Vist 32 gange.
FrikirkeNet og Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark skrev den 18. oktober 2021 vedrørende lovforslag L 18 – Samling 2021-22. Bilag 3. – til Folketingets Ligestillingsudvalg og Kirkeudvalg.
Ligestillingsudvalg stillede den 25. oktober 2021 spørgsmål 1 om at kommentere henvendelsen til ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S). Fungerende minister for ligestilling, Mattias Tesfaye svarede den 17. november 2021.
Indhold
Skrivelsen fra FrikirkeNet og Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark
Spørgsmålet
Svaret
* * *
[Indhold] Brev til Folketingets Ligestillingsudvalg og Kirkeudvalg vedr. lovforslag L18 materiale til foretræde onsdag 27. oktober 2021
Vi støtter og anerkender indsatsen mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer, som dette lovforslag er et udtryk for. Det er også glædeligt, at beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer er medtaget i den nye revision af loven.
Vi takker for ministeriets svar i høringsnotatet på nogle aspekter i vores høringssvar, men vi vil ved dette foretræde fremhæve fire aspekter, som ikke er blevet tilstrækkeligt belyst i ministeriets svar efter vores opfattelse.
Loven kan føre til begrænsning af ytringsfriheden
Af lovens bemærkninger fremgår det, at diskrimination på baggrund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i praksis allerede er omfattet af gældende lovgivning, men at L 18 alene tjener til formål at tydeliggøre denne beskyttelse. Det undrer os, at en sådan tydeliggørelse ikke kan opnås gennem en bemærkning i den allerede eksisterende lovgivning og derved opnå samme hensigt i behandlinger af konkrete sager både i Ligebehandlingsnævnet og i retsvæsenet.
Med tydeliggørelsen af de tre kønsbegreber fremstår de som særligt vigtige at beskytte frem for andre, og dermed frygter vi, at proportionerne tipper, så det i udgangspunktet kan opfattes som diskriminerende at mene og agere ud fra, at der kun findes to køn (biologisk). Dermed kan lovforslaget reelt føre til en begrænsning af ytringsfriheden.
Vi mener, at der i lovens bemærkninger må fremgå, at loven ikke vedrører synet på køn. Her er der fuld frihed til at agere og mene, som man vil. Også at der kun er to køn. Enhver usikkerhed her vil føre til selvcensur.
Loven skal værne mod hadtale – ikke indføre nysprog
Vi glæder os over, at ordet ”ciskønnet” er fjernet fra nærværende lovtekst, men mener samtidig, at indførelsen af de tre kønsbegreber påtvinger en hel befolkning at sætte sig ind i et nysprog og begrebsverden, der er i modstrid med både den gængse og biologiske opfattelse af ordet køn. Vi mener, at de tre begreber kan erstattes med ”egen kønsopfattelse” – nemlig at det er forbudt at diskriminere mod folk på baggrund af deres egen kønsopfattelse.
Utydelighed kombineret med delt bevisbyrde vil skabe utryghed og føre til selvcensur
I lovteksten nr. 6 angående § 2 stk. 3 læser vi: ”Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, eller hvis det vil stille personer særligt ufordelagtigt på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika i forhold til andre personer.”
Formulering er så bred og vag, at det står uklart om det eksempelvis kan opfattes som diskriminerende at udgive et undervisningsmateriale, skrive artikler og give besvarelser i en brevkasse, der opererer med en klassisk kønsforståelse. Særligt er vi bekymrede over ordet ”tilsyneladende”, da det kan indikere, at der arbejdes med en skjult dagsorden. Hvem kan og skal afgøre, om dette er tilfældet? Vi er klar over, at ordet allerede indgår i nugældende lovgivning, men med lovforslagets udvidede led bliver usikkerheden større.
Når dette kombineres med en delt bevisbyrde ved Ligebehandlingsnævnet, så efterlader det en
usikkerhed, hvor de, der opererer med en opfattelse af to køn, let kan risikere en sag ved Ligebehandlingsnævnet, hvor de skal forsvare sig selv – eventuelt alene baseret på holdningen. Det vil uvægerligt føre til selvcensur.
