L 65. Video fra og referat af f√łrstebehandling 25. november 2021 om registrering af medmoderskab, fasts√¶ttelse af transpersoners for√¶ldreskab og navne√¶ndring for transpersoner m.v.

Vist 26 gange.
Folketinget havde den 25. november 2021 som punkt 13 p√• dagsordenen forhandling af lovforslag L 65 om √¶ndring af b√łrneloven, navneloven og forskellige andre love. (Smidigg√łrelse af registrering af medmoderskab, fasts√¶ttelse af transpersoners for√¶ldreskab og navne√¶ndring for transpersoner m.v.).
Forhandlingerne startede kl. 1231 og sluttede kl. 1314.
Efter forhandlingerne blev lovforslaget sendt til Social- og Ældreudvalget.

Folketingets dagsorden punkt 13) 1. behandling af lovforslag nr. L 65:
Forslag til lov om √¶ndring af b√łrneloven, navneloven og forskellige andre love. (Smidigg√łrelse af registrering af medmoderskab, fasts√¶ttelse af transpersoners for√¶ldreskab og navne√¶ndring for transpersoner m.v.).

Se eller gense forhandlingen hos Folketingets TV.
Efter “KL.” indtastes “12 31 21” og derefter trykkes p√• “G√Ö TIL KLOKKESL√ÜT” for at springe frem til forhandlingens start.

* * *
Folketingets forhandling

Kl. 1231
Den fg. formand
Annette Lind
(S)
Socialdemokratiets ordf√łrer er allerede p√• podiet. V√¶rsgo, 5 minutter.

Kl. 1231
Ordf√łrer
Camilla Fabricius (S)

Tak for det, fru formand. L 65 handler om at smidigg√łre en lang r√¶kke forhold for lgbtq+-personer, som oplever m√łdet med det offentlige. Det er et samlet lovforslag, hvor man tager en r√¶kke forskellige initiativer for at smidigg√łre det. Det handler jo bl.a. om muligheden for at blive registreret som medmor ved f√łdslen, og her skal der lyde en s√¶rlig tak til min egen tidligere kollega Liv Gro fra Aarhus, som har k√¶mpet en stor kamp for b√•de at kunne blive medmor, men ogs√• for, at hendes barn kunne f√• et k√łnsneutralt navn. Vi har brug for st√¶rke kr√¶fter, der peger i retning af en ny tid.

Ud over dette handler det ogs√• om muligheden for at kunne f√• lov til at √¶ndre sit navn p√• baggrund af ens k√łnsidentitet, og det er i det hele taget nogle rigtig gode √¶ndringer. I dag kan man v√¶re familie p√• rigtig mange forskellige m√•der, for der er rigtig mange forskellige m√•der at v√¶re menneske p√•, og her skal lovgivningen selvf√łlgelig v√¶re svarende til den tid, vi lever i, og det skal nemlig ikke v√¶re s√•dan, at regnbuefamilier skal igennem et ekstra lag af bureaukrati i det offentlige, for at deres familiesammens√¶tning kan blive korrekt registreret.

Med dette lovforslag g√łr vi det alts√• muligt for lesbiske par fra f√łdslen at blive registreret juridisk som mor og medmor, og det synes jeg er rigtig gode skridt i den rigtige retning. I navneloven, som den er i dag, er det en l√¶ngere proces, hvis en transperson √łnsker at f√• √¶ndret sit navn, som er mere passende til ens k√łnsidentitet. Det er ogs√• her et sted, hvor lovgivningen opdateres. Det skal alts√• v√¶re lettere for at kunne skifte navn, s√• det er mere tilsvarende for ens k√łnsidentitet, samtidig med at det ogs√• bliver muligt at skifte sit cpr-nummer.

Kort sagt forbedrer vi alts√• ligebehandlingen for par af samme k√łn og transpersoner i Danmark, b√•de n√•r det kommer til at f√• det navn, man √łnsker, det cpr-nummer, der passer til en, og at man bliver registreret til de konkrete for√¶ldreforhold, hvor man har sit barn, og derfor st√łtter vi selvf√łlgelig lovforslaget.

Kl. 1234
Den fg. formand
Annette Lind (S)

Tak til Socialdemokratiets ordf√łrer, fru Camilla Fabricius. Der er ingen korte bem√¶rkninger. Herefter er det Venstres ordf√łrer, fru Marlene Ambo-Rasmussen.

Kl. 1234
Ordf√łrer
Marlene Ambo-Rasmussen (V)

Tak for ordet. Da St√©n Knuth, som er ordf√łrer p√• forslaget, desv√¶rre ikke kunne v√¶re her i dag, nupper jeg ogs√• lige den her med. Jeg er glad for, at vi i dag har mulighed for i salen at diskutere det her forslag, der vil g√łre tilv√¶relsen en smule nemmere for regnbuefamilier, homoseksuelle par og transpersoner, der stifter familie og f√•r b√łrn. I Venstre mener vi, at alle skal have mulighed for at udleve deres seksualitet p√• den m√•de, som de √łnsker. Venstre mener, at det er vigtigt her at se p√•, hvordan lovgivningen kan tilpasses, s√• lgbt+-personer kan se deres egen livssituation afspejlet i reglerne.

De regler, som vi i dag er ude i at √¶ndre p√•, er bygget p√• en meget g√¶ngs forst√•else af, hvordan en familie skal se ud. Derfor b√łr vi dog ogs√• v√¶re ekstra skarpe p√• de nye situationer, som netop kan opst√• som f√łlge af lovforslaget. Jeg h√¶fter mig specielt ved, at et af h√łringssvarene ‚Äď det er det fra B√łrner√•det ‚Äď henviser til, at barnets tarv ikke er tilstr√¶kkeligt belyst i forslaget. Det g√¶lder bl.a. i forhold til sp√łrgsm√•let om barnets ret til at kende dets biologiske ophav, at kende til identiteten p√• sin biologiske far, ogs√• selv om familien best√•r af to m√łdre og faren i de fleste tilf√¶lde ikke kommer til at have en rolle i barnets liv. I Venstre mener vi i hvert fald ikke, at vi skal tilskynde til, at den information forg√•r eller g√•r barnet forbi, n√•r de bliver √¶ldre og muligvis gerne vil vide det. Det virker, som om det kan blive tilf√¶ldet, n√•r forslaget p√• flere m√•der vil bevirke, at flere par vil benytte sig af hjemmeinsemination. Her vil det v√¶re v√¶rd at se p√•, hvordan vi kan sikre, at identiteten af faren ikke g√•r tabt, s√•dan at b√łrnene kan f√• adgang til information om donoren p√• lige fod med b√łrn, som er bragt til verden gennem en ordin√¶r s√¶ddonation.

