Lili Elbes gravsted genskabt og indviet den 22. april 2016.

Vist 354 gange.

Lili Elbes genskabte gravsted. Foto: Steffi Eckold.
Lili Elbes genskabte gravsted.
Foto: Steffi Eckold.
Lili Elbes gravsted er blevet rekonstrueret ud fra historiske fotografier af det oprindelige gravsted.
Det nye gravsted blev indviet fredag den 22. april 2016 på Dresdner Trinitatisfriedhof (Dresden Treenigheds Kirkegård) præcis på det sted, hvor Lili Elbe blev bisat efter sin død den 13. september 1931.
Det oprindelige gravsted blev sløjfet pÃ¥ et ikke nærmere kendt tidspunkt i 1960’erne.

Indvielsen af det nye gravsted skete i overværelse af omkring 100 personer herunder den danske ambassadør i Berlin, Friis Arne Petersen; David Ebershoff, forfatter til den biografiske roman om Lili Elbe, Den danske pige fra 1999 og Lucinda Coxon, manuskriptforfatter til filmen The Danish Girl fra 2015, der bygger på David Ebershoffs bog.

Det er produktionsselskabet til filmen The Danish Girl, som har finansieret gravstedet. Gravstenen har inskriptionen: “Lili Elbe – Geboren in Dänemark – Gestorben in Dresden” (Lili Elbe – Født i Danmark – Død i Dresden) og over hendes navn en jugenstil-ornamentering. (Tysk stilart, der var fremherskende især i tiden omkring Ã¥rhundredeskiftet 1800 til 1900).

* * *
Artikel den 22. april 2016 hos Dresdner Neueste Nachrichten om indvielsen af det nye gravsted.