L 67. Bilag 1. Spgsm. 1. Landsforeningen for bøsser og lesbiskes bemÌrkninger af 8. april 2008. Spgsm. den 8. april 2008. Svar den 30. april 2008.

Vist 110 gange.
Landsforeningen for bøsser og lesbiske (LBL) sendt en udateret skrivelse til Retsudvalget, der har registret skrivelsen modtaget den 8. apirl 2008 vedrørende lovforslag L 67 om ændring af ægteskabsloven m.fl. – Samling: 2007-08 (2. samling) Bilag 1.
Den 8. april 2008 stillede Retsudvalget spørgsmül nr. 1 om at kommentere henvendelsen fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske til justitsminister, Lene Espersen, der svarede den 30. april 2008.

Indhold
[Til indhold] skrivelsen

Retsudvalget

Vedr. L 67: Forslag til lov om Ìndring af lov om Ìgteskabs indgüelse og opløsning og forskellige andre love samt ophÌvelse af lov om registreret partnerskab

Landsforeningen for bøsser og lesbiske hilser lovforslaget om kønsneutralt Ìgteskab velkomment og skal her fremkomme med bemÌrkninger til dette.

Kønsneutralt Ìgteskab i Norge og Sverige
Det skal indledningsvist bemÌrkes, at büde Norge og Sverige forventes at indføre kønsneutralt Ìgteskab, for sü vidt den norske regering har fremsat lovforslag herom og den svenske regering har afsluttet udredningsarbejdet og forventes at fremsÌtte forslag [1]. Dette nÌvnes, da der er tradition for harmonisering de nordiske lande imellem pü det familieretlige omrüde [2].

Kirkelig vielse
Det er Landsforeningens opfattelse, at Folketinget ikke bør blande sig i kirkens indre anliggender.
Derfor bør det vÌre op til trossamfundene selv at beslutte, om de vil vie par af samme køn. I dag har Folketinget truffet beslutningen pü deres vegne.

Landsforeningen finder forslagets bestemmelser om prĂŚsters mulighed for at afvise at forestĂĽ en vielse for tilfredsstillende.

I forhold til folkekirken bør det bemÌrkes, at man her allerede har gjort, hvad man kan i eget regi, nemlig at indføre ritualer, der svarer til vielsesritualet. Det er süledes muligt for en borger i Danmark at fü et registreret partnerskab velsignet efter et ritual, der er fuldstÌndig analogt til vielsesritualet med tilspørgelse og hündspülÌggelse. Kirken har altsü gennemført en ligestilling, men det har Folketinget ikke, idet man her har besluttet, at denne kirkelige handling ikke kan fü retsvirkning som for andre par.

Staten giver süledes vielseskompetence til trossamfund, men pülÌgger dem at skelne mellem borgerne pü baggrund af disses køn/seksuelle orientering. Det tillades, at trossamfundene kan stille relevante krav ift. deres religiøse identitet. Süledes er det lovligt kun at ansÌtte prÌster efter trosretning, mens det f.eks. er ulovligt at ansÌtte rengøringspersonale til kirker etc. efter trosretning, idet deres tro her ikke er relevant ift. deres arbejde.
Tilsvarende tillades det f.eks., at der er krav om, at de der skal giftes eller evt. kun en af dem, er medlem af trossamfundet. Men nür Folkekirken har indført vielseslignende ritualer for par af samme køn, mü det konkluderes, at parforhold af samme køn ikke er uforeneligt med religionen, hvorfor det er Landsforeningens opfattelse, at der er tale om en usaglig forskelsbehandling, nür staten pülÌgger folkekirken at skelne pü basis af køn og/eller seksuel orientering.

Det kan tillades, at i den udstrÌkning, der er en religiøs begrundelse for restriktionen tillades den.
Det ses f.eks. ift. vielse af fraskilte. Sådanne regler er typisk ikke lovbestemte, men fastsatte af kirkeministeren. Der er forskellige synspunkter – også indenfor folkekirken – om der er religiøse grunde til at nægte vielse af par af samme køn, og dette må respekteres. Det må der være plads til i den rummelige folkekirke.

