B 80. Bilag 4. Spgsm 4. LGBT komiteen og FSTB’s bemĂŚrkninger den 8. maj 2021 efter 1. behandlingen af beslutningsforslaget. Svar 19. maj 2021.

Vist 70 gange.
LGBT komiteen og FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn sendte den 8. maj 2021 en fĂŚlles skrivelse til Ligestillingsudvalget (LIU) med kritiske bemĂŚrkninger om 1. behandlingen af beslutningsforslag B 80, der vil pĂĽlĂŚgge regeringen ikke at indføre en ret til juridisk kønsskifte for børn.
Henvendelsen registreret hos Folketinget som: bilag 4. Samling 2020-21.
Ligestillingsudvalget (LIU) stillede den 10. maj 2021 spørgsmül 4 om at ministeren bedes kommentere henvendelsen til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), der svarede den 19. maj 2021.

Indhold
Skrivelsen fra LGBT Komiteen og FSTB
Spørgsmül til ministeren
Svaret

* * *
[Til indhold] Skrivelsen fra LGBT komiteen og FSTB

8. maj 2021

Vedr. B 80 Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen pülÌgges ikke at indføre en ret til juridisk kønsskifte for børn

En rÌkke partier har fremsat beslutningsforslag om at forbyde regeringen at indføre juridisk kønsskifte for børn og unge under 18 ür.
I forlÌngelse af førstebehandlingen ønsker vi at bemÌrke følgende:

Førstebehandlingen
Førstebehandlingen af beslutningsforslaget indeholdt adskillige eksempler pü afsporing af debatten med vildledende indlÌg, som f.eks. følgende udsagn fra beslutningsforslagets støtter:
  • Et barn ved ikke, hvad et cpr-nummer er
    Børn kender heller ikke folkeskoleloven, men de ved godt, hvad en skole er.
    Cpr-nummeret er den tekniske udmøntning af det juridiske køn. Konsekvenserne af at have et forkert juridisk køn kender barnet pü smerteligste vis gennem ydmygende oplevelser i
    dagligdagen.
  • Et barn kan ikke købe et skrabelod eller en Panodil
    Men et barn mĂĽ gerne hjĂŚlpes, hvis det har hovedpine eller mistrives pga. astma eller mobning.
    Beslutningsforslag B 80 vil fastholde børn og unge i mistrivsel.
  • At sige ”man kan jo bare ĂŚndre tilbage igen” er et udtryk for ligegyldighed
    Det handler om, at bedre børns trivsel. Flere forsøger at afspore debatten ved at blande kønsbekrÌftende kirurgi og hormonbehandling ind i den, og dermed bringe irreversibilitet ind i billedet. Kun derfor fremfører modstandere af forslaget argumentet om at kunne Ìndre tilbage.

Det Etiske RĂĽds anbefalinger
Det undrer det os, at Folketinget har valgt at bede Det Etiske Råd om en udtalelse. Det Etiske Råds beskriver Rådets opgaver således: “Rådets virksomhedsområde er de etiske spørgsmål, der knytter sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer. Rådets virksomhedsområde omfatter endvidere øvrige etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet og den biologisk-medicinske forskning vedrørende mennesket.”
Juridisk kønsskifte er en administrativ Ìndring af det køn, der er registreret i folkeregistret, og kan altsü pü ingen müde tolkes ind under Etisk Rüds arbejdsomrüde.

I anbefalingerne skriver RĂĽdet blandt andet:

“Rådsmedlemmerne lægger endvidere vægt på, at en ændring af juridisk køn ville kunne omgøres. Sammenlignet med irreversibel kønskorrigerende behandling udgør en ændring af det juridiske køn en mulighed for at afprøve og gøre sig erfaringer med et socialt kønsskifte.”

