Personnummerets/CPR-nummerets indførelse i Danmark.

Vist 44 gange.

Artikel den 3. april 2023 af Tina Thranesen.

Den 10. juni 1968 blev personnummeret/CPR-nummeret en kendsgerning i Danmark.
Personnummeret/CPR-nummeret har stor betydning for mange transpersoner, da det sidste tal viser personens køn.

Herunder følger en beskrivelse om dets tilblivelse.

CPR er en forkortelse for Det Centrale Personregister.
Alle personer, der folkeregistreres i Danmark, får et personnummer.
Nyfødte får deres personnummer umiddelbart efter fødslen. Udlændinge, der tager fast ophold i Danmark får deres personnummer, når de tilmelder sig et af landets folkeregistre.

Personnummerets opbygning.
Personnummeret/CPR-nummeret er et ticifret personligt identifikationsnummer, hvor de første seks angiver en fødselsdato og de sidste fire er et løbenummer.
Personnummeret kan skrives med eller uden bindestreg efter de første seks cifre.
Mere nøjagtigt beskrivelse:
1. og 2. position angiver personens fødselsdag.
3. og 4. position angiver personens fødselsmåned.
5. og 6. position angiver personens fødselsår, uden århundrede.
7. til 10. position er et løbenummer.
Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver i hvilket århundrede personen er født.
10. position (det sidste tal) angiver personens køn. Hvis tallet er lige, er det en kvinde, og hvis tallet er ulige, er det en mand.
CPR-kontoret om personnummerets opbygning.

Personnummeret blev en kendsgerning i Danmark den 29. maj 1968, da Folketinget vedtog “L 61. Forslag til lov om folkeregistrering”. Det vedtagne lovforslag trådte i kraft den 10. juni 1968 som “Lov nr. 239 af om folkeregistrering”.

I løbet af oktober måned 1968 udsendte “Sekretariatet for personregistrering” personnummerbeviser i form af et lille kort til befolkningen.
Personnummerbeviset ophørte med at eksistere i oktober 1991, da det fandtes tilstrækkeligt med sygesikringsbeviset, som jo var påført personnummeret. Sygesikringsbeviset ændrede senere navn til sundhedsbevis.
I stedet for et personnummerbevis fik personer, der fik tildelt et personnummer tilsendt en udskrift i A5-format fra CPR-kontoret med deres personnummer og de om dem registrerede oplysninger.
I august 1995 blev betegnelsen “personnummerbevis” ændret til “Meddelelse om personnummer”.
“Sekretariatet for personregistrering” ændrede senere navn til CPR-kontoret.
I Grønland blev personnummeret indført den 1. juli i 1972.
Færøerne har deres eget personnummer system. Deres personnumre betegnes P-nummer. Færinger, der flytter til Danmark – også kortvarigt f.eks. for at studere – får tildelt et dansk personnummer.

Forud var gået en lang proces.

14. marts 1924. Lov nr. 54 om folkeregistre.
Lov nr. 54 om folkeregistre hos Vidensbanken om kønsidentitet.

18. april 1963. Betænkning nr. 329/1963. Om folkeregistrenes medvirken ved indførelse af elektronisk databehandling i den offentlige forvaltning m.v.
Afgivet af det af indenrigsministeriet den 22. februar 1961 nedsatte udvalg.
Indledning.
Ved skrivelse af 22. februar 1961 nedsatte indenrigsministeriet et udvalg til i forbindelse med indførelse af elektronisk databehandling i den offentlige forvaltning at overveje omfanget og formen for de kommunale folkeregistre – herunder hulkortcentralernes – deltagelse heri. Udvalget skulle endvidere overveje, i hvilket omfang databehandlede oplysninger fra folkeregistrene ville kunne anvendes af andre administrationsgrene, herunder hvorvidt indførelse af fast løbenummer for hver indbygger, “kontonummer”, kan tilrådes.
[…]
Med nærværende betænkning afgives forslag om de grundlæggende foranstaltninger, som vil være nødvendige for generelt at skabe forudsætning for udnyttelsen af den nye teknik i den offentlige personregistrering med folkeregistrenes medvirken. Udvalgets hovedforslag er derfor,

at der oprettes et centralt EDB-personregister, der kan bistå ved ajourføringen af en lang række offentlige personregistre,
at der indføres et centralt personnummersystem, således at hver borger fra fødslen har sit eget nummer, og
at der indføres et standardiseret meddelelsessystem.

Betænkning nr. 329/1963 hos Vidensbanken om kønsidentitet.

November 1964. For ikke at vente på, at finansloven for det kommende år blev vedtaget, søgte Indenrigsministeriet i november 1964 om Finansudvalgets tilslutning til at oprette et sekretariat for personregistrering samt et personregistreringsråd. Sekretariatet, skønnedes at ville medføre driftsudgifter på 250.000 kr., de nødvendige undersøgelser ville beløbe sig til ca. 1 million kr., og vedligeholdelsen og udnyttelsen af systemet ville medføre årlige udgifter, som blev anslået til 3. million kr. Hvorledes staten og kommunerne skulle fordele disse vedligeholdelsesudgifter, var der endnu ikke taget stilling til.
16. december 1964. Finansudvalget bortset fra Venstre og Det konservative Folkepartis medlemmer tiltrådte forslaget. Etableringen af CPR skulle være tilendebragt i rimelig tid inden kildeskattesystemet blev startet den 1. januar 1970.

