Seks spørgsmål og svar den 28. februar 2008 om dét, at LBL har inkluderet transpersoner i deres formålsparagraf.

Vist 487 gange.

Karen M. Larsen
Karen M. Larsen
Karen M. Larsen har bedt formændene for fire transforeninger og Tina Thranesen om at besvare de samme seks spørgsmÃ¥l i anledning af, at LBL – Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske pÃ¥ deres landsmøde den 16. februar 2008 inkluderede transpersoner i deres formÃ¥lsparagraf.
Artiklen vil blive bragt i LBL‘s mÃ¥nedsblads martsudgave.

Med tilladelse fra Karen M. Larsen bringes artiklen her.

* * *
I denne artikel fortæller en række personer fra transpersonernes foreninger og miljø om deres syn på at LBL nu inkluderer transpersoner, om deres holdning til et evt. samarbejde, om deres forventninger til LBL mfl.

Den 16. 2. 2008 besluttede LBL‘s ekstraordinære landsmøde at inkludere transpersoner i foreningens formÃ¥lsparagraf. I denne anledning har MÃ¥nedsbladet interviewet en række personer fra transpersonernes foreninger og miljø for at høre om hvordan de ser pÃ¥ LBL‘s
beslutning og hvilke forventninger de har til LBL.

* * *
Karin Astrup er formand for foreningen Trans-Danmark, der både organiserer transseksuelle og transvestitter. Man kan læse mere om foreningen på http ://www. transdanmark. dk. [Foreningen er siden død. Tina Thranesen.]

Hvordan ser du på at LBL nu også inkluderer transpersoner i sin målgruppe?
I mange europæiske lande er det ikke usædvanligt at LBL‘s søsterorganisationer organiserer de transseksuelle, sÃ¥ at det ogsÃ¥ ville ske i Danmark er jo bare forventet. Trans-Danmark arbejder allerede gennem vores europæiske paraplyorganisation TransGender Europe (TGEU) sammen med ILGA og ILGA Youth, sÃ¥ vi hilser det da velkomment at LBL ogsÃ¥ efter mange Ã¥rs diskussioner har fÃ¥et inkluderet transpersoner i mÃ¥lgruppen.

Hvilke muligheder og udfordringer ser du mht. et samarbejde mellem Trans-Danmark og LBL?
Trans-Danmark ser da positivt på et nært samarbejde med LBL. Jeg tror vi kan lære en del af hinanden, så begge organisationer vil kunne profitere af et samarbejde.
I begge organisationer vil det imidlertid være en stor udfordring i at få baglandet til at følge med.
Hos Trans-Danmark vil mange transvestitter nok være betænkelige ved at skulle samarbejde med LBL pga. den homoseksuelle profil. De fleste transvestitter er heteroseksuelle og mange transvestitter føler sig ogsÃ¥ stødt af det karikerende kvindebillede som man forbinder med homomiljøet, og som man ser i forbindelse med f.eks. Copenhagen Pride. Her har LBL‘s valg af foto pÃ¥ deres hjemmeside, hvor man ser en drag i forbindelse med overskriften om at man nu ønsker at kæmpe for transpersoners rettigheder, mÃ¥ske ikke været sÃ¥ heldigt. PÃ¥ samme mÃ¥de tror jeg, at der i LBL‘s bagland er mange der mÃ¥ske ikke kan se hvad LBL skal med transseksuelle og transvestitter, da især det første ikke har noget med seksualitet at gøre. SÃ¥ i begge organisationer vil der være et behov for at forklare og retfærdiggøre hvorfor man bør samarbejde.
En anden udfordring er at nÃ¥r man har et samarbejde, sÃ¥ har man en tendens til at glemme T’et. Vi oplever det med jævne mellemrum, f.eks. nÃ¥r jeg læser listen over key-note speakers i forbindelse med World Out Games, og i det hele taget de mange planer og tiltag der lægges op til, sÃ¥ er der en ting der springer mig i øjnene, og det er den tydelige mangel pÃ¥ T-personer. Det er ikke et egentligt kritikpunkt, som LGB (bøsse, lesbiske og biseksuelle) personer tænker I jo ikke sÃ¥ meget pÃ¥ os andre. Men vi er her altsÃ¥ ogsÃ¥, og vi har mÃ¥ske nok lidt mere besværlige forhold i samfundet end LGB
personer har.
LGB personer har efterhånden opnået accept og jeg indrømmer gerne at det har været en lang og drøj kamp at nå hertil. Vores minoritet har endnu en lang vej at gå, fordi den generelle befolkning i dag kan forstå at homoseksualitet eksisterer og tolereres; hvorimod man har svært ved at forstå transseksualisme, altså at nogle mennesker ønsker at tilhøre det modsatte køn. Specielt hvis det drejer sig om mand til kvinde, idet mange mænd betragter det som et forræderi imod kønnet.

