Vist 194 gange.
Kirsten Rostgaard Evald skrev den 18. februar 2009 til Retsudvalget vedrørende L 107 – Samling: 2008-09 – om revisionen af navneloven.
Den 20. februar 2009 stillede Retsudvalget spørgsmÃ¥l nr. 2 om kommentar til henvendelsen af 18. februar 2009 – bilag 4 – fra Kirsten Rostgaard Evald, Risskov til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.
Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning
[Til indhold] Henvendelsen
Efter lovforslaget omkring revision omkring navnelovens 1. behandling, vil jeg gerne kommentere behandlingen. Her tænker jeg specifikt på forslagets del omkring udvidelse af kredsen af folk, der kan blive godkendt til at påtage sig et navn fra den kønsspecifikke liste.
Jeg finder det aldeles mærkeligt, at DF der altid bryster sig af at beskytte danskheden og den danske kultur, vil tvinge danske statsborgere til at påtage sig alle mulige mærkelige klingende udenlandske kønsneutrale navne, som klinger bedst med det foretrukne kønsspecifikke navn, se lige den fællesliste af navne, som både kvinder og mænd må bære, såfremt man ikke lige kan godkendes af sexologisk klinik som transseksuel eller fuldtidstransvistit, som den nye navnelovgivning ligger op til for at beskytte princippet omkring navnets kulturelt bærende historie og dets identitetsbærende ditto, fordi et navn er blevet en givet af sine forældre.
Det er jo netop et navns kulturelt bærende historie og dets identitetsbærende historie, der er vigtigt for de forholdsvis få mennesker, det her er afgørende for. Netop det forhold, at nogle enkelt navne stadigvæk er forbundet med tilhørsforhold til et enkelt køn, men samtidigt også er identitetsbærende, er jo netop essensen i at nogle meget gerne vil have lov til at hedde noget meget bestemt. For folk, hvor det her er vigtigt, er navnet et navn, man netop har opbygget en kvindelig identitet eller en mandlig identitet op omkring gennem mange år, siden løbende med et officielt navn og en delvis tilværelse som det modsatte køn.
Derfor mener jeg, at man sagtens kan lave en meget lempeligere administration og væsentlig billigere administration af dette, ved at udlægge administrationen til navneregistreringsmyndigheden og ikke sexologisk klinik. Ved at udlægge det til navneregistreringsmyndigheden og pålægge dem at indhente relevante erklæringer f.eks fra sexologisk klinik, egen læge, videnserklæringer fra venner og bekendte til at bevidne at ønsket er reelt, vil man jo stadigvæk kunne opretholde den symbolske betydning af, at navne i det væsentligste er kønsspecifikke for det store flertal, og samtidigt tilgodese de få, for hvem dette er meget væsentligt, og spare nogle penge, som sexologisk klinik kan bruge på behandling
i stedet for.
For os, for hvem det her betyder noget, kan vi ikke se forskel på om det er mest til gene for os, om vi må hedde.
Kirsten Rostgaard Evald
(Kræver godkendelse udgift for statskassen pris 6000 til 8000 kr.)
Michele Kirsten Rostgaard Evald
Fuldstændigt frit indtægt kr. 160 til statskassen.
Begge løsninger er lige meget til gene for mig og det er jo det loven byder sexologiske klinik at tage stilling til.
Med venlig hilsen
Kirsten Rostgaard Evald
Officielt Claus Rostgaard Evald
* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 18/2-09 fra Kirsten Rostgaard Evald, Risskov, jf. L 107 – bilag 4.
[Til indhold] Svaret
1. I den henvendelse, der omtales i spørgsmålet, kommenteres den med lovforslaget foreslåede udvidelse af den personkreds, som har adgang til at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn.
Det anføres i henvendelsen bl.a., at der kan laves en lempeligere og billigere administration af sager, hvor en person ønsker et fornavn, der betegner det modsatte køn, hvis administrationen udlægges til navnemyndighederne og ikke til Sexologisk Klinik. Det foreslås, at navnemyndighederne i den forbindelse vil kunne pålægges at indhente relevante erklæringer fra f.eks. Sexologisk Klinik.
2. Justitsministeriet kan oplyse, at der i sager, hvor der ansøges om et navn, der betegner det modsatte køn, indhentes en erklæring fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik. Der er således ikke tale om, at Rigshospitalets Sexologiske Klinik træffer afgørelse i sådanne sager.
Som det fremgår af afsnit 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det hensigten, at den administrative procedure for navneændring for personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, skal tilrettelægges således, at proceduren kommer til at svare til den procedure, der anvendes i dag i forhold til transseksuelle.
Justitsministeriet har ved udformningen af lovforslaget fundet det mest hensigtsmæssigt, at Sexologisk Klinik fortsat inddrages som sagkyndig instans i disse sager.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.
* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen – bilag 4.
Henvendelsen fra Kirsten Rostgaard Evald i pdf-format – bilag 4.
Folketingets journal vedrørende spørgsmÃ¥let – spørgsmÃ¥l nr. 2 – og svaret.