Personnummerets/CPR-nummerets indf√łrelse i Danmark.

Vist 31 gange.

Personnummerbevis
Personnummerbevis
Artikel den 3. april 2023 af Tina Thranesen.

Den 10. juni 1968 blev personnummeret/CPR-nummeret en kendsgerning i Danmark.
Personnummeret/CPR-nummeret har stor betydning for mange transpersoner, da det sidste tal viser personens k√łn.

Herunder f√łlger en beskrivelse om dets tilblivelse.

CPR er en forkortelse for Det Centrale Personregister.
Alle personer, der folkeregistreres i Danmark, får et personnummer.
Nyf√łdte f√•r deres personnummer umiddelbart efter f√łdslen. Udl√¶ndinge, der tager fast ophold i Danmark f√•r deres personnummer, n√•r de tilmelder sig et af landets folkeregistre.

Personnummerets opbygning.
Personnummeret/CPR-nummeret er et ticifret personligt identifikationsnummer, hvor de f√łrste seks angiver en f√łdselsdato og de sidste fire er et l√łbenummer.
Personnummeret kan skrives med eller uden bindestreg efter de f√łrste seks cifre.
Mere n√łjagtigt beskrivelse:
1. og 2. position angiver personens f√łdselsdag.
3. og 4. position angiver personens f√łdselsm√•ned.
5. og 6. position angiver personens f√łdsels√•r, uden √•rhundrede.
7. til 10. position er et l√łbenummer.
Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver i hvilket √•rhundrede personen er f√łdt.
10. position (det sidste tal) angiver personens k√łn. Hvis tallet er lige, er det en kvinde, og hvis tallet er ulige, er det en mand.
CPR-kontoret om personnummerets opbygning.

Personnummeret blev en kendsgerning i Danmark den 29. maj 1968, da Folketinget vedtog “L 61. Forslag til lov om folkeregistrering”. Det vedtagne lovforslag tr√•dte i kraft den 10. juni 1968 som “Lov nr. 239 af om folkeregistrering”.

I l√łbet af oktober m√•ned 1968 udsendte “Sekretariatet for personregistrering” personnummerbeviser i form af et lille kort til befolkningen.
Personnummerbeviset oph√łrte med at eksistere i oktober 1991, da det fandtes tilstr√¶kkeligt med sygesikringsbeviset, som jo var p√•f√łrt personnummeret. Sygesikringsbeviset √¶ndrede senere navn til sundhedsbevis.
I stedet for et personnummerbevis fik personer, der fik tildelt et personnummer tilsendt en udskrift i A5-format fra CPR-kontoret med deres personnummer og de om dem registrerede oplysninger.
I august 1995 blev betegnelsen “personnummerbevis” √¶ndret til “Meddelelse om personnummer”.
“Sekretariatet for personregistrering” √¶ndrede senere navn til CPR-kontoret.
I Gr√łnland blev personnummeret indf√łrt den 1. juli i 1972.
F√¶r√łerne har deres eget personnummer system. Deres personnumre betegnes P-nummer. F√¶ringer, der flytter til Danmark – ogs√• kortvarigt f.eks. for at studere – f√•r tildelt et dansk personnummer.

Forud var gået en lang proces.

14. marts 1924. Lov nr. 54 om folkeregistre.
Lov nr. 54 om folkeregistre hos Vidensbanken om k√łnsidentitet.

18. april 1963. Bet√¶nkning nr. 329/1963. Om folkeregistrenes medvirken ved indf√łrelse af elektronisk databehandling i den offentlige forvaltning m.v.
Afgivet af det af indenrigsministeriet den 22. februar 1961 nedsatte udvalg.
Indledning.
Ved skrivelse af 22. februar 1961 nedsatte indenrigsministeriet et udvalg til i forbindelse med indf√łrelse af elektronisk databehandling i den offentlige forvaltning at overveje omfanget og formen for de kommunale folkeregistre – herunder hulkortcentralernes – deltagelse heri. Udvalget skulle endvidere overveje, i hvilket omfang databehandlede oplysninger fra folkeregistrene ville kunne anvendes af andre administrationsgrene, herunder hvorvidt indf√łrelse af fast l√łbenummer for hver indbygger, “kontonummer”, kan tilr√•des.
[…]
Med n√¶rv√¶rende bet√¶nkning afgives forslag om de grundl√¶ggende foranstaltninger, som vil v√¶re n√łdvendige for generelt at skabe foruds√¶tning for udnyttelsen af den nye teknik i den offentlige personregistrering med folkeregistrenes medvirken. Udvalgets hovedforslag er derfor,
  • at der oprettes et centralt EDB-personregister, der kan bist√• ved ajourf√łringen af en lang r√¶kke offentlige personregistre,
  • at der indf√łres et centralt personnummersystem, s√•ledes at hver borger fra f√łdslen har sit eget nummer, og
  • at der indf√łres et standardiseret meddelelsessystem.

Bet√¶nkning nr. 329/1963 hos Vidensbanken om kønsidentitet.

November 1964. For ikke at vente p√•, at finansloven for det kommende √•r blev vedtaget, s√łgte Indenrigsministeriet i november 1964 om Finansudvalgets tilslutning til at oprette et sekretariat for personregistrering samt et personregistreringsr√•d. Sekretariatet, sk√łnnedes at ville medf√łre driftsudgifter p√• 250.000 kr., de n√łdvendige unders√łgelser ville bel√łbe sig til ca. 1 million kr., og vedligeholdelsen og udnyttelsen af systemet ville medf√łre √•rlige udgifter, som blev ansl√•et til 3. million kr. Hvorledes staten og kommunerne skulle fordele disse vedligeholdelsesudgifter, var der endnu ikke taget stilling til.
16. december 1964. Finansudvalget bortset fra Venstre og Det konservative Folkepartis medlemmer tiltrådte forslaget. Etableringen af CPR skulle være tilendebragt i rimelig tid inden kildeskattesystemet blev startet den 1. januar 1970.

