Ren√©e hos damefris√łr. Den 14. oktober 2004.

Vist 1.179 gange.
Af Renée S. den 14. oktober 2004.
Med det √łnske at leve s√• meget som mulig som transvestit, er jeg blevet tr√¶t af konstant at skifte fra mit naturlige h√•r til paryk. Jeg synes, at en paryk er ubehagelig og varm – is√¶r om sommeren. Og en paryk skal behandles, opbevares, og s√¶ttes rigtig p√•, osv. osv. Jeg forst√•r udm√¶rket, at mange transvestitter bruger paryk, men det passer ikke til Ren√©es personlighed.
Ren√© er s√• heldig, at hans h√•r er b√•de fyldigt og kraftigt. Det har ogs√• et p√¶nt og naturligt kr√łl.
S√• kom jeg at t√¶nke p√•, om min fris√łr m√•ske kunne hj√¶lpe mig med at finde en frisure, som kunne anvendes b√•de som mandlig og kvindelig frisure. Det findes jo mange m√¶nd, som har langt h√•r.
Med lidt praktisk √łvelse m√• det v√¶re mulig at f√łnt√łrre h√•ret, s√• det f√•r enten en maskulin eller feminin stil.

Efter en forklaring til min fris√łre med nogle billeder af mit √łnske, satte hun et program i gang.
Resultat har v√¶ret en lang og dyr aff√¶re. Det er ikke muligt skifte sin frisure fra at v√¶re kort og mandig til lang og kvindelig i l√łbet af kort tid. Det kr√¶ver, at naturen leverer sin del af arbejdet. Kort og godt, s√• har det kr√¶vet et √•rs arbejde.
Men i dag g√•r jeg med en damefrisure uden, at det mandlige forsvinder, n√•r jeg er i jakkes√¶t. Man m√• tro p√• det. Det hj√¶lper ogs√• i dagligdagen; og kollegaer og n√¶rmilj√łet vender sig hurtigt til det.
Og så hjælper det med til at danne min nye personlighed.

Selvf√łlelig kr√¶vede det noget at g√• til damefris√łren som transvestit. Hvem skulle jeg v√¶re? Ren√© eller Ren√©e? Skulle jeg tage brystproteser p√• eller ej? Skulle jeg tale normalt eller hviske? Kort sagt, jeg m√•tte v√¶lge, hvem jeg var og agere som den person, jeg bestemte mig for at v√¶re.

S√• kom dagen, hvor jeg kl. 1130 havde tid hos damefris√łren, som har sin salon midt i byen. Og jeg havde bestemt mig for at v√¶re Ren√©e.
Det var fjerde gang, jeg skulle til klipning efter, at vi har sat programmet i gang. Og dagen f√łr k√łbte jeg nye brystproteser. S√• i dag skulle v√¶re “pr√łven”.

Efter mere en halvanden times pleje i badev√¶relse, m√•tte jeg v√¶lge, hvad jeg skulle tage p√•. Skulle jeg v√¶re Ren√©e i nederdel – eller i damebukser? Og skulle jeg v√¶re “kvinde” eller “dame”. S√• blev jeg i tvivl om jeg turde. Frem og tilbage, ja eller nej.
Til sidst valgte jeg et kompromis. Jeg ville g√• i damebukser, men tage en nederdel med, s√• jeg kunne skifte efter seancen, hvis jeg f√łlte mig tryg. Jeg skulle s√• bare v√¶lge resten af p√•kl√¶dningen i forhold til det. S√• jeg tog mine nye bryster p√•, en body og nogle flotte str√łmper fra Wolford og et par damebukser. Smykker og l√¶bestift og endelig et par pumps, som kunne bruges b√•de til bukser og nederdel. Den skindnederdel, jeg ville tage p√• senere, kom i en stor taske. S√• p√• med en kort dame jakke og ned af trappen.
Ren√©e var p√• vej til sit f√łrste bes√łg hos damefris√łren ikl√¶dt damet√łj.