Hvilke sager/kampe synes du at LBL skal tage op hvis man vil forbedre transseksuelles vilkår her i Danmark?
I en e-mail til vores næstformand Tina Vyum, skriver Kristoffer (LBL‘s formand), at han mener, at vi har nogle fælles berøringsflader sÃ¥ som: hate crimes, diskrimination og almindelig chikane.
Det sker en sjælden gang, at vi udsættes for noget af det ovennævnte; men vi havde i 2007 den kendte Kjole-Ole sag hvor en transperson blev nægtet at handle i en B&O forretning i Viborg, fordi han var klædt som kvinde. Trans-Danmark politianmeldte butikken og ejeren blev i dømt en bøde for overtrædelse af diskriminationsloven.
Vi ser problemerne ligge helt andre steder, såsom retten til frit at kunne vælge et kønsspecifikt fornavn, ændring af civilretslig status uden nødvendigvis at skulle have en kønsmodificerende operation, accept på arbejdsmarkedet. Dette bare for at nævne nogle af de mest presserende områder; men i øvrigt vil jeg henvise til vores hjemmeside, hvor foreningens visioner for tiden frem til 2012 kan læses.

Hvordan ser du pÃ¥ udtrykket “transpersoner“?
Jeg har den holdning, at det er den bedste oversættelse af det engelske ord transgender. Trans-Danmark har lavet en “ordbog”, som vil tilføje en del nye betegnelser omkring vores minoritet, og heri er ordet “transpersoner” indeholdt. Grunden hertil er at der i oversættelser fra engelsk ofte bruges transvestit eller transseksuel i flæng, men hvor det engelske udtryk har en helt anden mening. Trans-Danmark vil udsende den omtalte liste i den nærmeste fremtid, den mangler kun at blive endelig godkendt af bestyrelsen.

Hvor stor tror du interessen er for et medlemskab i LBL blandt transseksuelle og blandt transvestitter?
Jeg tror at interessen for et direkte medlemskab af LBL vil være begrænset, især vil transvestitter ikke sættes i bås med LBL, hvilket måske skyldes en frygt for at blive anset for at være homoseksuel. Desuden har de fleste interesseorganisationer, hvorunder jeg henregner LBL, svigtende medlemstal, fordi mange af de personer de repræsenterer føler at de kan klare det hele på nettet, og de vanskelige sager, dem klarer nogle få ildsjæle for dem, så hvorfor bruge penge på en interesseorganisation?

Vil du råde transseksuelle til at melde sig ind i LBL?
På nuværende tidspunkt kan jeg ikke råde nogen til noget. Hvorfor? På nuværende tidspunkt er det min opfattelse, at LBL ikke ved hvad de skal med transpersonerne, hvilket LBL først skal have defineret. LBL skal først have deres egen strategi for området formuleret og derefter kan man tage stilling til om et medlemskab vil have nogen værdi. Fra vores arbejde i TGEU, hvor Tina Vyum og jeg sidder i bestyrelsen, har vi gode erfaringer i at samarbejde med ILGA, og det håber jeg vi også kan overføre til det nationale plan.
Det er mit håb, at LBL vil tage os med på råd, fordi jeg tror på at vi kan få nogle synergieffekter af et samarbejde.

* * *
Sophie Frederikke Schr̦der er formand for foreningen Patientforeningen For Transseksuelle РPFT, der efter eget udsagn er den eneste forening som udelukkende varetager transseksuelles interesser.

Hvordan ser du på at LBL nu også inkluderer transpersoner i sin målgruppe?
Jeg ser bestemt ikke noget problem i at LBL inkluderer andre i foreningen. Det kunne sagtens være transvestitter og/eller transseksuelle.

Hvilke muligheder og udfordringer ser du mht. et samarbejde mellem PFT og LBL?
Hvis samarbejdet gÃ¥r pÃ¥ at “viderekanalisere” transseksuelle fra LBL og homoseksuelle fra PFT ser jeg intet problem overhovedet.
Derudover mener jeg også at vi kan samarbejde organisatorisk efter nærmere aftale. Men jeg forbeholder mig ret til at spørge min bestyrelse først.

Hvilke sager/kampe synes du at LBL skal tage op hvis man vil forbedre transseksuelles vilkår her i Danmark?
Vi har i allerhøjeste grad brug for en lovgivning, der sikrer transseksuelle en fair behandling, hele vejen igennem behandlingssystemet.