1. februar 1965. “Sekretariatet for Personregistrering” blev oprettet med opgaven at forest√• planl√¶gningen og etableringen af CPR p√• grundlag af “Bet√¶nkning nr. 329/1963”.

28. marts 1967. Cirkulære I nr, 40 om folkeregistrenes medvirken ved oprettelse af det centrale personregister (CPR).
I cirkul√¶ret fremg√•r, at grundlaget for CPR’s dataindhold vil blive folkeregistrenes oplysninger om de tilmeldte personer, og til brug ved oprettelsen af CPR vil det derfor p√•hvile kommunerne at stille de n√łdvendige folkeregisteroplysninger til r√•dighed i en for elektronisk databehandling (EDB) passende form, d. v. s. i form af hulkort (el. magnetb√•nd).
Cirkulære I nr, 40 hos Vidensbanken om kænsidentitet.

28. november 1967. L 50. Forslag til lov om folkeregistrering.
L 50. Samling 1967-68 (1. samling).
Fremsat af indenrigsminister Hans Hækkerup S).
Resumé.
Lovforslaget fremsattes til afl√łsning af lov nr. 57 af 14. marts 1924 om folkeregistre.
Med lovforslaget tilsigtedes dels foretaget en revision af folkeregisterloven med henblik på fjernelse af forældede bestemmelser og dels foretaget en sådan modernisering af loven, at der åbnes mulighed for en rationalisering af folkeregistervæsenet (personregistreringen) i overensstemmelse med den tekniske udvikling (elektronisk databehandling). Endelig er det centrale personregister (CPR), der forventes oprettet i begyndelsen af 1968, og som etableres i meget snævert samarbejde med folkeregistrene, udtrykkelig nævnt i lovforslaget.
Lovforslaget m√łdte i folketinget tilslutning fra alle ordf√łrerne, omend der blev rejst en del indvendinger imod det. Specielt skal det n√¶vnes, at der fra flere sider blev fremsat √łnske om en mere pr√¶cis udformning af loven for om muligt i nogen grad at indskr√¶nke bemyndigelserne til ministeren.
Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, nåede ikke at afgive betænkning, inden folketingsvalget blev udskrevet.
Bortfaldt inden der blev afgivet betænkning og dermed inden lovforslaget blev færdigbehandlet, da der blev udskrevet valg, som afholdtes den 23. januar 1968.
Folketingstidende – Journal over lovforslaget.
Folketingstidende РSkriftlig fremsættelse af indenrigsminister Hans Hækkerup (S).
Folketingstidende – Lovforslaget som fremsat.
Folketingstidende – F√łrstebehandling af lovforslaget.

15. februar 1968. L 61. Forslag til Lov om folkeregistrering.
L 61. Samling 1967-68 (2. samling).
Fremsat af indenrigsminister Poul S√łrensen (KF).
Genfrems√¶ttelse af “L 50. Forslag til lov om folkeregistrering” af 28. november 1967.
Indenrigsministeren oplyste ved 2. behandling p√• foresp√łrgsel af ordf√łreren for venstresocialisterne, at oplysninger fra politiets og milit√¶rets efterretningstjeneste ikke vil blive indkodet i CPR.
Afstemning den 29. maj 1968.
Enstemmigt vedtaget med 153 stemmer ved 3. behandlingen den 29. maj 1968.
Lov nr. 54 af 14. marts 1924 om folkeregistre blev dermed oph√¶vet, idet bestemmelser udstedt i medf√łr af loven forblev i kraft.
Folketingtidende РFremsættelse af lovforslaget.
Folketingtidende – Om lovforslaget.

Folketingtidende – Tredjebehandling med vedtagelse af lovforslaget.

Folketingtidende – Det vedtagne lovforslag.

Vidensbanken om k√łnsidentitet med det vedtagne lovforslag – Lov nr. 239 af om folkeregistrering.

10. juni 1968. Lov nr. 239 af om folkeregistrering.
Det vedtagne “L 61. Forslag til Lov om folkeregistrering” trådte i kraft og fik betegnelsen “Lov nr. 239 af om folkeregistrering”. Personnummerets indf√łrelse var en realitet.
Lov nr. 239 af om folkeregistrering hos Vidensbanken om k√łnsidentitet.
11. marts 1968. Cirkulære II nr. 44 om folkeregistrenes medvirken ved oprettelsen af det centrale personregister (CPR).
Cirkulæret var en fortsættelse af cirkulære I nr. 40 af 28. marts 1967 om kommunernes medvirken ved oprettelse af CPR.
Cirkul√¶re II nr. 44 hos Vidensbanken om k√łnsidentitet.

Oktober 1968. CPR udsendte personnummerbeviser i form af et lille kort til befolkningen.

Den oprindelige lov РLov nr. 239 om folkeregistrering Рaf 10. juni 1968 er siden ændret flere gange.

23. maj 2022. Den nug√¶ldende lov: Bekendtg√łrelse af lov om Det Centrale Personregister.
LBK nr 702 af 23/05/2022.
LBK nr 702 af 23/05/2022 hos Retsinformation.

* * *
CPR-kontoret.

Artikler hos CPR-kontoret:

April 1991. CPR – Danmarks Folkeregister af direkt√łr, cand. jur. Henrik Nielsen.
Artiklen hos CPR-kontoret.
April 2009. Udviklingen på CPR-området i de seneste 20-25 år frem til 2009 af konsulent, cand.polit Torben Jerlach.
Artiklen hos CPR-kontoret.