Offerunders√łgelserne 2005-2020. 15. december 2021.

Vist 17 gange.

Titel Offerunders√łgelserne 2005-2020
Udfærdiget af Anne-Julie Boesen Pedersen,
Mikkel M√łller Okholm og Flemming Balvig
Udgivet af Justitsministeriet, K√łbenhavns Universitet,
Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitiet
Udgivet 15. december 2021
Sprog Dansk
Antal sider 215
ISBN-13 978-87-93469-73-0

Jf. rapportens note 36 p√• side 78 analyseres k√łnsidentitet og seksuel orientering samlet, da datagrundlaget for alene k√łnsidentitet som motiv endnu er for spinkelt, samt idet sp√łrgsm√•lsformuleringerne er delvis overlappende for de to motiver.

Det kan derfor ikke udledes henholdsvis, hvor mange homoseksuelle og hvor mange transpersoner unders√łgelsen vedr√łrer, men kun hvor mange af disse to persongrupper unders√łgelsen samlet vedr√łrer.

Tina Thranesen.

* * *
Herunder gengives de dele af rapporten, som i rapporten betegnes som "hadforbrydelse" “seksuel orientering“, “homofobi“, “transfobi” “homoseksuel” og “transseksuel“.

* * *
[Side 4]
1. Resumé.
De f√łrste landsd√¶kkende offerunders√łgelser af danskernes udsathed for kriminalitet blev gennemf√łrt i begyndelsen af 1970-erne. Siden 2005 er der √•rligt gennemf√łrt landsd√¶kkende, repr√¶sentative unders√łgelser af 16-74-√•riges udsathed for tyveri, h√¶rv√¶rk, vold og trusler om vold.

Fra 2008 blev disse offerunders√łgelser suppleret med sp√łrgsm√•l om udsathed for voldt√¶gt (tidligere ‚Äôtvangssamleje‚Äô). Fra og med 2018 indg√•r desuden sp√łrgsm√•l vedr√łrende udsathed for kriminalitet beg√•et p√• internettet. Fra 2019 indg√•r ogs√• sp√łrgsm√•l vedr√łrende de adspurgtes udsathed for andre former for seksuelle kr√¶nkelser end voldt√¶gt. Fra 2020 indg√•r tillige sp√łrgsm√•l omhandlende psykisk vold. Det er disse unders√łgelser, der er i centrum i denne rapport, hvor der ogs√• ‚Äď n√•r det er muligt ‚Äď sammenlignes med tidligere, tilsvarende unders√łgelser.

* * *
[Side 5 nederst]
Under afsnittet “Vold” anf√łres som sidste afsnit
Godt hvert femte offer for vold angiver i 2020, at forbrydelsen mod dem helt sikkert var motiveret af racisme, homo- eller transfobi eller offerets (formodede) religi√łse overbevisning.

* * *
[Side 10]
Tabel 2.1 √Örlige √¶ndringer/tilf√łjelser ang√•ende kriminalitetens art i offerunders√łgelsen
I tabellen fremg√•r bl.a. f√łlgende:
Vold som hadforbrydelse p√• baggrund af racisme, offerets seksuelle orientering tilf√łjet i 2008
Vold som hadforbrydelse p√• baggrund af offerets k√łnsidentitet tilf√łjet i 2019
Vold som hadforbrydelse p√• baggrund af offerets religion tilf√łjet i 2020
H√¶rv√¶rk som hadforbrydelse p√• baggrund af racisme, offerets seksuelle orientering, k√łnsidentitet samt religion tilf√łjet i 2020
Hadefulde ytringer p√• internettet tilf√łjet i 2020

