LGBT Danmarks skrev den 13. september 2015 til sundheds- og ældreministeren om den manglende behandlingsgarranti for kønsskifteoperation. Svar den 4. november 2015.


LGBT Danmark skrev den 13. september 2015 til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde om den manglende behandlingsgaranti for kønsskifteoperation og spurgte, om hun ville ændre derpå.

Herunder gengives først LGBT Danmarks skrivelse og derefter ministerens svar.
LGBT Danmarks skrivelse af 13. september 2015 til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde

LGBT Danmark
LGBT Danmark
Søndag den 13. september 2015.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde
sum@sum.dk

Vedrørende den manglende behandlingsgaranti for kønsskifteoperation.
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har erfaret, at begrebet ”kønsskifteoperation” i ”Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.” i sundhedsvæsnet fortolkes således, at det dækker alle former for behandling af transkønnede. Vi kan ikke forestille os, at fortolkningen er i overensstemmelse med de folkevalgtes intentioner.

Begrebet ”kønsskifteoperation” anvendes om en række forskellige kønskorrigerende operationer f.eks. fjernelse af bryster hos transmænd eller ændring af de primære kønskarakteristika.
Transkønnede, der er godkendt til ”kønsskifteoperationer”, må pænt vente på, at der kommer et afbud på den afdeling, som skal forestå operationen. Den uvished, som den ukendte operationsdato medfører, er svært belastende for den transkønnede.

Der foretages 5 til 10 ”kønsskifteoperationer” i Danmark årligt, og det vil næppe påvirke sundhedsvæsnet ressourcer nævneværdigt, at give de transkønnede samme rettigheder, som den øvrige befolkning.

Transmænd (kvinde til mand) kan ansøge Sundhedsstyrelsen om operation i Belgien. Ordningen er etableret som følge af erkendelsen af, at der er for få patienter til, at den nødvendige ekspertise kan opnås i Danmark.
I perioden 1978 til 2008 er der foretaget 58 mand til kvindekønsskifteoperationer” i Danmark, hvilket vi anser for værende utilstrækkeligt til, at der kan opnås den nødvendige ekspertise.

Spørgsmål
Vi anmoder venligst ministeren om en præcisering af, hvordan begrebet ”kønsskifteoperation” skal fortolkes.

Vil ministeren fjerne begrebet ”kønsskifteoperation” fra § 21 i ”Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.”, således at transkønnede også er omfattet af ventetidsgarantien?

Vil ministeren sikre, at transkvinder (mand til kvinde) også får mulighed for ”kønsskifteoperationer” i udlandet?

Venlig hilsen
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson

* * *
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhdes svar af 4. november 2015 til LGBT Danmark

4. november 2015

LGBT Danmark
Att. Linda Thor Pedersen

Sendt via e-mail: linda@lgbt.dk

Kære Linda Thor Pedersen

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde har bedt mig takke for og besvare LGBT Danmarks henvendelse af 13. september 2015.

Jeg kan bekræfte, at bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. i § 21 fastsætter, at bl.a. retten til udvidet frit sygehusvalg ikke omfatter henvisning til kønsskifteoperation.

Baggrunden herfor er beskrevet i bemærkningerne til det lovforslag, som blev præsenteret for Folketinget i 2002 og dannede grundlaget for lov nr. 143 af 25. marts 2002 om ændring af lov om sygehusvæsenet, der indførte et såkaldt udvidet frit sygehusvalg. Det er således anført, at “(d)et er endvidere tanken at afgrænse ordningen, så den ikke omfatter en række behandlingsformer, hvor en ventetid på over 2 måneder i almindelighed ikke kan anses for et problem, der bør prioriteres. Det gælder f.eks. kosmetiske operationer i det omfang, de finder sted i det offentlige sundhedsvæsen, barnløshedsbehandling, sterilisation, kønsskifteoperationer m.m., (…)”.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at begrebet “kønsskifteoperation” fortolkes bredt, hvorfor det således også dækker eksempelvis fjernelse af bryster hos transmænd eller ændring af de primære kønskarakteristika, som du selv nævner.

I forhold til dit spørgsmål om behandling i udlandet kan det oplyses, at transkønnede under særlige omstændigheder kan tilbydes kønsmodificerende kirurgisk behandling (kønsskifteoperation) i udlandet.

Efter den nævnte bekendtgørelses § 25 har den region, som patienten bor i, mulighed for at kunne henvise til behandling i udlandet uden Sundhedsstyrelsens godkendelse. Det fremgår således af bestemmelsen, at et regionsråd kan tilbyde patienter henvisning til behandling i udlandet. Bestemmelsen gør det med andre ord muligt for regionsrådet at henvise til behandling i udlandet, men den udløser ikke en rettighed for patienten.

Et regionsråd skal derimod efter bekendtgørelsens § 26 tilbyde en patient henvisning til udlandet, hvis patienten er indstillet til en nødvendig behandling, der ikke kan ydes på et dansk sygehus. En sådan indstilling skal udfærdiges af højeste indenlandske specialkundskab på området og godkendes af Sundhedsstyrelsen.

Bekendtgørelsens § 26 indeholder således en forpligtelse for regionen – og dermed en rettighed for patienten.

Efter sundhedslovens § 208 godkender Sundhedsstyrelsen specialfunktioner på sygehusene. Efter den gældende specialevejledning er plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet godkendt til at varetage den højtspecialiserede funktion “kønsskifteoperation“. Rigshospitalets plastikkirurgiske afdeling kan derfor varetage kønsmodificerende kirurgisk behandling fra mand til kvinde.

Sundhedsstyrelsen kan derfor kun efter § 26 godkende en kønsskifteoperation i udlandet, hvis der foreligger en indstilling fra overlægen ved plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet, der ud fra en konkret lægefaglig vurdering indstiller patienten til et konkret behandlingstilbud på en navngiven sygehusafdeling i udlandet, og hvis dette behandlingstilbud ikke kan tilbydes i Danmark.

Jeg beklager, at svaret har været længe undervejs.

Med venlig hilsen
Kirstine F. Hindsberger

* * *
Skrivelsen fra LGBT Danmark i pdf-format.
Svaret fra sundheds- og ældreminister Sophie Løhde i pdf-format.