I det hele taget er det utydeligt, om der med lovforslaget implicit vedtages en (ny) bestemt kønsopfattelse i samfundet, som tilsidesætter den klassiske opfattelse. Derfor foreslår vi, at sagen bør kunne løftes frem på anden vis uden at risikere at lovfæste ét bestemt ideologisk syn på køn og kønsopfattelse.
Trosbaserede civilsamfundsaktører, som ikke er et trossamfund, stilles i en usikker rets position
Af ministeriets høringsnotat (2.4) på vores tidligere høringssvar fremgår det om fravigelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. i folkekirken og trossamfundene, når det gælder præstestillinger eller andre i ledende religiøse funktioner. I disse tilfælde er folkekirken og trossamfundene undtaget fra ligebehandlingslovens område. Men svaret fra ministeriet adresserer ikke, hvordan eksempelvis folkekirkelige civilsamfundsaktører, der ikke er et trossamfund, er stillet ved en kommende udvidelse af lovens område!
Det fremgår heller ikke tydeligt, hvordan grundlovens § 67 i en række tilfælde vil gælde – ikke mindst når forskellen på behandling af sager inden for og uden for arbejdsmarkedet ophæves.
Man implementerede i sin tid en bevidst forskel i lovgivningen, ligesom EU-direktiver foreskriver for at give civilsamfundet en beskyttelse. Hvordan vil man sikre, at civilsamfundet ikke mister en beskyttelse, og der skabes uklarheder for folk i almindelighed, når adgangen for klagesager sidestilles?
Eksempler: Hvis der i forkyndelse eller undervisning vedholdende fremholdes et traditionelt syn på ægteskab mellem mand og kvinde samt en klassisk kristen opfattelse af køn, vil det så i sig selv være årsag til, at en person kan hævde at opleve krænkelse eller diskrimination? Eller: Hvis et frivilligt mandlig bestyrelsesmedlem i et lokalt fællesskab i f.eks. Indre Missions regi vælger at være iklædt kvindetøj som ansvarlig mødeleder, vil bestyrelsen så kunne anklages for diskrimination eller krænkelse, hvis vedkommende bliver bedt om at trække sig fra sin post? I lovteksten nr. 6 angående § 2 stk. 3 står der: ”Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.” Vi er usikre på, om en teologisk begrundet praksis i disse forhold er rummet i denne paragraf – og dermed giver den frihed, som grundlovens § 67 (og § 70) angiver. Hvis det er tilfældet, så vil det være klargørende, hvis det bliver direkte nævnt i bemærkningerne.
Afrunding:
Vi er alle enige i ønsket om at værne mod hadefulde ytringer og diskrimination. Samtidig er vi nødt til at sikre, at vi i iveren for at forhindre diskrimination m.v. mod én gruppe ikke i virkeligheden indfører diskrimination mod en anden gruppe – og skaber usikkerhed og uklarhed for dem!
Med venlig hilsen
Gitte Rasmussen, landsleder for familiearbejdet i Indre Mission i Danmark
Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i FrikirkeNet
Hans-Ole Bækgaard, præst og formand for Indre Mission i Danmark
* * *
[Indhold] Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18. oktober 2021 fra FrikirkeNet og Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark, jf. L 18 – bilag 3?
* * *
[Indhold] Svar
FrikirkeNet og Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark har i deres bemærkninger til Ligestillingsudvalget af 18. oktober fremført, at de mener, lovændringen og indførelsen af beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika kan føre til begrænsning af ytringsfriheden, at lovændringen skal værne mod hadtale – ikke indføre nysprog, at utydelighed kombineret med delt bevisbyde vil skabe utryghed og føre til selvcensur, og at trosbaserede civilsamfundsaktører, som ikke er et trossamfund, stilles i en usikker retsposition.
