L 65. Forslag af 10. november 2021 til lov om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love.

Vist 33 gange.
Social- og ældreminister Astrid Krag fremsatte den 10. november 2021 lovforslag L 65 om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love.
(Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.).
Lovforslaget blev fremsat med baggrund i udkastet af 23. juni 2021 og de dertil indkomne høringssvar.
* * *

Herunder gengives lovforslaget.

I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 962 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 a, stk. 1, 1. pkt., § 1 a, stk. 3, nr. 1, § 14, stk. 4, og § 20, stk. 5, ændres »§ 27 a, stk. 1,« til: »§ 27 a, stk. 1 eller 3,«.

2. I § 1 a, stk. 1, 2. pkt., § 3 a, stk. 1, 2. pkt., og § 3 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »Familieretshuset« til: »personregisterføreren«, og efter »med« indsættes: »registreringen af«.

3. I § 1 a, stk. 2, indsættes efter »reproduktion«: »eller er blevet insemineret«.

4. I § 3 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »registreres ægtefællen eller partneren som medmor til barnet, når betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt« til: »anses ægtefællen eller partneren som medmor til barnet«.

5. I § 3 a, stk. 2, nr. 2, ændres »separeret eller« til: »separeret,«.

6. I § 3 a, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) moderen er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret med en kendt mands sæd, og betingelserne i § 27 a, stk. 1 eller 3, for at anse denne mand som far er opfyldt, eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

7. § 3 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtefællen eller den registrerede partner er død inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel, jf. dog stk. 4.«

8. I § 3 b, stk. 1, 1. pkt., og § 3 b, stk. 2, udgår », og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt«.

9. I § 3 b, stk. 3, nr. 1, ændres »separeret eller« til: »separeret,«.

10. I § 3 b, stk. 3, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) moderen er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret med en kendt mands sæd, og betingelserne i § 27 a, stk. 1 eller 3, for at anse denne mand som far er opfyldt, eller«.
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

11. I § 8, stk. 1, 2. pkt., og § 16, 1. pkt., indsættes efter
»reproduktion«: », eller om hun er blevet insemineret«, efter »denne behandling« indsættes: »eller insemination«, og efter »behandlingen« indsættes: »eller inseminationen«.

12. I § 8, stk. 4, indsættes efter »reproduktion,«: »eller er hun blevet insemineret,«, og efter »denne behandling« indsættes: »eller insemination«.

13. I § 14, stk. 1, 3. pkt., udgår », hvis betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt«.

14. I § 14, stk. 2, nr. 1, § 14, stk. 3, 1. pkt., § 14, stk. 4, nr. 1, § 14, stk. 5, og § 14, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »assisteret reproduktion«: »eller insemineret«.

15. I § 14, stk. 5, § 14, stk. 6, 1. pkt., og § 20, stk. 4, ændres »§ 27 a, stk. 2,« til: »§ 27 a, stk. 2 eller 4,«.

16. I § 20 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Er et barn blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination, kan der træffes afgørelse om, at en mand er far, eller at en kvinde er medmor, hvis det godtgøres, at moderen og manden eller kvinden inden behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen var enige om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor, selvom betingelserne i §§ 27 og 27 a for at anse manden som far eller kvinden som medmor ikke er opfyldt.«

17. I overskriften til kapitel 5 indsættes efter »assisteret
reproduktion«: »og insemination«.

18. I § 27 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Er en kvinde blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil, og barnet må antages at være blevet til ved inseminationen, jf. dog § 27 a, stk. 3. Samtykket, der skal indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor, skal afgives på en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.«

19. I § 27 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren« til: »En eventuel ægtefælle eller registreret partner«.

20. I § 27 a indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3. Er en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, blevet insemineret med en kendt mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis han har givet samtykke hertil, barnet må antages at være blevet til ved inseminationen, og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far, jf. dog § 27 a, stk. 4. En eventuel ægtefælle eller registreret partner til den kvinde, der skal insemineres, skal have givet skriftligt samtykke til inseminationen.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 gælder ikke, hvis de tre parter, der er nævnt i stk. 3, skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal insemineres, skal være barnets medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.
Stk. 5. Erklæring og samtykke efter stk. 3 og 4 skal afgives på en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.«

21. I § 27 b indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis barnet er blevet til ved insemination med sæddonorens sæd uden deltagelse af en sundhedsperson.«

22. I § 27 c indsættes efter »assisteret reproduktion«: »eller ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson«.

23. I § 30 udgår »der er blevet til ved assisteret reproduktion,«.

24. Efter kapitel 6 indsættes:

§ 31 a. Bestemmelserne i kapitel 1-6 anvendes med de ændringer, der følger af stk. 2 og 3, på forældre og parter, der efter § 3, stk. 7, i lov om Det Centrale Personregister har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.
Stk. 2. En part, der er omfattet af stk. 1, har under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab de rettigheder og pligter, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte. I relation til § 27 a betragtes en mand, der har gennemført et juridisk kønsskifte til kvinde inden barnets fødsel, dog som kvindelig ægtefælle eller kvindelig partner til den kvinde, der skal behandles med assisteret reproduktion eller insemineres.
Stk. 3. En forælder, der er omfattet af stk. 1, anses efter denne lov som barnets far eller medmor ud fra sit køn, der er registreret i CPR på fødselstidspunktet.

§ 31 b. En forælder, der anses for barnets far eller medmor efter § 31 a, stk. 3, har de rettigheder og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.«

25. § 32 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

26. I § 33 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 2, stk. 1,«: »og § 3 b, stk. 1, og anmodning om registrering af faderskab efter § 1 a«.

27. I § 33 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »registrering efter §§ 1 a, 3 a og 3 b, anmodning om«, og efter »§ 14« indsættes: »samt blanket efter § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5,«.

I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 14. september 2021, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»1. pkt. gælder ikke, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.«

2. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. gælder ikke, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.«

3. § 7, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

4. I § 13, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. gælder ikke, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.«

5. § 13, stk. 3, ophæves.

I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 962 af 26. juni 2020 og § 1 i lov nr. 969 af 26. juni 2020, foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 4-6.

I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. august 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1-4«.

I lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 7. august 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 19, stk. 2, ændres »behandlet med assisteret reproduktion« til: »er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret«, og efter »behandling« indsættes: »eller insemination«.

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 448 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »barnets mor« til: »den, der har født barnet,«, og i 2. pkt. ændres »barnets mor« til: »den pågældende«.

2. I § 456 b, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, ændres »moderen« til: »den, der har født barnet,«.

3. I § 456 b, stk. 1, nr. 3, ændres »dom« til: »afgørelse«.

4. § 456 e, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) den, der har født barnet, eller vedkommendes dødsbo og«.

5. I § 456 i, stk. 1, 1. pkt., ændres »Moderen« til: »Den, der har født barnet,«.

6. I I, ændres »moderen« til: »den, der har født barnet,«, »hun« ændres til: »vedkommende«, og efter »reproduktion« indsættes: »eller inseminationen«.

7. I § 456 m, stk. 1, 2. pkt., ændres »moderens ønske« til: »ønske fra den, der har født barnet,«, og »hende« ændres til: »den pågældende«.

8. I § 456 m, stk. 3, ændres »moderens og barnets navn« til: »navnet på den, der har født barnet, og navnet på barnet«.

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3. september 2020, som ændret ved lov nr. 1834 af 8. december 2020, foretages følgende ændring:

1. I bilag 1, nr. 7, indsættes to steder efter »far«: »eller medmor«.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 1, 3, 5 og 6.
Stk. 3. § 1, nr. 1-15, 17-23, 26 og 27, og § 3 finder ikke anvendelse for børn, som er født før det tidspunkt, socialog ældreministeren fastsætter for ikrafttrædelse af §§ 1 og 3, jf. stk. 2. For disse børn finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. § 1, nr. 16, finder ikke anvendelse, hvis behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen er foretaget før det tidspunkt, social- og ældreministeren fastsætter for ikrafttrædelse af § 1, jf. stk. 2.
Stk. 5. § 1, nr. 24, finder ikke anvendelse for moderskab, faderskab og medmoderskab, der er fastslået før det tidspunkt, social- og ældreministeren fastsætter for ikrafttrædelse af § 1, jf. stk. 2.

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1-5 og 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. De ændringer, der følger af §§ 1 og 2, kan sættes i kraft for Grønland på forskellige tidspunkter.

Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Smidiggørelse af registrering af medmoderskab
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Assisteret reproduktion som grundlag for registrering og anerkendelse af faderskab og medmoderskab
2.1.1.2. Registrering af faderskab og medmoderskab
2.1.1.3. Anerkendelse af faderskab og medmoderskab
2.1.1.4. Særligt om faderskab når et kvindeligt par aftaler med en sæddonor, at han skal være far til barnet
2.1.1.5. Særligt om sæddonors retsstilling
2.1.1.6. Afgørelser om faderskab og medmoderskab
2.1.1.7. Registrering af forældreskab i CPR
2.1.1.8. Reglerne i vævsloven om salg af donorsæd til privatpersoner
2.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.1.2.1. Registrering af medmoderskab
2.1.2.2. Insemination som grundlag for medmoderskab
2.1.2.3. Parternes retssikkerhed
2.1.2.4. Faderskab
2.1.2.5. Faderskab efter § 1 a i børneloven
2.1.2.6. Sæddonors retsstilling
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Registrering af medmoderskab
2.1.3.2. Insemination som grundlag for medmoderskab og faderskab og parternes retssikkerhed
2.1.3.3. Faderskab
2.1.3.4. Faderskab efter § 1 a i børneloven
2.1.3.5. Sæddonors retsstilling
2.1.3.6. Anmodning om indledning af sag om faderskab og medmoderskab
2.2. Transpersoner, der bliver forældre
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Kønsskifte
2.2.1.1.1. Juridisk kønsskifte
2.2.1.1.2. Fysisk kønsskifte efter sundhedsloven (kastration)
2.2.1.2. Moderskab, faderskab og medmoderskab i børneloven m.v.
2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3.1. Parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, og deres retsstilling under behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab (§ 31 a, stk. 1, jf. stk. 2)
2.2.3.2. Faderskab og medmoderskab for forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden fødslen (§ 31 a, stk. 1, jf. stk. 3)
2.2.3.3. Retsvirkningerne af moderskab, faderskab og medmoderskab for forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel (§ 31 b)
2.2.3.3.1. Den familieretlige lovgivning
2.2.3.3.2. Anden lovgivning
2.3. Moderskab
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Navneændring for transpersoner
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema

1. Indledning
I august 2020 offentliggjorde regeringen publikationen Frihed til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer, der indeholder 10 initiativer, der skal styrke rettigheder og lige muligheder for homo- og biseksuelle og trans- og interkønnede i Danmark. Publikationen har bl.a. fokus på familieret, hvor den indeholder tre initiativer.

Det er regeringens opfattelse, at i Danmark skal par af samme køn og transpersoner kunne etablere en familie uden, at staten blander sig unødigt, og transpersoner skal kunne få et nyt fornavn uden at skulle igennem en tung proces.

Det kan opleves som unødig indblanding fra staten, når to kvinder, der sammen vil være forældre, ikke kan få registreret medmoderskabet til deres fælles barn uden inddragelse af en sundhedsperson.

Det hænger heller ikke sammen, når en transperson, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, på den ene side ved en erklæring kan få et nyt personnummer, der passer med den oplevede mandlige kønsidentitet, men på den anden side ikke kan få lov at være far for det barn, som han føder. Der er heller ikke nogen grund til, at en transperson skal igennem en omfattende og tung proces for at få et nyt fornavn, der passer med den oplevede kønsidentitet.

Regeringen vil derfor sikre en højere grad af ligebehandling af par af samme køn og af transpersoner i relation til forældreskab og muligheden for at få et nyt navn.

For det første skal reglerne om medmoderskab smidiggøres, så medmoderskab kan registreres automatisk. Det vil indebære, at deltagelse af en sundhedsperson ikke længere vil være en betingelse for fastslåelse af medmoderskab. Herved tilgodeses hensynet til barnets ret til to forældre.

For det andet skal fastslåelsen af forældreskabet til børn af transpersoner, der har gennemført juridisk kønsskifte før fødslen, ske i overensstemmelse med det oplevede køn og ikke det medfødte køn. Forældrene skal samtidig sikres de samme rettigheder og pligter, som hvis de ikke havde gennemført juridisk kønsskifte sådan, at det juridiske kønsskifte ikke har betydning for de rettigheder og pligter, der følger af forældreskabet.

For det tredje skal det være lettere for transpersoner, der ikke har gennemført et fysisk eller juridisk kønsskifte, at få et nyt fornavn, der passer med den oplevede kønsidentitet. En ansøgning om navneændring skal kunne gennemføres ved at erklære, at ønsket om navneændring er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

• Smidiggørelse af reglerne i børneloven (lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019) om registrering af medmoderskab, jf. punkt 2.1.
• Transpersoner, der bliver forældre – ændring af børneloven, jf. punkt 2.2.
• Navneændring for transpersoner – ændring af navneloven (lovbekendtgørelse nr. 1815 af 14. september 2021), jf. punkt 2.4.

I punkt 2.3 foreslås reglerne i børneloven om moderskab ændret.
[…]

2.1.1.7. Registrering af forældreskab i CPR
Efter § 4, stk. 1, i lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3. september 2020, som ændret ved lov nr. 1834 af 8. december 2020, (CPR-loven) registreres enhver med et personnummer tildelt efter lovens § 3, stk. 1 eller 2, eller efter regler udstedt i medfør af lovens § 3, stk. 9, med de oplysninger, der er anført i bilag 1 til loven.

Bilag 1 til loven fastlægger dataindholdet i CPR, og ifølge bilagets nr. 7 omfatter registreringen af slægtsskabsoplysninger bl.a. oplysninger om personnummer på mor, far og børn.

Som en følge af indførelsen i 2013 af det juridiske forældrebegreb ”medmor” i børneloven blev teksten i det ene forældrefelt i CPR ændret sådan, at registreringen af slægtsskab i CPR afspejler det juridiske forældrebegreb ”medmor”. CPR-lovens bilag 1, nr. 7, om registrering af slægtsskab blev imidlertid ikke ændret i overensstemmelse hermed.

Ved registrering af slægtskabsoplysninger i forbindelse med registrering af en fødsel knyttes en mor og en far eller en medmor til barnet via forældrenes personnumre. Henvisninger til forældrene i CPR registreres ved henvisning til de pågældendes personnumre, der indsættes i enten det ene forældrefelt benævnt ”mor” eller det andet forældrefelt benævnt ”far/medmor”. Den forælder, som har født barnet, registreres automatisk i ”mor”-feltet, når barnet tildeles et personnummer ved en fødsel her i landet, uanset vedkommendes registrerede køn.
[…]

2.2. Transpersoner, der bliver forældre
Det bemærkes, at i lovforslaget anvendes betegnelsen transperson i stedet for transkønnet, hvilket afviger fra regeringspublikationen fra august 2020. Med betegnelsen transperson tydeliggøres det, at ud over transkønnede er eksempelvis også transvestitter og personer, der kan sidestilles hermed, omfattet af lovforslaget.

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Kønsskifte

2.2.1.1.1. Juridisk kønsskifte
Det følger af § 3, stk. 7, i CPR-loven, at hvis en person oplever sig som tilhørende det andet køn, kan Indenrigs- og Boligministeriet efter skriftlig ansøgning tildele nyt personnummer til personen. Tildeling af et nyt personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at den pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning. Den pågældende kan herefter tage et navn, der passer til den oplevede kønsidentitet og få udstedt officielle dokumenter med det nye navn og personnummer.

Det er således muligt for en person, der oplever sig som tilhørende det andet køn, at opnå juridisk kønsskifte i form af tildeling af nyt personnummer uden kastration eller andre kirurgiske indgreb eller anden form for behandling, f.eks. hormonbehandling, jf. beskrivelsen i punkt 2.2.1.1.2.

Bestemmelsen i § 3, stk. 7, blev indsat i CPR-loven ved lov nr. 752 af 25. juni 2014 om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn), der blev udarbejdet på grundlag af ”Rapport fra arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte”.

Arbejdsgruppen skulle blandt andet undersøge mulighederne for indførelse af juridisk kønsskifte uden krav om, at kønskirtlerne varigt skulle fjernes kirurgisk, herunder afklare hvilke afledte effekter et anerkendt juridisk kønsskifte ville have på en række områder. Med hensyn til fastlæggelse af forældreskab i relation til sådanne kønsskifter fremgår det af rapporten, at børnelovens udgangspunkt er, at den kvinde, der føder et barn, er barnets mor. Det fremgår videre, at barnets far eller medmor blandt andet fastsættes ud fra deres relation til barnets mor i tiden omkring undfangelse og fødsel. Det fremgår videre af rapporten, at det er forældrenes medfødte køn ved barnets undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil således – uanset om personen juridisk er en mand – være barnets mor i børnelovens forstand. Det blev således i rapporten anbefalet, at udgangspunktet om, at forældrenes medfødte køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand, blev fastholdt, henset til det meget begrænsede antal personer der ville blive berørt, og den vidtgående ændring af børneloven og dertil relateret lovgivning, der ville være påkrævet.

Når nyt personnummer efter § 3, stk. 7, i CPR-loven er tildelt, vil den pågældende automatisk modtage nyt sundhedskort med oplysning om det nye personnummer. Det nye personnummer giver endvidere adgang til udstedelse af nye personlige dokumenter som f.eks. pas, kørekort og fødselsattest i overensstemmelse med det nye køn. Den pågældendes fornavn vil ligeledes i henhold til § 13, stk. 2, i navneloven kunne ændres, så det bliver kønskorrekt i forhold til det nye køn.

Som beskrevet i rapporten har det nye juridiske køn ikke retsvirkninger i forhold til børneloven. Det er derfor fast antaget, at en persons medfødte køn er afgørende for, hvilke rettigheder og pligter personen har i relation til reglerne i børneloven om fastlæggelse af forældreskab, uanset om den pågældende har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.

2.2.1.1.2. Fysisk kønsskifte efter sundhedsloven (kastration)
Det følger af § 115, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 med senere ændringer, at en person kan blive kastreret som led i kønsskifte, hvis personen er en transperson, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne af kastrationen. Ved kastration forstås et indgreb, hvorved kønskirtlerne (testikler eller æggestokke) fjernes, eller behandling, hvorved de varigt sættes ud af funktion. Kastration som led i kønsskifte er et indgreb, hvor testikler eller æggestokke fjernes uden anden lægefaglig indikation end kønsligt ubehag med ønske om kønsmodificerende behandling.

