Offerundersøgelserne 2005-2021. 27. januar 2023. – Vidensbanken om kønsidentitet

Vist 40 gange.

Titel	Offerundersøgelserne 2005-2021
Udfærdiget af	Maria Libak Pedersen, Mikkel Møller Okholm og Flemming Balvig
Udgivet af	Justitsministeriet, Københavns Universitet, Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitiet
Udgivet	27. januar 2023
Sprog	Dansk
Antal sider	228
ISBN-13	978-87-93469-99-0

Af rapporten kan det ikke udledes henholdsvis, hvor mange homoseksuelle og hvor mange transpersoner undersøgelsen vedrører, men kun hvor mange af disse to persongrupper undersøgelsen samlet vedrører.
Tina Thranesen.

* * *
Herunder gengives de dele af rapporten, som i rapporten betegnes som "hadforbrydelse", "hadefulde ytringer“, “seksuel orientering“, "kønsidentitet", “homofobi“, “transfobi” “homoseksuel“, “transperson", “transseksuel” og LGBTI-person.

* * *
[Side 2]
1. Resumé.
Denne rapport omhandler resultaterne af landsdækkende offerundersøgelser af danskernes udsathed for kriminalitet. De første landsdækkende offerundersøgelser blev gennemført i begyndelsen af 1970-erne, og siden 2005 er der årligt gennemført repræsentative undersøgelser af 16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold og trusler om vold. Sidenhen er de årlige offerundersøgelser suppleret med spørgsmål om udsathed for voldtægt (tidligere ’tvangssamleje’), øvrige seksuelle krænkelser, kriminalitet begået på internettet og psykisk vold. Foruden danskernes udsathed for kriminalitet belyser de årlige offerundersøgelser danskernes anmeldelsestilbøjelighed samt bekymring for kriminalitet.

* * *
[Side 5 m.f.]
Under afsnittet “Hadforbrydelse” anførtes:
I 2020-2021 oplyste 0,6 pct. af de adspurgte, at de inden for det seneste år har været udsat for hærværk, vold og/eller hadefulde ytringer på internettet, der ifølge offeret skyldes racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet (at man udsættes, fordi man f.eks. er homoseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt) og/eller offerets religiøse overbevisning. Dette svarer til, at 20.000-31.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for de nævnte hadforbrydelser. Det estimerede antal udsatte er baseret på få observationer og derfor forbundet med meget stor usikkerhed.
Af det samlede antal ofre for hærværk oplyser 7 pct., at hærværket helt sikkert skyldes racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet eller offerets religiøse overbevisning. Det samme gælder hvert femte offer for vold.

* * *
[Side 12.]
1. Indledning.
[I andet afsnit.]
Som noget nyt indeholder rapporten også et selvstændigt kapitel om vold og seksualforbrydelser begået af en nuværende eller tidligere partner og et kapitel om hadforbrydelse.

* * *
[Side 19]
Tabel 1.4 Årlige ændringer/tilføjelser angående kriminalitetens art i offerundersøgelsen
I tabellen fremgår bl.a. følgende:
Vold som hadforbrydelse på baggrund af racisme, offerets seksuelle orientering tilføjet i 2008.
Vold som hadforbrydelse på baggrund af offerets kønsidentitet tilføjet i 2019.
Vold som hadforbrydelse på baggrund af offerets religion tilføjet i 2020
Hærværk som hadforbrydelse på baggrund af racisme, offerets seksuelle orientering, kønsidentitet samt religion tilføjet i 2020.
Hadefulde ytringer på internettet tilføjet i 2020.

* * *
[Side 160]
11. Hadforbrydelse
Dette kapitel omhandler hadforbrydelse, dvs. forbrydelser motiveret af had over for en gruppe af personer, som offeret tilhører eller antages at tilhøre.

I perioden 2020-2021 har 0,6 pct. af respondenterne svaret, at de inden for det seneste år har været udsat for hærværk, vold og/eller hadefulde ytringer, der ifølge offeret skyldes racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet (at man udsættes, fordi man f.eks. er homoseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt) og/eller religiøse overbevisning. Dette svarer til, at 20.000-31.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for de nævnte hadforbrydelser. Det skal understreges, at udregningen er baseret på besvarelser fra 55 respondenter, og at estimatet derfor er behæftet med meget stor usikkerhed.