Det er tilfredsstillende, at der er en klar forstüelse af, at et juridisk kønsskifte er en administrativ procedure, der kan gøres om. Til gengÌld er det symptomatisk, at Rüdet mener, at det er det juridiske kønsskifte, der vil give transbørnene mulighed for at afprøve og gøre sig erfaringer med socialt kønsskifte.
Børnene har for lÌngst foretaget det sociale kønsskifte: De lever som det køn, de føler sig som og udtrykker det for dem korrekte køn. Der er ingen af de ting, der krÌver nogen form for myndighedsinddragelse. Her er det blot afgørende, at barnet/den unge anerkendes og bakkes op af sine forÌldre og sine omgivelser. Et juridisk kønsskifte i form af et nyt CPR-nummer er at sammenligne med et navneskift der allerede er muligt for børn og unge uden aldersgrÌnse med navnelovens § 13 stk. 3. En mulighed mange transkønnede børn og unge er glade for at have uden det har givet anledning til problemer eller misbrug af lovgivningen.

Erfaringer fra udlandet [1] viser, at muligheden for at Ìndre markering af køn i offentlige registre har en positiv effekt pü transpersoners mentale sundhed. Derfor støttes det af sundhedsfaglige eksperter at give mulighed for at Ìndre markeringen af køn i CPR-registret for børn og unge uden aldersgrÌnse. Med erfaring fra udlandet og fra voksenomrüdet lader bekymringen om forvirring blandt ikke-transpersoner om deres kønsidentitet at vÌre ubegrundet. Det er vores erfaring, at der hverken i Norge, USA, Australien, Canada, Schweiz, Malta, Argentina, Island, Sverige eller andre steder, hvor børn og unge har mulighed for at Ìndre deres markering af køn i offentlige registre [2], ses andet end positive resultater i forhold til børn og unges trivsel og evne til at fokusere pü deres ungdomsliv og skolegang. Voksnes mulighed for at Ìndre CPR-nummer har ikke medført ulempe for nogen, og bekymringen om misbrug af ordningen til blufÌrdighedskrÌnkelse har vist sig ubegrundet.

Børnene har ikke brug for at gøre sig abstrakte refleksioner over konsekvenserne af juridisk kønsskifte, for de lever med dem hver dag:

  • Mange børn og unge fortĂŚller om ydmygende situationer i forbindelse med lĂŚge- og tandlĂŚgebesøg. OgsĂĽ i tilfĂŚlde hvor forĂŚldrene pĂĽ forhĂĽnd havde taget kontakt og forklaret sammenhĂŚngen. Det kan vĂŚre en lĂŚgesekretĂŚr, der ikke er orienteret pĂĽ forhĂĽnd, eller nĂĽr barnet bliver rĂĽbt op i ventevĂŚrelset med sit gamle navn.
  • Der er ogsĂĽ eksempler pĂĽ skadestuer, der har afvist at behandle børn, da de ikke tror pĂĽ, at sundhedskortet er barnets eget.
  • I skoletandplejen begynder børnene fra de helt smĂĽ klasser selv at gĂĽ til rutinebesøg og har nogle gange oplevet at skulle forklare sig overfor en klinikassistent, at den er god nok, at det er det rigtige barn, der er mødt op.
  • I forhold til paskontrollen hjĂŚlper det ikke at ringe i forvejen. Der er eksempler pĂĽ børn, der “for en sikkerheds skyld” bliver separeret fra deres forĂŚldre i halve og hele timer, mens forĂŚldrene bliver afhørt, fordi man frygter, at der er tale om en voksen, der vil bringe et fremmed barn ud af landet pĂĽ falsk ID.
  • Den helt store spiller i børnenes hverdag er skolerne, der gerne skal udgøre et trygt lĂŚringsrum.
    Det bliver dog vanskeligt for børnene at koncentrere sig om undervisningen, når de skal forsvare deres kønsidentitet over for andre børn og over for voksne. I AULA, der afløser Forældreintra, inddeler man stadig klasserne i drenge og piger på baggrund af skoleadministrationssystemets udtræk fra CPR-registret. Dette sker som en service til lærere og forældre, når man skal lave kønsopdelte aktiviteter – både af faglig og social karakter – og det fører til skolevægring og mistrivsel i skolen for mange børn og unge, når brugerne af systemet ikke forstår at korrigere for CPR-registrets fejlagtige registrering af barnets identitet.
  • PĂĽ trods af den store grad af digitalisering og selvhjĂŚlp pĂĽ bibliotekerne, kan der stadig vĂŚre situationer, hvor man har behov for at interagere med en bibliotekar. De fleste af dem er søde og rare mennesker, men børn, der lider af voldsom angst og lede ved egen krop, fortĂŚller, at bare frygten om at blive outet med inkvisitoriske spørgsmĂĽl er invaliderende.