* * *
[Side 46]
4.1.1 Hærværk som hadforbrydelse
Fra og med 2020 stilles der i offerunders√łgelserne sp√łrgsm√•l til, i hvilket omfang h√¶rv√¶rket, som offeret har v√¶ret udsat for, kan opfattes som en hadforbrydelse, dvs. en forbrydelse motiveret af had over for en gruppe af personer, som offeret tilh√łrer eller antages at tilh√łre. Der er s√•ledes spurgt, i hvilket omfang h√¶rv√¶rket ‚Äď efter offerets egen opfattelse ‚Äď skyldes racisme, offerets (formodede) seksuelle orientering, k√łnsidentitet eller religi√łse overbevisning.
Der kan v√¶re andre former for hadforbrydelser, eksempelvis politisk motiveret h√¶rv√¶rk eller p√• baggrund af handicap, men disse former er der ikke spurgt til i offerunders√łgelserne.

Af dem, der har v√¶ret udsat for h√¶rv√¶rk, angiver fem pct., at det helt sikkert har v√¶ret p√• baggrund af en eller flere af de n√¶vnte former for hadforbrydelser. Ud over dem, der angiver, at de helt sikket har v√¶re udsat for en h√¶rv√¶rk som en hadforbrydelse, angiver syv pct., at de m√•ske har v√¶ret udsat for h√¶rv√¶rk, hvor motivet har v√¶ret racisme, religion, k√łnsidentitet eller seksuel orientering. Det bem√¶rkes, at der er tale om et meget spinkelt datagrundlag, hvorfor resultaterne er beh√¶ftet med stor usikkerhed, og der er derfor ikke udf√łrt yderligere analyser.

* * *
[Side 77-80]
5.5 √Örsager til vold
Siden 2008 har offerunders√łgelsen inkluderet sp√łrgsm√•l vedr√łrende de mulige √•rsager til volden. Sp√łrgsm√•lene belyser ofrets opfattelse af, hvad den oplevede vold skyldtes.

Et af sp√łrgsm√•lene ang√•r ofrets opfattelse af hoved√•rsagen til, at vedkommende blev udsat for vold. Knap hvert fjerde offer mente, at den v√¶sentligste √•rsag var, at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol, jf. tabel 5.5. En v√¶sentlig del ‚Äď 44 pct. ‚Äď af dem, der angav denne √•rsag til volden, havde v√¶ret udsat for vold p√• deres arbejdsplads eller uddannelsessted. En anden hyppig angiven √•rsag var uenighed eller sk√¶nderi, der udviklede sig til vold, idet 17 pct. af ofrene oplyste, at dette var √•rsagen. Der er ikke markante forskelle mellem √•rene i angivelse af √•rsagen til volden.

Tabel 5.5.
Ofrets opfattelse af årsagen (den væsentligste) til den vold vedkommende har været udsat for, 2008-2020, pct.
  Andel
Uenighed, skænderi der udviklede sig 17 %
H√¶vn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville g√łre 8 %
Misundelse 2 %
Jalousi 5 %
R√łveri (ville have noget jeg havde) 7 %
Seksuelt motiveret 3 %
Regul√¶rt overfald der ikke havde noget med mig at g√łre 7 %
Skulle vise sig 7 %
Den eller de f√łlte nok, det var mig, der startede 1 %
Den eller de f√łlte nok, jeg havde v√¶ret provokerende 3 %
Gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol 23 %
Andet 14 %
Ved ikke 3 %
I alt 100 %
M√¶nd og kvinder angiver temmelig forskellige grunde til, at de er blevet udsat for vold. Kvindelige ofre er s√•ledes langt mere tilb√łjelige end mandlige til at anf√łre, at volden var seksuelt motiveret, skyldtes jalousi, eller at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol. M√¶nd er v√¶sentligt mere tilb√łjelige til at mene, at volden skyldtes h√¶vn eller vrede, at gerningspersonen havde opfattet ham som provokerende, at personen skulle vise sig, at
gerningspersonen ville have noget, offeret havde (r√łveri), eller at der var tale om et regul√¶rt overfald, som ikke havde noget med ofret at g√łre. Disse afvigelser er alle statistisk signifikante. M√¶nd og kvinder er omtrent lige tilb√łjelige til at mene, at volden mod dem skyldtes enten uenigheder/sk√¶nderier, misundelse eller andet.


