Offerundersøgelserne 2005-2020. 15. december 2021.

Vist 42 gange.

Titel Offerundersøgelserne 2005-2020
Udfærdiget af Anne-Julie Boesen Pedersen,
Mikkel Møller Okholm og Flemming Balvig
Udgivet af Justitsministeriet, Københavns Universitet,
Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitiet
Udgivet 15. december 2021
Sprog Dansk
Antal sider 215
ISBN-13 978-87-93469-73-0

Jf. rapportens note 36 på side 78 analyseres kønsidentitet og seksuel orientering samlet, da datagrundlaget for alene kønsidentitet som motiv endnu er for spinkelt, samt idet spørgsmålsformuleringerne er delvis overlappende for de to motiver.

Det kan derfor ikke udledes henholdsvis, hvor mange homoseksuelle og hvor mange transpersoner undersøgelsen vedrører, men kun hvor mange af disse to persongrupper undersøgelsen samlet vedrører.

Tina Thranesen.

* * *
Herunder gengives de dele af rapporten, som i rapporten betegnes som "hadforbrydelse" “seksuel orientering“, “homofobi“, “transfobi” “homoseksuel” og “transseksuel“.

* * *
[Side 4]
1. Resumé.
De første landsdækkende offerundersøgelser af danskernes udsathed for kriminalitet blev gennemført i begyndelsen af 1970-erne. Siden 2005 er der årligt gennemført landsdækkende, repræsentative undersøgelser af 16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold og trusler om vold.

Fra 2008 blev disse offerundersøgelser suppleret med spørgsmål om udsathed for voldtægt (tidligere ’tvangssamleje’). Fra og med 2018 indgår desuden spørgsmål vedrørende udsathed for kriminalitet begået på internettet. Fra 2019 indgår også spørgsmål vedrørende de adspurgtes udsathed for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt. Fra 2020 indgår tillige spørgsmål omhandlende psykisk vold. Det er disse undersøgelser, der er i centrum i denne rapport, hvor der også – når det er muligt – sammenlignes med tidligere, tilsvarende undersøgelser.

* * *
[Side 5 nederst]
Under afsnittet “Vold” anføres som sidste afsnit
Godt hvert femte offer for vold angiver i 2020, at forbrydelsen mod dem helt sikkert var motiveret af racisme, homo- eller transfobi eller offerets (formodede) religiøse overbevisning.

* * *
[Side 10]
Tabel 2.1 Årlige ændringer/tilføjelser angående kriminalitetens art i offerundersøgelsen
I tabellen fremgår bl.a. følgende:
Vold som hadforbrydelse på baggrund af racisme, offerets seksuelle orientering tilføjet i 2008
Vold som hadforbrydelse på baggrund af offerets kønsidentitet tilføjet i 2019
Vold som hadforbrydelse på baggrund af offerets religion tilføjet i 2020
Hærværk som hadforbrydelse på baggrund af racisme, offerets seksuelle orientering, kønsidentitet samt religion tilføjet i 2020
Hadefulde ytringer på internettet tilføjet i 2020

* * *
[Side 46]
4.1.1 Hærværk som hadforbrydelse
Fra og med 2020 stilles der i offerundersøgelserne spørgsmål til, i hvilket omfang hærværket, som offeret har været udsat for, kan opfattes som en hadforbrydelse, dvs. en forbrydelse motiveret af had over for en gruppe af personer, som offeret tilhører eller antages at tilhøre. Der er således spurgt, i hvilket omfang hærværket – efter offerets egen opfattelse – skyldes racisme, offerets (formodede) seksuelle orientering, kønsidentitet eller religiøse overbevisning.
Der kan være andre former for hadforbrydelser, eksempelvis politisk motiveret hærværk eller på baggrund af handicap, men disse former er der ikke spurgt til i offerundersøgelserne.

Af dem, der har været udsat for hærværk, angiver fem pct., at det helt sikkert har været på baggrund af en eller flere af de nævnte former for hadforbrydelser. Ud over dem, der angiver, at de helt sikket har være udsat for en hærværk som en hadforbrydelse, angiver syv pct., at de måske har været udsat for hærværk, hvor motivet har været racisme, religion, kønsidentitet eller seksuel orientering. Det bemærkes, at der er tale om et meget spinkelt datagrundlag, hvorfor resultaterne er behæftet med stor usikkerhed, og der er derfor ikke udført yderligere analyser.

* * *
[Side 77-80]
5.5 Ã…rsager til vold
Siden 2008 har offerundersøgelsen inkluderet spørgsmål vedrørende de mulige årsager til volden. Spørgsmålene belyser ofrets opfattelse af, hvad den oplevede vold skyldtes.