Langt de fleste af ofrene for hadforbrydelser har kun være udsat for én af de nævnte typer. Det er oftest hærværk, dernæst vold og hadefulde ytringer. I det følgende gives så vidt muligt en beskrivelse af de enkelte typer af hadforbrydelser. I afsnittet om hadefulde ytringer indgår oplysninger om tilfælde, hvor respondenterne har svaret, at de har været udsat for hadefulde ytringer, der skyldes andet end racisme, offerets (formodede) seksuelle orientering eller kønsidentitet eller religiøse overbevisning. Det kan dreje sig om offerets politiske overbevisning, offerets beskæftigelse eller en specifik hændelse m.m.

[Side 160]
11.1 Hærværk som hadforbrydelse
Fra og med 2020 er ofrene for hærværk blevet spurgt, i hvilket omfang hærværket – efter offerets egen opfattelse – skyldes racisme, offerets (formodede) seksuelle orientering, kønsidentitet eller religiøse overbevisning. Der kan være andre former for hadforbrydelser, eksempelvis politisk motiveret hærværk eller hærværk på baggrund af handicap, men disse former er der ikke spurgt til i offerundersøgelserne.

Af de personer, der i 2020-2021 oplyser at have været udsat for hærværk, angiver 7 pct., at hærværket – efter offerets egen opfattelse – helt sikkert skyldes racisme, offerets (formodede) seksuelle orientering, kønsidentitet eller religiøse overbevisning. Yderligere 10 pct. af ofrene angiver, at hærværket måske skyldes noget af det nævnte.

Racisme er den hyppigst nævnte årsag til hærværk som hadforbrydelse. Derefter kommer religion og til sidst seksuelle orientering eller kønsidentitet.

Da analyserne er baseret på et meget spinkelt datagrundlag, er resultaterne behæftet med stor usikkerhed, og der er derfor ikke udført yderligere analyser.

* * *
[Side 161-162]
11.2 Vold som hadforbrydelse
Fra og med 2008 er ofrene for vold blevet spurgt, i hvilket omfang volden – efter offerets opfattelse – er motiveret af enten racisme eller offerets (formodede) seksuelle orientering. I 2019 blev spørgsmålet udvidet til også at omfatte vold motiveret af offerets (formodede) kønsidentitet (at man udsættes fordi man f.eks. er transperson eller LGBTI-person i øvrigt), og i 2020 blev spørgsmålet igen udvidet til også at omfatte vold motiveret af offerets (formodede) religiøse overbevisning. Der kan være andre former for hadforbrydelse, eksempelvis politisk motiveret vold, men disse former er der ikke spurgt til.

I perioden 2020-2021 oplyser en femtedel af ofrene for vold, at voldsepisoden – efter offerets egen opfattelse – helt sikkert skyldes racisme, offerets (formodede) seksuelle orientering, kønsidentitet eller religiøse overbevisning. Dette svarer til, at 8.000-12.700 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for hadmotiveret vold af en eller flere af de nævnte årsager. Herudover oplyser yderligere 17 pct. af ofrene for vold, at volden måske var hadmotiveret, hvilket svarer til 6.900-11.400 personer i alderen 16-74 år. Det bemærkes, at beregningerne er baseret på et spinkelt datagrundlag, og at estimaterne derfor er forbundet med betydelig usikkerhed. Det samme gælder resultaterne af de følgende analyser.

Voldsforbrydelser, der efter offerets opfattelser er motiveret af offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet (at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt), er sjældnere end dem, der skyldes racisme. I perioden 2008-2021 angiver 4 pct. af voldsofrene, at voldsepisoden helt sikkert var motiveret af offerets (formodede) seksuelle orientering eller kønsidentitet. Dette svarer til, at 2.000-3.000 personer i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for vold grundet seksuelle orientering eller kønsidentitet. Samme andel angiver, at volden måske var motiveret af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, nemlig 4 pct. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem andelen af kvinder og mænd, der oplyser, at voldsepisoden helt sikkert var motiveret af offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet.