5.5.1. Vold som hadforbrydelse
Der er i voldofferunders√łgelserne siden 2008 fors√łgt belyst, i hvilket omfang volden kan betegnes som en hadforbrydelse, dvs. en forbrydelse, der er motiveret af had over for den gruppe, som ofret tilh√łrer eller antages at tilh√łre. Der er s√•ledes spurgt om, i hvilket omfang volden – efter ofrets opfattelse – er motiveret af enten racisme eller ofrets (formodede) seksuelle orientering. Fra og med 2019 er der ogs√• spurgt om, i hvilket omfang volden ‚Äď efter ofrets opfattelse ‚Äď er motiveret af ofrets (formodede) k√łnsidentitet.[36] Og fra og med 2020 er der yderligere spurgt om, i hvilket omfang ‚Äď der efter offerets opfattelse ‚Äď er tale om vold, der er motiveret af offerets (formodede) religi√łse overbevisning. Der kan v√¶re andre former for hadforbrydelse, eksempelvis politisk eller religi√łst motiveret vold, men disse er der ikke spurgt til i denne offerunders√łgelse.

[36] K√łnsidentitet og seksuel orientering analyseres samlet, da datagrundlaget for alene k√łnsidentitet som motiv endnu er for spinkelt, samt idet sp√łrgsm√•lsformuleringerne er delvis overlappende for de to motiver.

I 2020 angav 21 pct. af voldsofrene, at voldsh√¶ndelsen helt sikkert var en hadforbrydelse, der var motiveret af en eller flere af de ovenforn√¶vnte former for (formodede) gruppetilh√łrsforhold, hvilket svarer til et estimeret antal p√• mellem 8.300 og 15.100 personer. Ud over de, som har angivet, at der helt sikkert var tale om en eller flere former for hadforbrydelse, har 14 pct. angivet, at der m√•ske var tale om en eller flere af de fire former. Det skal bem√¶rkes, at der er tale om et relativt spinkelt datagrundlag, og resultaterne derfor er beh√¶ftet med betydelig usikkerhed.

Tabel 5.6.
Voldsofre fordelt efter ofrenes opfattelse af, om voldshændelsen var en hadforbrydelse, 2020, andel og estimeret antal.
  Andel ofre Estimeret
antal ofre
95 % – sikkerhedsinterval
Ja, helt sikkert 21 % 11.900 (14,7-26,9)
(8.300-15.100)
Ja, måske 14 % 7.800 (8,4-18,7)
(4.700-10.500)
Nej 66 % 36.700 (58.5-72.7)
(33,000-41,000)
I alt 100 % 56.400 100 %
[…]
Voldsforbrydelser, der menes at v√¶re motiveret af offerets seksuelle orientering eller k√łnsidentitet, er sj√¶ldnere end dem, der skyldes racisme. I perioden 2008-2020 angiver fire pct. af voldsofrene, at voldh√¶ndelsen helt sikkert var motiveret af offerets (formodede) seksuelle orientering eller k√łnsidentitet. Dette svarer til, at mellem 1.900 og 2.900 personer mellem 16 og 74 √•r √•rligt uds√¶ttes for vold grundet seksuel orientering eller k√łnsidentitet. Samme andel angiver, at volden m√•ske var motiveret af deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet, nemlig fire pct. Ogs√• her er der tale om et spinkelt datagrundlag, som er beh√¶ftet med betydelig usikkerhed. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem andel kvinder og m√¶nd, der mener, at voldsepisoden helt sikkert var motiveret af offerets seksuelle orientering.