Børn i lesbiske parforhold
Lovforslaget vil vÌre en meget vÌsentlig forbedring for de børnefamilier, hvor lesbiske für børn ved hjÌlp af anonym donorsÌd. I dag er den eneste mulighed for medmoderen for at blive anerkendt som juridisk forÌlder at hun stedbarnsadopterer. Med stedbarnsadoption følger imidlertid en rÌkke regler:

25-ürs-reglen siger, at man først kan adoptere, nür man er 25 ür gammel. Reglen gÌlder ogsü for stedbarnsadoption.

2,5-ürs-reglen siger, at man først kan stedbarnsadoptere, nür man har boet sammen i 2,5 ür.
Reglen gælder oprindeligt både forældre og børn, men ved planlagt familieforøgelse hos et lesbisk par, er barnet undtaget – men forældrene skal stadig opfylde reglen.

3-müneders-reglen siger, at en mor ikke kan give tilsagn til adoption før tidligst tre müneder efter fødslen. Reglen stammer fra en tid, det at vÌre enlig mor var en katastrofe og skulle forhindre at forladte mødre ikke skulle handle overilet. Dette har selvfølgelig intet med lesbiskes børnefamilier, hvor familieforøgelsen er planlagt og ønsket. En vigtig konsekvens af reglen er, at medmødre ikke kan fü orlov i forbindelse med fødslen, idet de pü det tidspunkt ikke juridisk er i familie med deres børn.

Hertil kommer 6-müneders-reglen, som siger, at en mand skal have mulighed for at rejse faderskabssag i 6 müneder efter fødslen. Reglen har ingen betydning, hvor det kan dokumenteres, der er anvendt anonym donorsÌd. Den havde betydning i forbudstiden, nür lesbiske blev behandlet pü klinik og ikke kunne dokumentere dette.

Alle disse regler er fulgt med i købet, fordi forÌldreskab for par af samme køn er havnet i adoptionsloven i stedet for børneloven. Det bør vÌre børneloven, der regulerer forÌldreskab i forbindelse med fødsel. Børn, der er undfanget pü klinik, vil fü to forÌldre fra starten, hvis forÌldrene er af hvert sit køn, men kun en, hvis forÌldrene er af samme køn.

Reglerne forbundet med stedbarnsadoption har mange uacceptable konsekvenser.

Landsforeningen har f.eks. kendskab til flere familier, hvor den biologiske mor er udlÌnding og medmor dansk. Barnet für i den situation ikke dansk statsborgerskab. Børn i regnbuefamilier risikerer altsü at blive født og vokse op her i landet uden dansk statsborgerskab. Det ville ikke vÌre tilfÌldet, hvis den biologiske mors partner vÌret en mand. Det er en konsekvens af, at medmors forÌlderskab reguleres i adoptionsloven.

Landsforeningen mü konstatere, at der ikke er nogen problemer i forhold til faggrupper og institutioner, der professionelt beskÌftiger sig med børnefamilier: LÌger, jordemødre, fødselsforberedelse, scanning, fødsel, sundhedsplejerske, mødregrupper, vuggestue, børnehave og skole. Familierne har kun ros til overs for systemerne og de mennesker, de møder her.

Der har vÌret enkelte uheldige oplevelser pü kirkekontorer i forbindelse med registrering af barnet, hvor personalet har følt sig kaldet til at give udtryk for afstandstagen til familieformen.

Der hvor der Êr problemer, er i forbindelse med fødslen, hvor medmor i de første müneder ikke er forÌlder. Det er meget belastende og kilde til megen bekymring. Dels i forhold til at kunne fü en dagligdag til at fungere med en nyfødt med en mor alene hjemme, dels i forhold til frygt for den biologiske mors død før stedbarnsadoptionens gennemførelse.

Der er i praksis ogsĂĽ mange, der falder pĂĽ 25-ĂĽrs-reglen eller 2,5-ĂĽrs-reglen. Her skal barnet leve endnu lĂŚggere med kun ĂŠn forĂŚlder.

Det viser sig, at mange arbejdsgivere ønsker at behandle medmødre pü lige fod med fÌdre, men de skal selv finde pü en løsning. Der er mange eksempler pü, at man finder pragmatiske løsninger ift. fÌdreorlov, men det er afhÌngig af arbejdsgiver. Der er et eksempel pü, at to medmødre i forskellige afdelinger i en større virksomhed fik hhv. blev nÌgtet orlov af deres respektive lokale chefer. Situationen er uholdbar büde for arbejdsgiver og arbejdstager.