Anmeldelsestilbøjeligheden for ofre for hadmotiveret vold synes hverken lavere eller højere end for øvrige voldsofre.[70] I perioden 2008-2021 er det for vold motiveret af henholdsvis racisme og offerets (formodede) seksuelle orientering eller kønsidentitet omtrent en tredjedel af ofrene, der selv har anmeldt hændelsen til politiet.

Note 70. Beregningen inkluderer alene personer, der har svaret ‘ja, helt sikkert’ til spørgsmålet om, hvorvidt de oplevede, at volden var motiveret af racisme eller deres (formodede) seksuelle orientering eller kønsidentitet. Desuden omfatter beregningen alene tilfælde, hvor offeret selv har anmeldt volden til politiet, og ikke tilfælde, hvor hændelsen er kommet til politiets kendskab på anden vis.

Side 162
11.3 Hadefulde ytringer på internettet
Fra og med 2020 er respondenterne i offerundersøgelsen blevet spurgt, om de inden for det seneste år har været udsat for hadefulde ytringer på internettet, som indeholdt trusler eller var nedværdigende, og i bekræftende fald om motivet var racisme, offerets (formodede) seksuelle orientering eller kønsidentitet (at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt), religiøs overbevisning og/eller ‘andet’.

I 2020-2021 oplyser 0,5 pct. af respondenterne at de har oplevet at blive udsat for hadefulde ytringer på internettet inden for det seneste år. Dette svarer til, at 18.200-25.700 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt udsættes for hadefulde ytringer på internettet. Knap trefjerdedele af disse ofre nævner, at motivet var et andet end racisme, offerets (formodede) seksuelle orientering eller kønsidentitet eller religiøs overbevisning. Af ‘andre’ motiver nævnes køn, politisk overbevisning, beskæftigelse samt specifikke hændelser og lignende. Det næsthyppigste motiv er – efter offerets egen opfattelse – racisme efterfulgt af seksuelle orientering eller kønsidentitet og derefter religiøs overbevisning.
Der er en ligelig kønsfordeling blandt ofre for hadefulde ytringer på internettet. Med hensyn til alder er andelen af udsatte blandt de 40-74-årige signifikant mindre end blandt personer i de yngre aldersgrupper.

* * *
[Side 179]
14 Spørgeskema
Her vises alene tre af de mange spørgsmål og svarmulighederne dertil.

Spørgsmål	Svarkategorier
[Side 183] Vold
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering? Hermed menes, at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel eller transseksuel eller fordi gerningsmanden tror, at man er det	1 Ja, helt sikkert 2 Ja, måske 3 Nej
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din kønsidentitet? Hermed menes, at man udsættes, fordi man fx er transkønnet, transvestit eller LGBTI-person i øvrigt, eller fordi gerningsmanden tror, at man er det	1 Ja, helt sikkert 2 Ja, måske 3 Nej
[Side 171] Hærværk
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering? Hermed menes, at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel eller transseksuel eller fordi gerningsmanden tror, at man er det	1 Ja, helt sikkert 2 Ja, måske 3 Nej
Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din kønsidentitet? Hermed menes, at man udsættes, fordi man fx er transkønnet, transvestit eller LGBTI-person i øvrigt, eller fordi gerningsmanden tror, at man er det	1 Ja, helt sikkert 2 Ja, måske 3 Nej
[Side 197] Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for: Hadefulde ytringer på internettet som indeholdt trusler eller var nedværdigende?	1 Nej 2 Ja, og det skyldtes racisme (at man udsættes fordi man har en bestemt etnisk baggrund) 3 Ja, og det skyldtes seksuel orientering (at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel eller transseksuel) 4 Ja, og det skyldtes kønsidentitet (at man udsættes for man er transkønnet, transvestit eller LGBTI-person i øvrigt) 5 Ja, og det skyldtes religion (at man udsættes på grund af ens religiøse tilhørsforholde eller tro) 6 Ja, og det skyldtes andet

* * *
Offerundersøgelserne 2005-2021 udgivet den 27. januar 2023 i sin helhed hos Justitsministeriet i pdf-format.