Politisk flertalsaftale af 3. marts 2015 om en målretning af Ligebehandlingsnævnets arbejde.

Vist 107 gange.

Pressemeddelelse udsendt af Beskæftigelsesministeriet den 3. marts 2015: Alle partier i Folketinget enige om at målrette Ligebehandlingsnævnets arbejde.

Pressemeddelelsen
Ligebehandlingsnævnets arbejde skal nu fokuseres, så de mere kuriøse sager ikke skygger for arbejdet med at modvirke forskelsbehandling og diskrimination. Alle partier i Folketinget står bag aftalen.

Det skal være nemmere for Ligebehandlingsnævnet at fokusere mere på reelle ligebehandlingsproblemer. Samtidig skal Ligebehandlingsnævnet have mulighed for at behandle principielle problemstillinger på området. Det mener et flertal bestående af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der derfor er enige om at ændre reglerne for, hvornår man kan klage til Ligebehandlingsnævnet.

– Man skal selvfølgelig ikke kunne fyres, fordi man er gravid, eller diskrimineres pÃ¥ grund af sin etnicitet. Det vil vi ikke acceptere, og derfor er det vigtigt, at vi har Ligebehandlingsnævnet. Det er samtidig vigtigt, at nævnet bruger kræfterne rigtigt og ikke spilder tid pÃ¥ de mere bagatelagtige sager. Derfor er jeg glad for, at alle partier i Folketinget er blevet enige om at mÃ¥lrette nævnets opgaver, sÃ¥ vi fÃ¥r endnu mere fokus pÃ¥ reel diskrimination, siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen.

Aftalepartierne er enige om, at Ligebehandlingsnævnet fremover alene skal kunne behandle en klage, hvis den person, der klager, har en individuel, aktuel og konkret interesse i sagen. Man kan fremover ikke få en sag behandlet, hvis man alene tilhører den gruppe af personer, som muligvis er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling. Det kan for eksempel være på grund af ens etnicitet eller køn.

Aftalen kommer efter en debat om afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet. Det drejer sig blandt andet om de sager, hvor personer har klaget til nævnet alene på baggrund af noget, de for eksempel har læst på en hjemmeside.

– Det er utrolig vigtigt, at vi har et nævn, som tager sig af de alvorlige sager, hvor borgere ikke bliver behandlet lige. Men nævnet har altsÃ¥ ogsÃ¥ brugt kræfter pÃ¥ sager, der opleves som – rent ud sagt – useriøse. Derfor skærper vi nu kravene til, hvem der kan klage. Fremover skal nævnet alene bruge tid pÃ¥ dem, der rent faktisk har været udsat for forskelsbehandling i stedet for at skulle forholde sig til kuriøse sager som for eksempel et arrangement pÃ¥ det lokale bibliotek, der udelukkende er for mænd. Samtidig sikrer vi, at ingen sager falder igennem eller ikke bliver rejst, fordi Institut for Menneskerettigheder nu kan rejse principielle sager, som har almen interesse, siger socialminister Manu Sareen.

Partierne bag aftalen er enige om, at der kan være sager af for eksempel principiel karakter, der kan være vigtige at få prøvet ved Ligebehandlingsnævnet, selvom ingen borger har indbragt sagen. Det indebærer, at Institut for Menneskerettigheder fremover har mulighed for at indbringe en sag, som har principiel karakter eller er af almindelig offentlig interesse.

Desuden er det blevet aftalt, at formanden for Ligebehandlingsnævnet selv kan træffe afgørelser i de sager, hvor der er etableret en fast praksis. I dag skal alle klager behandles på møder i nævnet.

Forslaget kræver lovændring og forventes at træde i kraft den 1. juli i år.

* * *
Den i pressemeddelelsen nævnte aftale

Aftale om en målretning af Ligebehandlingsnævnets arbejde

2. marts 2015
Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Aftale om en målretning af Ligebehandlingsnævnets arbejde

Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, So-cialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at ulovlig forskelsbehandling er helt uacceptabelt, og at Ligebehandlings-nævnet bidrager til at bekæmpe dette i Danmark.

Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt og domstolslignende organ, der behandler klager over påstået ulovlig forskelsbehandling inden for og uden for arbejdsmarkedet. Det er gratis at klage til nævnet, der yder fagkompetent og hurtig behandling af sager om forskelsbehandling.

Aftalepartierne er enige om, at der er grund til at målrette Ligebehandlingsnævnets arbejde. Det er for aftalepartierne vigtigt, at Ligebehandlingsnævnet fokuserer på reelle ligestillingsmæssige problemstillinger frem for sager af mere bagatelagtig eller kuriøs karakter.

Aftalepartierne er derfor enige om, at Ligebehandlingsnævnet fremover alene skal kunne behandle en klage, hvis den person, der klager, har en individuel, aktuel og konkret interesse heri. En klager skal ikke kunne få en sag behandlet af Ligebehand-lingsnævnet, hvis vedkommende alene tilhører den gruppe af personer, som muligvis er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling (fx på grund af sin etnicitet eller sit køn).

Aftalepartierne er dog enige om, at der skal tages højde for, at der kan være sager af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse om ulovlig forskelsbehandling, som kan være vigtige at få prøvet ved Ligebehandlingsnævnet, selvom ingen borger indbringer sagen herfor. Aftalepartierne er derfor enige om, at Institut for Menneskerettigheder fremover skal have kompetence til at indbringe en sag for Ligebehandlingsnævnet. Institut for Menneskerettigheder løfter opgaven inden for sin eksisterende ligebehandlingsbevilling. Ordningen evalueres to år efter ikrafttræden.

Aftalepartierne er endelig enige om, at Ligebehandlingsnævnet skal prioritere sine ressourcer i forhold til en sags kompleksitet, således at de væsentlige ressourcer anvendes på de mest komplicerede sager. Derfor er aftalepartierne enige om, at der skal indføres formandsafgørelser i sager, hvor der er etableret en fast praksis.

Forslaget kræver lovændring, og en sådan vil kunne træde i kraft den 1. juli 2015.

* * *
Aftalen i pdf-format hos Beskæftigelsesministeriet.
[Aftalen findes ikke mere hos Beskæftigelsesministeriet.
Aftalen resulterede imidlertid i fremsættelse den 29. april 2015 af lovforslag L 197 til lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnetden, som imidlertid bortfaldt inden færdigbehandling i folketingssamlingen.
Lovforslaget blev den 7. oktober 2015 i den nye folketingssamling genfremsat som lovforslag L 28 til lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet, som blev vedtaget den 10. december 2015.
Tina thranesen.]