Som det fremgår af forslaget, er LGBTI-personer en særlig udsat gruppe i forhold til blandt andet diskrimination. Formålet med lovforslaget er at styrke og tydeliggøre beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer.
I den forbindelse tydeliggøres beskyttelsen af transpersoner og interkønnede mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Det sker ved at indføre beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i ligestillingsloven, ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven, racediskriminationsloven, lov om Ligebehandlingsnævnet samt i straffelovens §§ 81, nr. 6 og 266 b, stk. 1.
Hensigten med lovforslaget er ikke at indføre en bestemt eller ny kønsopfattelse i samfundet eller indskrænke ytrings- eller religionsfriheden. Derimod har forslaget til hensigt at forbedre retssikkerheden for transpersoner og interkønnede ved at gøre den gældende retstilstand eksplicit i lovgivningen. Det er vurderingen, at dette ikke i tilstrækkeligt omfang kan opnås gennem ændring af bemærkningerne til lovforslaget.
FrikirkeNet og Kirkelig Forening for Indre Mission anfører, at tilføjelsen af begreberne ”kønsidentitet”, ”kønsudtryk” og ”kønskarakteristika” i lovgivningen er at indføre nysprog, og de foreslår, at der i stedet anvendes begrebet ”egen kønsopfattelse”. Til det bemærkes, at begreberne allerede i dag anvendes både internationalt og nationalt, fx af Sundhedsstyrelsen. Det vurderes bl.a. derfor, at det vil være unødigt komplicerende at indføre et nyt begreb som ”egen kønsopfattelse”, når der allerede findes dækkende begreber.
Det bemærkes i øvrigt, at ”kønskarakteristika’ ikke kan rummes i den individuelle og subjektive forståelse af eget køn, som ligger i begrebet ”egen kønsopfattelse”.
Idet ”kønskarakteristika” dækker over objektivt konstaterbare legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet, fx antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling.
FrikirkeNet og Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark frygter for selvcensur på grund af tydeliggørelse af, at ligestillingsloven beskytter transpersoner og interkønnede mod forskelsbehandling jf. § 2, stk. 3, kombineret med Ligebehandlingsnævnets delte bevisbyrde.
Det bemærkes, at Ligebehandlingsnævnet allerede i dag behandler sager om forskelsbehandling på grund af kønsudtryk og kønsidentitet. Ligesom det er vurderingen, at også forskelsbehandling på grund af kønskarakteristika er omfattet af lovgivningen i dag. Det bemærkes endvidere, at Ligebehandlingsnævnet alene kan behandle en ytring, hvis det kan påvises, at ytringen er en del af den eller de faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling mod en konkret person, så personen på grund af fx sin kønsidentitet er blevet behandlet ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
En generel offentlige ytring om LGBTI-personer kan ikke behandles af Ligebehandlingsnævnet. Det er derfor vurderingen, at der ikke er grundlag for at antage, at den foreslåede ændring af ligestillingsloven mv. vil føre til selvcensur.
Rammerne for ytringsfriheden er justitsministerens ressort. Der er derfor indhentet følgende bidrag fra Justitsministeriet:
”Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.1.1, lægges det til grund, at begreberne kønsidentitet og kønsudtryk allerede i dag er omfattet af anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b om hadefulde ytringer. Det er uafklaret, om det også gælder kønskarakteristika. Justitsministeriet vurderer dog, at også kønskarakteristika formentlig vil være at anse som omfattet.
Den foreslåede ændring af straffelovens § 266 b har således til formål at tydeliggøre retstilstanden og styrke retssikkerheden, idet kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika fremover kommer til at fremgå direkte af bestemmelsens ordlyd.
Det bemærkes, at bestemmelsen alene omfatter udtalelser eller meddelelser, ved hvilke en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af de i bestemmelsen oplistede grunde. Det er endvidere et krav, at udtalelsen eller meddelelsen fremsættes offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds. Derved falder udtalelser eller meddelelser, som ikke indebærer, at personer trues, forhånes eller nedværdiges, helt uden for anvendelsesområdet for bestemmelsen.”
