Netstrømpernes program af 22. december 2001.


Program for Netstrømperne udarbejdet på grundlag af Netstrømpernes debat via mail, på ICQ og på et møde lørdag den 22. december 2001 hos Charlotte Nielsen i Korsør.

  1. Udarbejdelse af netværk for transpersoner (transvestitter og transseksuelle).
    Kontaktnetværk i Danmark
    Et netværk spredt rundt i landet bestående af transpersoner, som vi alle kan henvise nye transpersoner til, og hvortil transpersoner med problemer kan henvende sig i første omgang.
    Deltagerne i netværket skal kunne give den første hjælp til nye og være behjælpelig med at få dem, der har problemer henvist til nogen, som har den fornødne ekspertise.
    TiD‘s videnbank og rÃ¥dgivning skal selvfølgelig stÃ¥ til netværkspersonernes rÃ¥dighed.
    Netværkspersonerne skal være anført på hjemmesider med angivelse af navn, e-mail og by/landsdel.
  2. Kontaktnetværk i Skandinavien og Europa
    Udbygning og oprettelse af kontakter til foreninger for transpersoner i Skandinavien og Europa. Hensigten er dels at få kendskab til, hvorledes transpersoners forhold er i andre lande og give disse indblik i vores forhold, og dels at knytte venskabelige bånd gerne af personlig karakter.
    Der er i forvejen et rigtig godt samarbejde mellem TiD og FPE i Norge og FPE-S i Sverige, blandt andet via Båstad Træffene. Sådant samarbejde skal sikres og udbygges yderligere.
  3. Reklamevirksomhed
    Kalender
    En kalender med 12 flotte transepiger; en for hver måned. Billederne skal vise personality. Pigerne skal være flot klædt og have en flot makeup. Pigerne må gerne være sexede, men billederne må på ingen måde virke vulgære eller pornografiske. Personality er vigtigere end at se sexet ud, og et bredt aldersudsnit blandt pigerne vil være at foretrække.
    På bagsiden kan hvert billede forsynes med dels lidt generel tekst om, hvad det vil sige at være transperson, og dels en lille biografi om hver pige. Hver enkelt model må selv tage stilling til, hvor meget hun vil skrive i sin biografi. Der er mange gode eksempler fra transvestithjemmesider på nettet.
    Kalenderen skal sælges gennem boghandlere på samme måde som f.eks. de brandmands- og Falckredder-kalendere, der kan købes i år.
    Kalenderen kan således være med til at skabe en indtægt til TiD. Fremstillingen skal finansieres af fondsmidler, sponsering eller lignende.
    Postkort og Go Cards
    Postkort og Go Cards med et billede af en transepige pÃ¥ samme mÃ¥de som kalenderen. Kravene til billederne mÃ¥ anses for at være de samme som for kalenderen. PÃ¥ bagsiden kan der være en ultra kort biografi eller forklarende tekst, mÃ¥ske bare navnet pÃ¥ modellen, f.eks. “Jeg hedder Ursula og er transvestit“. Forsiden kan forsynes med en kort iøjnefaldende og mÃ¥ske lidt provokerende tekst som f.eks. “Jeg er transvestit” eller “Jeg tør godt vise min feminine side – tør du?” eller “Jeg er far til 2 – og bedstemor til 3”.
    Postkortene er gratis og distribueres til cafeer, hvor gæsterne frit kan tage dem.
    Fremstillingen skal som kalenderen finansieres af fondsmidler, sponsering eller lignende.
  4. Personlig udvikling og oplevelser
    Kurser
    Udarbejdelse af og afholdelse af kurser for transpersoner omkring emner som makeup, tøjstil, bevægelser, kropssprog og tale/stemme.
    Mange især nye transpersoner har behov for hjælp ikke mindst med at lægge makeup og at finde den rigtige tøjstil og dermed opnå større selvsikkerhed og personlige stil.
    Studieture/rejser
    Når transpersoner har fået en vis udvikling og erfaring, bliver ønsket om at opleve og lære mere større.
    Mange transpersoner ønsker af personlige grunde at leve meget skjult med deres transvestisme. De får på et tidspunkt et stort ønske om at opleve det at færdes på gaden, gå i forretninger, restaurationer og meget andet, men viger tilbage for det herhjemme.
    For dem vil en rejse til udlandet være en mulighed for at få disse oplevelser.
    Sådanne ture kan eventuelt kombineres med eller have som hovedformål at besøge andre transpersoner eller transvestitforeninger/-sammenkomster i udlandet eller noget helt andet.
    Transetræf/-sammenkomster
    Uanset hvor seriøse vi er, og hvilke fremskridt vi gør, så er der behov for social kontakt i form af samvær med andre transpersoner.