Et andet forhold, som jeg noterer mig, er sp√łrgsm√•let om en eventuel fortrydelsesret. Principielt synes vi i Venstre, at det er rigtig positivt, at et registreret partnerskab best√•ende af to kvinder kan f√• deres for√¶ldreskab registreret automatisk. Samtidig kan vi ikke helt slippe tanken: Hvad nu, hvis en af dem fortryder? Vi h√łrte ved sidste uges tekniske gennemgang af forslaget, at der ingen fortrydelsesret er. Helt konkret kommer processen til at v√¶re s√•ledes, at et par registrerer via en indsendt blanket, hvem der er for√¶ldre til barnet, og straks denne er kommet i h√¶nderne p√• det offentlige, er beslutningen endelig. Men lad os sige, at parret g√•r fra hinanden, 2 uger efter blanketten er sendt ind, og at barnet endnu ikke er f√łdt. Selv om det er en beslutning, som ikke kan fortrydes, og selv om begge parter helt sikkert er vidende om dette, skal det dog nok forekomme, at nogle vil t√¶nke, at det er hamrende uretf√¶rdigt. Nogle vil sikkert ogs√• fors√łge at g√• tilbage med hensyn til beslutningen.

I et cisk√łnnet, heteroseksuelt par vil der i det mindste v√¶re et biologisk sl√¶gtskab til barnet. Faren kan √¶rgre sig nok s√• meget, men sl√¶gtskabet kan ikke ben√¶gtes. I dette tilf√¶lde vil barnet st√• med en medmor, som godt kan st√• med en fornemmelse af, at de intet sl√¶gtskab har, ud over en f√łlelse af ejerskab eller forpligtelse.

Jeg er med p√•, at de situationer godt kan opst√•, ogs√• som reglen er i dag og ogs√• for heteroseksuelle par, men der m√• alligevel v√¶re en f√łlelse af, at der er en forskel ‚Äď en forskel p√•, om man bliver for√¶ldre som f√łlge af en graviditet eller p√• grund af indsendelse af en blanket. For langt de fleste par og i langt de fleste situationer tror jeg p√• at forslaget her vil skabe gl√¶de hos for√¶ldrene og skabe gode familier for de b√łrn, som man bliver for√¶ldre til. Barnets rettigheder m√• dog stadig v√¶k g√• forud for for√¶ldrenes. Vi kan derfor heller ikke se forbi de sp√łrgsm√•l, som forslaget rejser. Dem vil vi s√łge nogen svar p√•, f√łr vi kan sige mere tydeligt, om vi endegyldigt kan st√łtte forslaget eller ej ‚Äď men vi er positive.

Kl. 1238
Den fg. formand
Annette Lind (S)

Tak til Venstres ordf√łrer. Der er ikke nogen korte bem√¶rkninger. S√• skal vi lige spritte af, inden vi siger velkommen til DF’s ordf√łrer, og det er fru Marie Krarup. V√¶rsgo.

Kl. 1238
Ordf√łrer
Marie Krarup (DF)

Tak for ordet. I Dansk Folkeparti anser vi dette lovforslag som et udtryk for den identitetspolitiske b√łlge, som oph√¶ver den traditionelle familie og g√łr k√łnnet valgfrit. I Dansk Folkeparti er vi modstandere af identitetspolitiske tiltag, og vi mener, at det er n√łdvendigt at g√łre op med den. Det er selvf√łlgelig helt okay, at to m√¶nd, to kvinder, to transk√łnnede, to hvad som helst lever sammen, og alle disse livsformer er efter min mening fuldst√¶ndig i orden, men de er ikke n√łdvendigvis en familie. En familie er en kvinde og en mand og nogle b√łrn. Der er to k√łn, kvinde og mand, og man kan ikke selv frit v√¶lge, hvad man vil v√¶re.

Hvis vi lader familie- og k√łnsbegreberne flyde og g√łr, som om man selv kan bestemme, hvorn√•r man er en familie, og hvorn√•r man har det ene og det andet k√łn, skaber vi forvirring og uorden. Familien i dens traditionelle udgave er fundamentet i vores samfund og fundamentet i vores kultur, ligesom k√łnnet er en af grundpillerne i vores individuelle identitet. Lader vi begreberne flyde, risikerer vi ustabilitet og usikkerhed og dermed store vanskeligheder for unge mennesker med at finde ud af, hvad deres identitet egentlig er. Derfor er det godt, at vi indtil i dag har haft staten i form af sundhedspersonale ind over, n√•r nogen √łnsker at p√•tage sig et moderskab, n√•r man ikke er moder, n√•r man √łnsker at kalde sig far, selv om man rent faktisk er mor, eller n√•r man √łnsker at hedde noget andet, fordi man f√łler sig som et andet k√łn. I Dansk Folkeparti har vi stemt imod bestemmelsen om medmoderskab, der blev indf√łrt i 2013, og vi er derfor naturligvis ogs√• imod at udvide denne rettighed, s√•ledes at man ikke skal have en kontrolinstans ind over, s√•dan som dette lovforslag bl.a. g√•r ud p√•.

Vi svigter de n√¶ste generationers mulighed for at skabe en sikker identitet i en indviklet verden, hvis vi lader k√łn og familiebegreber v√¶re op til hver enkelts egen definition. Derfor kan vi ikke sige ja til lovforslaget. Men det betyder ikke, at vi ford√łmmer homoseksuelle, lesbiske, transk√łnnede eller andres livsformer, men vi kan ikke acceptere en omdefinering af, hvad en familie er, eller at man fors√łger at oph√¶ve det biologiske k√łns betydning. Dansk Folkeparti kan ikke st√łtte lovforslaget.

Kl. 1241
Den fg. formand
Annette Lind (S)

Tak for ordf√łrertalen. Der er en kort bem√¶rkning, s√• jeg vil gerne give ordet til fru Pernille Skipper fra Enhedslisten. V√¶rsgo.