Et fysisk kønsskifte foretaget i udlandet anerkendes efter dansk ret, hvis det er foretaget på samme måde som et fysisk kønsskifte foretaget i Danmark. Det er Sundhedsstyrelsen, der tager stilling til anerkendelse af et fysisk kønsskifte, der er foretaget i udlandet.

Sundhedsstyrelsen orienterer Indenrigs- og Boligministeriet om godkendelse af et fysisk kønsskifte, hvorefter Indenrigs- og Boligministeriet tildeler nyt personnummer til den pågældende i medfør af § 3, stk. 6, i CPR-loven i overensstemmelse med det nye køn. Efter denne bestemmelse tildeler Indenrigs- og Boligministeriet nyt personnummer til personer, når der er fejl i de oplysninger, der indgår i deres personnummer.

Personer, der har gennemført et fysisk kønsskifte efter sundhedsloven, eller som i udlandet har fået foretaget et kønsskifte, der anerkendes her i landet, betragtes fuldt ud som tilhørende det nye køn. Dette gælder også i relation til børneloven. I så fald anses den pågældende som henholdsvis far eller medmor til barnet efter sit køn ved barnets fødsel.

Et fysisk kønsskifte, der foretages efter barnets fødsel, indebærer ikke ændring af det forældreskab, der blev fastslået ved barnets fødsel.

2.2.1.2. Moderskab, faderskab og medmoderskab i børneloven m.v.
Reglerne om fastslåelse af forældreskab (moderskab, faderskab og medmoderskab) findes i børneloven samt i kapitel 42 a i retsplejeloven. Ved fastslåelsen af forældreskab tages der udgangspunkt i det køn, personen bruger til at forplante sig med, det vil sige det medfødte køn, uanset om en eller begge forældre ved barnets fødsel har et andet juridisk køn end det medfødte køn. Det er dermed efter børneloven og kapitel 42 a i retsplejeloven forældrenes medfødte køn, der er styrende for, om de i børneloven og retsplejeloven anses for mor, far eller medmor. Dette indebærer, at en kvinde, der inden barnets fødsel efter CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte til mand, anses for barnets mor og derfor i CPR m.v. registreres som mor til barnet.

Det følger således af § 30 i børneloven, at den kvinde, som føder et barn, anses for mor til barnet.

Børneloven indeholder i kapitel 1-3 og 5 regler om registrering og anerkendelse af samt afgørelse om faderskab og medmoderskab, herunder om faderskab og medmoderskab til børn der er blevet til ved assisteret reproduktion. Disse regler er beskrevet i punkt 2.1.1.1-2.1.1.6. Supplerende kan det oplyses, at § 9 i børneloven indeholder en oversigt over parterne i en sag om faderskab og medmoderskab defineret ved deres medfødte køn. En kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, er omfattet af de regler i § 9, der henviser til ”moder”. På samme måde er en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, omfattet af de regler i bestemmelsen, der henviser til ”mand” eller ”far”.

Kapitel 4 i børneloven indeholder regler om genoptagelse af en sag om faderskab eller medmoderskab. I relation til en genoptagelsessag om eksempelvis faderskab vil en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, kunne anmode om at få sagen genoptaget som enten ”moder”, hvis den pågældende har født barnet, eller som ”medmoder” hvis den pågældende er anset som medmor til barnet. Ligeledes vil en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, kunne anmode om at få sagen genoptaget som ”fader”, hvis den pågældende er anset som far til barnet. Den pågældendes rettigheder og pligter i relation til genoptagelse af en sag om faderskab og medmoderskab er således styret af det medfødte køn.

Efter § 448, stk. 3, i retsplejeloven indbringer Familieretshuset en sag eller afgørelse efter børneloven for familieretten i den retskreds, hvor barnets mor har hjemting. Har barnets mor ikke hjemting her i landet, indbringes sagen for familieretten i den retskreds, hvor den, der efter § 17 i børneloven er part i sagen, har hjemting.Endvidere indeholder kapitel 42 a i retsplejeloven regler om familierettens behandling af sager om faderskab og medmoderskab. Med hensyn til den internationale kompetence til at behandle sager om faderskab og medmoderskab her i landet følger det af lovens § 456 b, stk. 1, nr. 1, at en sag bl.a. kan indbringes for familieretten her i landet, hvis moren har bopæl her.

2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Familiebegrebet dækker i dag over mange forskellige konstellationer af mennesker. Muligheden for at stifte og være den familie, som man ønsker, begrænses dog af, at lovgivningen på enkelte områder fortsat tager udgangspunkt i en mere traditionel forståelse af familien som begreb. Således tager reglerne om forældreskab i børneloven udgangspunkt i forældrenes medfødte køn uanset, om de har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.

I Danmark bør rammerne for familiestiftelse være brede, og forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte, bør derfor kunne blive forældre i overensstemmelse med deres kønsidentitet.

På den baggrund mener Social- og Ældreministeriet, at det med henblik på at sikre, at alle forældre føler sig anerkendte, ligeværdige og respekterede, er nødvendigt at ændre børneloven sådan, at forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, bliver betegnet og registreret som forældre i overensstemmelse med deres juridiske kønsskifte. Dermed sikres det, at man kan indtage den plads i en familie, man ønsker.

Ministeriet finder dog samtidig, at det skal sikres, at de rettigheder og pligter, som lovgivningen tildeler og pålægger barnets forældre, opretholdes. En ændring af forældrebegrebet i børneloven må således ikke medføre, at en persons køn efter juridisk kønsskifte bliver styrende for de rettigheder og pligter, der følger af et forældreskab. Det gælder eksempelvis i forhold til en forælders ret til barsel.

Dermed vil der på den ene side kunne ske en ændring af, hvordan en forælder, der har gennemført juridisk kønsskifte, betegnes efter børneloven, mens den pågældende forælder på den anden side vil kunne bevare de rettigheder og pligter, der knytter sig til forælderens medfødte køn.

I overensstemmelse med regeringens ambition om at styrke rettigheder og muligheder for LGBTI-personer i Danmark vil en sådan ordning betyde, at børneloven fuldt ud vil anerkende juridisk kønsskifte i relation til forældreskabet.

Der er ikke behov for, at en sådan ny ordning også skal finde anvendelse for personer, der har gennemført et fysisk kønsskifte efter sundhedsloven m.v., da de fuldt ud betragtes som tilhørende det nye køn og derfor også betragtes som forældre i forhold til dette køn.

Den nye ordning bør heller ikke skulle omfatte forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte efter barnets fødsel. Baggrunden for denne afgrænsning er hensynet til at sikre stabilitet for barnet. Derfor finder ministeriet, at betegnelsen for barnets forældre ved barnet fødsel bør opretholdes, selvom en forælder efter fødslen gennemfører juridisk kønsskifte.

2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i børneloven indsættes et nyt kapitel 6 a indeholdende to bestemmelser (§§ 31 a og 31 b), der omhandler forældre og parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel. Det foreslåede kapitel vil gennemføre forslaget om, at transpersoner betegnes som forældre i overensstemmelse med deres juridiske kønsskifte på tidspunktet for et barns fødsel.

Den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, vil indledningsvist fastslå, at bestemmelserne i kapitel 1-6 i børneloven også vil finde anvendelse for forældre og parter, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, dog med de ændringer der følger af de foreslåede bestemmelser i § 31 a, stk. 2 og 3, i børneloven. Kapitel 1-6 i børneloven indeholder bestemmelser om fastslåelse af moderskab, faderskab og medmoderskab.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 2, vil en part, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab have de rettigheder og pligter, som den pågældende ville have haft efter sit medfødte køn inden det juridiske kønsskifte.

I relation til lovens § 27 a foreslås det dog, at en mand, der har gennemført et juridisk kønsskifte til kvinde inden barnets fødsel, vil blive betragtet som kvindelig ægtefælle eller kvindelig partner til den kvinde, der skal behandles med assisteret reproduktion eller insemineres. Det vil indebære, at et par, der består af en kvinde og en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, vil være omfattet af bestemmelsen i lovens § 27 a. Parrets mulighed for at aftale med en kendt mand, der donerer sæd, at han skal være far efter § 27 a i børneloven, vil således ikke blive ændret.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 3, vil en forælder, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, blive anset som barnets far eller medmor ud fra sit juridiske køn på fødselstidspunktet, når det juridiske køn er registreret i CPR.

Da en mand, der før barnets fødsel har gennemført kønsskifte til kvinde, ikke kan føde et barn, vil det efter forslaget alene være muligt for den pågældende at blive anset som medmor til barnet, som den pågældendes partner føder. Derfor vil det ikke efter de foreslåede bestemmelser i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, være muligt for en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, at blive anset som barnets mor.

Betydningen af, at en person har gennemført juridisk kønsskifte inden et barns fødsel, i relation til de rettigheder og pligter, der følger af et forældreskab efter dansk ret, vil blive reguleret af den foreslåede bestemmelse i § 31 b. Bestemmelsen vil indebære, at en forælder, der anses for barnets far eller medmor efter den foreslåede bestemmelse i lovens § 31 a, stk. 3, vil have de rettigheder og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den pågældende ville have haft efter sit medfødte køn inden det juridiske kønsskifte.