    Det kan være alt lige fra mindre private sammenkomster til større træf.
    SmÃ¥ private sammenkomster vil ogsÃ¥ være en god mÃ¥de for nyere transpersoner at komme lidt ud af “skabet”.
    Både TiD og den anden danske transvestitforening, FPE-NE arrangerer selskabelige sammenkomster, ligesom en del transpersoner arrangerer private sammenkomster, som af og til annonceres på nettet.
    Sammenkomsterne skal styrkes ude i regionerne og gerne listes centralt pÃ¥ TiD‘s hjemmeside.
    Synlighed
    Happenings – Pride Parade, messer, udstillinger, premierer m.v.
    Formålet er er at blive mere synlige i medierne.
    Vi skal holde øje med kommende mediebegivenheder sÃ¥ som indvielse af nye bygninger eller broer, store teater- eller biografpremierer el. lignende. Vi kan ogsÃ¥ deltage som publikum i quiz programmer i fjernsynet. Et hold af “piger”, som ikke er bange for at vise sig offentligt, deler vagterne i mellem sig og tager f.eks. to og to ud til den pÃ¥gældende mediebegivenhed og sørger for at placere sig foran kameraerne. PÃ¥ den mÃ¥de kommer vi til at indgÃ¥ som et velkendt element i den medieverden, som danskerne omgiver sig med.
    Foredragsvirksomhed
    Fra forskellige transpersoner ved vi, at der ofte er stor interesse for at få en transvestit eller en transseksuel til at holde foredrag for skoleklasser og andre.
    Det vil være ønskværdigt at få udvidet denne virksomhed ved at flere melder sig som foredragsholdere.
    Lave udstillings- og oplysningsmateriale
    Ved happenings, udstillinger, foredrag m.v. vil der være behov for udstillings- og oplysningsmateriale. Det kan være plakater, tryksager og meget andet. Også her bør det tilstræbes at få omkostningerne dækket ind ved sponsorering, legater m.v.
  5. Videnbank/RÃ¥dgivning
    Rådgivning af transpersoner er en vigtig ting og bør prioriteres højt.
    Mange kan hen ad vejen få behov for rådgivning, det være sig lige fra den nye transvestit til den transseksuelle, der påtænker kønsmodificerende indgreb (kønsskifte) og alle grader der imellem.
    Der bør derfor opbygges en vidensbank, hvori skal samles alle relevante informationer, henvisninger til relevante informationskilder, erfaringer fra transpersoner om emner, som kan blive aktuelle for andre. Der er jo ikke nogen grund til at finde de samme oplysninger igen og igen.
  6. Politisk påvirkning og økonomi
    Politisk indflydelse
    Mange forhold, som indvirker på tilværelsen for transpersoner, er bestemt af lovgivning og administrationen af lovene.
    En af de mest virksomme måder at påvirke og ændre både lovgivning og administrationen af lovene er ved personlige kontakter til beslutningstagerne, altså politikere og embedsmænd.
    Det er derfor væsentligt, at Transvestitforeningen i Danmark – TiD‘s bestyrelse skaber denne kontakt.
    Bedst vil det være, at det er bestyrelsesmedlemmerne med formanden i spidsen, som oparbejder politiske kontakter.
    Disse kontakter bør primært skabes blandt folketingsmedlemmer og embedsmænd i ministerier, men også til de politiske partier organisatoriske bagland og andre, som er hensigtsmæssigt placeret i det politiske system.
    På denne måde er det væsentligt lettere at få de besluttende myndigheder gjort bekendt med vores særlige problemer og modtagelige for at ændre uhensigtsmæssige forhold eller ligefrem lovgivningen.
    Denne form for politisk arbejde kaldes også lobbyisme.
    Lobbyist
    Det er et meget tidskrævende arbejde at oparbejde politiske kontakter og vedligeholde kontakterne.
    At drive lobbyisme er ikke gratis. Der er transportudgifter, mulighed for at drikke en kop kaffe, en øl eller et glas vin, måske deltage i en frokost sammen med vigtige beslutningstagere.
    Det kan være svært for mange – ogsÃ¥ for bestyrelsesmedlemmer i TiD – at have den tid og de økonomiske resurser, en sÃ¥dan lobbyisme kræver. For at være virksom skal lobbyismen praktiseres sÃ¥vel i dagtimerne som om aftenen.
    Det bør derfor overvejes at supplere bestyrelsens lobbyisme med “ansættelse” af en decideret lobbyist.
    Det kan næppe blive på tale ligefrem at ansætte og aflønne en lobbyist.
