule op på den almene dannelse i folkeskolen også. Der kunne vi lære dem meget nu; så var vi fri for at skrive det ind i en lov om gymnasierne.
Når alt det her er sagt, vil jeg sige, at det selvfølgelig er bekymrende, at så bredt et flertal kommer til at stemme det her igennem, for det ved jeg jo I gør. Jeg stemmer ikke som udgangspunkt bare imod ting, så jeg kommer til at følge det spændende udvalgsarbejde, jeg er sikker på kommer, og forhåbentlig en åbning af debatten igen, sådan at selv DF kan komme til fornuft og stemme nej til det her. Men indtil da vil jeg bare sige, at Nye Borgerlige selvfølgelig kommer til at gå konstruktivt ind i arbejdet, men vi stemmer lige nu, tror jeg, gult.
Kl. 1532.
Astrid Carøe (SF).
Tak for det. Jeg tror bare lige, jeg vil starte med at rette en misforståelse – og jeg skal selvfølgelig ikke referere alt for meget fra forhandlingerne – nemlig det her med, at alle kønsidentiteter skulle være skrevet ind i det her lovforslag, da vi startede forhandlingerne. Det er altså ikke rigtigt. Den diskussion har slet ikke været der. Diskussionen har været om, hvorvidt der skulle være seksualundervisning, og hvor meget frihed der skulle være til skolerne om, hvad man skulle undervise i.
Det, jeg egentlig vil spørge til, er det her med, at ordføreren siger, at det er godt nok, at man bare har seksualundervisning folkeskolen. Det er jo også rigtig godt, at vi har seksualundervisning i folkeskolen og har haft det de sidste 50 år. Men hvad siger ordføreren egentlig til det her med, at langt de fleste unge har deres seksuelle debut, efter de har forladt folkeskolen – at det altså faktisk er efter, at de har haft den her undervisning, og nogle gange også et stykke tid efter, de skal bruge det, de er blevet undervist i? Er det ikke meget godt, at vi også underviser i det, når det reelt er noget, de også skal bruge til noget, altså på ungdomsuddannelserne?
Kl. 1533.
Kim Edberg Andersen (NB).
Nu står ordføreren her og tænker tilbage på, hvornår hans var – om det var i folkeskolen, eller det var i gymnasietiden. Det kan jeg altså ikke sådan helt lige svare på. Men jeg tror ikke, jeg havde haft behov for at få det at vide i gymnasiet.
Men virkeligheden er jo bare, at hvis ikke man blander det her sammen til at være en lang kønsidentitetsdebat, men snakker om f.eks. sygdomme, seksuelt overførte sygdomme, hvordan man gør hinanden gravid, og hvad man skal passe på osv., så er jeg helt sikker på, at folkeskoleelever er i stand til at få viden i folkeskolen, som de godt kan huske, når de skal gå ud og passe på sig selv. Der er nogle sloganer, jeg stadig væk kan huske, hvor jeg fik at vide, hvad der kunne ske, hvis ikke jeg passede på. Dem kan jeg stadig væk huske, og det er mange år siden, jeg har gået i folkeskolen.
Men problemstillingen er måske netop det, som vi også har hørt bragt op i debatten i forhold til erhvervsuddannelser og folkeskolen, at det er mange fine ord, det her. Derfor kan jeg også tage det helt roligt, for det her bliver skrevet ind, og der er mange fine ord, som ordføreren selv sagde, men der er ingen penge med, og der er ingen timer med. Så mon ikke bare det bliver rigtig god gammeldags politisk varm luft, og så foregår tingene fremadrettet, som de er, og det er måske der, vi skal tage fat i stedet for og så gøre det i folkeskolen i stedet for på gymnasierne, men rent faktisk kræve, at man opfylder hele pensum og rent faktisk lærer at leve med det, man skal.
Kl. 1534.
Astrid Carøe (SF).
Altså, vi kommer til at følge den her implementering ret grundigt, for det er enormt vigtigt for SF, at gymnasieeleverne faktisk får den undervisning, de har ret til ifølge loven. Så det kan ordføreren være helt rolig med.
Når ordføreren nævner det her med, at det kun handler om seksuelt overførte sygdomme, så er det sådan set fint nok, men bekymrer det ikke også ordføreren, at det faktisk er sådan, at langt de fleste homoseksuelle unge venter til efter gymnasiet med at springe ud, fordi der stadig væk er så meget stigma? Det var også noget af det, man kunne undgå, så man altså kunne hvile lidt mere i sin seksualitet i en lidt tidligere alder, for de har vidst det, langt tidligere end de har turdet sige, fordi der er meget stigma rundtomkring i landet, som man jo også kunne tale om i den her seksualundervisning.
Kl. 1535.
Kim Edberg Andersen (NB).
Nu sagde jeg ikke, at det kun handlede om, hvordan man undgik kønssygdomme. Det handlede jo primært om, hvordan man gør alt det, der ikke har noget med kønssygdomme at gøre, men som er vigtigt.
Men i forhold til det her med homoseksuelle vil jeg sige, at jeg tror, det er meget forskelligt. I min vennekreds har jeg jo homoseksuelle, som tidligere, selv om jeg vidste, at det åbenlyst var den vej, det ville gå, ikke var klar, ikke var der selv. Så jeg tror ikke, man skal give det skylden for det. Altså, en stigmatisering af homoseksuelle skal vi slå ned på alle steder, men det behøver vi ikke at skrive ind i en lov, for det skal vi bare huske at fortælle forældrene, når de får børn: at man opdrager sine børn til at behandle mennesker ordentligt.