√ėstre Landsret afsagde den 24. maj 2023 dom i sag om afsoningsvilk√•r efter juridisk k√łnsskifte.

Vist 69 gange.
√ėstre Landsrets 17. afdeling stadf√¶stede den 24. maj 2023 K√łbenhavns Byrets dom af 22. februar 2022 om en juridiske k√łnsskiftet strafafsoner skulle afsone i en mande- eller kvindeafdeling og visiteres af m√¶nd eller kvinder.

Ankesagen blev behandlet af √ėstre Landsrets 17. afdeling den 26. april 2023 og dommen blev afsagt den 24. maj 2023.
Sagsnummer: BS-9354/2022-OLR.
Sagens parter:
xxx
Advokat xxx
mod
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Herstedvester Fængsel
Advokat xxx.

* * *
√ėstre Landsrets omtale af dommen.
√ėstre Landsret har den 24. maj 2023 afsagt dom om afsoningsvilk√•r for en forvaringsd√łmt indsat, der har f√•et foretaget juridisk k√łnsskifte til kvinde.

Sagen vedr√łrer sp√łrgsm√•lene om, hvorvidt en forvaringsd√łmt indsat, der biologisk er mand, men i 2015 fik meddelt juridisk k√łnsskifte til kvinde, fortsat kan placeres p√• en afdeling for m√¶nd, n√łgenvisiteres af m√¶nd og afgive urinpr√łve under opsyn af mandligt f√¶ngselspersonale.

Landsretten har ved dommen lagt til grund, at ordet ‚ÄĚk√łn‚ÄĚ i straffuldbyrdelseslovens ¬ß 60, stk. 6,[1] om, at unders√łgelse af en indsat, der indeb√¶rer afkl√¶dning, kun m√• foretages og overv√¶res af personer af samme k√łn, som udgangspunkt m√• forst√•s som det biologiske k√łn, og at det juridiske k√łnsskifte ikke i sig selv f√łrer til, at den indsatte ‚Äď i relation til straffuldbyrdelsesloven – skal betragtes som kvinde og ikke som mand.

Videre bemærkede landsretten, at det må bero på en konkret og aktuel vurdering, om placering af den indsatte på en afdeling for mænd er i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention[2] om retten til privatliv.

Landsretten fandt i forl√¶ngelse heraf, at placering i en afdeling for m√¶nd ikke udg√łr en kr√¶nkelse af den forvaringsd√łmtes rettigheder efter artikel 8 i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention, idet afdelingsplaceringen ikke skyldes en manglende retlig anerkendelse af den juridiske k√łnsidentitet, men beror p√• en sikkerhedsm√¶ssig afvejning inden for rammerne af Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2, herunder beskyttelse af andres rettigheder og friheder.

Endvidere fandt landsretten, at de foretagne n√łgenvisitationer og urinpr√łveafl√¶ggelser, der har hjemmel i straffuldbyrdelsesloven, ikke ‚Äď heller ikke p√• grund af deres antal eller karakter ‚Äď udgjorde umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling i strid med artikel 3[3] i den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention.

Landsretten stadf√¶stede dermed K√łbenhavns Byrets dom af 22. februar 2022.

Landsrettens præmisser kan læses i deres helhed her.

Sagen har v√¶ret behandlet i √ėstre Landsrets 17. afdeling under j.nr. BS-9354/2022-OLR.

* * *
√ėstre Landsrets omtale af ankedommen i sag om afsoningsvilk√•r efter juridisk k√łnsskifte.

Landsrettens begrundelse og resultat.
Straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 6.
Det er for landsretten ubestridt, at As biologiske k√łn er mand.

A fik den 30. marts 2015 juridisk k√łnsskifte til kvinde, men har ikke f√•et foretaget en k√łnsskifteoperation (fysisk k√łnsskifte).