Vejen til fris√łren var cirka en kilometer igennem byen, s√• jeg spadserede. Byen var stadigv√¶k frisk p√• denne flotte juni dag. Det var den rene forn√łjelse at g√• som dame. Jeg f√łlte mig ret stabil i mine h√łjh√¶lede pumps. Et kik i det ene vindue, et kik i det andet, kort sagt, jeg trivedes uden at v√¶kke opm√¶rksomhed. Mit kropsprog m√• have svaret til min p√•kl√¶dning. Jeg var bare en h√łj dame p√• 180 cm. plus syv cm. h√¶le.

Jeg n√¶rmede mig salonen, og nu skulle pr√łven virkelig starte. Det gik godt p√• gaden, det er jeg vant til, men hvordan ville det v√¶re foran fris√łren? Hvordan ville hun reagere? Ville hun v√¶re en veninde med forst√•else, eller ville jeg kun v√¶re en kunde til business? Ville hun betragte min p√•kl√¶dning som skadelig for hendes salon? Hvordan ville eventuelle andre kvinder reagere? Alle disse sp√łrgsm√•l havde jeg stillet mig herhjemme, men nu var jeg p√• stedet – i aktion. Det fandtes kun en vej, at v√¶re sig selv – s√• naturlig som mulig.

En, to, tre, fire trin op og s√• √•bne d√łren til salonen.
C, den s√łde medhj√¶lper, modtog mig med et smil, som slet ikke var kommercielt. Jeg f√łlte med det samme, at der var √¶gte sympati. Hendes √łjne s√• p√• min barm, men hun var stadig, som hun plejede – god service med nogle venlige ord. Helt naturligt gav hun mig fris√łrk√•ben og hjalp mig med at lukke den. Og s√• skulle jeg til vask. Ved siden af mig sad en anden dame – lidt √¶ldre en mig. Hun smilte p√¶nt. Hun har nok lagt m√¶rke til, at jeg var transvestit, men “so far” ingen negativ respons.

C begyndte at vaske mit h√•r og bad mig om at fjerne mine √łreringe, s√• de ikke blev √łdelagt.
Ups, jeg havde glemt dem, men det var jo ogs√• f√łrste gang, jeg var der som kvinde. Her l√¶rte jeg noget, og med en vis kontrol over mine bev√¶gelser, fjernede jeg dem.
C var lige s√• s√łd, som hun plejede, og vi talte om alt og ingenting. Typisk salonsnak.
Damen ved siden af blev f√¶rdig med h√•rvask f√łr mig og gik til selve friseringsomr√•det efter en lille hilsen med hovedet.
C gjorde mig færdig, og så var det min tur til at komme ind i friseringsområdet. C havde været meget professionel. Hun behandlede mig som en kvinde, og havde lagt håndklæder som en turban oven på mit hår. Så var det op til mig at optræde, som den jeg ville være.

H – min fris√łr, kom direkte hen til mig uden at vide, at jeg havde bryster p√•. Men hun kunne se, at jeg havde lagt makeup og havde l√¶bestift p√•. Hun s√• ogs√• mine sko. Et kys og et kram oplyste hende med det samme om mine kvindelige kunstige former. P√• den mest naturlige m√•de viste hun mig, hvor jeg skulle sidde. Ikke isoleret i “skammehj√łrnet”, men ved siden af en anden dame. Hun var yngre end mig og hilste p√¶nt i refleksion p√• spejlet og fors√¶tter med at l√¶se i sit blad.

H spurgte mig, om jeg √łnskede, at vi forsatte med mit frisureprogram.
Jeg havde v√¶ret tilfreds indtil da og √łnskede, at hun forsatte i den same retning blot, s√• h√•ret hver gang blev lidt l√¶ngere, s√• h√•rl√¶ngden kunne p√•virke mere mit look som kvinde. H kender min erhvervsstilling og vurderer, hvordan hun skal klippe. Vi blev enige om det nye trin.

