Vist 88 gange.
| Titel | Only adults? Good practices in legal gender recognition for youth. A report on the current State of Laws and NGO advocacy in eight Countries in Europe, with a focus on rights of young People. |
| Sprog | Engelsk |
| Udgivet af | IGLYO |
| Udgivet | 19. november 2019 |
| Antal sider | 65 |
Generelt viser rapporten, at Norge, Malta og Belgien har de mest transvenlige love.
I rapporten sammenlignes disse tre lande med forholdene i Danmark, Frankrig, Irland, Portugal og Storbritannien.
LGBT komiteen v/Søren Laursen har bidraget med informationerne fra Danmark.
* * *
Rapportens forord
I de seneste årtier har vi set glædelige fremskridt for LGBTQI+ rettigheder overalt i Europa og rundt om i verden. Sådanne fremskridt er hårdt tilkæmpet og må ikke tages for givet, for der findes stadig uligheder.
Især er det en lang vej at gå for at fremme rettigheder for og beskyttelse af transpersoner. Et lille, men voksende antal lande har vedtaget love, der giver transpersoner lov til at få deres kønsidentitet lovligt anerkendt gennem selvbestemmelse snarere end via medicinsk diagnose eller retsafgørelse. Vi har dog set mindre fremskridt for transunge. De fleste love om selvbestemmelse gælder ikke for personer under 18 år eller stiller krav, der markant begrænser de unges adgang til disse vigtige juridiske processer.
Barrierer for at fÃ¥ deres køn lovligt anerkendt kan intensivere den diskrimination og chikane, som unge mennesker stÃ¥r overfor – især i skoler. En undersøgelse fra Stonewall i England i 2017 fandt, at mere end fire ud af fem transunge var selvskadet. Ni ud af ti transunge havde tænkt pÃ¥ at tage deres eget liv, og fire ud af ti havde forsøgt at gøre det. Det er uacceptable tal. Kønsidentitet er en integreret del af en selv og bør ikke føre til misbrug eller motivere til selvskade.
Vi bifalder IGLYO og Dentons arbejde med at lede denne forskning, og vi er glade for at have støttet projektet gennem TrustLaw, Thomson Reuters Funds globale juridiske pro bono-netværk.
Rapporten ser pÃ¥ love, der regulerer kønsanerkendelse i hele Europa med fokus pÃ¥ unges rettigheder og deres oplevelser i Norge, Malta, Belgien, Danmark, Frankrig, Irland, Portugal og Storbritannien. Erfarne NGO‘er bidrog ogsÃ¥ med deres indsigt i bevægelsesopbygning og gav vigtige rÃ¥d til den ofte svære vej til meningsfuld forandring.
Vi hÃ¥ber, at denne rapport vil være et gavnligt værktøj for aktivister og NGO‘er, der arbejder for at fremme transunges rettigheder overalt i Europa og i resten af verden.
Glen Tarman
Director of TrustLaw
Thomson Reuters Foundation
| INTRODUCTION | 7 | |||
| KEY FINDINGS | 10 | |||
| (A) | HOW TO USE THIS REPORT | 11 | ||
| (B) | GOOD PRACTICES FROM INTERNATIONAL LAW | 11 | ||
| (C) | GOOD PRACTICES IN NATIONAL LEGAL FRAMEWORKS | 16 | ||
| (D) | GOOD PRACTICES FOR NGO ADVOCACY | 18 | ||
| (E) | NOTE ON METHODOLOGY | 21 | ||
| COUNTRY ANALYSIS: LEGAL FRAMEWORKS | 23 | |||
| (A) | GOOD PRACTICE COUNTRIES | 24 | ||
| * | Norway | 24 | ||
| * | Malta | 25 | ||
| * | Belgium | 29 | ||
| (B) | COMPARATOR COUNTRIES | 30 | ||
| * | Denmark | 30 | ||
| * | France | 31 | ||
| * | Ireland | 33 | ||
| * | Portugal | 35 | ||
| * | United Kingdom | 37 | ||
| COUNTRY ANALYSIS: ADVOCACY INSIGHTS | 39 | |||
| (A) | GOOD PRACTICE COUNTRIES | 40 | ||
| * | Norway | 40 | ||
| * | Malta | 42 | ||
| * | Belgium | 46 | ||
| (B) | COMPARATOR COUNTRIES | 49 | ||
| * | Denmark | 49 | ||
| * | France | 52 | ||
| * | Ireland | 54 | ||
| * | Portugal | 57 | ||
| * | United Kingdom | 61 | ||
| CONCLUSION | 63 | |||
Rapportens konklusion
Både love og holdninger til lovlig kønsanerkendelse har ændret sig hurtigt i de sidste 20 år og fortsætter med at gøre det, men der er stadig en lang vej at gå.