Det f√łlger af straffuldbyrdelseslovens ¬ß 60, stk. 6, at unders√łgelse, der indeb√¶rer afkl√¶dning, kun m√• foretages og overv√¶res af personer af samme k√łn som den indsatte. Dette g√¶lder dog ikke for sundhedspersonale. Bestemmelsen, der dengang fandtes i straffuldbyrdelseslovens ¬ß 60, stk. 5, fik sin nuv√¶rende ordlyd ved lov nr. 1558 af 20. december 2006. Form√•let med lov√¶ndringen var ‚Äď i overensstemmelse med artikel 54, stk. 5, i Europar√•dets Ministerkomit√©s rekommandation REC(2006)2 af 11. januar 2006 om europ√¶iske f√¶ngselsregler ‚Äď at g√łre det undtagelsesfrit, at unders√łgelse, der indeb√¶rer afkl√¶dning, kun m√• foretages og overv√¶res af personer af samme k√łn som den indsatte.[4] Der er derimod intet grundlag i forarbejderne til lov√¶ndringen for at antage, at der med lov√¶ndringen var tilt√¶nkt en anden forst√•else af k√łn end hidtil svarende til biologisk k√łn.

Landsretten finder derfor, at ‚ÄĚk√łn‚ÄĚ i straffuldbyrdelseslovens ¬ß 60, stk. 6, som udgangspunkt m√• forst√•s som en persons biologiske k√łn og anvendes i overensstemmelse hermed. Det forhold, at Europar√•dets Ministerkomit√© i en efterf√łlgende revision af de europ√¶iske f√¶ngselsregler pr. 1. juli 2020 sondrer mellem biologisk k√łn (biological sex) og selvopfattet k√łn (self-perceived gender), kan ikke i sig selv f√łre til en anden vurdering.

Det bem√¶rkes, at straffuldbyrdelseslovens ¬ß 60, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse ved afgivelse af urinpr√łve, jf. lovens ¬ß 60 a, stk. 1, jf. stk. 2.

CPR-loven
Sp√łrgsm√•let er herefter i f√łrste r√¶kke, om As juridiske k√łnsskifte giver grundlag for en fravigelse af dette udgangspunkt.

Ved lov nr. 752 af 25. juni 2014 blev der med ikrafttr√¶den den 1. september 2014 indsat en ny bestemmelse i CPR-lovens ¬ß 3, stk. 6, hvorefter en person, der s√łger om nyt personnummer tilh√łrende det andet k√łn, og skriftligt erkl√¶rer, at √łnsket herom er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn, kan f√• nyt personnummerr tilh√łrende det andet k√łn. Det fremg√•r af forarbejderne til lov√¶ndringen, jf. lovforslag nr. L 182 af 30. april 2014, at baggrunden for lovforslaget var et √łnske om at unders√łge mulighederne for, at transk√łnnede kan opn√• juridisk k√łnsskifte uden krav om kirurgiske indgreb (fysisk k√łnsskifte i form af kastration), og at regeringen p√• baggrund af en rapport fra en nedsat arbejdsgruppe om juridisk k√łnsskifte fremsatte lovforslag om, at transk√łnnede. efter en s√•kaldt erkl√¶ringsmodel kan opn√• juridisk k√łnsskifte uden krav om kirurgiske indgreb eller anden behandling. Om forholdet til artikel 8 i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention fremg√•r det af lovforarbejderne bl.a., at Menneskerettighedsdomstolen har fastsl√•et, at sp√łrgsm√•let om anerkendelse af juridisk k√łnsskifte som s√•dan falder inden for rammerne af beskyttelsen i artikel 8, og at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil blive d√łmt for overtr√¶delse af artikel 8, b√•de i tilf√¶lde af en ordning med kastration og en ny ordning med krav om hormonbehandling.

