Hormonbehandling ved transkønnethed eller andre kønsidentitetsforhold for transmænd. RH februar 2020.

Vist 170 gange.

Information vedrørende hormonbehandling ved transkønnethed eller andre kønsidentitetsforhold for transmænd.
Information vedrørende hormonbehandling ved transkønnethed eller andre kønsidentitetsforhold for transmænd.
Rigshospitalet, Gynækologisk Afdeling har primo juli 2020 offentliggjort en pjece for transmænd om hormonbehandling ved transkønnethed eller andre kønsidentitetsforhold.

Pjecens tekst gengives herunder.

Information vedrørende hormonbehandling ved transkønnethed eller andre kønsidentitetsforhold for transmænd.

Hormonbehandling med mandlige kønshormoner

Før behandling
Før du starter hormonbehandlingen, skal du have lavet følgende undersøgelser:
  • Blodprøver for at sikre at dine nyrer, lever og stofskifte fungerer normalt, ligesom vi mÃ¥ler fedtstoffer samt mængden af mandligt og kvindeligt hormon i dit blod
  • En generel kropsundersøgelse med mÃ¥ling af højde, vægt og blodtryk evt. stetoskopi af hjerte og lunger
  • Eventuelt en gynækologisk undersøgelse samt ultralydsscanning af underlivet

I langt de fleste tilfælde vil vi anbefale, at du starter med at få tilført det mandlige hormon gennem huden i form af en gel.

TESTOSTERON GEL
Gelen indeholder det mandlige kønshormon, testosteron. Du skal smøre dig dagligt på ren og tør hud på skuldre, lår eller mave. Du må ikke bruge gelen omkring kønsorganerne. Du skal være opmærksom på, at der er risiko for overføring af testosteron ved tæt hudkontakt med andre, læs derfor indlægssedlen i pakken grundigt vedrørende forholdsregler ved brug.

Kontrol 1. år
Efter 3 måneders behandling skal du have taget nye blodprøver, så vi kan kontrollere dit hormon niveau. Du bliver ringet op med svar. Det er vigtigt, at du ikke smører gelen på armen, hvor du får taget blodprøver i dagene op til du skal have taget blodprøver, da det kan give forkerte prøvesvar. Efter yderligere 3 måneder skal du møde i ambulatoriet til kontrol forudgået af blodprøver.
Hvis vi da har fundet den rette dosis testosteron, og du tåler behandlingen godt, vil vi tale med dig, om du eventuelt skal overgå til depotindsprøjtning.

NEBIDO (TESTOSTERON)
Nebido er testosteron i form af depotindsprøjtning. Nebido gives i en muskel ca. hver 12. uge (ved opstart også efter 6 uger) hos egen læge.
Nebido gives og blodprøver tages efter et skema, som du får udleveret ved start af behandling.
Efter det første år skal du kontrolleres ca. hver 1-2 år.

Det er vigtigt, at du får taget blodprøver forud for dit besøg, således at vi sammen kan se på svarene og eventuelt justere behandlingen derefter.

Ved afbud
Er du forhindret i at møde op til den aftalte tid, er det meget vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter os, så vi kan give tiden til en anden og så vi kan aftale en ny tid med dig. Da vi har mange patienter i behandling, kan der være flere måneders ventetid på en ny aftale.

Recepter
Ved konsultationen vil vi som udgangspunkt sørge for, at der er recepter frem til næste kontrol. Hvis du, fx pga. at en tid er rykket, løber tør for medicin, er det dit eget ansvar at gøre opmærksom på dette i god tid. Der kan være flere ugers ventetid på at få lagt en ny recept ud.

Meld dig AKTIV på minsundhedsplatform.dk
Vi anbefaler, at du melder dig AKTIV på minsundhedsplatform.dk, hvor der er mulighed for at skrive direkte til sekretærerne. Her kan du også selv følge med i dine prøvesvar mm.