De foreslåede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b i børneloven vil ikke finde anvendelse for forældre, der har gennemført et fysisk kønsskifte efter sundhedsloven m.v. Bestemmelserne vil heller ikke finde anvendelse for personer, der gennemfører juridisk kønsskifte efter barnets fødsel.

Forslaget vil alene ændre forældrebetegnelsen og ikke de omhandlede forældres rettigheder og pligter i forhold til barnet. For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne hertil.

Med den foreslåede ordning vil der ikke være behov for at ændre de bestemmelser i dansk ret, der i relation til børn indeholder henvisninger til kønsspecifikke begreber som kvinde, mand, mor, far, medmor, faderskab og medmoderskab. Dette er belyst nærmere i punkt 2.2.3.1-2.2.3.3.

Det foreslås dog, at henvisningerne til barnets mor i § 448, stk. 3, og kapitel 42 a i retsplejeloven ændres sådan, at der i stedet henvises til den, der har født barnet. Disse ændringer vil gøre det klart, at de pågældende processuelle regler også vil finde anvendelse i sager efter børneloven, hvor den, der har født barnet, inden fødslen havde gennemført juridisk kønsskifte fra kvinde til mand.

2.2.3.1. Parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, og deres retsstilling under behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab (§ 31 a, stk. 1, jf. stk. 2)
Reglerne om behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab i børneloven indeholder en lang række bestemmelser, der til brug for behandlingen af disse sager fastlægger parternes rettigheder og pligter i forhold til deres køn.

I det følgende belyses den nærmere betydning af den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, om retsstillingen under behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab for parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.

Den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, 1. pkt., vil overordnet betyde, at en kvinde, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til mand, under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab har de rettigheder og pligter, som tilkommer henholdsvis påhviler den kvinde, der har født barnet, eller som tilkommer henholdsvis påhviler en kvinde, der er part i sagen uden at have født barnet.

Tilsvarende vil § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, overordnet betyde, at en mand, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab har de rettigheder og pligter, som tilkommer henholdsvis påhviler en mand, der er part i sagen.Med hensyn til morens oplysningspligt efter § 8, stk. 1, og § 16 i børneloven vil den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, indebære, at en kvinde, der efter juridisk kønsskifte til mand, føder et barn, vil skulle oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Han skal endvidere oplyse om eventuel behandling med assisteret reproduktion, hvis barnet kan være blevet til ved en sådan behandling, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til behandlingen. En kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil således under en sag om faderskab og medmoderskab have den samme oplysningspligt som en kvinde, der føder et barn.

I relation til § 9 i børneloven om parterne i en sag om faderskab og medmoderskab vil den foreslåede bestemmelse betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil være omfattet af de bestemmelser, der indeholder henvisning til ”moder”. På samme måde vil en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, være omfattet af de bestemmelser, der indeholder henvisning til ”mand” eller ”far”, mens en kvinde, der ikke har født barnet, og som inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til mand, vil være omfattet af de bestemmelser, der indeholder henvisning til ”medmor”.

2.2.3.2. Faderskab og medmoderskab for forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden fødslen (§ 31 a, stk. 1, jf. stk. 3)

Formålet med den foreslåede ordning i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, i børneloven er at sikre, at en forælder, som har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, betegnes som forælder på en måde, som afspejler det juridiske kønsskifte. Samtidig er det formålet at sikre, at forældrene har de samme rettigheder og pligter, som hvis de ikke havde gennemført juridisk kønsskifte. Dermed vil det juridiske kønsskifte ikke blive styrende for de rettigheder og pligter, der følger af forældreskabet.

For så vidt angår registrering af slægtsskab i CPR vil forældrefelterne i CPR blive ændret i overensstemmelse hermed sådan, at det bliver muligt at registrere begge forældre som far til deres fælles barn. Således vil teksten i forældrefeltet i CPR benævnt ”mor” som en afledt følge heraf blive ændret til ”mor/far”. En forælder, der har gennemført juridisk kønsskifte, og som efter forslaget anses som barnets far eller medmor i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte, vil således ved registreringen af barnets fødsel i CPR blive tilknyttet barnet ved henvisning til pågældendes personnummer i enten ”mor/far”-feltet eller i ”far/medmor”-feltet. Den forælder, som har født barnet, registreres automatisk i ”mor/far”-feltet, når barnet tildeles et personnummer ved en fødsel her i landet. Det bemærkes, at det ikke entydigt alene ud fra registreringen i forældrefelterne i CPR vil være muligt at konstatere, om en registreret forælder har status som forælder efter sit medfødte køn eller efter den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3. Det bemærkes endvidere, at den pågældende kan have gennemført fysisk eller juridisk kønsskifte efter fødslen af barnet, og at dette kønsskifte registreres i CPR, også selvom et efterfølgende kønsskifte efter forslaget ikke vil have betydning for forældrebetegnelsen efter børneloven.

Med hensyn til bestemmelsen om moderskab i § 30 i børneloven vil den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, i børneloven betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, i overensstemmelse med sit juridiske kønsskifte vil blive anset som barnets far.

Med hensyn til registrering af faderskab efter § 1, stk. 1, i børneloven vil den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, i børneloven betyde, at henvisningen til en kvinde, der har født et barn, også vil omfatte en kvinde, der efter juridisk kønsskifte til mand føder et barn.

Afhængig af kønnet på ægtefællen til den, der føder et barn, vil den pågældende, der inden fødslen har gennemført juridisk kønsskifte, skulle anses som barnets ”far” eller ”medmor” i overensstemmelse med det juridiske køn på fødselstidspunktet. Den foreslåede bestemmelse vil således betyde, at hvis den fødende på fødselstidspunktet er gift med en kvinde, der inden fødslen har gennemført juridisk kønsskifte til mand, så vil denne mand blive anset som far til barnet, og hans faderskab til barnet vil blive registreret.

Tilsvarende vil gælde i relation til registrering efter lovens § 1 a af faderskab på grundlag af en aftale om faderskab efter lovens § 27 a, stk. 1, og registrering efter lovens § 2, stk. 1, af faderskab på grundlag af en omsorgs- og ansvarserklæring.

Samtidig vil den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, betyde, at lovens § 1, stk. 1, § 1 a, stk. 1, og § 2, stk. 1, ikke vil finde anvendelse, hvis moren er gift med en mand, der inden fødslen har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde. I disse situationer anses kvinden efter lovens § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, som medmor til barnet, og hendes medmoderskab til barnet vil blive registreret.

Det bemærkes, at det vil være en konsekvens af de foreslåede bestemmelser i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, at der vil kunne være situationer, hvor begge forældre anses som far til deres fælles barn. Det skyldes, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, i overensstemmelse med forslaget vil blive anset som far til barnet. Samtidig vil denne mands mandlige partner også kunne blive anset som barnets far, uanset om han er genetisk far til barnet, eller han anses som far til barnet gennem ægteskab eller anerkendelse af faderskabet.

I relation til § 14 i børneloven om anerkendelse af faderskab og medmoderskab vil den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, indebære, at henvisningerne i bestemmelsen til eksempelvis ”moderen” eller ”barnets mor” også vil omfatte en kvinde, der efter at have gennemført juridisk kønsskifte til mand føder et barn.

Med hensyn til anerkendelse af faderskab efter lovens § 14 vil den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, indebære, at en kvinde, der ikke har født barnet, og som inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til mand, vil kunne anerkende faderskabet til barnet. På samme måde vil en mand, der inden fødslen har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, kunne anerkende medmoderskabet til barnet.

I relation til anerkendelse af faderskab efter lovens § 14, stk. 2, bemærkes, at bestemmelsen kun finder anvendelse for en mand, der med mandlige kønsorganer har været i stand til at besvangre den, der har født barnet. Det samme gælder ved afgørelse om faderskab efter lovens § 20, stk. 1-3, samt henvisningen i lovens § 20, stk. 5, til lovens §§ 27 b og 27 c om en sæddonors faderskab.

I relation til lovens § 20, stk. 2 og 3, vil den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, indebære, at henvisningerne til moren også omfatter en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter har født barnet. På samme måde vil en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde inden barnets fødsel, være omfattet af bestemmelsen i lovens § 20, stk. 4, om afgørelse om medmoderskab på grundlag af assisteret reproduktion. Tilsvarende vil en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand inden barnets fødsel, men som ikke har født barnet, være omfattet af lovens § 20, stk. 5, om afgørelse om faderskab på grundlag af assisteret reproduktion.

2.2.3.3. Retsvirkningerne af moderskab, faderskab og medmoderskab for forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel (§ 31 b)

2.2.3.3.1. Den familieretlige lovgivning
Det er ikke kun i børneloven, der findes bestemmelser, der tager udgangspunkt i en forælders medfødte køn i relation til rettigheder og forpligtelser, der følger af forældreskabet.

Med hensyn til forældremyndighed følger det af § 6, stk. 2, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020, at når ægtefællerne er separeret ved barnets fødsel, har moren som udgangspunkt forældremyndigheden alene. Hvis forældrene ikke er gift med hinanden, har moren efter lovens § 7, stk. 4, som udgangspunkt forældremyndigheden alene. I forhold til Sundhedsstyrelsen bestemmelser om forældremyndighed ved barnets fødsel vil den foreslåede bestemmelse i § 31 b i børneloven betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil være omfattet af reglerne i forældreansvarsloven om forældremyndighed, der tilkommer barnets mor.

