Pressemeddelelse af 23. januar 2006 fra Trans-Danmark om det første møde i TGEU.

Vist 127 gange.

Trans-Danmark
Trans-Danmark
Pressemeddelelse fra foreningen trans-danmark.dk
Af Karin Astrup, formand for trans-danmark.dk
Karup, 23. januar 2006

First European TransGender Council
I november 2005 afholdte man den første europæiske transgender konference i Wien, hvor trans-danmark var repræsenteret ved vores næstformand Erwin Jöhnk. Konference havde 123 deltagere fra 23 lande, ligesom 12 andre lande havde vist interesse for deltagelsen; men ikke kunne afse tid til deltagelse.

Med transgender forstås en fælles betegnelse for transvestitter og transseksuelle.

Konferencen blev afholdt på Wiens rådhus og strakte sig over 3 dage.

PÃ¥ sidste dagen havde man 65 krav/emner oppe til diskussion, hvorefter man ved afstemning fik prioriteret disse punkter. Ikke alle disse punkter har relevans i alle lande; dog er der en hel punkter som har relevans i hele Europa herunder Danmark.

Ret til frit at vælge et kønsspecifikt fornavn
Dette punkt fik højeste prioritet og er særdeles relevant for danske forhold, da den nye navnelov, som er vedtaget i juni 2005 og træder i kraft den 1. april 2006, kun delvis har gjort det lettere for transgender. Som lovens tekst er lagt ud, gør ordlyden i navnelovsudvalgets lovudkast § 13, stk. 2, 2. pkt. , at Justitsministeren alene kan fastsætte regler om undtagelse af fornavnes kønskorrekthed for transseksuelle.

I navnelovens § 13.stk 2 får den ansvarlige minister, Lars Barfoed ret til at fastlægge, hvilket ifølge udkastet til navnelovsbekendtgørelsen betyder følgende:

Denne formulering vil vi gerne have ændret i forbindelse med høringen, som trans-danmark er høringsberettiget til.
Vi foreslår følgende ordlyd i stedet:

§ 12. For transseksuelle, som ikke har gennemgået et kønsskifte, kan der gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. navnelovens § 4, stk. 4, § 7, stk. 2 og § 13, stk. 2.
Stk. 2. En sagkyndig skal afgive erklæring om, at personen vurderes at være transseksuel.
Stk. 3. Hvis erklæringen giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
Stk. 4. Sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. stk. 1, behandles af statsamtet.

Trans-danmark finder det uheldigt, at det alene er Rigshospitalets Sexologiske Klinik, som skal vurdere, om en person er transseksuel.
Rigshospitalets Sexologiske Klinik er tillagt landsdelsfunktion m.h.t. behandling af transseksuelle.
Dette medfører imidlertid ikke, at det alene er Sexologisk Klinik, som har de nødvendige kvalifikationer til at vurdere, om en person er transseksuel.
Der findes rundt i landet i såvel i det offentlige sundhedsvæsen som i private praksis adskillige med mindst lige så gode kvalifikationer.
Adskillige har tidligere i deres karriere virket på Sexologisk Klinik, andre har de fornødne kvalifikationer fra deres virke i udlandet og atter andre har gennem deres virke i det offentliges regi eller i privat praksis haft tæt og årelang erfaring med hensyn til transseksualitet.
Der er derfor ikke nogen saglig begrundelse for at kræve, at det alene er Sexologisk Klinik, som skal vurdere, om en person er transseksuel.

Frit sygehusvalg indenfor EU
På konferencen i Wien fik dette også en høj prioritet formuleret således:

Indbyggere i EU skal frit kunne vælge enhver psykolog, læge, kirurg eller andre behandlere i ethvert EU land i henhold til den frie udveksling af varer og tjenesteydelser som det er nedfældet i traktaten om det indre marked.
EU-domstolen gav Smits/Peerbooms medhold i forbindelse med en sag mod flere hollandske sygekasser at sygehusbehandling er en vare i traktatens forstand.
I Danmark er de transseksuelle i forbindelse med kønsskifteoperationer ikke engang dækket af det hjemlige sygehusvalg, og med de få operationer der udføres i Danmark, er det forbundet med betydelig højere risiko at blive opereret i Danmark end i andre lande i Europa, hvor man foretager flere hundrede operationer årligt.

Arbejdsmarkedet og den transgender
I hele Europa oplever den transgender som vælge at leve som det modsatte køn end det fødte ofte at de mister deres job, eller ikke kan få et nyt. Dette skyldes i mange lande diskrimination.

Det er vores smertelige erfaring, at fuldtids transvestitter og transseksuelle bliver marginaliseret når de springer ud, og de nuværende arbejdsformidlinger straks kører folk ud på et sidespor, hvor man havner på evig offentlig forsørgelse, dette på trods af at denne gruppe besidder ressourcer, kompetencer samt erfaringer som samfundet efterspørger.
Det er mere reglen end undtagelsen, at vi ender på offentlig forsørgelse i en tidlig alder, alene på grund af vores fremtoning og den officielle identitet ikke stemmer overens. Når det endelig lykkes for den transseksuelle eller transvestitten at finde et job, står det ofte ikke i relation til den uddannelsesmæssige baggrund, hvilket betyder en dårligere samfundsøkonomisk ressourceallokering.
I vor kreds er stort set alle kategorier repræsenteret, herunder læger, jurister, it-specialister, programmører, civiløkonomer, kvalititetschefer, håndværkere etc.. Problemet for disse mennesker er fra det øjeblik de ønsker at leve i deres ikke biologiske køn, så har man en tendens til at sætte disse mennesker ud på et sidespor, som medfører en social deroute. Det er efter vores opfattelse uhensigtsmæssigt at en sådan vidensbank ikke udnyttes. Samfundsøkonomisk er det også en dårlig forretning, idet man for hver person der kan bringes tilbage på arbejdsmarkedet, reducerer vi ikke kun udgifterne til overførselsindkomster, vi øger også personens selvværd og samfundet får en skatteyder, der i mange tilfælde vil høre til i de højere lønningsgrupper.
Erfaringen viser at medarbejderen bliver mere produktiv og arbejdet som vedkommende laver er af højere kvalitet efter at være blevet accepteret som det “nye” køn end førhen, idet medarbejderen har fÃ¥et højnet sit selvværd og motivation. I forbindelse med den kønsmodificerende operation vil medarbejderen have behov for en kort periode til at komme sig i, men herefter vil medarbejderen ikke fÃ¥ brug for barselsorlov, da hun ikke kan føde børn. Processen med at skifte køn tager flere Ã¥r at gennemføre, med kirurgiske indgreb og hormonbehandling. Sociale ændringer vil ske i forskellige tempi ved forskellige individer. Transseksuelle er ofte meget konservative individer og sætter høje standarder for deres fremtoning og præstationer i forbindelse med deres kønsskifte.

Trans-danmark rådgiver gerne virksomheder og offentlige institutioner hvorledes de bør tackle en situation med en transseksuel, vi har gjort det flere gange i de seneste år.

Den næste TGEU konferencer skal afholdes i Danmark i 2007 og vil blive arrangeret af Trans-danmark og PfT i fællesskab.

Kontakt:
Ønsker De yderligere information, er De velkommen til at kontakte foreningens næstformand Erwin Jöhnk på telefon 3020 2650.
Eller formanden på hendes mail formand@trans-danmark.dk