Medens jeg blev klippet, kom en kvindelig kollega fra min arbejdsplads ind i salonen.
Ups igen! Det havde jeg ikke ventet.
Uden at lægge mærke til mig, gik hun direkte over til den dame, som var min nabo ved vasken.
Ups en gang til! Der blev sikkert talt om mig. Men jeg havde selv valgt at være kvinde denne dag, så jeg måtte også tage konsekvenserne.
Det tog ikke lang tid, f√łr jeg s√• min kollega, K kikke i min retning i spejlene.
“S√•, k√¶re Ren√©e! Selv om det er kendt p√• din arbejdsplads, at du er transvestit, s√• er det f√łrste gang, at du er omkl√¶dt i same lokal som en kollega”, t√¶nkte jeg.
K forlod damen, hun var g√•et hen til, og kom direkte hen til mig. Hun havde genkendt mig, og havde sikkert ogs√• af damen f√•et at vide, at jeg var en mand med bryster og damet√łj p√• under fris√łrk√•ben.
Situationen kunne blive alvorlig. Men det gik bedre end forventet.

“Hej Ren√©(e)”, hilste K med den samme venlige og varme tone, som hun plejer at bruge p√• arbejdet.
Vi udvekslede nogle venlige ord uden, at jeg f√łlte mig unaturlig. Jeg m√¶rkede dog, at hun kikkede p√• mine pumps og str√łmper. Men OK, alt gik godt og hverken fris√łren eller den yngre kvinde ved siden af virkede unaturlige.
“Du m√• undskylde” sagde K, “der er min mor, jeg var ovre ved, og jeg m√• nok hellere g√• tilbage til hende. Vi ses”.

H friserede mig rigtig p√¶nt, og jeg havde besluttet, at n√•r seancen var f√¶rdig, ville jeg fors√¶tte med mit program, det vil sige skifte til min skindnederdel. Det hele forl√łb jo godt, s√• det ville v√¶re synd ikke at fors√¶tte.
Da jeg havde bestilt ny tid og k√łbt produkter til mit h√•r, bad jeg om at l√•ne toilettet. Jeg skulle rette min l√¶bestift, s√¶tte √łreringe p√• igen og skifte t√łj.

Efter den n√łdvendige tid – ikke for lang, men ikke for kort, vendte jeg tilbage til salonens garderobe if√łrt nederdel.
C hjalp mig min jakke på, og så var jeg klar til at sige farvel.
“Jeg skal nok hilse farvel til min fris√łr, H., og hvorfor ikke et lille “vinke farvel” til kollegaen og hendes mor”, t√¶nkte jeg. Som t√¶nkt s√• gjort, og s√• var jeg ude p√• gaden – klar til en bytur.

Dejligt. Fris√łrbes√łget gik rigtig godt. Men hvordan vil K reagere p√• arbejdspladsen, n√•r jeg ikke vil v√¶re Ren√©e, men Ren√©? Jeg er hendes “flere trin over” overordnede. Det m√•tte tiden vise. Lige nu skulle jeg bare nyde livet.

Jeg s√• ikke K i flere dage. Vore vagter passer ikke sammen, men da vi m√łdtes var alt, som det plejede. Vi talte business, indtil hun lige pludselig sagde: “Apropos, jeg skal hilse dig fra min mor. Hun synes, som jeg, at du har nogle rigtige flotte ben. Jeg t√¶nker p√• dig til at lave et show a. la. “Kabaret” til julefrokosten. Hvad synes du?”.
“√ł√ł√łhhhh!? Jo, nej, vi f√•r se”.
Reaktionen og sp√łrgsm√•let kom bag p√• mig, men fris√łren var virkelig bes√łget v√¶rd.

Den 14. oktober 2004. Renée.