Efter § 1 i navneloven får et barn som udgangspunkt morens efternavn, hvis barnet ikke senest seks måneder efter fødslen har fået et efternavn. Den foreslåede bestemmelse i § 31 b i børneloven vil medføre, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil være omfattet af bestemmelsen i § 1 i navneloven. Den pågældendes barn vil herefter få den fødendes efternavn, hvis barnet ikke har fået et efternavn inden for fristen.

Med hensyn til børnebidrag følger det af § 19, stk. 1, i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 7. august 2019, (børnebidragsloven), at faren eller medmoren bl.a. kan pålægges at betale bidrag til morens underhold to måneder før og en måned efter fødslen. I forhold til denne bestemmelse vil den foreslåede bestemmelse i § 31 b i børneloven betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil være omfattet af reglerne om ret til bidrag til morens underhold.

2.2.3.3.2. Anden lovgivning
Også uden for den familieretlige lovgivning findes der bestemmelser, der i relation til et barn fastlægger borgernes rettigheder og pligter i forhold til deres køn.

Med hensyn til registrering af slægtskabsoplysninger i CPR fremgår det af nr. 7 i bilag 1 til CPR-loven, at der i CPR registreres slægtsskabsoplysning for mor, far og børn og angivelse af mor og far i feltet for indehavere af forældremyndigheden. Selvom ”medmor” ikke fremgår af nr. 7 i bilag 1 til CPR-loven, registreres medmoderskab i CPR på lige fod med faderskab. Det bemærkes i den forbindelse, at det med lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås, at CPR-lovens bilag 1, nr. 7, ændres sådan, at det fremgår af bilaget, at medmoderskab registreres i CPR på lige fod med faderskab. En kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil fortsat blive registreret i det forældrefelt i CPR, hvor den, der føder barnet, registreres. Teksten i forældrefeltet i CPR vil som anført under punkt 2.2.3.2 blive ændret sådan, at feltet afspejler den foreslåede ændring af børneloven om transpersoners forældreskab, hvorefter den, der føder et barn, enten kan være mor eller far til barnet. Der henvises til de ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslåede bestemmelser § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, i børneloven. For så vidt angår registrering af far eller medmor i CPR, vil den foreslåede bestemmelse være uden betydning, da der i dag er mulighed for registrering af både far og medmor i CPR, hvorfor eksempelvis en mand, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, vil kunne registreres som medmor.

Som et andet eksempel kan nævnes § 7, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, hvorefter en mor har ret og pligt til fravær i de første to uger efter en fødsel. Herefter har hun ret til fravær i yderligere 12 uger. Efter bestemmelsens stk. 2 indtræder faderen eller medmoren i morens ret til fravær efter stk. 1, hvis moren dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet.

I relation til disse bestemmelser vil den foreslåede bestemmelse i § 31 b i børneloven betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil være omfattet af § 7, stk. 1, i barselsloven om morens pligt og ret til barsel, selvom den fødende ved barnets fødsel blev registreret som barnets far. En kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil således have ret og pligt til fravær i de første to uger efter en fødsel. Han vil herefter have ret til fravær i yderligere 12 uger.

For så vidt angår farens eller medmorens rettigheder efter § 7, stk. 2 og 3, i barselsloven, vil det være uden betydning, om den pågældende inden fødslen har gennemført juridisk kønsskifte, da en far og en medmor efter bestemmelserne har de samme rettigheder.

Med hensyn til udbetaling af børnetilskud følger det for eksempel af § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019, (børnetilskudsloven), at børnetilskud udbetales til moren. Samtidig fremgår det af lovens § 15, stk. 1, at bidrag, som efter børnebidragsloven er pålagt til udgifterne ved fødslen og morens underhold før og efter fødslen, kan udbetales forskudsvis.

Den foreslåede bestemmelse i § 31 b i børneloven vil betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil være omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 15, stk. 1, i børnetilskudsloven, og have ret til børnetilskud m.v. som en kvinde, der har født et barn, og som ikke har gennemført juridisk kønsskifte til mand.

Tilsvarende vil gælde for morens ret til ekstra statens uddannelsesstøtte (SU) i forbindelse med fødsel eller adoption efter § 14, stk. 1, § 19, stk. 3, og til supplerende ph.d.-stipendierater efter § 51, stk. 2, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, (SU-loven), og til ekstra specialpædagogisk støtte efter § 7, stk. 3, i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 28. januar 2020. Det bemærkes, at de nævnte bestemmelser i SU-loven er foreslået ændret ved lovforslag L 32, der blev fremsat den 6. oktober 2021.

Det fremgår videre af § 8, stk. 2, 1. pkt., i børnetilskudsloven, at børnetilskud udbetales til faren, hvis han har forældremyndigheden over barnet alene. I relation hertil vil den foreslåede bestemmelse i § 31 b i børneloven betyde, at en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde inden barnets fødsel, vil være omfattet af bestemmelsen i § 8, stk. 2, 1. pkt., i børnetilskudsloven og have ret til børnetilskud m.v. som en mand, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde. Ligeledes vil den foreslåede bestemmelse i § 31 b betyde, at en kvinde, der ikke har født barnet, og som inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til mand, vil være omfattet af bestemmelsen i § 8, stk. 2, 1. pkt., i børnetilskudsloveng, hvis han anses som far til barnet. Det bemærkes, at § 8, stk. 2, 1. pkt., i børnetilskudsloven, der stammer fra før indførelsen af medmoderskab, og som efter sin ordlyd alene giver en far og ikke en medmor til et barn ret til børnetilskud, i praksis fortolkes sådan, at den også omfatter barnets medmor.

Ovenstående vil tilsvarende gælde for udbetaling af andre offentlige ydelser, der fastlægger forældres rettigheder og pligter i forhold til deres
køn, i forhold til en forælder, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte.
[…]

2.4. Navneændring for transpersoner

2.4.1. Gældende ret
Det følger af § 4, stk. 1, i navneloven, at et navn kan tages som efternavn, hvis betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Det fremgår bl.a. af bestemmelsens nr. 6, at et navn kan tages som efternavn, hvis navnet er et efternavn, som ansøgeren har ret til efter de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 1 om efternavne, med ændring af en kønsbestemt endelse af dette efternavn, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette.

Efter lovens § 4, stk. 4, 1. pkt., kan et navn ikke tages i medfør af bestemmelsens stk. 1, nr. 6, hvis det betegner det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Socialog ældreministeren kan dog efter bestemmelsens 2. pkt. fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsens 1. pkt.

Det følger af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, i navneloven, at som efternavn kan man tage en af forældrenes fornavne med tilføjelsen -søn eller -datter eller en af forældrenes fornavne med en anden tilføjelse, der viser slægtskabet, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette. Efter bestemmelsens stk. 2 må et efternavn efter stk. 1, nr. 1 og 2, ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Social- og ældreministeren kan dog efter bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsens stk. 2.

Endelig følger det af § 13, stk. 1, i navneloven, at som fornavn kan man tage et navn, der er optaget på den liste, der er udarbejdet af Familieretshuset, eller som er godkendt af personregisterføreren eller Familieretshuset. Efter bestemmelsens stk. 2 må et fornavn ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet, men efter bestemmelsens stk. 3, kan social- og ældreministeren fastsætte nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i bestemmelsens stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 365 af 3. marts 2021 om navne (navnebekendtgørelsen) indeholder i § 12 bestemmelser, der udmønter social- og ældreministerens hjemmel til efter § 4, stk. 4, 2. pkt., § 7, stk. 3, 2. pkt. og § 13, stk. 3, i navneloven at fastsætte bestemmelser om fravigelse af forbuddet mod at tage navne, der er kønsbestemte.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. § 4, stk. 4, 1. pkt., § 7, stk. 2, og § 13, stk. 2, i navneloven, vurderer det multidisciplinære team ved Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed. Hvis vurderingen fra det multidisciplinære team giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

En transseksuel (transperson), der har gennemført juridisk kønsskifte, jf. punkt 2.2.1.1.1, kan tage et navn, der passer til det registrerede køn efter juridisk kønsskifte, uden at betingelserne for navneændring i § 12 i navnebekendtgørelsen er opfyldt. Reglerne i navnelovgivningen om navneændring for transseksuelle (transpersoner) finder derfor i dag alene anvendelse for transseksuelle (transpersoner) og personer, der ganske må ligestilles hermed, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte.

I forbindelse med indførelsen af mulighed for juridisk kønsskifte blev det ikke overvejet at ændre reglerne om navneændring for transpersoner.

2.4.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
I Danmark bør alle mennesker være ligeværdige og mødes med respekt, uanset deres kønsidentitet. Unødige restriktioner i at kunne leve i overensstemmelse med sin kønsidentitet bør derfor undgås.

En transperson kan i dag gennemføre juridisk kønsskifte ved at afgive erklæring om, at ønsket om juridisk kønsskifte er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn, mens en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, men som alene ønsker f.eks. et fornavn, der passer til sin kønsidentitet, kun kan få dette navn, hvis der udarbejdes en erklæring, der dokumenterer, at den pågældende er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.