I forbindelse med lovbehandlingen blev √łkonomi- og indenrigsministeren af Folketingets Ligestillingsudvalg spurgt (sp√łrgsm√•l 3 af 26. maj 2014), om der skulle foretages lov√¶ndringer i forhold til k√łnsopdelte f√¶ngsler som f√łlge af lovforslaget. Dette sp√łrgsm√•l blev besvaret med, at et nyt personnummer ikke l√łser de praktiske problemer, som kan opst√•, hvis en transk√łnnets fremtr√¶den ikke er i overensstemmelse med vedkommendes biologiske k√łn, og at der ikke (i dag) er regler for, hvordan s√•danne praktiske problemer l√łses, hvilket lovforslaget ikke √¶ndrer ved, s√•ledes at disse problemer som hidtil m√• l√łses i mindelighed. Det m√• derfor i den enkelte situation vurderes, hvordan man bedst muligt tager hensyn til b√•de den transk√łnnede og andre personer. Dette g√¶lder ogs√• i forhold til afsoning af frihedsstraf, hvor der m√• findes en mindelig l√łsning under hensyntagen til b√•de den transk√łnnede og de √łvrige indsatte samt de s√¶rlige forhold, der g√¶lder inden for dette omr√•de.

Landsretten finder p√• denne baggrund, at As juridiske k√łnsskifte i medf√łr af CPR-loven ikke i sig selv f√łrer til, at A i relation til straffuldbyrdelsesloven skal betragtes som kvinde og ikke som mand.

Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Sp√łrgsm√•let er herefter i anden r√¶kke, om det kan antages at v√¶re i strid med artikel 8 i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention om retten til respekt for sit privatliv at undlade at behandle/betragte A som kvinde i relation til straffuldbyrdelsesloven og afsoningsforhold i √łvrigt.

Menneskerettighedsdomstolen har i dommen Goodwin mod Storbritannien, der blev afsagt af storkammeret den 11. juli 2020 (sagsnr. 28957/95), gentaget, at Menneskerettighedskonvention skal fortolkes og anvendes ‚ÄĚin the light of present-day conditions‚ÄĚ (pr√¶mis 75). I den konkrete sag var der tale om en k√łnsskifteopereret (fra mand til kvinde) person (Goodwin), som Storbritannien i pensionsm√¶ssig sammenh√¶ng ikke ville anerkende som kvinde. Menneskerettighedsdomstolen anf√łrte herefter (pr√¶mis 90) bl.a. f√łlgende:

‚ÄúNonetheless, the very essence of the Convention is respect for human dignity and human freedom. Under Article 8 of the Convention in particular, where the notion of personal autonomy is an important principle underlying the interpretation of its guarantees, protection is given to the personal sphere of each individual, including the right to establish details of their identity as individual human beings ‚Ķ‚ÄĚ

Videre anf√łrer Menneskerettighedsdomstolen (pr√¶mis 91) herefter bl.a. f√łlgende:

‚ÄúThe Court does not underestimate the difficulties posed or the important repercussions which any major change in the system will inevitably have, not only in the field of birth registration, but also in the areas of access to records, family law, affiliation, inheritance, criminal justice, employment, social security and insurance. However, as is made clear by the report of the Interdepartmental Working Group, these problems are far from insuperable, to the extent that the Working Group felt able to propose as one of the options full legal recognition of the new gender, subject to certain criteria and procedures.‚ÄĚ

Menneskerettighedsdomstolen konkluderer p√• denne baggrund (pr√¶mis 93) f√łlgende:

‚ÄúHaving regard to the above considerations, the Court finds that the respondent Government can no longer claim that the matter falls within their margin of appreciation, save as regards the appropriate means of achieving recognition of the right protected under the Convention. Since there are no significant factors of public interest to weigh against the interest of this individual applicant in obtaining legal recognition of her gender reassignment, it reaches the conclusion that the fair balance that is inherent in the Convention now tilts decisively in favour of the applicant. There has, accordingly, been a failure to respect her right to private life in breach of Article 8 of the Convention.‚ÄĚ

Landsretten finder p√• denne baggrund, at det m√• bero p√• en konkret og aktuel vurdering, om placering af A p√• en afdeling for m√¶nd er i strid med artikel 8 i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention, og at der ikke p√• nuv√¶rende tidspunkt er grundlag for at antage, at det altid og i alle sammenh√¶nge vil v√¶re i strid med artikel 8 at anvende en persons biologiske k√łn, selvom dette er et andet end personens juridiske k√łn.