I denne rapport forsøgte vi at undersøge god praksis med hensyn til lovgivning, fortalervirksomhed og kulturelle og politiske klimaer i forskellige europæiske lande med særlig fokus på mindreårige.
Vi har fundet, at de lande, der har de mest fremskridtsvenlige modeller, måske har vedtaget dem, fordi deres tidligere system indeholdt menneskerettighedsforhold. F.eks. var det i Belgien og Norge tidligere nødvendigt at gennemgå sterilisering, før der kunne ansøges om lovlig kønsanerkendelse, og på Malta var det tidligere nødvendigt for gifte mennesker at skilles, før de ansøgte. Det viser, at en del af incitamentet til forandring kan komme fra offentlig opfattelse af et behov for at rette op på uretfærdigheder. Menneskerettighedsargumenter er blevet brugt med stor succes såvel direkte i kampagner mod politikere og ved brug af virkelige historier om dem, der blev berørt.
Overraskende bemærkede mange aktivister, at de havde til hensigt at undgå for voldsom omtale eller pressedækning af frygt for at tiltrække den forkerte type opmærksomhed og tilskynde til hadforbrydelser. Vi har tydeligst set det i Storbritannien, hvor dialogen om foreslåede ændringer har været overvældende negativ, og hadforbrydelser mod transpersoner dramatisk er steget i de sidste få år.
Da vi interviewede aktivister fra lande med god praksis, var der alligevel håb om, at der med det rette miljø og de rigtige teknikker kunne opnås forbedringer.
Mange aktivister i lande med god praksis mener stadig, at der er mere at gøre, og der er mange lande som Irland, hvor ændringer forhåbentlig kommer. På trods af stigningen i højreorienterede grupper og stigningen i hadforbrydelser over for transpersoner i Storbritannien, viser denne rapport, at der generelt og samlet set er ændrede holdninger til og øget opmærksomhed om transrettigheder.
Med hensyn til fremskridt for mindreårige ser det ud til, at der generelt kun har været lidt fokus på dette undtagen i lande som Irland, hvor der er aktive planer for at forbedre de eksisterende lovgivninger om kønsanerkendelse. En del af grunden til dette kan være, at mange lande, som Irland, var nødt til i første omgang at fokusere på at få vedtaget love, og derefter søge at udvide adgangen for mindreårige, som er et politisk svært område. I betragtning af den generelle mangel på opmærksomhed og den nyskabende karakter af nogle af lovgivningerne, synes fokus at have været på at få nogle grundlæggende love på plads, selvom disse ikke var perfekte, hvilket giver samfundet mulighed for at vænne sig til dem og derefter presse på for mere fremskridtsvenlige reformer senere. Der er logik i denne metode, da det er vigtigt at beskytte transpersoner generelt og sikre, at flertallet får adgang til lovlig kønsanerkendelse. Der er imidlertid ingen tvivl om, at aktivister i fremtiden vil forsøge at lægge pres på politikerne for at åbne adgang for mindreårige, som det allerede ses i nogle lande.
Ved at bruge gode opnåede resultater som eksempler håbes det, at læsere af denne rapport får beføjelse til at føre kampagner for bedre anerkendelse og beskyttelse af transpersoner, herunder mindreårige, både i Europa og længere væk.
* * *
Der tages forbehold for oversættelsen af forordet og rapportens konklusion til dansk. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelske tekst i rapporten.
Tina Thranesen.