Medicintilskud
Ved både behandling med gel samt indsprøjtning skal du selv betale udgifterne til medicinen, men vi vil søge om enkelttilskud, således at du opnår tilskud efter de almindelige regler, når du har købt medicin over et vist niveau. Læs mere på laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/individuelletilskud/

Hvad kan du forvente af ændringer under behandlingen?
Du kan forvente at:
  • Dine menstruationer stopper. Dette vil typisk ske indenfor 1-4 mdr. Hos enkelte stopper menstruationen ikke. Det kan skyldes for lav dosering af testosteron, men ses indimellem ogsÃ¥ ved normalt niveau. I sidste nævnte tilfælde kan det være nødvendigt i en periode at supplere med gestagen.
  • Du vil gradvist udvikle mandlig hÃ¥rvækst, med skæg og behÃ¥ring pÃ¥ bryst, arme og ben
  • Din stemme vil blive dybere
  • Din klitoris vil vokse lidt i størrelse
  • I starten vil du mÃ¥ske opleve en øget sexlyst, men denne effekt aftager efter et par mÃ¥neder
  • Psykiske ændringer; nogle kan opleve, at de i starten bliver mere opfarende og vrede

De fleste af disse ændringer sker gradvist, og det kan tage op til flere år, før den fulde effekt er opnået.

Hvad er bivirkningerne ved behandlingen?
Der er en række bivirkninger ved behandlingen, som det er vigtigt at være opmærksom på, og som er grunden til, at vi kontrollerer dig hyppigt i starten af behandling:
  • Rød og irriteret hud ved gel-behandling
  • Ophobning af væske i kroppen
  • Blødningsforstyrrelser fra underlivet
  • Gener fra skeden i form af tørhed, kløe og svie, som kan afhjælpes med lokal hormonbehandling
  • Øget svedtendens og ændret lugt
  • Forhøjet blodprocent (doping)
  • Smerter i muskler og led
  • Ved for høj dosering er der risiko for blodpropper i venesystemet
  • Let øget risiko for hjertekarsygdom, dvs. forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet
  • Uren hud
  • HÃ¥rtab
  • PÃ¥virkning af leveren
  • PÃ¥virkning af nyrerne
  • Vægtstigning

Patienter bosiddende i Sønderjylland eller på Fyn vil typisk efter det første år kunne overgå til kontrol af hormonbehandlingen på Gynækologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Den videre behandling foregår herefter her i tæt samarbejde med Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet.

Hvis du allerede er i behandling medmandligt kønshormon
Hvis du allerede er i behandling med mandligt kønshormon, når du henvises til Gynækologisk Klinik, vil vi foretage en samlet vurdering med blodprøver og kropslig undersøgelse. Formålet er at afklare, om behandlingen umiddelbart kan fortsættes, eller der eventuelt skal foretages justeringer for at sikre en sund balance mellem ønskede effekter og eventuelle bivirkninger.

Prævention
Selvom behandling med testosteron i langt de fleste tilfælde vil forhindre ægløsning, så kan man ikke regne med 100% ikke at kunne blive gravid.
Så har du sex med en mand med penetration i skeden, skal du overveje prævention. Det kan f.eks være en spiral som ikke indeholder hormon.

Celleforandringer i livmoderhalsen
Du skal være opmærksom på, at hvis du skifter CPR-nr vil du ikke længere automatisk blive indkaldt til celleprøver. Du skal selv huske, at få taget prøven hvert 3.år frem til 50-års alderen.

Kirurgisk kønsskifte
Hvis du senere får fjernet dine æggestokke, er det vigtigt, at du fortsætter med hormonbehandlingen, da det derefter er den eneste måde, du får kønshormoner på. Kønshormoner er nødvendige for, at din krop fungerer normalt og for at undgå knogleskørhed. Når du har fået fjernet æggestokkene, kan du ikke længere få børn med dine egne æg. Der er aktuelt ikke noget offentligt tilbud om at opbevare æg til senere brug.

Kontrolbesøg
Behandlingen med hormoner er livslang. Som anført anbefaler vi indtil videre kontrol med 1-2 års mellemrum efter det 1. år. Denne kontrol tilbydes på Rigshospitalet eller for Region Syddanmark på Odense Universitets Hospital. I nogle tilfælde kan kontrollen overtages af egen læge eller en speciallæge. [1]

Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller dele af hormonbehandlingen, anbefaler vi, at du skriver dine spørgsmål ned og tager dem med til konsultationen.

* * *
17. august 2023: Pjecen findes ikke mere.

* * *
Note af Tina Thranesen
  1. [Retur] I Sundhedsstyrelsens vejledning "Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold", punkt “7.2. Krav til igangsættelse af behandling”, 3. afsnit stÃ¥r:
    “… ud fra en konkret og individuel vurdering ved den behandlingsansvarlige speciallæge ved MDT – varetages pÃ¥ lokalt sygehus, i speciallægepraksis eller hos egen læge …”.

    Det er altsÃ¥ ikke kun “I nogen tilfælde”, at kontrollen kan overtages af egen læge eller en speciallæge.