Afdelingsplaceringen
A har gjort g√¶ldende, at afdelingsplaceringen af hende i en afdeling for mandlige indsatte udg√łr et indgreb i hendes rettigheder efter artikel 8 i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention.

Af Herstedvester F√¶ngsels afg√łrelse af 31. marts 2015 fremg√•r det bl.a., at As cpr.nr. ikke har betydning for hendes placering i anstalten, og at begrundelsen herfor er, at √¶ndringen af cpr.nr. er en juridisk afg√łrelse, hvorimod sp√łrgsm√•let om, hvilket k√łn man er ‚Äď eller overvejende er ‚Äď er en biologisk l√¶gefaglig vurdering. Af afg√łrelsen fremg√•r det videre, at det er tillagt v√¶gt, at A er d√łmt for voldt√¶gt af en kvinde.

Landsretten l√¶gger ligesom byretten til grund, at placeringen af en indsat sker p√• baggrund af en sikkerhedsm√¶ssig vurdering af den indsatte, og at den vurdering beror p√• et sk√łn. Herudover sker placeringen af indsatte med henvisning til den indsattes biologiske k√łn.

Som anf√łrt ovenfor er det ubestridt, at A biologisk tilh√łrer det mandlige k√łn.

P√• baggrund af oplysningerne om den af A beg√•ede kriminalitet, herunder oplysningerne om, at hun to gange inden sit juridiske k√łnsskifte er d√łmt for voldt√¶gt af s√¶rlig farlig karakter samt fors√łg herp√• over for kvinder, og at hun to gange er id√łmt forvaring, l√¶gger landsretten til grund, at A er farlig, og at hun p√• grund af sin farlighed udg√łr en ikke ubetydelig sikkerhedsm√¶ssig risiko for de kvindelige indsatte.

Landsretten har ved vurderingen heraf endvidere tillagt det betydning, at det efter Retsl√¶ger√•dets opfattelse ikke fuldst√¶ndigt kan afvises, at det er muligt for en mand med et niveau af serumtestosteron p√• 0,35 nmol/l at gennemf√łre et samleje, hvilket s√•ledes ikke udelukker nye overgreb. Det bem√¶rkes hertil, at As serumtestosteronniveau ved pr√łveudtagning den 30. april 2019 var 0,35 nmol/l.

P√• baggrund af ovenst√•ende finder landsretten, at Herstedvester F√¶ngsel har foretaget en konkret og forn√łden sikkerhedsm√¶ssig afvejning af, om As juridiske k√łnsskifte kan f√łre til en √¶ndret afdelingsplacering.

Landsretten finder herefter, at afdelingsplaceringen ikke udg√łr en kr√¶nkelse af As rettigheder efter artikel 8 i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention, idet afdelingsplaceringen ikke er funderet i en manglende retlig anerkendelse af As juridiske k√łnsidentitet, men beror p√• en sikkerhedsm√¶ssig afvejning, der ligger inden for rammerne af artikel 8, stk. 2, herunder beskyttelsen af andres rettigheder og friheder.

N√łgenvisitation og urinpr√łveafl√¶ggelse
Det bem√¶rkes indledningsvis, at landsretten efter sagens karakter ikke har fundet grundlag for at lade de n√łgenvisitationer, der er foretaget i Nyk√łbing Mors Arrest i forbindelse med arresthusferier fra Herstedvester F√¶ngsel, udg√• fra landsrettens vurdering af, om de foretagne visitationer samlet set er i strid med artikel 3 i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention. Det forhold, at Nyk√łbing Mors Arrest ikke er sags√łgt i sagen, kan ikke f√łre til et andet resultat.