    Men såvel en lobbyist som bestyrelsesmedlemmer, der driver aktiv lobbyisme, skal have deres omkostninger dækket.
    Lobbyisten i TiD må nødvendigvis selv være transperson og være velorienteret, udadvendt, præsentabel og velformuleret.
    TiD vil måske med fordel kunne bruge en transperson som lobbyist, der ikke er aktiv på arbejdsmarkedet.
    En lobbyist behøver ikke at være medlem af TiD‘s bestyrelse, men skal have et tæt forhold til bestyrelsen.
    Brug af en lobbyist mÃ¥ ikke medføre, at TiD‘s bestyrelse ikke selv er aktiv i sin lobbyvirksomhed. En lobbyist skal kun være et supplement.
    Økonomi
    Skal TiD være en effektiv og offensiv forening, kan den ikke drives af kontingentkroner alene. Der er behov for betydelig større beløb for at drive en sådan forening.
    Derfor bør der gøres store bestræbelser på at få del i fondsmidler, søge legater og få sponsorstøtte. Disse midler kan søges til enkeltstående projekter såvel som til den daglige drift.
    Der pÃ¥viler TiD‘s bestyrelse et stort ansvar for at skabe sÃ¥ stærk en økonomi som muligt. Derfor bør der ogsÃ¥ gøres bestræbelser pÃ¥ at iværksætte andre former for indtægtsgivende virksomhed, herunder salg af en kalender, som TiDligere omtalt, og drift af en café/restaurant , som vil blive beskrevet senere. Der er eksempler fra USA pÃ¥ transgender foreninger, der driver restauration.
  7. Indkøbsforening
    En forening bør søge at fÃ¥ sÃ¥ gode indkøbsmuligheder for sine medlemmer som muligt. Det kan være ved at udarbejde en fortegnelse over indkøbssteder, hvor transpersoner behandles naturligt, det kan være ved indgÃ¥else af rabatordninger med enkeltstÃ¥ende forretninger. SÃ¥danne tiltag findes allerede i et vist omfang i TiD‘s regi, og en liste over anbefalede indkøbssteder findes pÃ¥ foreningens hjemmeside.
    En måde yderligere at forbedre medlemmernes indkøbsmuligheder på er ved at oprette en indkøbsforening.
    En indkøbsforening skal have kontakt til et bredt udvalg af forretninger og sikre, at dens medlemmer kan købe varen til en fornuftig pris.
  8. Arbejdsforhold
    Arbejdsformidling
    Det er ofte vanskeligt for fuldtidstransvestitter og transseksuelle at få arbejde.
    Oprettelse af en arbejdsformidling specielt for disse vil kunne lette på dette problem.
    Arbejdet med at etablere en sådan arbejdsformidling er allerede iværksat ved ansøgning til rette myndighed. På grund af dels det igangsatte arbejde og det koncept, som der arbejdes med, skal en sådan arbejdsformidling ikke henlægges under en transvestitforening, men være en selvstændig enhed.
    Modelbureau
    Det vil være spændende, om vi kan formå kendte firmaer til at bruge transpersoner i deres reklamer. Alle reklamer, hvor der i dag bruges kvinder i reklamerne, vil være af interesse. Det må meget gerne i reklamen fremgå, at modellen er transvestit/transseksuel. Og kan vi formå firmaerne til yderligere at indsætte en lille tekst om, at det er helt naturligt at være transvestit/transseksuel, så meget desto bedre.
  9. Hjemmeside
    En aktiv forening skal have en aktiv hjemmeside, der til fulde afspejler foreningen.
    Den skal indeholde alle relevante informationer for såvel transvestitter, transseksuelle som for andre, der ønsker/har behov for information om transvestisme/transseksualitet. Det kan være journalister, politikere, læger m.v.
    Hjemmesiden kan suppleres med en lukket del for medlemmer ved brug af adgangskode, jævnfør FPE-S i Sverige. I denne afdeling kan bestyrelsesreferater og andet mere internt oploades.
  10. Cafe/restauration
    Tranny Café
    Det vil være ønskeligt at have et fast kontaktsted.
    Til dette formål kan vi lave Tranny Café. En café, hvor alt personalet er transpersoner.
    Caféen skal være en almindelig dag- og aften café, der er Ã¥ben for alle pÃ¥ normal kommerciel basis. Den skal gerne være centralt beliggende i København og skal omsætningsmæssigt som minimum kunne dække løn til de ansatte, men det ville være ønskeligt, at den ogsÃ¥ kunne give et bidrag til at styrke TiD‘s økonomi.