Dette er dagligdagen for transbørn og -unge. Nür Det Etiske Rüd mener, at det juridiske kønsskifte er en mulighed for at afprøve og gøre sig erfaringer med socialt kønsskifte, sü viser det tydeligt, at Rüdet ikke har konkret viden om transbørn og -unge og om deres liv, og det er vores klare opfattelse, at Rüdets udtalelse ikke bidrager til oplysning i debatten, men snarere skaber yderligere skÌvvridning. Rüdets forskellige forslag om aldersgrÌnser er ubegrundede og synes snarere at skulle afhjÌlpe rüdsmedlemmernes usikkerhed end at skulle hjÌlpe børnene.

Den britiske retssag
Henrik Dahl (LA) benyttede det meste af sin taletid pü at diskutere emner, der intet har at gøre med det, B 80 handler om, som jo er juridisk kønsskifte. Süledes talte Henrik Dahl meget om forskellige former for medicinsk behandling. Han lagde endvidere betydelig vÌgt pü en britisk dom, som et argument for beslutningsforslaget.
Vi vil fremføre nogle bemÌrkninger til denne dom.

Dommen [3] handler ikke om juridisk kønsskifte, men derimod om informeret samtykke. Sagen handler om en person, som har fået kønsbekræftende behandlinger i det britiske sundhedsvæsen, men som siden har fortrudt. Det er væsentligt at bemærke, at sagen ikke handler om fejlbehandling, det er ikke den udførte behandling, der er genstand for retssagen. Sagen handler derimod om, hvorvidt det er muligt for et barn at give et informeret samtykke. Dommen når frem til, at det er højst usandsynligt, at et barn på 13 eller derunder kan være kompetent til at give samtykke til behandling med hormonblokker. En efterfølgende dom [4] når frem til, at forældre derimod godt kan samtykke til behandlingen på vegne af sit barn. Med andre ord: De to domme efterlader Storbritannien i en situation meget lig med Danmarks – nemlig, at børn kan behandles, når forældrene samtykker på barnets vegne.

De britiske domme er süledes fuldstÌndig irrelevante i forhold til en debat om juridisk kønsskifte, ligesom de er irrelevante i forhold til medicinsk behandling i Danmark, da de fører frem til en situation, som er meget lig den, der gÌlder i Danmark i dag.

LGBT-rettigheder er ikke en ideologi – det er benægtelsen af dem derimod
LGBT-rettighedsorganisationer blev under førstebehandlingen skÌldt ud for at vÌre ekstremistiske.
Vi finder det sandelig ikke ekstremistisk at mene, at børn, der mistrives, skal hjÌlpes. Det er derimod ekstremistisk at ville forhindre børn og unge under 18 ür i at fü adgang til en rent administrativ procedure, som helt konkret hjÌlper dem i deres dagligdag. Det er stÌrkt problematisk at argumentere imod disse børn og unges ve og vel ved at negligere og tilsidesÌtte deres problemer; ved at stemple dem med et køn, de ikke føler sig som og ikke udtrykker; ved at afvise at lytte til dem; ved at forbyde dem sammen med deres forÌldre at trÌffe valg om deres vanskelige livssituation og forbedringen af denne; ved at tage dem som gidsler i en ideologisk debat; og sügar udtrykke ønske om at udstille dem som politisk skydeskive i forbindelse med et folketingsvalg.