Som anf√łrt ovenfor finder landsretten, at ordet ‚ÄĚk√łn‚ÄĚ i straffuldbyrdelseslovens ¬ß 60, stk. 6, og ¬ß 60 a, stk. 1, jf. stk. 2, som udgangspunkt m√• forst√•s som det biologiske k√łn, og at det juridiske k√łnsskifte ikke i sig selv f√łrer til, at A skal behandles som en kvinde i straffuldbyrdelseslovens forstand.

Landsretten tiltr√¶der derfor, at de foretagne visitationer eller urinpr√łveafl√¶ggelse ikke er i strid med straffuldbyrdelsesloven.

Sp√łrgsm√•let er herefter, om n√łgenvisitationer udf√łrt af mandligt f√¶ngselspersonale og urinpr√łveafl√¶ggelse under opsyn af mandligt f√¶ngselspersonale kan anses for umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling i strid med artikel 3 i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention.

A har endvidere gjort g√¶ldende, at n√łgenvisitationerne i sig selv p√• grund af deres karakter og systematik udg√łr en kr√¶nkelse af artikel 3.

Det f√łlger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at n√łgenvisitationer udf√łrt af personer af det modsatte biologiske k√łn kan v√¶re i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 3, jf. bl.a. dom af 24. oktober 2001 i Valasinas mod Litauen (sag 44558/98) og dom af 31. marts 2009 i Witorko mod Polen (sag 14612/02).

Det f√łlger endvidere af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at n√łgenvisitationer kan v√¶re n√łdvendige og ikke i sig selv er i strid med artikel 3, men at der ved vurderingen heraf m√• l√¶gges v√¶gt p√• m√•den, hvorp√• visitationerne foretages, og om de varetager et legitimt form√•l, jf. dom af 12. juni 2017, Fr√©rot med Frankrig (sag 70204/01), pr√¶mis 38 ‚Äď 41, og dom af 22. oktober 2020, Roth mod Tyskland (sagerne 6780/18 og 30776/18).

I dommen af 22. oktober 2020 anf√łrte Menneskerettighedsdomstolen s√•ledes bl.a. f√łlgende om denne vurdering (pr√¶mis 64-65 og 68-69):

‚ÄúIll-treatment must attain a minimum level of severity if it is to fall within the scope of Article 3 of the Convention. The assessment of this minimum level of severity is relative; it depends on all the circumstances of the case, such as the duration of the treatment, its physical and mental effects and, in some cases, the sex, age and health of the victim. In considering whether a treatment is ‚Äúdegrading‚ÄĚ within the meaning of Article 3, the Court will have regard to whether its object is to humiliate and debase the person concerned and whether, as far as the consequences are concerned, it adversely affected his or her personality in a manner incompatible with Article 3. However, the absence of such a purpose does not conclusively rule out a finding of a violation (see Labita v. Italy [GC], no. 26772/95, ¬ß 120, ECHR 2000-IV; Peers v. Greece, no. 28524/95, ¬ß¬ß 67, 68 and 74, ECHR 2001-III; and ValaŇ°inas v. Lithuania, no. 44558/98, ¬ß 101, ECHR 2001-VIII). Furthermore, the suffering and humiliation must in any event go beyond the inevitable element of suffering or humiliation connected with a given form of legitimate treatment or punishment (see KudŇāa v. Poland [GC], no. 30210/96, ¬ß 92, ECHR 2000-XI; ValaŇ°inas, cited above, ¬ß 102; Jalloh v. Germany [GC], no. 54810/00, ¬ß 68, ECHR 2006-IX, and Wainwright v. the United Kingdom, no. 12350/04, ¬ß 41, ECHR 2006-X).