Det kan bemÌrkes, at statens ansatte har füet ind i deres nye overenskomst, at medmødre har ret til, hvad der svarer til fÌdreorlov. Samtidig motiverer staten virksomheder til at forskelsbehandle medmødre blandt deres ansatte, ved ikke at kompensere udgifterne til fÌdreorlov til disse som man gør ift. fÌdre.

Alle disse problemer skyldes reglerne fra adoptionsloven og ville blive løst, hvis disse familier kommer ind under børneloven sammen med alle andre familier. Ud over de praktiske aspekter, er det tillige nødvendigt at se mere overordnet pü sagen: Ikke alle børn, der fødes i Danmark, fødes lige. De fødes med forskellige rettigheder, rettigheder bestemt af deres forÌldres seksuelle orientering. Det er ikke acceptabelt.

Det kunne med fordel i bemÌrkningerne tilføjes, at juridisk set er der ingen forskel pü samleje og hjemmeinsemination. Mange regnbuefamilier skabes ved at bøsser og lesbiske für børn sammen. Her skal moderens partner ikke automatisk tillÌgges forÌldreskabet. Det burde vÌre muligt for en lesbisk og en bøsse at fü et barn sammen og anerkende forÌldreskabet ved § 14 i børneloven, desuagtet, de begge mütte leve i Ìgteskab med deres respektive partnere.

Adoption
Selvom det ikke er eksplicit fremhÌvet i bemÌrkningerne til lovforslaget, vil en konsekvens af L 67 vÌre, at par af samme køn für adgang til at blive prøvet som adoptanter.

LBL finder, at de nuvÌrende regler, hvor par af samme køn ikke kan blive prøvet som adoptanter, er utidssvarende. Det er heller ikke konsekvent, at enlige homoseksuelle kan adoptere, mens par ikke kan.

Danmark bør i lighed med en rÌkke andre lande übne op for denne mulighed. Indenfor EU har Sverige, Holland, Spanien og Storbritannien indført lige adgang til adoption.

Det kan bemÌrkes, at den EuropÌiske Menneskerettighedsdomstol i en nylig afgørelse E.B. v Frankrig [3] har fundet, at den franske lovgivning, efter hvilken en enlig lesbisk adoptant blev afvist pü grund af hendes seksuelle orientering, er i strid med den EuropÌiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 i sammenhÌng med artikel 8. Afgørelsen viser, at homoseksuelles
rettigheder til at fungere som forĂŚldre er omfattet konventionens beskyttelse af familier. Konventionen er inkorporeret i dansk lov.

Transpersoner
I forhold til transpersoner vil en gennemførelse af lovforslaget betyde en forbedring af retsstillingen. I dag er det süledes, at et hvis en person i et parforhold gennemgür en kønsskifteoperation, skal et evt. Ìgteskab opløses og erstattes af et registreret partnerskab eller omvendt. Dette vil blive overflødiggjort ved et kønsneutralt Ìgteskab.

LANDSFORENINGEN FOR BØSSER OG LESBISKE

Anja Bang
Familiepolitisk talsperson
Maren Fich Granlien
Familiepolitisk talsperson
Søren Laursen
Retspolitisk tealsperson
Noter
  1. [Retur] Norge: Ot. prp. nr. 33 (2007-2008) Om lov om endringer i ekteskapsloven, barnelova, adopsjonsloven, bioteknologiloven mv., fremsat af regeringen 14.03.2008; Sverige: Færdig med udredningsarbejde (Äktenskab för par med samma kön – Vigselfrågor, SOU 2007:17, høring afsluttet)
  2. [Retur] Se f.eks. Kommissorium for udvalget om forÌldremyndighed og samvÌr, Familiestyrelsen, 9. marts 2005, del 3: I lyset af traditionen for samarbejde og harmonisering mellem de nordiske lande pü det familieretlige omrüde bør udvalget i sit arbejde inddrage udviklingstendenserne i de øvrige nordiske lande.
  3. [Retur] (Notat af Tina Thranesen: Her var anført et link til dommen. Det anførte link virkede ikke. Det korrekte link er: http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-84571 i sagen E.B. v. France – Application nr. 43546/02 – af 22. januar 2008 om adoption).