Kl. 1241
Pernille Skipper (EL)
Tak. Jeg er meget interesseret i det her med, at vi ikke kan omdefinere, hvad en familie er. For jeg ved s√łrenjenseme ikke rigtig lige, hvor jeg skal sl√• op henne, eller hvem det er, der rigtigt definerer det. Det lyder lidt, som om det er fru Marie Krarup, som s√• bestemmer, hvad en rigtig familie er. Hvis to kvinder og deres b√łrn ikke kan v√¶re en familie, er man s√• heller ikke en familie, hvis man er en enkelt for√¶lder og b√łrn, og hvis en familie er skilt, er det s√• ikke en familie l√¶ngere? Hvad er en familie s√• i Dansk Folkepartis opfattelse, og hvem har gjort Dansk Folkeparti til dommer over, hvad en rigtig familie er?

Kl. 1241
Den fg. formand
Annette Lind (S)

Jeg har aldrig h√łrt udtrykket s√łrenjenseme, og jeg ved heller ikke, om det er et bandeord, eller hvad det er, men i hvert fald er det s√•dan, at ordf√łreren skal have lov til at svare. V√¶rsgo.

Kl. 1242
Marie Krarup (DF)
Vi st√•r s√•m√¶nd bare p√• tusind √•rs tradition for, at en familie er en mand og en kvinde. Det er dem, der kan skabe en familie. Og s√• findes der splittede familier, det er klart. Vi har mennesker, der er blevet skilt, vi har familier, hvor en er d√łd, og vi har sammenbragte familier osv. Men man er ikke en familie, n√•r man er to af samme k√łn, for man kan ikke f√• b√łrn. Men man kan godt leve sammen, og det har vi intet imod, og det er man velkommen til. Man kan bare ikke kalde det en familie. Det er ligesom, at man ikke kan sige, at man selv kan v√¶lge sit k√łn, for der er nogle givne ting. Der er nogle ganske, ganske f√• mennesker, heldigvis en meget lille procentdel, der er f√łdt med et k√łn, der ikke kan identificeres, og det m√• v√¶re meget vanskeligt. Men langt, langt st√łrstedelen kan identificeres. S√• det er for besynderligt at begynde at g√łre det valgfrit, og det er de der gammeldags ting, som vi gerne vil have vi holder fast i.

Kl. 1243
Den fg. formand
Annette Lind (S)

Tak for det. Værsgo til fru Pernille Skipper.

Kl. 1243
Pernille Skipper (EL)
Jeg tror, at det, der er vigtigt at holde fast i her, er, at fru Marie Krarup siger, at Dansk Folkeparti ikke √łnsker at ford√łmme mennesker, som lever sammen i et k√¶rlighedsforhold og er af samme k√łn, eller som er transpersoner, men jeg tror, at det, hvis man er transperson, hvis man lever i en regnbuefamilie, hvis man er i et forhold med en af det samme k√łn, f√łles ekstremt ford√łmmende at f√• at vide, at man ikke kan v√¶re en rigtig familie. Det er netop at ford√łmme de mennesker, for s√• f√•r de ikke lov til at v√¶re ¬Ľrigtige¬ę i Dansk Folkepartis opfattelse. Og jeg kan love ordf√łreren for, at lige meget hvad Dansk Folkeparti mener, s√• er det familier.

Kl. 1244
Den fg. formand
Annette Lind (S)

V√¶rsgo til ordf√łreren.

Kl. 1244
Marie Krarup (DF)
Men det er jo ‚Äď med al respekt ‚Äď noget vr√łvl. Det er jo ikke s√•dan, at man kun er et rigtigt menneske, hvis man lever i en familie, som vi siger er en familie. Vi siger bare, at der er en definition p√• en familie, og det er en mand og en kvinde, fordi de kan f√• b√łrn, og det er nu engang den traditionelle definition p√• en familie. Derfor er man ikke et ringere menneske, fordi man ikke er en familie. Der er bare nogle definitioner, som vi er n√łdt til at holde fast i for at fastholde den orden, som vi lever i. Men derfor kan man godt bruge lovgivningen til p√• andre m√•der at fors√łge juridisk set at sidestille forhold, men det er ikke en familie.

Kl. 1244
Den fg. formand
Annette Lind (S)

Tak. Der er endnu en kort bemærkning. Jeg vil gerne give ordet til fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet.

Kl. 1244
Camilla Fabricius (S)
Tusind √•rs tradition ‚Äď og s√• t√¶nker jeg: Fru Marie Krarup er jo veluddannet og har et stort vid og p√• anden vis et stort udsyn og ved meget. Er det s√• familierne i Afrika, hvor det centrale omkring storfamilierne var, at det var kvinderne, der havde b√łrnene, og at man levede i en familiekonstruktion, hvor m√¶ndene var et andet sted? Var det de kvindelige vikinger, skoldm√łerne, der var ude p√• vandet, eller var det de kvinder, der havde ejendomsretten for tusind √•r siden i Danmark? Eller hvad er det? Jeg l√¶ner mig i virkeligheden op ad det, som ordf√łreren for Enhedslisten siger. Men handler det i virkeligheden om, hvad fru Marie Krarups mavefornemmelse er, hvad hun definerer som en familie?

Kl. 1245
Den fg. formand
Annette Lind (S)

Ordf√łreren.

Kl. 1245
Marie Krarup (DF)
Alts√•, efter at kristendommen blev indf√łrt i Danmark i 965, fik vi stort set en lovgivning, der flugtede med det kristne menneskesyn. S√• f√łr det: Nej, der havde man den praksis f.eks., at man satte sm√• b√łrn ud til ulvene, hvis de var vanskabte p√• en eller anden m√•de. Vi havde absolut ikke noget, som vi vil identificere os med i dag. Men efter at kristendommen er blevet indf√łrt, har vi faktisk gjort det, som vi i dag kalder den traditionelle familie, til vores mindste byggesten i samfundet, og det synes jeg der er grund til at holde fast i. Jeg synes ikke, vi skal √•bne d√łrene for nye familieformer, som jo kan blive en glidebane til, at det kan blive noget helt andet, m√•ske. Det her √•bner jo faktisk for den sociale for√¶lder, s√• det vil sige, at vi faktisk f√•r familier med flere for√¶ldre. Det mener jeg er en glidebane til at omdefinere, hvad en familie er, og det mener jeg er farligt og vil skabe forvirring. Det bliver sv√¶rt at vokse op i samfund, hvor man ikke rigtig kan se, hvad den sociale orden er.