65. The Court has found that strip searches may be necessary on occasion to ensure prison security or to prevent disorder or crime (see ValaŇ°inas, cited above, ¬ß 117; IwaŇĄczuk v. Poland, no. 25196/94, ¬ß 59, 15 November 2001; Van der Ven v. the Netherlands, no. 50901/99, ¬ß 60, ECHR 2003-II; Fr√©rot v. France, no. 70204/01, ¬ß 38, 12 June 2007; and Dejnek v. Poland, no. 9635/13, ¬ß 60, 1 June 2017). They should be carried out in an appropriate manner with due respect for human dignity and for a legitimate purpose (see Wainwright, cited above, ¬ß 42; and Dejnek, cited above, ¬ß 60).

68. Where the manner in which a search is carried out has debasing elements which significantly aggravate the inevitable humiliation entailed in the procedure, Article 3 has been engaged: for example, where a prisoner was obliged to strip in the presence of a female officer, and his sexual organs and food were touched with bare hands (see ValaŇ°inas, cited above, ¬ß 117), and where a search was conducted before four guards who derided and verbally abused the prisoner (see IwaŇĄczuk, cited above, ¬ß 59).

69. Similarly, where the search has no established connection with the preservation of prison security and prevention of crime or disorder, issues may arise (see, for example, IwaŇĄczuk, cited above, ¬ß¬ß 54, 56 and 58-59, where the search of the applicant, a remand prisoner who had not given grounds for security concerns, was conducted when he wished to exercise his right to vote, and Van der Ven (cited above, ¬ß¬ß 61-62) and Fr√©rot (cited above, ¬ß 47), where the strip-searching was systematic and long term without convincing security needs; see also Wainwright, cited above, ¬ß 42).‚ÄĚ

I Menneskerettighedsdomstolens afg√łrelse af 29. maj 2018 i Hansen mod Norge (sag 48852/17), anf√łrte domstolen bl.a. f√łlgende (pr√¶mis 153):

‚ÄúAs to body searches, the Court finds that there are no reasons to criticise the domestic authorities for searches carried out in connection with, for example, transport, and it has otherwise noted that the number of searches has gradually been reduced considerably, in line with the continuous risk assessments (see paragraph 70-71 and 77 above). As to the random searches at Ila specifically, the Court has noted the High Court‚Äôs finding that the number of such searches appeared to have been high during a part of the applicant‚Äôs stay there, insofar as other security measures introduced at Ila had reduced his possibilities to carry hidden weapons or items that could be used as such (see paragraph 76 above). Taking into account that the totality of the security regime has to be examined in conjunction and bearing in mind that that regime will necessarily depend on assessments of risk based on the information at the relevant time, the Court sees no grounds for finding a violation of Article 3 of the Convention because of the body searches that have been carried out.‚ÄĚ

Efter oplysningerne i sagen, herunder As forklaring for byretten, l√¶gger landsretten indledningsvis til grund, at A f√łrst i forbindelse med sin ans√łgning om overf√łrsel til Nyk√łbing Mors Arrest den 11. januar 2015 udtrykte et √łnske om ikke at afsone p√• en mandeafdeling.

Som anf√łrt ovenfor er det ikke bestridt, at A biologisk er en mand, og landsretten finder derfor i forl√¶ngelse af det ovenfor anf√łrte om straffuldbyrdelsesloven og Menneskerettighedsdomstolens praksis herom, at det forhold, at visitationer udf√łres af mandligt f√¶ngselspersonale, ikke i sig selv udg√łr en kr√¶nkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 3.

Sp√łrgsm√•let er herefter, om antallet og karakteren af de n√łgenvisitationer, som A har v√¶ret udsat for, samlet set er i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 3.

