Vist 134 gange.
Sagen Roetzheim mod Tyskland i korthed
Sagen journaliseret hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 25. april 1996 under Application No. 31177/96.
Den 5. december 1995 anlagde den tyske statsborger Theodor (Dora) Roetzheim sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod staten Tyskland om, at staten krænkede hendes menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8 ved ikke at efterkomme hendes ønske om at få ændret sin civilretslige kønsstatus fra mand til kvinde og sit fornavn til det kvindelige Dora.
Roetzheim havde været gennem samtlige tyske retsinstanser, der alle afsagde dom om, at staten ikke var forpligtet til at efterkomme ønsket om fornavneændring. Nogle appeldomstole afviste at give tilladelse til behandling af sagerne, da de ikke opfyldte betingelserne.
Menneskerettighedskonventionens artikel 8:
“Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Stk. 2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for sÃ¥ vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.”
Den 56-Ã¥rige tyske statsborger Theodor Roetzheim – Dora – erklærede at være mand til kvinde transseksuel, som ikke ønskede at gennemgÃ¥ en kønsskifteoperation. Roetzheim var gift og havde et barn.
Roetzheim søgte de tyske myndigheder om anerkendelse af at være transseksuel og om at få ændret sin kønsstatus fra mand til kvinde og få tilladelse til at skifte sit fornavn til Dora.
Det ville de tyske myndigheder ikke, og Roetzheim tabte sin sag ved samtlige tyske retsinstanser.
Medens sagerne verserede ved de tyske domstole, blev Roetzheim i 1994 skilt og ved en domstol dømt til at betale børnebidrag.
Efter afgørelsen om børnebidraget skiftede Roetzheim arbejde for at kunne fÃ¥ beskæftigelse som kvinde – et arbejde, der var lavere betalt, hvorfor Roetzheim søgte om nedsættelse af børnebidraget.
En domstol afviste dette med begrundelsen, at Roetzheim ikke havde behøvet til at skifte til et lavere betalt arbejde, men kunne arbejde som mand til en højere betaling.
Rotzheim blev gift igen og fik endnu et barn.
Roetzheim anlagde sag mod staten Tyskland ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og påstod sine menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder krænket af staten, og at det var forfatningsstridigt, at staten krævede, at evnen til formering ikke måtte være til stede, og at der skulle være foretaget en kønsskifteoperation, for at efterkomme ønsket om ændring af kønsstatus og fornavn.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt enstemmigt, at de tyske afgørelser ikke var brud på Roetzheims rettigheder i henhold til Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Dommen i sin helhed hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i pdf-format.