Kl. 1247
Den fg. formand
Annette Lind (S)

Tak til fru Marie Krarup. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger… Jo!

Man skal lige huske at indtegne sig, hvis man √łnsker en anden kort bem√¶rkning.

Værsgo.

Kl. 1247
Camilla Fabricius (S)
Det beklager jeg, formand.

Hvad angår det her omkring transpersoner, som fru Marie Krarup mener er noget, man selv vælger at være, sådan at man en dag vågner op og siger: Hold da op, nu har jeg lyst til at være transperson, kunne jeg bare godt tænke mig, at fru Marie Krarup tog med til en omgang dialogkaffe sammen med en række af de mennesker, jeg omgås, holder af og kender til, og så håber jeg, at fru Marie Krarup bliver en lille smule klogere på det med at vælge eller at være.

Kl. 1247
Den fg. formand
Annette Lind (S)

Værsgo.

Kl. 1247
Marie Krarup (DF)
Det er jo helt klart, at der er en lille gruppe mennesker, hvor det simpelt hen er uklart, hvilket k√łn man tilh√łrer, og hvor man er trans, det er der jo ikke nogen tvivl om, men at g√łre det til et problem, som ang√•r alle, er at overdrive. Jeg synes, det er bekymrende at se, hvor mange unge mennesker, der i dag er k√łnsforvirrede, og det er da, fordi vi l√¶gger op til, at man selv skal v√¶lge sit k√łn i stedet for at g√• ind i den skabte virkelighed, der nu er, hvor man har f√•et et k√łn i langt de fleste tilf√¶lde ‚Äď og s√• er der de her gr√¶nsetilf√¶lde, hvor man ikke har det, hvor der er nogle biologiske ting, som er meget specifikke og meget, meget specielle, men det er et meget lille mindretal.

Kl. 1248
Den fg. formand
Annette Lind (S)

Tak til DF’s ordf√łrer. Nu er der ikke flere korte bem√¶rkninger, og s√• skal vi sige velkommen til SF’s ordf√łrer. Det er fru Astrid Car√łe. V√¶rsgo.

Kl. 1248
Ordf√łrer
Astrid Car√łe (SF)

Tak for det. Jeg ville egentlig have startet min tale p√• en anden m√•de, men nu tror jeg bare lige, jeg vil starte med at understrege til de mange, har jeg en opfattelse af, lgbt+-familier og -organisationer, der faktisk ser med i dag, at en familie er, hvad man g√łr den til. En familie kan sagtens v√¶re to kvinder, der har b√łrn sammen, to m√¶nd, der har b√łrn sammen, eller flere mennesker end to, der har b√łrn sammen, p√• samme m√•de, som man kan v√¶re enlig og have b√łrn. En familie er, hvad man g√łr den til. Det synes jeg er meget vigtigt at understrege, og jeg synes s√•dan set ogs√•, at vi i det her forslag l√¶gger op til, at vi nu skal smidigg√łre lovgivningen, s√•dan at det bliver nemmere at v√¶re den familie, man er. Men bare fordi lovgivningen tidligere ikke har v√¶ret smidig, g√łr det jo ikke, at de familier ikke er derude i dag. De har bare meget sv√¶rt ved at passe ind i den lovgivning, vi har.

Jeg og resten at SF er rigtig glade for de forbedringer, der ligger i det her forslag. S√• vi tilslutter os selvf√łlgelig forslaget, som har flere rigtig gode elementer, der er skridt i den helt rigtige retning. Det er fuldst√¶ndig afg√łrende, at familier med en eller flere lgbt+-personer ligestilles med alle andre familier, og at transpersoner f√•r flere rettigheder. Jeg ved, at det her forslag ikke f√•r os i m√•l p√• det her omr√•de, men det er et godt skridt p√• vejen.

Jeg er f.eks. meget glad for, at det meget besv√¶rlige og ogs√• gr√¶nseoverskridende dokumentationskrav ved hjemmeinsemination skal i makulatoren. Jeg er st√łdt p√• utallige fort√¶llinger om lgbt+-familiers sv√¶re m√łde med systemet og s√¶rlig i forbindelse med hjemmeinsemination. I dag er det s√•dan, at hvis to kvinder √łnsker at stifte familie med en kendt donor og i eget hjem, skal der v√¶re en sundhedsperson til stede, f√łr medmoren kan registreres som medmor, og det er alts√• et b√•de gr√¶nseoverskridende og un√łdvendigt krav, at sundhedssystemet n√¶rmest skal med ind i sovev√¶relset. S√• det er jeg rigtig glad for at vi g√łr op med.

Med forslaget her sikrer vi samtidig bedre rettigheder for transpersoner. For det f√łrste kan de f√• lov til at skifte til et navn, der passer til deres k√łnsidentitet, uden at de skal have skiftet juridisk k√łn. Det kan v√¶re en l√¶ngere proces, og derfor er det godt, at man, inden den proces er f√¶rdig, kan f√• lov at skifte til det navn, man √łnsker. Det kan virke som en lille ting for os, der ikke er transpersoner, men det er enormt vigtigt for den enkelte og det kan skabe enormt stor mistrivsel, hvis man som transperson m√łder det navn, man har sagt farvel til ‚Äď d√łdenavn, som transpersoner kalder det ‚Äď igen og igen, inden man lykkes med at komme igennem med deres juridiske k√łnsskifte. Det er for mig helt afg√łrende, at gamle og rigide forestillinger om navne selvf√łlgelig ikke skal skabe mistrivsel hos vores transpersoner i Danmark.

For det andet er det godt, er de for√¶ldre, der har skiftet juridisk k√łn, inden de bliver for√¶ldre, nu bliver registreret som det k√łn, de identificerer sig med, s√•dan at en far, der f√łder, er barnets far. For det kan v√¶re meget gr√¶nseoverskridende for en f√łdende transperson at blive m√łdt i offentligheden som en mor, n√•r man ikke er det.