A har med henvisning til dom af 20. oktober 2016 i MurŇ°ińá mod Kroatien (sag 7334/13) og H√łjesterets dom af 10. september 2019 som gengivet i UfR.2019.4010H gjort g√¶ldende, at det er Direktoratet for Kriminalforsorgen og Herstedvester F√¶ngsel, der har bevisbyrden for, at n√łgenvisitationerne ikke er foreg√•et p√• den m√•de ‚Äď og i det antal tilf√¶lde ‚Äď som hun har beskrevet.

Af domstolens dom i MurŇ°ińá mod Kroatien fremg√•r bl.a. f√łlgende om bevisbyrden (pr√¶mis 128):

‚ÄúOnce a credible and reasonably detailed description of the allegedly degrading conditions of detention, constituting a prima facie case of ill-treatment, has been made, the burden of proof is shifted to the respondent Government who alone have access to information capable of corroborating or refuting these allegations. They are required, in particular, to collect and produce relevant documents and provide a detailed account of an applicant‚Äôs conditions of detention. Relevant information from other international bodies, such as the CPT, on the conditions of detention, as well as the competent national authorities and institutions, should also inform the Court‚Äôs decision on the matter (see further Ananyev and Others, cited above, ¬ß¬ß 122-125; and Neshkov and Others, cited above, ¬ß¬ß 71-91).‚ÄĚ

A har gjort g√¶ldende, at hun har v√¶ret udsat for i alt 506 n√łgenvisitationer svarende til 46 om √•ret i gennemsnit. Hun har om visitationerne forklaret, at hun de fleste gange skulle s√¶tte sig p√• hug, n√•r hun blev n√łgenvisiteret, og at hun vil skyde p√•, at det drejer sig om 80 % af visitationerne.

A har fremlagt h√•ndskrevne lister over visitationer og urinpr√łveafl√¶ggelse i √•rene 2012 og 2015 til 2018. Der er ikke fremlagt oplysninger om antallet af visitationer i 2013 og 2014. Det er ikke oplyst, hvorn√•r listerne er udarbejdet, og landsretten l√¶gger derfor til grund, at listerne ‚Äď i overensstemmelse med deres datering ‚Äď f√łrst er udarbejdet i juni 2018.

Af listerne fremg√•r bl.a. en r√¶kke datoer, hvor det er angivet, at der er udf√łrt visitation af mandligt f√¶ngselspersonale i forbindelse med bes√łg og udgange. Af listen for 2012, der angiver 85 visitationer med dato, fremg√•r ikke, om der har v√¶ret tale om n√łgenvisitation. Af listerne for √•rene 2015-2018, der angiver henholdsvis 35, 66, 11 og 7 tilf√¶lde med dato, er der i 2015 ud for 6 tilf√¶lde, i 2016 ud for 4 tilf√¶lde, i 2017 ud for 5 tilf√¶lde og i 2018 ud for 6 tilf√¶lde anf√łrt ‚ÄĚaf med t√łj‚ÄĚ. Det fremg√•r ikke af listerne, om der i disse i alt 21 tilf√¶lde er tale om, at hun ogs√• skulle s√¶tte sig p√• hug.

Personale fra Herstedvester F√¶ngsel har i byretten forklaret, at n√łgenvisitationer i Herstedvester F√¶ngsel ‚Äď i overensstemmelse med retningslinjerne ‚Äď foretages i forbindelse med udgang og bes√łg, at det ikke er almindelig praksis, at den indsatte skal s√¶tte sig i hugstilling, medmindre der er en begrundet mistanke om, at den indsatte har noget skjult, eller den indsatte skal anbringes i observationscelle, og at de ikke selv har visiteret A p√• denne m√•de, men at de ikke kan afvise, at personale fra Storstr√łm har anvendt hugstilling.

P√• denne baggrund og sammenholdt med oplysningerne om As personlighedsm√¶ssige egenart og den deraf f√łlgende farlighedsvurdering findes der ikke grundlag for at antage, at form√•let med n√łgenvisitationerne af A ikke har v√¶ret sikkerhedsm√¶ssigt begrundet, eller at hun har v√¶ret undergivet n√łgenvisitation i videre omfang eller p√• mere indgribende m√•de end √łvrige indsatte.