    Caféen skal fungere som et trygt sted, hvor folk kan komme ind lige fra gaden og få en snak med os, eller bare helt diskret betragte os fra deres borde, og derved vænne sig til, hvordan vi ser ud.
    Herudover kan caféen også tjene det formål at fungere som træningssted for transpersoner, som ønsker at afprøve sig selv i en jobsituation i det nye køns rolle.
    Hvis ikke det er muligt selv at åbne en café, kan det måske være muligt at indgå en aftale med en i forvejen etableret café om at bemande stedet med transpersoner. Måske bliver det et godt trækplaster. Hvis det bliver en succes, udvider vi det til en kæde.
  11. Definitioner
    1. Transvestit
      En transvestit er en person med trang til at klæde sig i det andet køns klædedragt.
    2. Fuldtidstransvestit
      En transvestit, der lever fuldtids i det modsatte køns klædedragt, men som ikke indtager kønshormoner eller har fået foretaget operative indgreb for at ligne det det modsatte køn bedre.
    3. Fritids-/deltidstransvestit
      En transvestit, der lejlighedsvis klæder sig i det modsatte køns klædedragt.
    4. Skabstransvestit
      En transvestit, der lever hemmeligt med sin transvestisme. Formentlig kender end ikke en samlever til dennes transvestisme.
    5. Transseksuel
      En person, der føler sig som tilhørende det modsatte køn, og derfor ud over at klæde sig i det modsatte køns klædedragt også vil være tilbøjelig til at indtage kønshormoner og evt. få foretaget operative indgreb for at ligne dette køn mest muligt.
    6. Transperson
      Fællesnordisk betegnelse for transvestitter og transseksuelle. Svarer til det engelske transgender, der dog i Danmark ofte fejlagtigt bliver opfattet synonymt med fuldtidstransvestit.
    7. Seksualitet
      At være transvestit er ikke seksuelt begrundet. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være seksuel lystfølelse ved at iføre sig det modsatte køns klædedragt. Det vil dog for de fleste transvestitter mest være i begyndelsen, at dette er tilfældet.
    8. Biseksuel
      En person, der lejlighedsvis har seksuel samvær med en af samme køn, selv om den pågældendes seksualitet primært er rettet mod det modsatte køn.
      Nogle transvestitter er biseksuelle eller høster biseksuelle erfaringer ud fra tanken om at udleve deres transvestisme ved ogsÃ¥ at være seksuelt sammen med en af “modsatte” køn.
    9. Homoseksuel
      En person, der hovedsageligt tiltrækkes af og har seksuel samkvem med en af samme køn. Der er nogle transvestitter, der er homoseksuelle. Dette vil i de fleste tilfælde ikke være betinget af deres transvestisme, men vil kunne forenes fint med den.
    10. Kønsskifte
      Når en transseksuel person får foretaget operativt indgreb og indtager kønshormoner.
      For mandens vedkommende: Får fjernet penis og testikler og får lavet en kunstig skede, får fjernet uønsket hår- og skægvækst og udvikler bryster som følge af behandling med kvindeligt kønshormon.
      For kvindens vedkommende: Får fjernet brysterne og tildannet en penis og pung samt udvikler kraftigere hårvækst på krop og i ansigt og får en dybere stemme, som følge af behandling med mandligt kønshormon.
    11. Kønsmodifiserende operation
      Nok et mere korrekt udtryk for det, som normalt er kendt som kønsskifte. Idet der jo ved “kønsskifte” ikke sker et reelt kønsskifte, men nogle operative indgreb og indtagelse af kønshormoner, hvis resultat gør, at den pÃ¥gældende fysisk kommer til at ligne det modsatte køn.
    12. Fetishist
      En person med en som reglen seksuel betonet lystfølelse ved at være i besiddelse af bestemte ting eller iføre sig bestemte klædningsdele.
      Mange mænd får stor seksuel tilfredsstillelse ved at iføre sig nylonstrømper, en bh, et par sko med stilethæle og andre kvindelige beklædningsgenstande. Men generelt foretager en fetishist ikke en egentlig og fuldstændig omklædning eller bestræber sig på at ligne en kvinde.
      Fetishisten, der ifører sig en del kvindebeklædning primært af seksuelle grunde, er derfor ikke transvestit. Mange transvestitter er begyndt på et fetish-grundlag, der så har udviklet sig til egentlig transvestisme.

Søndag 6. januar 2002.
På Netstrømpernes vegne. Anette Bjerre og Tina Thranesen

* * *
Den 4. november 2008.
Vedr. definitioner henvises til artiklen “Kønsidentitet” og til Vidensbankens ordbog, idet de er af nyere dato og ajourførte pÃ¥ grundlag af den nyeste viden.

Tina Thranesen