I forhold til hvorvidt trosbaserede civilsamfundsaktører, som ikke er et trossamfund, stilles i en usikker retsposition, har loven til formål at tydeliggøre og styrke såvel forurettedes som foruretterens retssikkerhed, idet kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika fremover kommer til at fremgå direkte af ligestillingslovens ordlyd. Dette følger af, at forskelsbehandling af transpersoner og interkønnede allerede i dag er omfattet af lovgivningen, og at transpersoner og interkønnede derfor også i dag vil kunne klage til Ligebehandlingsnævnets. Der er således ikke tale om en udvidelse af lovens område for så vidt angår beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.
Beskæftigelsesministeriet bemærker i den forbindelse, at anvendelsesområdet for ligestillingsloven kapitel 2 om forbud mod forskelsbehandling følger af ligestillingslovens § 1 a, stk. 1. Ligestillingslovens § 1 a, stk. 1, omfatter enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed og myndigheder og organisationer og alle personer, som leverer varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden inden for både den offentlige og private sektor, herunder offentlige organer, og som tilbydes uden for privat- og familielivet, samt transaktioner i den forbindelse. Der er ikke foreslået ændringer af bestemmelsen.
Eksempelvis har Ligebehandlingsnævnets i en KEN nr. 9771 af 17. december 2014 udtalt, at forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med et drengeakademi forbeholdt drenge ikke faldt under lovens anvendelse. Nævnet lagde vægt på, at fonden efter sine vedtægter varetager et socialt formål, og ikke er en organisation inden for almen virksomhed i lovens forstand. Endelig lagde nævnet vægt på, at fondens tilbud til de drenge, som fonden har til formål at hjælpe, er vederlagsfrie.
Spørgsmålet om, hvorvidt fx en bestyrelse vil kunne bede et frivilligt medlem om at trække sig fra en bestyrelsespost på grund af personens kønsudtryk og/eller kønsidentitet, vil allerede i dag kunne indbringes for Ligebehandlingsnævnet.
Det vil i den forbindelse være Ligebehandlingsnævnets opgave indledningsvist at vurdere, om ligestillingsloven finder anvendelser, og herefter om det er åbenbart, at klager ikke vil få medhold i klagen. Hvis dette er tilfældet, kan Ligebehandlingsnævnet afvise klagen. Hvis det ikke er åbenbart, vil den person, der anser sig for krænket skulle påvise, at der foreligger forskelsbehandling og underbygge sin påstand herom med fx skriftligt materiale eller egne og tredjemands udsagn. Der skal således foreligger faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket en forskelsbehandling, og at den pågældende derved er blevet behandlet ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Ligebehandlingsnævnet vil endvidere skulle vurdere, om den konkrete sag falder ind under undtagelserne fra forbuddet mod forskelsbehandling.
I den udgave af lovforslaget, der blev sendt i offentlig høring, indgik der en undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, hvoraf det fremgik, at forbuddet mod forskelsbehandling kan fraviges, hvis dette er begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opnå dette mål er nødvendige og hensigtsmæssige. Ved en tekniske fejl indeholder det fremsatte lovforslag ikke en bestemmelse herom.
På den baggrund vil der blive fremsat et ændringsforslag, der indsætte bestemmelsen i ligestillingsloven. Det vil samtidige blive præciseret i bemærkningerne til ændringsforslaget, at legitime formål eksempelvis kan være hensyn til foreningsfrihed, blufærdighed, sundhedsfaglige begrundelser samt sportslige aktiviteter.
Det bemærkes i øvrigt, at klagerne i Ligebehandlingsnævnet behandles på skriftligt grundlag, og at der ikke er mulighed for mundtlig bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Sager, der kræver mundtlig bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, kan som hidtil behandles ved domstolene.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestillin
* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.