Tina Thranesens bidrag til Den Hirschsprungske Samlings katalog “QUEER ART GUIDE”. Primo december 2021.

Vist 38 gange.

QUEER ART GUIDE
QUEER ART GUIDE
Fredag den 1. oktober 2021 modtog jeg en e-mail fra Rasmus Kjærboe, der er museumsinspektør hos Den Hirschsprungske Samling.
I e-mailen spurgte han, om jeg ville skrive en tekst til et af museets kunstværker, som jeg som transperson kunne relatere mig til, til brug i anden udgave af museets katalog “QUEER ART GUIDE”.

Det lød spændende, så vi aftalte, at vi skulle mødes på museet fredag den 8. oktober 2021 kl. 1300, så vi kunne tale nærmere om det, og han kunne vise mig museets samling.

* * *
Søren Laursen holdt onsdag den 29. september 2021 et foredrag i Den Hirschsprungske Samling om “kønnet i familien”.
Efter foredraget talte Rasmus Kjærboe med Søren Laursen om, at museet skulle have lavet en ny udgave af deres katalog “QUEER ART GUIDE”, hvori de gerne ville have nogle fortællinger fra LGBT-personer om, hvordan de relaterede sig til museets billeder. Søren Laursen foreslog Rasmus Kjærboe, at han kontaktede mig derom – hvilket han gjorde med sin e-mail til mig den 1. oktober.

* * *
Det blev et interessant og spændende møde med Rasmus Kjærboe den 8. oktober.

Rasmus Kjærboe viste rundt og fortalte levende om museets forskellige kunstværker, der primært består af malerier, og om kunstnerne.

Jeg hæftede mig ved et lille maleri af Constatin Hansen (1804-1880) malet i 1836 med titlen “Hoved fra omegnen af Valmontone”.

Vores efterfølgende snak førte til, at jeg svarede ja til at skrive en tekst, som relaterede sig til maleriet og mig selv.
Det har været et spændende og interessant projekt.

Resultatet ses herunder.
* * *

CONSTANTIN HANSEN (1804-1880) Hoved fra omegnen af Valmontone (1836)

CONSTANTIN HANSEN (1804-1880)
Hoved fra omegnen af Valmontone
(1836)
Olie på papir opklæbet på lærred
Den Hirschsprungske Samling
4 Tina:
Constantin Hansens maleri Hoved fra egnen af Valmontone
er et skønt maleri! Men er det et maleri af en ung kvinde eller
en ung mand? Umiddelbart vil de fleste nok svare, at det er et
maleri af en ung kvinde.

De fleste mennesker, som jeg og andre transpersoner passerer
på gaden, kigger sjældent efter os. Men det sker indimellem,
at der er en person, som kigger ekstra meget på os, og
sÃ¥ fornemmes det, at pÃ¥gældende tænker: “Er det en kvinde,
eller er det en mand?”.

Det er netop sådan en tanke, jeg får, når jeg kigger på male-
riet. Er det en ung kvinde eller en ung mand? Ses der bort fra
hovedbeklædningen og blusen, så minder maleriet mig mest
om en ung mand. Foruden, at det er godt malet, så er det
netop denne usikkerhed, som gør, at jeg synes rigtig godt om
billedet.

Til daglig lever og fremstår jeg som en mand, men når jeg
er iført kjole, nylonstrømper, sko med hæl, brystproteser, en
langhåret paryk og en omhyggelig makeup, så mærker jeg
ekstra meget min indre kvindelige kønsidentitet Det gør også,
at jeg på gaden af næsten alle bliver opfattet som en kvinde.
SÃ¥ har jeg det dejligt.

Der er ingen tvivl om, at personers påklædning betyder meget
for vores vurdering af deres køn. Men har Constantin Hansen
i 1836 malet en ung mand iført hovedbeklædning og en bluse,
for at beskueren skal få opfattelsen, at det er et maleri af en
ung kvinde? Vi ved det ikke, men det gør det i dag kun ekstra
spændende at fortolke maleriet.

Tina Thranesen
Vidensbanken om kønsidentitet
www.transviden.dk

* * *
4-tallet” foran “Tina” refererer til, at maleriet er ophængt i lokale nr. 4, som anført i plantegningen over museet i kataloget.
I alt har 5 personer med LGBTI-baggrund bidraget med tekster til kataloget.

Katalogets forside og min tekst i pdf-format.

* * *
Den Hirschsprungske Samling huser dansk kunst fra det 19. og starten af det 20. århundrede med hovedværker af kunstnere som C.W. Eckersberg, Christen Købke, P.S. Krøyer, Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi.

Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København Ø. Tlf. 35420336.