1. februar 1965. “Sekretariatet for Personregistrering” blev oprettet med opgaven at forestå planlægningen og etableringen af CPR på grundlag af “Betænkning nr. 329/1963”.

28. marts 1967. Cirkulære I nr, 40 om folkeregistrenes medvirken ved oprettelse af det centrale personregister (CPR).
I cirkulæret fremgår, at grundlaget for CPR’s dataindhold vil blive folkeregistrenes oplysninger om de tilmeldte personer, og til brug ved oprettelsen af CPR vil det derfor påhvile kommunerne at stille de nødvendige folkeregisteroplysninger til rådighed i en for elektronisk databehandling (EDB) passende form, d. v. s. i form af hulkort (el. magnetbånd).
Cirkulære I nr, 40 hos Vidensbanken om kænsidentitet.

28. november 1967. L 50. Forslag til lov om folkeregistrering.
L 50. Samling 1967-68 (1. samling).
Fremsat af indenrigsminister Hans Hækkerup S).
Resumé.
Lovforslaget fremsattes til afløsning af lov nr. 57 af 14. marts 1924 om folkeregistre.
Med lovforslaget tilsigtedes dels foretaget en revision af folkeregisterloven med henblik på fjernelse af forældede bestemmelser og dels foretaget en sådan modernisering af loven, at der åbnes mulighed for en rationalisering af folkeregistervæsenet (personregistreringen) i overensstemmelse med den tekniske udvikling (elektronisk databehandling). Endelig er det centrale personregister (CPR), der forventes oprettet i begyndelsen af 1968, og som etableres i meget snævert samarbejde med folkeregistrene, udtrykkelig nævnt i lovforslaget.
Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle ordførerne, omend der blev rejst en del indvendinger imod det. Specielt skal det nævnes, at der fra flere sider blev fremsat ønske om en mere præcis udformning af loven for om muligt i nogen grad at indskrænke bemyndigelserne til ministeren.
Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, nåede ikke at afgive betænkning, inden folketingsvalget blev udskrevet.
Bortfaldt inden der blev afgivet betænkning og dermed inden lovforslaget blev færdigbehandlet, da der blev udskrevet valg, som afholdtes den 23. januar 1968.
Folketingstidende – Journal over lovforslaget.
Folketingstidende – Skriftlig fremsættelse af indenrigsminister Hans Hækkerup (S).
Folketingstidende – Lovforslaget som fremsat.
Folketingstidende – Førstebehandling af lovforslaget.

15. februar 1968. L 61. Forslag til Lov om folkeregistrering.
L 61. Samling 1967-68 (2. samling).
Fremsat af indenrigsminister Poul Sørensen (KF).
Genfremsættelse af “L 50. Forslag til lov om folkeregistrering” af 28. november 1967.
Indenrigsministeren oplyste ved 2. behandling på forespørgsel af ordføreren for venstresocialisterne, at oplysninger fra politiets og militærets efterretningstjeneste ikke vil blive indkodet i CPR.
Afstemning den 29. maj 1968.
Enstemmigt vedtaget med 153 stemmer ved 3. behandlingen den 29. maj 1968.
Lov nr. 54 af 14. marts 1924 om folkeregistre blev dermed ophævet, idet bestemmelser udstedt i medfør af loven forblev i kraft.
Folketingtidende – Fremsættelse af lovforslaget.
Folketingtidende – Om lovforslaget.

Folketingtidende – Tredjebehandling med vedtagelse af lovforslaget.

Folketingtidende – Det vedtagne lovforslag.

Vidensbanken om kønsidentitet med det vedtagne lovforslag – Lov nr. 239 af om folkeregistrering.

10. juni 1968. Lov nr. 239 af om folkeregistrering.
Det vedtagne “L 61. Forslag til Lov om folkeregistrering” trådte i kraft og fik betegnelsen “Lov nr. 239 af om folkeregistrering”. Personnummerets indførelse var en realitet.
Lov nr. 239 af om folkeregistrering hos Vidensbanken om kønsidentitet.
11. marts 1968. Cirkulære II nr. 44 om folkeregistrenes medvirken ved oprettelsen af det centrale personregister (CPR).
Cirkulæret var en fortsættelse af cirkulære I nr. 40 af 28. marts 1967 om kommunernes medvirken ved oprettelse af CPR.
Cirkulære II nr. 44 hos Vidensbanken om kønsidentitet.

Oktober 1968. CPR udsendte personnummerbeviser i form af et lille kort til befolkningen.

Den oprindelige lov – Lov nr. 239 om folkeregistrering – af 10. juni 1968 er siden ændret flere gange.

23. maj 2022. Den nugældende lov: Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister.
LBK nr 702 af 23/05/2022.
LBK nr 702 af 23/05/2022 hos Retsinformation.

* * *
CPR-kontoret.

Artikler hos CPR-kontoret:

April 1991. CPR – Danmarks Folkeregister af direktør, cand. jur. Henrik Nielsen.
Artiklen hos CPR-kontoret.
April 2009. Udviklingen på CPR-området i de seneste 20-25 år frem til 2009 af konsulent, cand.polit Torben Jerlach.
Artiklen hos CPR-kontoret.