Det er på den baggrund Social- og Ældreministeriets opfattelse, at processen for, at man som transperson kan få et fornavn, der passer til ens kønsidentitet, bør forenkles sådan, at navneændringen kan ske på grundlag af en erklæring om, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Det bemærkes, at i rapporten anvendes betegnelsen transkønnet, men der i lovforslaget anvendes betegnelsen transperson i stedet for transkønnet. Det skyldes, at transperson er en mere korrekt betegnelse for den gruppe personer, der er omfattet af reglerne i navneloven om personer, der ønsker et navn, der betegner det modsatte køn.

2.4.3. Den foreslåede ordning
Forslaget om ændring af et navn til et navn, der betegner det modsatte køn, foreslås gennemført ved, at der som § 4, stk. 4, 2. pkt., § 7, stk. 2 og 13, stk. 2, i navneloven indsættes bestemmelser, hvorefter bestemmelserne i lovens § 4, stk. 4, 1. pkt., § 7, stk. 2, og § 13, stk. 2, om, at fornavne og efternavne ikke må betegne det modsatte køn, ikke gælder, når ansøgeren erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Som konsekvens heraf foreslås § 4, stk. 4, 2. pkt., § 7, stk. 3, 2. pkt., og § 14, stk. 3, i navneloven ophævet. Endvidere vil § 12 i navnebekendtgørelsen skulle ophæves.

Forslaget vil betyde, at en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, kan få et navn, der passer til den pågældendes kønsidentitet, ved at erklære, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Der vil således ikke længere være en betingelse for navneændringen, at der indhentes en erklæring om, at den pågældende er transseksuel eller lignende.

For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 2, nr. 1-5, og bemærkningerne hertil.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget om forenkling af transpersoners adgang til at antage et navn, der svarer til deres kønsidentitet, vil medføre øget ligestilling i relation til kønsidentitet.

Forslaget om forenkling af registreringen af medmoderskab vil endvidere medføre øget ligestilling for en kvindelig forælder, der er ægtefælle eller registreret partner til en person, der føder et barn. Det skyldes, at den kvindelige partner vil kunne få sit medmoderskab registreret på samme nemme måde, som en mandlig forælder, der er ægtefælle til en person, der føder et barn.

4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Danmark har tilsluttet sig FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene. Efter delmål 5.1 skal alle former for diskrimination af alle kvinder og piger stoppes.

Forslaget om smidiggørelse af registreringen af medmoderskab vil medvirke til opfyldelse af delmål 5.1, og det vurderes derfor, at lovforslaget vil have positive konsekvenser for Danmarks opfyldelse af verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Gennemførelse af forslaget om smidiggørelse af registeringen af medmoderskab vil medføre en merudgift for staten på 0,2 mio. kr. i 2022 til mindre tilpasninger af Kirkeministeriets eksisterende it-systemer sådan, at personregisterførerne kan behandle sager om medmoderskab. Forslaget vil også betyde, at registreringen af medmoderskab og faderskab efter § 1 a i børneloven vil blive flyttet fra Familieretshuset til personregisterførerne. Antallet af sager herom er begrænset og vil kunne håndteres inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Gennemførelse af forslaget om transpersoner, der bliver forældre, vil kræve en mindre tilretning af CPR-systemet, idet teksten i det ene forældrefelt i CPR skal ændres. Udgifterne hertil vil blive afholdt inden for Indenrigs- og Boligministeriets ramme.

Gennemførelse af forslaget om navneændring i overensstemmelse med ansøgerens kønsidentitet vil betyde, at Familieretshuset vil have et ressourcebehov på 0,1 mio. kr. mindre end i dag, hvorfor Familieretshusets ramme vil blive nedjusteret med 0,1 mio. kr. årligt fra og med 2022. Mindreudgiften skyldes, at Familieretshuset ikke længere vil skulle indhente en erklæring fra Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital om ansøgeren.

Da lovforslaget alene indeholder justeringer af allerede eksisterende ordninger, vil der ikke være implementeringskonsekvenser af betydning for de involverede myndigheder.

I relation til principperne for digitaliseringsklar lovgivning opfylder lovforslaget princippet om klare og enkle regler. Derudover vil princippet om brug af eksisterende offentlig infrastruktur blive opfyldt, idet blanket om aftale om forældreskab efter insemination vil skulle indsendes til Familieretshuset ved anvendelse af Familieretshusets obligatoriske digitale selvbetjeningsløsning. Dette vil også understøtte princippet om digital kommunikation mellem myndigheder og borgere. For så vidt angår forslaget om automatisk registrering af medmoderskab på baggrund af to kvinders ægteskab eller en omsorgs- og ansvarserklæring vil dette forslag opfylde princippet om automatisk sagsbehandling, da der vil blive lagt objektive kriterier til grund for registreringen af medmoderskabet. De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lovforslaget. Forslaget vil ikke derudover have digitaliseringsrelaterede konsekvenser.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at medføre positive administrative konsekvenser for borgerne, idet forslaget vil forenkle både registreringen af medmoderskab og transpersoners adgang til at antage et navn, der svarer til deres kønsidentitet, ligesom forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden fødslen af et barn, vil blive betegnet som forældre i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte.

Med den foreslåede smidiggørelse af reglerne om medmoderskab vil det blive muligt at få registreret medmoderskab i forbindelse med barnets fødsel på samme måde som ved registrering af faderskab. Dette vil betyde, at medmoderskab vil kunne registreres, selvom barnet ikke er blevet til ved assisteret reproduktion med deltagelse af en sundhedsperson, men ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson og uden fremlæggelse af dokumentation for, hvordan barnet er blevet til. Medmoderskab vil således kunne etableres på baggrund af insemination, og barnets medmor vil nemt kunne blive retlig forælder til barnet fra barnets fødsel.

I dag er det forældrenes medfødte køn ved barnets fødsel, der er styrende for, om forældrene efter børneloven anses for mor, far eller medmor til deres barn. En kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, anses for barnets mor, og den pågældende registreres derfor i CPR m.v. som mor til barnet, ligesom den pågældende omfattes af børnelovens bestemmelser ud fra sit medfødte køn.

Forslaget om at betegne forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte, som forældre på en måde, som afspejler det juridiske kønsskifte, vil have positive administrative konsekvenser for de omhandlede forældre. Dette skyldes, at tilværelsen i mange situationer vil blive lettere for disse forældre, når der er overensstemmelse mellem deres fysiske fremtræden og deres personnummer og betegnelse som forælder i offentlige dokumenter. Forslaget vil således bidrage til anerkendelsen af personer, der har gennemført juridisk kønsskifte.

Den foreslåede forenkling af proceduren for transpersoner, der ønsker at ændre deres navn, vil betyde, at en ansøgning om et navn, der betegner det modsatte køn i forhold til ansøgeren, vil kunne imødekommes hurtigere og nemmere, da der alene vil blive stillet krav om, at ansøgeren skriftligt erklærer at opleve sig som tilhørende det modsatte køn. Der vil således ikke længere skulle indhentes en erklæring om, at ansøgeren er transseksuel.

8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. juni 2021 til den 18. august 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Advokatrådet, Amnesty International, byretterne, Danmarks Kordegneforening, Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Den Danske Dommerforening, Departementet for Børn, Unge og Familier (Grønland), Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Familieretshuset, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, KL, LGBT+ Danmark, LGBT komiteen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Provsteforeningen, Præsteforeningen, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland, Socialministeriet (Færøerne), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Vestre Landsret og Østre Landsret.

Til nr. 23
[…]
Det bemærkes dog, at de ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslåede bestemmelser i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, i børneloven vil betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, i overensstemmelse med sit juridiske kønsskifte vil blive anset som barnets far.
[…]

Til nr. 24
Det følger af § 3, stk. 7, i CPR-loven, at hvis en person oplever sig som tilhørende det andet køn, kan Indenrigs- og Boligministeriet efter skriftlig ansøgning tildele nyt personnummer til personen. Tildeling af et nyt personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

Det er således muligt for en person, der oplever sig som tilhørende det modsatte køn, at opnå juridisk kønsskifte i form af tildeling af nyt personnummer.

Uanset dette vil en person, der har gennemført juridisk kønsskifte og derefter bliver forælder, i forbindelse med behandling af en sag om moderskab, faderskab og medmoderskab efter børneloven blive anset som forælder til barnet i overensstemmelse med det medfødte køn. Det er således efter børneloven forældrenes medfødte køn ved barnets fødsel, der er styrende for, om de anses for mor, far eller medmor til barnet. En kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, anses således for barnets mor.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.

Det foreslås, at der i børneloven efter kapitel 6 indsættes et nyt kapitel 6 a om forældre og parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, indeholdende bestemmelserne §§ 31 a og 31 b.

Det foreslås med § 31 a, stk. 1, i børneloven, at bestemmelserne i kapitel 1-6 i børneloven anvendes med de ændringer, der følger af de foreslåede bestemmelser i § 31 a, stk. 2 og 3, på forældre og parter, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.

Videre foreslås det med § 31 a, stk. 2, 1. pkt., at en part, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab har de rettigheder og pligter, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte. Med § 31 a, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at i relation til lovens § 27 a betragtes en mand, der har gennemført et juridisk kønsskifte til kvinde inden barnets fødsel, som kvindelig ægtefælle eller kvindelig partner til den kvinde, der skal behandles med assisteret reproduktion eller insemineres.