S√• det her lovforslag er uden tvivl et rigtig vigtigt skridt for transpersoners rettigheder og for√¶ldreskab. Vi er glade i dag i SF. Vi ligestiller de mange forskellige familieformer i Danmark bedre. De er ikke helt ligestillet, men vi er godt p√• vej, og det er b√•de godt for for√¶ldrene og ikke mindst for b√łrnene i de familier. Vi ved ogs√•, at vi ikke er i m√•l endnu. Der skal tages mange store skridt endnu, f√łr vi n√•r reel ligestilling for lgbt+-personer, og det t√¶ller f.eks. flere rettigheder for medfor√¶ldre og medf√¶dre, men det arbejder vi m√•lrettet videre for i SF.

Kl. 1252
Den fg. formand
Annette Lind (S)

Tak for ordf√łrertalen. Der er ingen korte bem√¶rkninger. Herefter skal vi sige velkommen til Radikale Venstres ordf√łrer, og det er Samira Nawa. V√¶rsgo.

Kl. 1253
Ordf√łrer
Samira Nawa (RV)

Danmark har ofte v√¶ret med til at g√• allerforrest p√• lgbt+-omr√•det, men det er jo ikke ensbetydende med, at der s√• ikke skulle v√¶re flere forbedringer at g√łre. Det her lovforslag har v√¶ret ventet l√¶nge, for regeringen kom jo med sit rigtig fine udspil ¬ĽFrihed til forskellighe¬ę i august 2020, og det her lovforslag udm√łnter nogle af initiativerne, nemlig dem p√• det familieretlige omr√•de, og det vil sige, at det skal v√¶re nemmere at √¶ndre fornavn, s√• det stemmer overens med den k√łnsidentitet, man har, at transpersoner har mulighed for at blive for√¶ldre i overensstemmelse med deres k√łn, og s√• medf√łrer det ogs√• en smidigg√łrelse af registrering af medmoderskab. Det her er nogle store og gode fremskridt, som vi i Radikale Venstre bakker varmt op om.

Men der er ogs√• grund til lige at h√¶fte sig ved nogle af de ting, som vi s√• ikke n√•r i m√•l med med det her lovforslag. Som bl.a. h√łringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder peger p√•, tages der ikke helt h√łjde for mandlige solofor√¶ldre og familier, som best√•r af mandlige homoseksuelle par. Helt konkret er det jo s√•dan i dag, at et mandligt homoseksuelle par, som f√•r et barn, ikke begge to kan blive registreret som barnets retlige for√¶ldre. Det er s√•dan, at det f√łrst er nogle √•r senere, alts√• nogle √•r ind i barnets liv, at den ikkebiologiske far kan f√• lov at adoptere sit eget barn. Jeg har m√łdtes med flere af disse familier, og deres frustrationer er virkelig til at tage og f√łle p√•, og jeg mener, at vi ogs√• skal g√łre noget p√• det her omr√•de. Det m√• v√¶re n√¶ste skridt.

N√•r det er sagt, bakker vi naturligvis i Radikale Venstre op om lovforslaget, men konstaterer ogs√•, at der er mere at g√łre. Tak.

Kl. 1255
Den fg. formand
Annette Lind (S)

Tak til ordf√łreren. Der er ingen korte bem√¶rkninger. Og herefter er det Enhedslistens ordf√łrer. V√¶rsgo til fru Pernille Skipper.

Kl. 1255
Ordf√łrer
Pernille Skipper (EL)

Tak for det. Der er nogle lovforslag, som man ville √łnske der var mange flere der h√łrte om eller havde fulgt med i, og det her er helt klart et af dem. Der er tale om nogle tiltag, som vi i Enhedslisten og jeg som ordf√łrer faktisk har b√łvlet med i snart et √•rti, og som endelig gennemf√łres. Og der er ikke nogen tvivl om, at da vi s√• det her p√• lovprogrammet, var vi rigtig, rigtig glade.

Da jeg var s√•dan et forholdsvis nyvalgt folketingsmedlem, var jeg med til at lave lovgivningen om medmoderskab og sad i forhandlingerne om det. Dengang var det s√•dan, at hvis et lesbisk par gerne ville have et barn, s√• skulle den ikkef√łdende vente 2¬Ĺ √•r med at adoptere sit eget barn, og det bet√łd jo, at der var nogle familier, hvor der var to m√łdre, som barnet voksede op hos, men hvor barnet ikke havde de samme rettigheder. Der var risiko for, at hvis der skete den ene mor noget, s√• kunne barnet ikke blive ved den anden. Og der var skilsmisser i de tidlige √•r, som bet√łd, at kvinder stod uden mulighed for at se deres b√łrn og b√łrn stod uden rettighed til deres for√¶ldre.

Det lavede vi heldigvis om. Men dengang skulle der et eller andet mystisk krav ind om tilstedev√¶relsen af en sundhedsperson, og det var ikke til p√• det tidspunkt at banke ind i nogens hoveder, at gifte heteroseksuelle kvinder kan v√¶re absolut lige s√• l√łsagtige som gifte lesbiske kvinder, for det er jo det, det hele kommer ned til. Argumentet var dengang, at s√• kan en kvinde jo bare g√• ud og have sex med en mand p√• et v√¶rtshus, og s√• kan han ikke kan rejse en faderskabssag. Og det er jo ogs√• tilf√¶ldet ved heteroseksuelle par i dag, s√• nu ligestiller vi faktisk omr√•det, og det er jo helt fantastisk.

Det betyder ogs√•, at de b√łrn kommer til at vokse op i mere stabile situationer, og at alle de forhindringer, der har v√¶ret, som resulterer i, fordi man har f√•et forkert r√•dgivning i sundhedsv√¶senet eller noget andet, at et barn lige pludselig st√•r uden to for√¶ldre, alts√• kun har den ene p√• papiret. Det kan vi komme uden om.

Samtidig er der muligheden for, at transpersoner kan f√• for√¶ldreskab i overensstemmelse med deres levede sociale og juridiske k√łn. Det skaber ogs√• meget mere stabilitet i familierne, at man f√•r lov til p√• papiret at v√¶re det, som man er i virkeligheden, og at vi som omkringliggende samfund ikke insisterer p√• at bestemme, hvad folk skal v√¶re, og hvad der er rigtigt og forkert, men lader familier v√¶re familier.

Det er f√• mennesker, det egentlig drejer sig om, men jeg har snakket med mange af dem, som har v√¶ret i problemer, enten fordi medmoderskabsreglerne ikke fungerede, eller fordi transpersoner ikke har kunnet f√• lov til at v√¶re for√¶ldre i overensstemmelse med det k√łn, som de er juridisk, og som de lever som. Det har rigtig store konsekvenser for dem, og derfor er det en vigtig dag, selv om de ikke er mange mennesker.

