LGBT komiteen skrev den 14. nov. 2021 til LIU og BOU om regeringens arbejde med udarbejdelsen af et lovforslag om børn og unges adgang til at skifte juridisk køn.

LGBT komiteen sendte den 14. nov. 2021 en skrivelse til Ligestillingsudvalget (LIU) og Indenrigs- og Boligudvalget (BOU) foranlediget af, at indenrigsminister Kaare Dybvad Bek i sit svar på henvendelse fra LGBT komiteen og FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn reelt ikke svarede på de stillede spørgsmål, og bad derfor de to udvalg, om de vil arbejde for at få fremsat et lovforslag i indeværende folketingssamling om at give børn og unge mulighed for juridisk kønsskifte.

Ligestillingsudvalget (LIU) har registreret skrivelsen som bilag 19 – Alm.del. Samling 2021-22.
Indenrigs- og Boligudvalget (BOU) har registreret skrivelsen som bilag 26 – Alm.del. Samling 2021-22.

* * *

14. november 2021
Ligestillingsudvalget (LIU)
Indenrigs- og Boligudvalget (BOU)

Vedr. regeringens arbejde med udarbejdelsen af et lovforslag om børn og unges adgang til at skifte juridisk køn

Ud fra indenrigsministerens svar på henvendelse fra LGBT komiteen og FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn – kan vi forstå, at regeringen ønsker at inddrage det ukvalificerede svar fra Det Etiske Råd i arbejdet med udarbejdelsen af et lovforslag, men ikke vores indvendinger. Dem mener regeringen vi kan komme med, når der foreligger et lovudkast.

Vi finder det problematisk, at LIU gennem sin ageren har givet Det Etiske Råd, som ikke har mandat på området, indflydelsen på processen med at udarbejde et lovforslag på basis af et i øvrigt klart regeringsudspil, mens vi interessenter ikke inddrages.

I forlængelse af regeringens LGBTI-udspil[1] i august 2020 bad Folketingets Ligestillingsudvalg (LIU) Det Etiske Råd om en udtalelse om ændring af juridisk køn for mindreårige[2], som rådet offentliggjorde 8. marts 2021[3]. LGBT komiteen skrev inden færdiggørelsen til Det Etiske Råd og problematiserede at spørgsmålet faldt udenfor Rådets mandat. Det Etiske Råd reagerede ikke på henvendelsen, som også sendtes til LIU. Indenrigsministerens skriver i sin kommentar til henvendelsen til LIU[4] blandt andet

Jeg kan bekræfte, at det er formålet med regeringens forslag om mulighed for juridisk kønsskifte for børn og unge at afhjælpe mistrivsel og angst hos transkønnede børn og unge som følge af, at de ikke anerkendes i det køn, som de oplever at tilhøre.

Jeg kan også bekræfte, at regeringens forslag indebærer, at såfremt et juridisk kønsskifte fortrydes, vil det tidligere tildelte personnummer hurtigt og enkelt kunne gentildeles

Som opfølgning på Det Etiske Råds udtalelse skrev LGBT komiteen igen til LIU[5] med en kritik af Rådets ringe forståelse af området.

Da det i efteråret kom frem, at regeringen tøver med at fremsætte et lovforslag om børn og unges adgang til at skifte juridisk køn, og at dette skyldtes udtalelsen fra Det Etiske Råd, skrev LGBT komiteen og FSTB til indenrigsministeren og kritiserede dette og spurgte til, hvad det var i Rådets udtalelse, der kunne føre til en ændret holdning i forhold til regeringsudspillet fra sidste år. Brevet sendtes i kopi til LIU[6]. I sit svar[7] skriver ministeren.

[…]
Som I ved, har regeringen i et politisk udspil fra august 2020 præsenteret en model for juridisk kønsskifte for børn og unge efter en erklæringsmodel uden en nedre aldersgrænse.

Siden er der kommet andre synspunkter i debatten – bl.a. har et flertal i Det Etiske Råd anbefalet, at der fastsættes en nedre aldersgrænse på 10-12 år.

[…]
Jeg kan derfor ikke sige så meget andet på nuværende tidspunkt, end at regeringen nu ønsker at gøre overvejelserne færdige. Når regeringen har afsluttet sine overvejelser, er det min forventning, at et lovforslag kan optages på lovprogrammet for 2022/23.

Såvel LGBT komiteen som FSTB vil naturligvis – på linje med andre interessenter på området – blive inddraget i forbindelse med den eksterne høring over et lovforslag og her få lejlighed til komme med foreningernes synspunkter i sagen.

Vi kan dermed konstatere,

at regeringen sidste år efter en grundig lovgennemgang kom med et klart udspil
at den klarhed er forsvundet, efter at LIU bad Det Etiske Råd, som ikke har mandat på området, komme med en udtalelse, og
at Det Etiske Råd med sin udtalelse viser, at de ikke forstår, hvad det vil sige at være et transbarn.

For at bruge indenrigsministerens ordvalg i dennes kommentar til LIU– citeret ovenfor – så vil udsættelsen til næste folketingssamling betyde endnu et år med ”mistrivsel og angst hos transkønnede børn og unge som følge af, at de ikke anerkendes i det køn, som de oplever at tilhøre”.

LGBT komiteen må formode, at det lovforberedende arbejde var færdigt, da det besluttedes, at det ikke skulle fremsættes.

LGBT komiteen spørger derfor, om LIU og BOU

vil få ligestillingsministeren til at oplyse, hvor langt processen var nået med et lovforslag om at give børn og unge under 18 år mulighed for juridisk kønsskifte uden en nedre aldersgrænse, inden processen blev udsat til næste folketingsår, og
om udvalgene vil arbejde for, at et lovforslag derom fremsættes, så det kan behandles af Folketinget i indeværende folketingssamling.

Noter

Med venlig hilsen LGBT komiteen
Tina Thranesen		Søren Laursen

BILAG
Børn og unges ret til at skifte juridisk køn. Spgsm. derom den 27. oktober 2021 fra LGBT komiteen og FSTB til indenrigsminister Kaare Dybvad Beks og dennes svar den 9. november 2011.

* * *
Folketingets journal vedr. henvendelsen til LIU, bilag 19.
Skrivelsen i pdf-format hos LIU, bilag 19/Folketinget.
Folketingets journal vedr. henvendelsen til BOU, bilag 26.
Skrivelsen i pdf-format hos BOU, bilag 26/Folketinget.