Med § 31 a, stk. 3, foreslås det, at en forælder, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, efter børneloven anses som barnets far eller medmor ud fra sit køn, der er registreret i CPR på fødselstidspunktet.

Endelig foreslås det med § 31 b, at en forælder, der anses for barnets far eller medmor efter den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 3, har de rettigheder og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.

Forslaget vil overordnet set betyde, at der ved fastslåelse af moderskab, faderskab og medmoderskab efter kapitel 1-6 i børneloven vil blive taget udgangspunkt i den pågældende forælders registrerede køn i CPR på fødselstidspunktet, hvis forælderen inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte. Ved fastslåelse af forældreskab vil der således for de omhandlede forældre ikke længere blive taget udgangspunkt i det medfødte køn.

Med forslaget vil en kvinde, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, blive anset som barnets far, og ikke som barnets mor. Tilsvarende vil en mand, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, og som har accepteret at skulle være forælder til et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination, blive anset som barnets medmor, og ikke som barnets far. En kvinde, der før barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som har accepteret at skulle være forælder til et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination, vil blive anset som barnets far, og ikke som barnets medmor.

Da en mand, der før barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, ikke kan føde et barn, vil det efter forslaget alene være muligt for den pågældende at blive anset som medmor til barnet, som den pågældendes partner føder. Derfor vil det ikke efter forslaget være muligt for en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, at blive anset som barnets mor. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3.

De foreslåede bestemmelser i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, og § 31 b vil sikre, at parterne i sager om faderskab og medmoderskab, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte, og forældre, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte, har de rettigheder og pligter i forhold til barnet, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte. Bortset fra forældrebetegnelsen vil forslaget således ikke ændre de omhandlede parters og forældres rettigheder og pligter i forhold til barnet.

Den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, vil betyde, at en part i en sag om faderskab og medmoderskab, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte, under behandlingen af sagen har de rettigheder og pligter, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte. Bestemmelsen vil eksempelvis betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil være omfattet af § 8, stk. 1, i børneloven om morens pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være barnets far.

Den foreslåede bestemmelse i § 31 b vil betyde, at en forælder, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte, og hvis forældreskab til barnet er fastslået efter den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 3, i børneloven, har de rettigheder og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte. Bestemmelsen, der vedrører rettigheder og pligter uden for lovgivningen om faderskab og medmoderskab, vil eksempelvis betyde, at en ugift kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, efter § 7, stk. 4, i forældreansvarsloven som udgangspunkt har eneforældremyndighed over barnet, og at han er omfattet af § 7, stk. 1, i barselsloven om en mors pligt og ret til barsel. Han vil således bevare de rettigheder og pligter, der tilkommer en mor efter bl.a. reglerne om eneforældremyndighed og om en mors pligt og ret til barsel på samme måde, som han ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.

De foreslåede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b i børneloven vil ikke finde anvendelse for forældre, der har gennemført et fysisk kønsskifte efter sundhedsloven m.v. Bestemmelserne vil heller ikke finde anvendelse for personer, der gennemfører juridisk kønsskifte efter barnets fødsel. Det vil betyde, at forældre, der gennemfører fysisk eller juridisk kønsskifte efter barnets fødsel, fortsat vil blive anset som forældre i overensstemmelse med deres medfødte køn. Forslaget vil ikke få betydning for forældre, der inden barnets fødsel har gennemført et fysisk kønsskifte efter sundhedsloven m.v. Disse forældre vil således fortsat blive anset som forældre ud fra deres køn efter kønsskiftet, når dette er gennemført inden barnets fødsel.

Den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 2, 2. pkt., vil have betydning i en situation, hvor et par bestående af to kvinder, hvoraf den ene har gennemført juridisk kønsskifte fra mand til kvinde, efter § 27 a i børneloven, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 19 og 20, ønsker at få et barn med en kendt sæddonor. Den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 2, 1. pkt., vil betyde, at parret ikke består af to kvinder, men af en kvinde og en mand, hvorfor parret ikke vil være omfattet af § 27 a, der forudsætter, at parret består af to kvinder. Dette vil den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 2, 2. pkt., modvirke ved at fastslå, at et par, der består af en kvinde og en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, vil være omfattet af lovens § 27 a. Parrets mulighed for at aftale med en kendt sæddonor, at han eller morens kvindelige ægtefælle m.v. skal være far eller medmor efter lovens § 27 a vil således ikke blive ændret med forslaget i § 31 a, stk. 2, 2. pkt.

Begrundelsen for de foreslåede bestemmelser i kapitel 6 a er, at familiebegrebet i dag dækker over mange forskellige konstellationer af mennesker. For at tilgodese dette bør lovgivningen ikke indeholde begrænsninger i mulighederne for, at man kan indtage den plads i en familie, man ønsker. Der skal således være vide rammer for, hvordan en familie i Danmark kan stiftes. Forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte, bør derfor kunne blive forældre i overensstemmelse med deres kønsidentitet sådan, at de bliver betegnet og registreret som forældre i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte. Herefter vil det juridiske kønsskifte i relation til forældreskabet blive fuldt ud anerkendt i børneloven.

Det bør dog samtidig sikres, at de rettigheder og pligter, som lovgivningen tildeler og pålægger barnets forældre, opretholdes. Den foreslåede ændring af børneloven må således ikke betyde, at et juridisk kønsskifte bliver styrende for de rettigheder og pligter, der følger af et forældreskab. Det vil eksempelvis gælde i forhold til en forælders ret til barsel.

Dermed vil lovforslaget på den ene side betyde en ændring af, hvordan en forælder, der har gennemført juridisk kønsskifte, betegnes efter børneloven, mens den pågældende forælder på den anden side vil bevare de rettigheder og pligter, der knytter sig til forælderens medfødte køn.

Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 2, 2. pkt., er, at et par, der består af en kvinde og en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, i lighed med andre par, der består af to kvinder, fortsat skal have mulighed for efter § 27 a i børneloven at aftale med en kendt sæddonor, at han eller morens kvindelige ægtefælle m.v. skal være far eller medmor.

Der er ikke behov for, at den foreslåede ordning finder anvendelse for personer, der har gennemført et fysisk kønsskifte efter sundhedsloven m.v., da de personer fuldt ud betragtes som tilhørende det nye køn og derfor også betragtes som forældre i forhold til dette køn.

Den foreslåede ordning vil heller ikke omfatte forældre, der har gennemført fysisk eller juridisk kønsskifte efter et barns fødsel. Baggrunden for denne afgrænsning er hensynet til at sikre stabilitet for barnet. Derfor finder ministeriet, at betegnelsen for barnets forældre ved barnet fødsel, bør bevares, selvom en forælder efter fødslen gennemfører fysisk eller juridisk kønsskifte.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2, og i relation til § 27 a i børneloven henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 1
Det følger af § 4, stk. 1, i navneloven, at et navn kan tages som efternavn, hvis betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Det fremgår bl.a. af bestemmelsens nr. 6, at et navn kan tages som efternavn, hvis navnet er et efternavn, som ansøgeren har ret til efter de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 1 om efternavne, med ændring af en kønsbestemt endelse af dette efternavn, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette.

Efter lovens § 4, stk. 4, 1. pkt., kan et navn ikke tages i medfør af bestemmelsens stk. 1, nr. 6, hvis det betegner det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Socialog ældreministeren kan dog efter bestemmelsens 2. pkt. fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsens 1. pkt.

Navnebekendtgørelsen indeholder i § 12 bestemmelser, der udmønter social- og ældreministerens hjemmel til efter § 4, stk. 4, 2. pkt., i navneloven at fastsætte bestemmelser om fravigelse af forbuddet mod at tage navne, der er kønsbestemte. Det fremgår af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. § 4, stk. 4, 1. pkt., i navneloven, vurderer det multidisciplinære team ved henholdsvis Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed. Hvis vurderingen fra det multidisciplinære team giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

En transperson, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte, jf. punkt 2.2.1.1.1, kan tage et navn i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte, uden at betingelserne for navneændring i § 12 i navnebekendtgørelsen er opfyldt. Reglerne i navnelovgivningen om navneændring for transseksuelle (transpersoner) finder derfor i dag alene anvendelse for transseksuelle (transpersoner) og personer, der ganske må ligestilles hermed, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte.

Efter § 16, stk. 2-4, i navneloven træffes afgørelser om navne som udgangspunkt af personregisterføreren. Det følger dog af § 12, stk. 3, i navnebekendtgørelsen, at sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, behandles af Familieretshuset.

Det foreslås, at § 4, stk. 4, 2. pkt., i navneloven nyaffattes.

Således følger det af den foreslåede bestemmelse, at bestemmelsens 1. pkt. ikke gælder, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Med forslaget vil bemyndigelsesbestemmelsen i § 4, stk. 4, 2. pkt., i navneloven om fastsættelse af regler for transpersoners antagelse af et efternavn, der betegner det modsatte køn, blive ophævet.

Forslaget vil betyde, at en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, kan få et navn, der passer til den pågældendes kønsidentitet, ved at erklære, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Det vil således ikke længere være en betingelse for navneændringen, at der indhentes en erklæring om, at den pågældende er transseksuel eller lignende.

Forslaget vil også betyde, at de omhandlede sager som udgangspunkt behandles af personregisterføreren, jf. § 16, stk. 2, i navneloven. Endelig vil forslaget betyde, at § 12 i navnebekendtgørelsen vil skulle ophæves.