Jeg tror, at det n√¶ste skridt forh√•bentlig bliver, at vi f√•r k√łnsneutraliseret for√¶ldreskabet. Der er rigtig mange begreber nu. Der er ikke s√•dan specielt nogen grund til, at vi skal k√łnne, hvad for en for√¶lder, man er. Man er for√¶lder, og man er lige god, om man er kvinde, mand, transperson, nonbin√¶r, eller hvad man er. Og s√• tror jeg ogs√•, at et n√¶ste skridt skal v√¶re, at b√łrn skal have ret til at have mere end to juridiske for√¶ldre, for der er familier ‚Äď rigtige familier ‚Äď hvor der lever mere end to for√¶ldre med deres b√łrn, men hvor b√łrnene desv√¶rre kun har ret til de to af dem. Det er alts√• igen ikke kun et problem for for√¶ldrene, men s√• sandelig ogs√• et problem for de b√łrn, som ikke har de fulde rettigheder til de for√¶ldre, som de vokser op hos og med.

Men det her er et skridt p√• vejen, og vi kommer selvf√łlgelig ogs√• til at k√¶mpe videre for de n√¶ste skridt.

Kl. 1259
Den fg. formand
Annette Lind (S)

Tak for ordf√łrertalen. Der er ingen korte bem√¶rkninger. Jo, stop, et √łjeblik! Det kom der lige i sidste √łjeblik. V√¶rsgo til fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Kl. 1259
Mette Thiesen (NB)
Tak, formand. Stop! Jamen jeg skulle bare h√łre om noget. Nu n√•r ordf√łreren taler om k√łnsneutralisering og taler om det her med ligestilling, s√• kunne jeg rigtig godt t√¶nke mig at h√łre, om ikke ogs√• ordf√łreren s√• mener, at man skal k√łnsneutralisere servicelovens ¬ß 109. For man mener jo, at vold er vold, og uanset hvem det g√•r ud over, skal de selvf√łlgelig have de samme rettigheder. S√• g√¶lder det, ordf√łreren lige har st√•et og sagt i sin ordf√łrertale, egentlig ikke ogs√• for folk, som er udsat for vold i hjemmet?

Kl. 1300
Den fg. formand
Annette Lind (S)

Ordf√łreren. V√¶rsgo.

Kl. 1300
Pernille Skipper (EL)
Jo.

Kl. 1300
Den fg. formand
Annette Lind (S)

Værsgo til fru Mette Thiesen.

Kl. 1300
Mette Thiesen (NB)
Hvorfor stemte Enhedslisten s√• imod, da vi fremsatte beslutningsforslag om netop at k√łnsneutralisere ¬ß 109? Jeg har talt med ordf√łreren om det tidligere, og ordf√łreren begynder at tale om ¬ß 109 a eller noget andet, og det var bare ikke de toner, jeg h√łrte fra ordf√łreren. Men jeg er da superglad, hvis ordf√łreren vil stemme for at k√łnsneutralisere ¬ß 109, for s√• kan vi da bare frems√¶tte beslutningsforslaget igen.

Kl. 1300
Den fg. formand
Annette Lind (S)

Fru Pernille Skipper, værsgo.

Kl. 1300
Pernille Skipper (EL)
Jeg synes, det er super interessant, at vi nu g√•r i gang med at diskutere et andet beslutningsforslag, som vi har behandlet en gang, og som jeg har holdt en ordf√łrertale om og har svaret p√• sp√łrgsm√•l om f√łr. Men i Enhedslisten synes vi selvf√łlgelig, at m√¶nd skal have ret til b√•de psykologbehandling, ambulant behandling og i √łvrigt ogs√• ret til at opholde sig p√• et krisecenter med deres b√łrn, hvis de er voldsramte. Det kan man ikke g√łre uden ved at k√łnsneutralisere ¬ß 109, men man kan lave nogle andre lovgivninger. Derfor har vi bl.a. ogs√• sat gang i en unders√łgelse, som skal sikre, at vi f√•r en ordentlig viden om de m√¶nd, der er voldsramte, og som er p√• krisecenter i dag, s√• vi er sikre p√•, at det, vi skriver i paragraffen, er det, som de har behov for. S√• jo, selvf√łlgelig skal man have de samme rettigheder, som kvinder har. Nye Borgerlige har simpelt hen bare ikke fanget den gode m√•de at g√łre det p√•.

Kl. 1301
Den fg. formand
Annette Lind (S)

Tak for det. S√• er der ikke flere korte bem√¶rkninger, og s√• siger vi tak til fru Pernille Skipper fra Enhedslisten. S√• er det Det Konservative Folkepartis ordf√łrer, v√¶rsgo til fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Kl. 1301
Ordf√łrer
Brigitte Klintskov Jerkel (KF)

Lovforslaget her l√¶gger overordnet op til tre √¶ndringer: Smidigg√łrelse af registrering af medmoderskab, fasts√¶ttelse af transpersoners for√¶ldreskab og navne√¶ndring for transpersoner. Nu vil jeg ikke gentage, hvad de andre ordf√łrere allerede har sagt. Jeg vil dog sige, at det her er et omr√•de, hvor vi skal passe p√• ikke at lade rive os med, samtidig med at vi selvf√łlgelig skal modernisere lovgivningen. Et godt eksempel er b√łrns ret til juridisk k√łnsskifte, hvilket vi Konservative er meget imod.

Det er vi, fordi b√łrn skal v√¶re b√łrn, selv om det m√•ske er velmenende, g√łr vi b√łrn en bj√łrnetjeneste, hvis vi p√• et tidspunkt v√¶lger at g√• endnu l√¶ngere, end hvad det her lovforslag l√¶gger op til.

N√•r det s√• er sagt, mener vi, at dette lovforslag ikke overskrider den gr√¶nse. Det handler om myndige voksne, der ud√łver deres ret til bestemme over sig selv. Derudover handler det om, at vi giver bedre muligheder og rettigheder til at leve, som man √łnsker, uanset hvilken familiekonstruktion man har. Lovgivningen skal f√łlge med tiden. Derfor kan Det Konservative Folkeparti st√łtte det her lovforslag.