Et af spørgsmålene angår ofrets opfattelse af hovedårsagen til, at vedkommende blev udsat for vold. Knap hvert fjerde offer mente, at den væsentligste årsag var, at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol, jf. tabel 5.5. En væsentlig del – 44 pct. – af dem, der angav denne årsag til volden, havde været udsat for vold på deres arbejdsplads eller uddannelsessted. En anden hyppig angiven årsag var uenighed eller skænderi, der udviklede sig til vold, idet 17 pct. af ofrene oplyste, at dette var årsagen. Der er ikke markante forskelle mellem årene i angivelse af årsagen til volden.

Tabel 5.5.
Ofrets opfattelse af årsagen (den væsentligste) til den vold vedkommende har været udsat for, 2008-2020, pct.
  Andel
Uenighed, skænderi der udviklede sig 17 %
Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre 8 %
Misundelse 2 %
Jalousi 5 %
Røveri (ville have noget jeg havde) 7 %
Seksuelt motiveret 3 %
Regulært overfald der ikke havde noget med mig at gøre 7 %
Skulle vise sig 7 %
Den eller de følte nok, det var mig, der startede 1 %
Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende 3 %
Gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol 23 %
Andet 14 %
Ved ikke 3 %
I alt 100 %
Mænd og kvinder angiver temmelig forskellige grunde til, at de er blevet udsat for vold. Kvindelige ofre er således langt mere tilbøjelige end mandlige til at anføre, at volden var seksuelt motiveret, skyldtes jalousi, eller at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol. Mænd er væsentligt mere tilbøjelige til at mene, at volden skyldtes hævn eller vrede, at gerningspersonen havde opfattet ham som provokerende, at personen skulle vise sig, at
gerningspersonen ville have noget, offeret havde (røveri), eller at der var tale om et regulært overfald, som ikke havde noget med ofret at gøre. Disse afvigelser er alle statistisk signifikante. Mænd og kvinder er omtrent lige tilbøjelige til at mene, at volden mod dem skyldtes enten uenigheder/skænderier, misundelse eller andet.


5.5.1. Vold som hadforbrydelse
Der er i voldofferundersøgelserne siden 2008 forsøgt belyst, i hvilket omfang volden kan betegnes som en hadforbrydelse, dvs. en forbrydelse, der er motiveret af had over for den gruppe, som ofret tilhører eller antages at tilhøre. Der er sÃ¥ledes spurgt om, i hvilket omfang volden – efter ofrets opfattelse – er motiveret af enten racisme eller ofrets (formodede) seksuelle orientering. Fra og med 2019 er der ogsÃ¥ spurgt om, i hvilket omfang volden – efter ofrets opfattelse – er motiveret af ofrets (formodede) kønsidentitet.[36] Og fra og med 2020 er der yderligere spurgt om, i hvilket omfang – der efter offerets opfattelse – er tale om vold, der er motiveret af offerets (formodede) religiøse overbevisning. Der kan være andre former for hadforbrydelse, eksempelvis politisk eller religiøst motiveret vold, men disse er der ikke spurgt til i denne offerundersøgelse.

[36] Kønsidentitet og seksuel orientering analyseres samlet, da datagrundlaget for alene kønsidentitet som motiv endnu er for spinkelt, samt idet spørgsmålsformuleringerne er delvis overlappende for de to motiver.

I 2020 angav 21 pct. af voldsofrene, at voldshændelsen helt sikkert var en hadforbrydelse, der var motiveret af en eller flere af de ovenfornævnte former for (formodede) gruppetilhørsforhold, hvilket svarer til et estimeret antal på mellem 8.300 og 15.100 personer. Ud over de, som har angivet, at der helt sikkert var tale om en eller flere former for hadforbrydelse, har 14 pct. angivet, at der måske var tale om en eller flere af de fire former. Det skal bemærkes, at der er tale om et relativt spinkelt datagrundlag, og resultaterne derfor er behæftet med betydelig usikkerhed.

