Retslægerådet Toldboden 2, 2. sal, 8800 Viborg Tlf.: 33923334. E-mail: retslaegeraadet@retslaegeraadet.dk |
Omtale af rådet og statistik vedr. kønsskifte og navne/cpr.nr. skift
Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold.
Retslægerådet blev oprettet ved lov nr. 111 af 30. april 1909 om Sundhedsvæsenets Centralstyrelse og begyndte sit arbejde den 1. juni 1909. Forud for oprettelsen af Retslægerådet havde der eksisteret forskellige ordninger, således at staten og den offentlige administration havde mulighed for at få lægevidenskabelige vurderinger i retssager og lignende. Så langt tilbage som i begyndelsen af det 16. århundrede er der eksempler på, at det offentlige har ønsket udtalelser af lægevidenskabelig karakter i enkelte sager.
I relation til transseksuelle har Retslægerådet den funktion, at Sundhedsstyrelsen kan forelægge ansøgninger om tilladelse til kønsskifteoperation for Rådet, inden styrelsen træffer endelig beslutning om tilladelse eller afslag.
RetslægerÃ¥det henhører organisatorisk under Justitsministeriet og dets virke er reguleret i Lov om RetslægerÃ¥det – LOV nr. 60 af 25. marts 1961 – og i Bekendtgørelse om forretningsorden for RetslægerÃ¥det – BEK nr. 1068 af 17. december 2001.
* * *
Loven om Retslægerådet anfører i det væsentligste kun, at Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold, og at rådet består af indtil 12 læger. Derudover bemyndiges justitsministeren at fastsætte nærmere regler om rådets virksomhed, hvilket er sket i form af forretningsordenen.
Af Retslægerådets forretningsordenen fremgår bl.a. følgende:
§ 1. Retslægerådet består af indtil 12 læger.
Stk. 2. Rådet arbejder i 2 afdelinger. Den ene behandler retspsykiatriske spørgsmål og den anden alle øvrige retsmedicinske spørgsmål.
Stk. 3. Justitsministeren udpeger blandt rådets medlemmer en formand og 2 næstformænd, en for hver afdeling.
§ 2. Justitsministeren beskikker et antal sagkyndige, af hvilke rådet kan tilkalde en eller flere til deltagelse i en sags behandling.
Stk. 2. Hvis en sags behandling forudsætter en særlig sagkundskab, som rådets medlemmer og de i stk. 1 nævnte sagkyndige ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af, kan rådet tilkalde andre sagkyndige til at deltage i sagens behandling.
§ 3. En sag behandles i almindelighed af 3 medlemmer eller sagkyndige.
Stk. 2. Formanden bestemmer i hvilken afdeling, en sag skal behandles, og hvilke medlemmer og sagkyndige, der skal deltage i behandlingen. Den hørende myndighed underrettes efter begæring snarest muligt om formandens bestemmelse herom.
Stk. 3. I rådet erklæringer angives, hvem der har deltaget i sagens behandling.
§ 11. Rådet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til justitsministeren. Beretningen offentliggøres.
§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002.
Indtil 1968 blev den årlige beretning udgivet i bogform, hvori enkelte særligt bemærkelsesværdige sager blev omtalt detaljeret, ligesom der var en oversigt over karakteren af samtlige til rådet indkomne sager. Der blev i årsberetningen navnlig lagt vægt på en grundig redegørelse for sager af mere principiel karakter, og der var således kun en ganske lille del af de indkomne sager, der var genstand for nærmere omtale.
På grund af bevillingsmæssige indskrænkninger ophørte udgivelsen af årsberetninger i denne form fra og med 1968. Rådet tilsendte dog fremover Justitsministeriet en kort oversigt over de behandlede sager.
Fra 1988 blev udgivelsen af årsberetninger genoptaget.
Informationsværdien af årsberetningerne i relation til ansøgninger om kønsskifte forelagt Retslægerådet er imidlertid meget sparsomme, og det fremgår ikke af årsberetningen, hvilket svar Retslægerådet har afgivet i sagerne.
Årsberetninger fra Retslægerådet fra 1988 og frem.
RetslægerÃ¥det udgav i 2009 jubilæumsbogen – RetslægerÃ¥det 1909-2009 – i anledning af, at RetslægerÃ¥det havde bestÃ¥et i 100 Ã¥r.