LBL fik ny landsledelse og en slankere struktur på landsmødet den 22. november 2008.

Vist 244 gange.

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL)
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL)
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) holdt lørdag den 22. november 2008 landsmøde i foreningens lokaler, Nygade 7, 1164 København K.
Landsmødet betød farvel til landsformanden, Kristoffer Petterson og landsnæstformand Robin Svegaard, der også var formand for foreningens transpolitiske udvalg, og som begge var blevet indvalgt i landsledelsen på det ekstraordinære landsmøde den 16. februar 2008.

På landsmødet blev der valgt ny landsledelse bestående af:
Landsformand Hans Christian Seidelin.
Landsnæstformand Lone Hvidegaard, Århus.
Landskasserer Henrik Hynkemejer-Østergaard.
Mikkel Dresler.
George Hinge, Ã…rhus.
Michael Kjeldsen.
Dan Bjørndahl Pedersen.
Peder Svendsen.

På landsmødet blev der også vedtaget nye vedtægter, som slankede foreningens struktur.
Som noget nyt blev oprettet et såkaldt Strategisk Forum, hvor foreningens politiske talspersoner, Landsledelsen og repræsentanter for rådgivninger, sociale grupper og ungdomsafdelingen mødes. Tanken bag Strategisk Forum er at samle foreningens aktiviteter og initiativer for at udveksle ideer, koordinere strategier og gensidigt orientere.

* * *
Robin Svegaard har den 27. november 2008 oplyst, at hun stadig vil være blandt de aktive, og at hun stadig vil være talsperson på det transpolitiske område.