Tabel 5.6.
Voldsofre fordelt efter ofrenes opfattelse af, om voldshændelsen var en hadforbrydelse, 2020, andel og estimeret antal.
  Andel ofre Estimeret
antal ofre
95 % – sikkerhedsinterval
Ja, helt sikkert 21 % 11.900 (14,7-26,9)
(8.300-15.100)
Ja, måske 14 % 7.800 (8,4-18,7)
(4.700-10.500)
Nej 66 % 36.700 (58.5-72.7)
(33,000-41,000)
I alt 100 % 56.400 100 %
[…]
Voldsforbrydelser, der menes at være motiveret af offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet, er sjældnere end dem, der skyldes racisme. I perioden 2008-2020 angiver fire pct. af voldsofrene, at voldhændelsen helt sikkert var motiveret af offerets (formodede) seksuelle orientering eller kønsidentitet. Dette svarer til, at mellem 1.900 og 2.900 personer mellem 16 og 74 år årligt udsættes for vold grundet seksuel orientering eller kønsidentitet. Samme andel angiver, at volden måske var motiveret af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, nemlig fire pct. Også her er der tale om et spinkelt datagrundlag, som er behæftet med betydelig usikkerhed. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem andel kvinder og mænd, der mener, at voldsepisoden helt sikkert var motiveret af offerets seksuelle orientering.

[…]
Anmeldelsestilbøjeligheden for ofre for hadforbrydelser er ikke hverken lavere eller højere end for øvrige voldsofre.[38] 34 pct. af ofre for vold motiveret af offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet har selv anmeldt volden, mens tilsvarende gælder for 36 pct.blandt voldsofre generelt i den samme periode (2008-2020). […]

[38] Ved denne beregning af anmeldelsestilbøjelighed for ofre for hadforbrydelser er alene inkluderet personer, der har svaret ’ja, helt sikkert’ til spørgsmålet om, hvorvidt de oplevede, at volden var motiveret af racisme eller deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Desuden omfatter beregningen alene tilfælde, hvor offeret selv har anmeldt, og ikke tilfælde, hvor hændelsen er kommet til politiets kendskab på anden vis.

* * *

[Side 127]
Tabel 7.2
Ofre for kriminalitet begået på internettet, eksklusive forsøg, 2020, fordelt efter type af kriminalitet.
  Andel 95 % sikker-
hedsinterval
Estimeret
antal ofre
95 % – sikkerheds-
interval
[…]        
Hadefulde ytringer 0,5 % (0,4 % – 0,6 %) 21.100 (16.000 – 26.000)

* * *
[Side 142]
7.4.3 Hadefulde ytringer på internettet
Godt én ud af ti af dem, der i 2020 svarer, at de har været udsat for kriminalitet begået på internettet, har været udsat for hadefulde ytringer. Der spørges til hadefulde ytringer, som angår racisme, diskrimination i forhold seksuel orientering eller kønsidentitet samt diskrimination i forhold til religion. Den umiddelbart mest udbredte type af hadefulde ytringer er racistiske ytringer, dernæst diskriminerende ytringer om seksuel orientering eller kønsidentitet, mens diskriminerende ytringer om religion udgør den mindste kategori.

Ud af den samlede gruppe af ofre for kriminalitet begået på internettet er det nogenlunde samme andel blandt mænd og kvinder, der angiver at have været udsat hadefulde ytringer på internettet. Blandt ofre for kriminalitet begået på internettet er de 40-74-årige statistisk signifikant sjældnere udsat for hadefulde ytringer på internettet end de yngre aldersgrupper.

* * *

[Side 165]
11 Spørgeskema
Her vises alene to af de mange spørgsmål og svarmulighederne dertil.
Spørgsmål Svarkategorier
[Side 152]
Vold
[Side 169]
 
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering?
Hermed menes, at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel eller transseksuel eller fordi gerningsmanden tror, at man er det
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din kønsidentitet?
Hermed menes, at man udsættes, fordi man fx er transkønnet, transvestit eller LGBTI-person i øvrigt, eller fordi gerningsmanden tror, at man er det
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej
[Side 171]
Hærværk
 
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering?
Hermed menes, at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel eller transseksuel eller fordi gerningsmanden tror, at man er det
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din kønsidentitet?
Hermed menes, at man udsættes, fordi man fx er transkønnet, transvestit eller LGBTI-person i øvrigt, eller fordi gerningsmanden tror, at man er det
1 Ja, helt sikkert
2 Ja, måske
3 Nej
[Side 182]
Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for:
Hadefulde ytringer på internettet som indeholdt trusler eller var nedværdigende?
1 Nej
2 Ja, og det skyldtes racisme (at man udsættes fordi man har en bestemt etnisk baggrund)
3 Ja, og det skyldtes seksuel orientering (at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel eller transseksuel)
4 Ja, og det skyldtes kønsidentitet (at man udsættes for man er transkønnet, transvestit eller LGBTI-person i øvrigt)
5 Ja, og det skyldtes religion (at man udsættes på grund af ens religiøse tilhørsforholde eller tro)
6 Ja, og det skyldtes andet

* * *
Rapporten i sin helhed hos Justitsministeriet i pdf-format.