Det m√• samtidig l√¶gges til grund, at antallet af visitationer er faldet markant siden den f√łrste periode efter fuldbyrdelse af forvaringsdommen af 20. april 2012, og at der i 2017 og 2018 har v√¶ret tale om relativt f√• visitationer, ligesom det ‚Äď ogs√• efter As egne oplysninger ‚Äď er usikkert, i hvor mange tilf√¶lde disse har omfattet hugstilling.

På denne baggrund tiltræder landsretten efter en samlet helhedsvurdering, at de foretagne visitationer, uanset om de i nogle tilfælde måtte være sket under anvendelse af hugstilling, ikke indebar en nedværdigende behandling af A i strid med Menneskerettighedskonventions artikel 3.

Vedr√łrende afl√¶ggelse af urinpr√łver under opsyn af mandligt f√¶ngselspersonale m√• det efter oplysningerne i sagen l√¶gges til grund, at der samlet set alene har v√¶ret tale om ganske f√• tilf√¶lde, ligesom der ikke er oplyst om omst√¶ndigheder i forbindelse hermed, der har karakter af nedv√¶rdigende behandling. S√•ledes fremg√•r det af As udarbejdede lister over visitationer, at der i 2012 og 2015 har v√¶ret to tilf√¶lde med urinpr√łveafl√¶ggelse, i 2017 tre tilf√¶lde og i 2018 to tilf√¶lde, hvor der skulle afl√¶gges urinpr√łve.

Landsretten finder p√• denne baggrund, at de foretagne urinpr√łveafl√¶ggelser ikke har haft et omfang eller en karakter, der udg√łr en kr√¶nkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 3.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens v√¶rdi, udfald og omfang, herunder hovedforhandlingens varighed, skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. til Direktoratet for Kriminalforsorgen og 31.250 kr. til Herstedvester F√¶ngsel til d√¶kning af de indst√¶vntes udgifter til advokatbistand henholdsvis ekskl. moms og inkl. moms. Ved fasts√¶ttelsen af bel√łbene har landsretten lagt v√¶gt p√•, at de indst√¶vnte har v√¶ret repr√¶senteret af samme advokat.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 25.000 kr. til Direktoratet for Kriminalforsorgen og 31.250 kr. til Herstedvester Fængsel.

Bel√łbene forrentes efter rentelovens ¬ß 8 a.

* * *
Landsrettens begrundelse og resultat.

* * *

Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Straffuldbyrdelsesloven – Bekendtg√łrelse af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
    ¬ß 60. Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsomr√•det kan uden retskendelse unders√łge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller p√• sin person, hvis en s√•dan unders√łgelse er n√łdvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages, herunder,
    […]
    Stk. 6. Unders√łgelse, der indeb√¶rer afkl√¶dning, m√• kun foretages og overv√¶res af personer af samme k√łn som den indsatte. Dette g√¶lder dog ikke for sundhedspersonale.
  2. [Retur] Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
    Artikel 8
    Ret til respekt for privatliv og familieliv
    1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
    2. Ingen offentlig myndighed kan g√łre indgreb i ud√łvelsen af denne ret, undtagen for s√• vidt det sker i overensstemmelse med loven og er n√łdvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets √łkonomiske velf√¶rd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller s√¶deligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.
  3. [Retur] Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
    Artikel 3
    Forbud mod tortur
    Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.
  4. [Retur] Justitsministeriets oversættelse af Europarådets Ministerkomités rekommandation REC(2006)2 af 11. januar 2006 om europæiske fængselsregler:
    Anbefaling Rec (2006) 2-rev fra Ministerkomitéen til medlemsstaterne om De
    Europæiske Fængselsregler

    54.5 En person m√• kun unders√łges af personale af samme k√łn.