[…]
Anmeldelsestilb√łjeligheden for ofre for hadforbrydelser er ikke hverken lavere eller h√łjere end for √łvrige voldsofre.[38] 34 pct. af ofre for vold motiveret af offerets seksuelle orientering eller k√łnsidentitet har selv anmeldt volden, mens tilsvarende gælder for 36 pct.blandt voldsofre generelt i den samme periode (2008-2020). […]

[38] Ved denne beregning af anmeldelsestilb√łjelighed for ofre for hadforbrydelser er alene inkluderet personer, der har svaret ‚Äôja, helt sikkert‚Äô til sp√łrgsm√•let om, hvorvidt de oplevede, at volden var motiveret af racisme eller deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet. Desuden omfatter beregningen alene tilf√¶lde, hvor offeret selv har anmeldt, og ikke tilf√¶lde, hvor h√¶ndelsen er kommet til politiets kendskab p√• anden vis.

* * *

[Side 127]
Tabel 7.2
Ofre for kriminalitet beg√•et p√• internettet, eksklusive fors√łg, 2020, fordelt efter type af kriminalitet.
  Andel 95 % sikker-
hedsinterval
Estimeret
antal ofre
95 % – sikkerheds-
interval
[…]        
Hadefulde ytringer 0,5 % (0,4 % – 0,6 %) 21.100 (16.000 – 26.000)

* * *
[Side 142]
7.4.3 Hadefulde ytringer på internettet
Godt √©n ud af ti af dem, der i 2020 svarer, at de har v√¶ret udsat for kriminalitet beg√•et p√• internettet, har v√¶ret udsat for hadefulde ytringer. Der sp√łrges til hadefulde ytringer, som ang√•r racisme, diskrimination i forhold seksuel orientering eller k√łnsidentitet samt diskrimination i forhold til religion. Den umiddelbart mest udbredte type af hadefulde ytringer er racistiske ytringer, dern√¶st diskriminerende ytringer om seksuel orientering eller k√łnsidentitet, mens diskriminerende ytringer om religion udg√łr den mindste kategori.

Ud af den samlede gruppe af ofre for kriminalitet begået på internettet er det nogenlunde samme andel blandt mænd og kvinder, der angiver at have været udsat hadefulde ytringer på internettet. Blandt ofre for kriminalitet begået på internettet er de 40-74-årige statistisk signifikant sjældnere udsat for hadefulde ytringer på internettet end de yngre aldersgrupper.

* * *

[Side 165]
11 Sp√łrgeskema
Her vises alene to af de mange sp√łrgsm√•l og svarmulighederne dertil.
Sp√łrgsm√•l Svarkategorier
[Side 152]
Vold
[Side 169]
 
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering?
Hermed menes, at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel eller transseksuel eller fordi gerningsmanden tror, at man er det
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din k√łnsidentitet?
Hermed menes, at man uds√¶ttes, fordi man fx er transk√łnnet, transvestit eller LGBTI-person i √łvrigt, eller fordi gerningsmanden tror, at man er det
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej
[Side 171]
Hærværk
 
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering?
Hermed menes, at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel eller transseksuel eller fordi gerningsmanden tror, at man er det
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din k√łnsidentitet?
Hermed menes, at man uds√¶ttes, fordi man fx er transk√łnnet, transvestit eller LGBTI-person i √łvrigt, eller fordi gerningsmanden tror, at man er det
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej
[Side 182]
Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for:
Hadefulde ytringer på internettet som indeholdt trusler eller var nedværdigende?
1 Nej
2 Ja, og det skyldtes racisme (at man udsættes fordi man har en bestemt etnisk baggrund)
3 Ja, og det skyldtes seksuel orientering (at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel eller transseksuel)
4 Ja, og det skyldtes k√łnsidentitet (at man uds√¶ttes for man er transk√łnnet, transvestit eller LGBTI-person i √łvrigt)
5 Ja, og det skyldtes religion (at man uds√¶ttes p√• grund af ens religi√łse tilh√łrsforholde eller tro)
6 Ja, og det skyldtes andet

* * *
Rapporten i sin helhed hos Justitsministeriet i pdf-format.