Vi synes, at børn skal have lov til at vÌre børn. Giv transbørnene barndommen tilbage med tryghed og anerkendelse. Disse børn udgør under alle omstÌndigheder en udsat gruppe, men mange helt unødvendige problemer kan imødegüs ved adgang til at Ìndre deres cpr-nummer.

Vi henstiller derfor, at der stemmes nej til beslutningsforslag B 80.

LGBT komiteen
Tina Thranesen
Søren Laursen
FSTB
Marie Elisabet Lind-Thomsen
Helge Sune Nymand

Noter
  1. [Retur] Intervenable factors associated with suicide risk in transgender persons: a respondent driven sampling study in Ontario, Canada, Bauer et al., BMC Public Health (2015)
    https://bmcpublichealth.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12889-015-1867-2
    Examining Associations Between State-Level Transgender Policies and Transgender Health, Du Bois et al., Transgend Health. (2018)
    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6308272/
  2. [Retur] Trans Legal Mapping Report 2019: Recognition before the law, Chiam et al., ILGA World (2020)
    https://ilga.org/downloads/ILGA_World_Trans_Legal_Mapping_Report_2019_EN.pdf
  3. [Retur] https://www.judiciary.uk/wp-content/uploads/2020/12/Bell-v-Tavistock-Judgment.pdf,
    Tina Thranesens oversĂŚttelse af dommen, https://www.transviden.dk/engelsk-dom-samtykke-2020/, og
    domsreferatet, https://www.transviden.dk/resume-samtykke-engelsk-20201201/
  4. [Retur] https://www.judiciary.uk/judgments/ac-v-cd-and-ors/

* * *
[Til indhold] Spørgsmül
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. maj 2021 fra LGBT komiteen og FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, jf. B 80 – bilag 4.

[Til indhold] Svaret
LGBT komiteen og FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn fremkommer i henvendelsen af 8. maj 2021 med en rĂŚkke bemĂŚrkninger i tilknytning til de synspunkter, der kom til udtryk under 1. behandlingen af B 80, og de anbefalinger, som Det Etiske RĂĽd er fremkommet med i en udtalelse af 2. marts 2021.

Henvendelsen af 8. maj 2021 viser først og fremmest – som det også er tilfældet med henvendelsen af c. april 2021 fra Jacob Georg Naur, som Folketingets Ligestillingsudvalg bad mig kommentere ved spørgsmål 3 til B 80 – at der er forskellige synspunkter i forhold til spørgsmålet om juridisk kønsskifte til mindreårige.

Som ogsü anført i min besvarelse af spørgsmül 3 til B 80 har jeg under 1. behandlingen af B 80 den 13. april 2021 i min ministertale redegjort for baggrunden for regeringens ønske om at indføre mulighed for juridisk kønsskifte for personer under 18 ür.

Jeg kan henholde mig hertil, og jeg har ikke yderligere kommentarer til henvendelsen af 8. maj 2021.

Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek

* * *
LGBT komiteen og FSTB’s bemĂŚrkninger den 8. maj 2021 efter 1. behandlingen i pdf-format hos LGBT komiteen.
LGBT komiteens omtale af skrivelsen.

Folketingets journal vedrørende B 80. Bilag 4. LGBT komiteen og FSTB’s bemĂŚrkninger den 8. maj 2021 efter 1. behandlingen.
B 80. Bilag 4. LGBT komiteen og FSTB’s bemĂŚrkninger den 8. maj 2021 efter 1. behandlingen i pdf-format hos Folketinget.

Folketingets journal vedrørende spørgsmül 4 og svaret.
Spørgsmül 4 og svaret i pdf-format hos Folketinget.