Kl. 1303
Den fg. formand
Christian Juhl (EL)

Tak for det. Der er ingen korte bem√¶rkninger, s√• jeg synes, vi skal g√• videre til den n√¶ste ordf√łrer, og det er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. V√¶rsgo.

Kl. 1303
Ordf√łrer
Mette Thiesen (NB)

Tusind tak. Man skal alts√• h√łre meget, f√łr √łrerne falder af. Hvis der var nogen, der i g√•r havde spurgt mig, om Det Konservative Folkeparti ville st√łtte det her lovforslag, s√• havde jeg sagt: nej! Men det kan jeg s√• h√łre man g√łr. Alts√•, jeg er simpelt hen n√łdt til at sige, at jeg har v√¶ret n√łdt til at l√¶se det her lovforslag helt ekstremt mange gange. Jeg har ogs√• v√¶ret n√łdt til at kigge p√• de dokumenter, der kom i forbindelse med den her tekniske redeg√łrelse. For man skal v√¶re s√• woke for at forst√•, hvordan det her h√¶nger sammen. Og det er jo desv√¶rre en del af den her, efter min mening, identitetspolitiske glidebane, vi er ude i. Nu bliver der n√¶vnt det her med juridisk k√łnsskiftet til b√łrn, det er vi ogs√• meget imod. Og n√•r man l√¶ser i det her lovforslag, st√•r der, og nu citerer direkte fra lovforslaget:

¬ĽDet h√¶nger heller ikke sammen, n√•r en transperson, der har gennemf√łrt juridisk k√łnsskifte til mand, p√• den ene side ved en erkl√¶ring kan f√• et nyt personnummer, der passer med den oplevede mandlige k√łnsidentitet, men p√• den anden side ikke kan f√• lov at v√¶re far for det barn, som han f√łder.¬ę

M√¶nd kan alts√• ikke f√łde b√łrn ‚Äď punktum. Der er to k√łn ‚Äď punktum. Og det her h√¶nger simpelt hen ikke sammen i min verden. Jeg har stadig v√¶k sindssygt mange sp√łrgsm√•l, og det er simpelt hen bare for at forst√•, hvad der er op og ned i det her. Men i Nye Borgerlige kan vi ikke st√łtte det her lovforslag.

Kl. 1304
Den fg. formand
Christian Juhl (EL)

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Kl. 1304
Pernille Skipper (EL)
Det er bare for lige at rette fru Mette Thiesen. Alts√•, der er m√¶nd, der kan f√łde b√łrn. Der er m√¶nd, som juridisk, p√• papiret, er en mand, og som har en livmoder og kan f√łde b√łrn. Og det kan godt v√¶re, at man ikke s√•dan lige kan rumme det i sit hoved, og at det kan v√¶re m√¶rkeligt, og det synes jeg er fair nok. Men fru Mette Thiesen kan ikke √¶ndre p√• det, lige meget hvor mange gange fru Mette Thiesen siger det fra Folketingets talerstol, ligesom fru Mette Krarup, lige meget hvor mange gange hun siger det fra Folketingets talerstol, ikke f√•r lov til at bestemme, hvad der er en familie, og hvad der ikke er en familie. Og jeg tror bare, at jeg vil appellere til, at man, selv om ting kan v√¶re lidt m√¶rkelige, kigger lidt mindre ford√łmmende p√• de mennesker, som er rigtige mennesker, der lever i det her.

Kl. 1305
Den fg. formand
Christian Juhl (EL)

Ordf√łreren.

Kl. 1305
Mette Thiesen (NB)
Det her handler ikke om at v√¶re ford√łmmende. Folk m√• leve, fuldst√¶ndig som de vil. Men nej: Der er to k√łn, og m√¶nd kan ikke f√łde b√łrn. Punktum.

Kl. 1305
Den fg. formand
Christian Juhl (EL)

Fru Pernille Skipper.

Kl. 1305
Pernille Skipper (EL)
Men det er netop ford√łmmende. Alts√•, man kan ikke v√¶re rummelig og s√• bagefter sige, at der kun er to k√łn. Der findes nonbin√¶re mennesker, som ikke definerer sig som hverken en mand eller en kvinde eller som begge dele. Det er da ford√łmmende at sige til dem, at de ikke findes, ligesom det er ford√łmmende at sige til de transpersoner, som er m√¶nd, og som lever som m√¶nd, og som juridisk, p√• papiret, er m√¶nd, men som har en livmoder og kan f√łde et barn, at de ikke findes. Alts√•, jeg ved ikke, hvad det er for en ordbog, fru Mette Thiesen sl√•r op i. Men det der med, at man fra h√łjrefl√łjens side herinde sl√•r sig op p√• at v√¶re de helt store fortalere for regnbuefamilier og vader rundt til pride og alt muligt andet og siger, at uh, jeg er ikke ford√łmmende, mens det i praksis er s√•dan, at det kun lige er den lille firkant foran ens egen n√¶se, der kan v√¶re virkeligheden, er ford√łmmende.

Kl. 1306
Den fg. formand
Christian Juhl (EL)

Ordf√łreren.

Kl. 1306
Mette Thiesen (NB)
Nej, det er videnskab. If√łlge videnskaben er der to k√łn. Og ligegyldigt hvor mange gange Enhedslisten taler om, hvordan og hvorledes de mener at tingene h√¶nger sammen, s√• nej: Der er ingen m√¶nd, der har en livmoder. Der er to k√łn; der er en mand, og der er en kvinde. Og som fru Marie Krarup sagde tidligere, er der ogs√• nogle, der bliver f√łdt som lidt en blanding. Men som udgangspunkt, ja, s√• er der to k√łn. Og det her er den ordbog, der hedder sund fornuft, og den viser jeg meget gerne til ordf√łreren for Enhedslisten en dag.

Kl. 1307
Den fg. formand
Christian Juhl (EL)

Fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet.

Kl. 1307
Camilla Fabricius (S)
Jeg synes, det er dejligt at h√łre, at Nye Borgerlige bringer det ind omkring viden og forskning og saglighed. Den gemmer vi til en anden gang.