* * *
[Til indhold] Spørgsmül
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8/4-08 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL), jf. L 67 – bilag 1.

[Til indhold] Svar
1. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske fremkommer i henvendelsen til Folketingets Retsudvalg med en rÌkke synspunkter i tilknytning til lovforslaget.

2. Landsforeningen anfører i henvendelsen blandt andet, at det bør vÌre op til de enkelte trossamfund, om de ønsker at vie par af samme køn.

Hertil skal Justitsministeriet bemÌrke, at regeringen sidste ür afviste et forslag om kirkelig vielse mellem to personer af samme køn. Det skete med henvisning til, at hverken folkekirken eller de anerkendte trossamfund ønsker en südan ligestilling. Som anført under førstebehandlingen den 9. april 2008 af L 67 har regeringens holdning ikke Ìndret sig pü det punkt.

3. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske peger endvidere i henvendelsen pü en rÌkke problemer for de børnefamilier, hvor lesbiske für børn ved hjÌlp af anonym donorsÌd, idet medmoderen i disse tilfÌlde skal stedbarnsadoptere partnerens barn for at blive juridisk forÌlder. Landsforeningen er i den forbindelse kritisk overfor, at en mor ikke kan give tilsagn til adoption før tidligst tre müneder efter fødslen.

Justitsministeriet kan oplyse, at en kvindes ønske om at blive juridisk forælder (såkaldt ”medmor”) til det barn, som hendes registrerede partner har født, kan imødekommes efter reglerne om stedbarnsadoption i adoptionsloven. Efter adoptionslovens § 8, stk. 2, kan samtykke til adoption dog ikke modtages før tidligst 3 måneder efter barnets fødsel, medmindre der er tale om ganske særlige forhold.

Som jeg tilkendegav under førstebehandlingen af L 67, finder regeringen, at meget taler for at Ìndre reglerne pü dette omrüde, südan at et lesbisk par, som i fÌllesskab har planlagt, at den ene af dem gennem kunstig befrugtning skal blive gravid og føde et barn, für en retsstilling, der betyder, at den anden kvinde kan adoptere barnet straks fra fødslen.

Regeringen forventer at kunne fremsĂŚtte et lovforslag herom i folketingsĂĽret 2008-2009.

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske anfører desuden, at det er uhensigtsmÌssigt, at man først kan stedbarnsadoptere, nür man har boet sammen i 2 ½ ür.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at Familiestyrelsen i begyndelsen af 2008 har Ìndret praksis i forbindelse med den administrative behandling af sager om stedbarnsadoption. Som Landsforeningen anfører, er det ifølge praksis ved stedbarnsadoption et udgangspunkt, at man først kan stedbarnsadoptere sin ÌgtefÌlles eller partners barn, nür man har levet sammen i 2 ½ ür. Denne praksis har Familiestyrelsen imidlertid valgt at fravige
i forhold til lesbiske par i forbindelse med kunstig befrugtning. Familiestyrelsen lĂŚgger nu i stedet vĂŚgt pĂĽ, om parterne var samlevende pĂĽ tidspunktet for den kunstige befrugtning, idet der i sĂĽ fald er en formodning for, at graviditeten er planlagt i fĂŚllesskab, og at den anvendte donorsĂŚd er anonym.

4. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske finder desuden, at par af samme køn bør have mulighed for at kunne fremmedadoptere sammen. Der henvises i den forbindelse til, at enlige kan adoptere, ligesom der peges pü udviklingen i andre lande.

Som det blev tilkendegivet under førstebehandlingen af lovforslaget, er spørgsmület om, hvorvidt to personer af samme køn bør have mulighed for at fremmedadoptere sammen, blevet behandlet i Folketinget hvert ür siden 2003, og regeringen har ikke tidligere støttet et südant forslag og gør det fortsat ikke. Regeringen kan süledes fortsat ikke gü ind for, at to personer af samme køn für mulighed for at fremmedadoptere sammen.

* * *
[Til indhold] Kilder
Folketingets journal vedrørende skrivelsen fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske – bilag 1.
Skrivelsen fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmület og svaret.
Spørgsmület og svaret i pdf-format hos Folketinget.