Forslaget vil omfatte børn under 18 år. I lighed med navneændringer for børn generelt vil forslaget betyde, at et barn, der er fyldt 12 år, skal samtykke til navneændringen, ligesom et barn under 12 år, under hensyn til dets alder og modenhed, vil skulle høres om dets holdning til den påtænkte navneændring, jf. § 22 i navneloven. Som ved alle navneændringer for børn vil forslaget derudover betyde, at forældremyndighedsindehaveren/-haverne skal samtykke til navneændringen, jf. § 5, stk. 1, i navnebekendtgørelsen.

Begrundelsen for forslaget er, at en transperson efter § 3, stk. 7, i CPR-loven kan gennemføre juridisk kønsskifte ved at afgive erklæring om, at ønsket om juridisk kønsskifte er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, mens en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, men som alene ønsker et navn, der passer til den pågældendes kønsidentitet, kun kan få dette navn, hvis der udarbejdes en erklæring, der dokumenterer, at den pågældende er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed. Processen for, at man som transperson kan få et navn, der passer til ens kønsidentitet, bør derfor forenkles sådan, at navneændringen kan ske på grundlag af en erklæring om, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.1.1 og 2.4.

Til nr. 2 og 3
Det følger af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, i navneloven, at som efternavn kan man tage en af forældrenes fornavne med tilføjelsen -søn eller -datter eller en af forældrenes fornavn med en anden tilføjelse, der viser slægtskabet, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette. Efter bestemmelsens stk. 2 må et efternavn efter stk. 1, nr. 1 og 2, ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Social- og ældreministeren kan dog efter bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsens stk. 2.

Navnebekendtgørelsen indeholder i § 12 bestemmelser, der udmønter social- og ældreministerens hjemmel til efter § 7, stk. 3, 2. pkt., i navneloven at fastsætte bestemmelser om fravigelse af forbuddet mod at tage navne, der ikke er kønsbestemte. Det fremgår af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. § 7, stk. 2, i navneloven, vurderer det multidisciplinære team ved henholdsvis Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed. Hvis vurderingen fra det multidisciplinære team giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

En transperson, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte, jf. punkt 2.2.1.1.1, kan tage et navn, der er i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte, uden at betingelserne for navneændring i § 12 i navnebekendtgørelsen er opfyldt. Reglerne i navnelovgivningen om navneændring for transseksuelle (transpersoner) finder derfor i dag alene anvendelse for transseksuelle (transpersoner) og personer, der ganske må ligestilles hermed, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte.

Efter § 16, stk. 2-4, i navneloven træffes afgørelser om navne som udgangspunkt af personregisterføreren. Det følger dog af § 12, stk. 3, i navnebekendtgørelsen, at sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, behandles af Familieretshuset.

Det foreslås, at der i § 7, stk. 2, i navneloven som 2. pkt. indsættes en bestemmelse, hvorefter bestemmelsens 1. pkt. ikke gælder, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Endvidere foreslås det, at § 7, stk. 3, 2. pkt., i navneloven ophæves.

Forslaget vil betyde, at en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, kan få et navn, der passer til den pågældendes kønsidentitet, ved at erklære, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Der vil således ikke længere være en betingelse for navneændringen, at der indhentes en erklæring om, at den pågældende er transseksuel eller lignende.

Forslaget vil også betyde, at de omhandlede sager som udgangspunkt behandles af personregisterføreren, jf. § 16, stk. 2, i navneloven.

Endelig vil forslaget betyde, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., i navneloven vil blive ophævet, hvorfor § 12 i navnebekendtgørelsen vil skulle ophæves.

Forslaget vil omfatte børn under 18 år. I lighed med navneændringer for børn generelt vil forslaget betyde, at et barn, der er fyldt 12 år, skal samtykke til navneændringen, ligesom et barn under 12 år, under hensyn til dets alder og modenhed, vil skulle høres om dets holdning til den påtænkte navneændring, jf. § 22 i navneloven. Som ved alle navneændringer for børn vil forslaget derudover betyde, at forældremyndighedsindehaveren/-haverne skal samtykke til navneændringen, jf. § 5, stk. 1, i navnebekendtgørelsen.

Begrundelsen for forslaget er, at en transperson efter § 3, stk. 7, i CPR-loven kan gennemføre juridisk kønsskifte ved at afgive erklæring om, at ønsket om juridisk kønsskifte er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, mens en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, men som alene ønsker et navn, der passer til sin kønsidentitet, kun kan få dette navn, hvis der udarbejdes en erklæring, der dokumenterer, at den pågældende er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed. Processen for, at man som transperson kan få et navn, der passer til ens kønsidentitet, bør derfor forenkles sådan, at navneændringen kan ske på grundlag af en erklæring om, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.1.1 og 2.4.

Til nr. 4 og 5
Det følger af § 13, stk. 1, i navneloven, stk. 1, at som fornavn kan man tage et navn, der er optaget på den liste, der er udarbejdet af Familieretshuset, eller som er godkendt af personregisterføreren eller Familieretshuset. Efter bestemmelsens stk. 2 må et fornavn ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet, men efter bestemmelsens stk. 3 kan social- og ældreministeren fastsætte nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle ellerilhøre det andet køn, mens en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i bestemmelsens stk. 2.

Navnebekendtgørelsen indeholder i § 12 bestemmelser, der udmønter social- og ældreministerens hjemmel til efter § 13, stk. 3, i navneloven at fastsætte bestemmelser om fravigelse af forbuddet mod at tage navne, der ikke er kønsbestemte. Det fremgår af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. § 13, stk. 2, i navneloven, vurderer det multidisciplinære team ved henholdsvis Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed. Hvis vurderingen fra det multidisciplinære team giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

En transperson, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte, jf. punkt 2.2.1.1.1, kan tage et navn, der er i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte, uden at betingelserne for navneændring i § 12 i navnebekendtgørelsen er opfyldt. Reglerne i navnelovgivningen om navneændring for transseksuelle (transpersoner) finder derfor i dag alene anvendelse for transseksuelle (transpersoner) og personer, der ganske må ligestilles hermed, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte.

Efter § 16, stk. 2-4, i navneloven træffes afgørelser om navne som udgangspunkt af personregisterføreren. Det følger dog af § 12, stk. 3, i navnebekendtgørelsen, at sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, behandles af Familieretshuset.

Det foreslås, at der i § 13, stk. 2, i navneloven som 2. pkt. indsættes en bestemmelse, hvorefter bestemmelsens 1. pkt. ikke gælder, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Endvidere foreslås det, at § 13, stk. 3, i navneloven ophæves.

Forslaget vil medføre, at en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, kan få et navn, der passer til den pågældendes kønsidentitet, ved at erklære, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Der vil således ikke længere være en betingelse for navneændringen, at der indhentes en erklæring om, at den pågældende er transseksuel eller lignende.

Forslaget vil også betyde, at de omhandlede sager som udgangspunkt behandles af personregisterføreren, jf. § 16, stk. 2, i navneloven.

Endelig vil forslaget betyde, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., i navneloven vil blive ophævet, og at § 12 i navnebekendtgørelsen vil skulle ophæves.

Forslaget vil omfatte børn under 18 år. I lighed med navneændringer for børn generelt vil forslaget betyde, at et barn, der er fyldt 12 år, skal samtykke til navneændringen, ligesom et barn under 12 år, under hensyn til dets alder og modenhed, vil skulle høres om dets holdning til den påtænkte navneændring, jf. § 22 i navneloven. Som ved alle navneændringer for børn vil forslaget derudover betyde, at forældremyndighedsindehaveren/-haverne skal samtykke til navneændringen, jf. § 5, stk. 1, i navnebekendtgørelsen.

Begrundelsen for forslaget er, at en transperson efter § 3, stk. 7, i CPR-loven kan gennemføre juridisk kønsskifte ved at afgive erklæring om, at ønsket om juridisk kønsskifte er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, mens en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, men som alene ønsker et navn, der passer til sin kønsidentitet, kun kan få dette navn, hvis der udarbejdes en erklæring, der dokumenterer, at den pågældende er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed. Processen for, at man som transperson kan få et navn, der passer til ens kønsidentitet, bør derfor forenkles sådan, at navneændringen kan ske på grundlag af en erklæring om, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.1.1 og 2.4.
[…]

[…]

Til nr. 2-8
[…]

Det følger af den ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, i børneloven, at bestemmelserne i kapitel 1-6 i børneloven om fastslåelse af moderskab, faderskab og medmoderskab anvendes på forældre og parter, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, dog bl.a. med de ændringer der følger af den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 2, i børneloven. Efter denne bestemmelse har en part i en sag efter børneloven, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab de rettigheder og pligter, som den pågældende ville have haft efter sit medfødte køn inden det juridiske kønsskifte.

De foreslåede ændringer vil gøre det klart, at familieretten ved behandlingen af sager efter børneloven, der involverer de bestemmelser i kapitel 42 a i retsplejeloven, der indeholder en henvisning til barnets mor, også vil finde anvendelse, hvor den, der har født barnet, inden fødslen havde gennemført juridisk kønsskifte fra kvinde til mand.

* * *
Folketingets journal vedr. lovforslag L 65.
Lovforslag L 65 i pdf-format hos Folketinget, Folketingstidende. Tillæg A.