Jeg skal bare h√łre, om ordf√łreren anerkender, at man, n√•r man er registreret og man dermed er en mand efter dansk lovgivning, efterf√łlgende f√łder et barn som mand? Hvordan er det s√• at ordf√łreren ellers hiver det frem? S√• handler det i virkeligheden ikke om fornemmelser og synsninger og noget, som man s√•dan selv oplever? S√• hvad mener ordf√łreren? Er det reglerne, man retter sig efter i Nye Borgerlige? Eller er det synsninger?

Kl. 1308
Den fg. formand
Christian Juhl (EL)

Ordf√łreren.

Kl. 1308
Mette Thiesen (NB)
Jeg tror, at det, ordf√łreren mener med det sp√łrgsm√•l, er det her juridiske k√łnsskifte, som er en lov, som blev vedtaget, f√łr Nye Borgerlige kom i Folketinget. Og det her er jo ‚Äď hvad skal man sige ‚Äď en udvidelse af, hvordan man definerer det. S√• jeg vil bare fastholde det, som jeg sagde til Enhedslistens ordf√łrer f√łr, alts√• at der er to k√łn, og at m√¶nd ikke kan f√łde b√łrn.

Kl. 1308
Den fg. formand
Christian Juhl (EL)

Sp√łrgeren.

Kl. 1308
Camilla Fabricius (S)
S√• det vil sige, at al lovgivning, som er vedtaget, inden Nye Borgerlige tr√•dte ind i Folketingssalen, henholder Nye Borgerlige sig ikke til? S√• den lovgivning, som var, da ordf√łreren underskrev p√• grundloven, g√¶lder s√• ikke, fordi det var noget, som l√• f√łr Nye Borgerlige? S√• det er alts√• de steder, hvor ordf√łreren selv synes at noget er retf√¶rdigt som man godt kan l√¶ne sig op ad, og at den her lovgivning, som er tiltr√•dt, om, at man faktisk kan skifte k√łn, og at man kan v√¶re far til et barn, man selv f√łder, synes man s√• ikke om, fordi det var f√łr, man selv tr√•dte ind?

Kl. 1309
Den fg. formand
Christian Juhl (EL)

Ordf√łreren.

Kl. 1309
Mette Thiesen (NB)
Nu tror jeg ikke, at Socialdemokratiet eller den socialdemokratiske ordf√łrer skal tale alt for h√łjt om at overholde lovgivningen. Det er bare s√•dan et godt r√•d herfra.

Med hensyn til det andet: Nej, det her er jo en udvidelse. Og n√•r der st√•r noget, som er faktuelt forkert, om, at en mand kan f√łde et barn, s√• er jeg bare n√łdt til at sige, at det ikke er noget, vi bakker op om. Man kan sagtens leve fuldst√¶ndig frit i Danmark p√• alle mulige forskellige m√•der, og det vil vi overhovedet ikke blande os i, men n√•r man begynder at g√• ned ad den her identitetspolitiske vej, hvor man tilsyneladende bl.a. begynder at anerkende, at m√¶nd kan f√łde b√łrn ‚Äď det er jo s√•dan biologisk muligt, m√¶nd har ikke en livmoder ‚Äď og n√•r man begynder at tale om juridisk k√łnsskifte til b√łrn, s√• siger jeg simpelt hen nej og stop. Det er jeg bare n√łdt til sige.

Kl. 1310
Den fg. formand
Christian Juhl (EL)

Tak til fru Mette Thiesen. Der er ikke flere korte bem√¶rkninger. S√• vil jeg h√łre, om der er nogen, der √łnsker at agere ordf√łrer for Liberal Alliance, Frie Gr√łnne eller Kristendemokraterne, for s√• er det nu. Det er der ikke. S√• vil jeg gerne give ordet til social- og √¶ldreministeren. Velkommen.

Kl. 1310
Social- og ældreministeren
Astrid Krag

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at kvittere for modtagelsen af lovforslaget og den mestendels konstruktive debat, som vi har haft her i salen i dag.

I dag kan man v√¶re familie p√• mere end √©n m√•de og med forskellige konstellationer af mennesker i familien. Desv√¶rre er der stadig nogle dele af lovgivningen p√• det familieretlige omr√•de, der ikke tager h√łjde for det. Det er regeringens opfattelse, at i Danmark skal par af samme k√łn og transpersoner kunne etablere en familie, uden at staten blander sig un√łdigt. Man skal kunne indtage den plads i en familie, som man √łnsker. Det giver desuden ikke mening, at transpersoner i dag skal igennem en omfattende proces, hvis de √łnsker at tage et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, s√¶rlig ikke n√•r en transperson i dag ved en erkl√¶ring kan f√• et personnummer, der passer til det modsatte k√łn, et s√•kaldt juridisk k√łnsskifte.

Derfor er det for det f√łrste helt essentielt, at vi med det her lovforslag sikrer, at reglerne om registrering af medmoderskab smidigg√łres, s√•dan at medmoderskab automatisk bliver registreret, n√•r et lesbisk par, der er gift, f√•r et barn sammen. Det samme vil g√¶lde regnbuefamilier, uanset om morens partner skal v√¶re barnets medmor eller s√¶ddonoren skal v√¶re barnets far. Derudover er det ogs√• vigtigt, at transpersoner, der bliver for√¶ldre, bliver anerkendt, ved at de bliver for√¶ldre i overensstemmelse med det juridiske k√łn, de har valgt. Endelig er det virkelig positivt, at transpersoner f√•r lettere ved at √¶ndre fornavn, og sidst, men ikke mindst, som nogle har talt om her p√• talerstolen at de har k√¶mpet for i i hvert fald l√¶ngere tid, end jeg har v√¶ret p√• omr√•det, at vi laver √¶ndringerne i forhold til krav om sundhedsperson ved assisteret reproduktion.

Det her lovforslag sikrer en st√łrre ligebehandling af par af samme k√łn, men ogs√• af transpersoner i relation til for√¶ldreskab, og det synes jeg er nogle helt utrolig vigtige skridt at tage i retning af at sikre lgbti-personers rettigheder, og jeg st√•r naturligvis til r√•dighed for de sp√łrgsm√•l, der m√•tte v√¶re fra udvalget, i udvalgsbehandlingen.

Kl. 1312
Den fg. formand
Christian Juhl (EL)

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg vil foresl√•, at vi sender lovforslaget til Social- og √Üldreudvalget. Hvis ingen g√łr indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget

* * *
Folketingets journal med vedr. 1. behandlingen af L 65.