Hvordan ser du pÃ¥ udtrykket “transpersoner“?
Jeg kan ikke fordrage ordet “trans” og dermed heller ikke betegnelse “transpersoner“. Ordet “trans” er for mig nærmest et skældsord.

Hvor stor tror du interessen er for et medlemskab i LBL blandt transseksuelle?
Jeg ved det ikke, men vil gerne videresende en mail eller et brev fra LBL, direkte stilet til vore medlemmer.

Vil du råde transseksuelle til at melde sig ind i LBL?
Hverken eller. Hvis der er nogle af vores medlemmer, der ønsker også at være medlemmer hos jer, og vice versa, så er det OK.

* * *
Katja Tordrup er formand for Transvestitforeningen i Danmark – TiD.
Man kan læse mere om TiD pÃ¥ http ://www. transvestit. dk. [Navneskiftet til “TiD – Transpersoner i Danmark” og fÃ¥et ny url: https://www.transpersoner.dk/. Tina Thranesen.]

Hvordan ser du på at LBL nu også inkluderer transpersoner i sin målgruppe?
Om LBL inkludere transpersoner i målgruppen, har jeg ikke noget forhold til. Kan I få transpersoner til at melde sig ind i LBL skyldes det sandsynligt at de identificerer sig som bøsser eller lesbiske.
Og dem har vi ca. 10 % af, ligesom i det øvrige samfund. (I TiD har vi pt. 2 måske 3 medlemmer som åbent identificerer som bøsser og det er faktisk kun 3 %. De er i øvrigt allerede medlemmer af LBL.) Vores forening tiltrækker ikke (homo)sapiens.
Men jeg synes, at det er at forstyrre jeres eget image, at I nu inkluderer transpersoner i jeres mÃ¥lgruppe. Jeg er jo ogsÃ¥ bekendt med at LBL har problemer med at fastholde medlemsskaren, men det problem er politisk. Der er simpelthen for fÃ¥ ting at kæmpe for og for svage personer til at kæmpe. “Vi har sejret af helvede til”, som LO´s formand Thomas Nielsen sagde i 80´erne. Der var simpelthen ikke meget mere at gøre. Bøssebevægelsen har gjort det godt i 70´erne og 80´erne, mÃ¥ske ogsÃ¥ et langt stykke i 90´erne, men sÃ¥ knækker snoren. Jeg var selv med til Priden sidste Ã¥r, og kan sagtens forstÃ¥ alle problemerne. Ingen opbakning fra kernevælgerne! Smal profil og dÃ¥rlig økonomi! Og næste Pride hænger i en tynd trÃ¥d! I mangler jeres ildsjæle, som følte ansvarlighed for at dette er vigtigt. Men hovedproblemet er, at det mÃ¥ske slet ikke er vigtigt mere. Det er blevet ret komfortabelt og ikke mindst lidt eksotisk at være lesbisk eller bøsse, sÃ¥ hvorfor demonstrere omkring det? Faktisk er det vel det bedste bevis for at det er tid at nedlægge foreningen. Bevægelsen kan selv! – Uden bevægelse.

Hvilke muligheder og udfordringer ser du mht. et samarbejde mellem TiD og LBL?
I Sverige er der et samarbejde mellem RFSL (LBL‘s svenske pendant) og FPE-S (den svenske forening for transvestitter) hvilket har delt den svenske transvestitbevægelse i 2 lejre. Og du kan sagtens fÃ¥ oplyst andetsteds, at FPE-S har mistet mange medlemmer siden ægteskabet med RFSL. Kort sagt er det vel de færreste heteroseksuelle transpersoner
som naturligt ønsker at knytte sig til en homoforening.
Hvad skulle vi egentlig også der? Alle vores oplysningskampagner går jo netop ud på at pointere, at 90 % af alle transpersoner er heteroseksuelle personer, hvis hoved mål er at finde en god måde at leve med deres transvestisme. Og de fleste ved at deres problem er personligt og ikke samfundets.

Hvilke sager/kampe synes du at LBL skal tage op hvis man vil forbedre transseksuelles vilkår her i Danmark?
Med hensyn til et samarbejde mellem TiD og LBL sÃ¥ bliver det ikke i min tid som formand. Og jeg tror pÃ¥, at det generelt har lange udsigter. Jeg har ikke homofobi, men min kultur har! Og jeg vil ikke risikere en medlemsflugt, for at gÃ¥ ind for noget, jeg ikke selv tror pÃ¥. LBL kan ikke lave noget for transvestitterne som hjælper os. – Undskyld, men op mod 70 % af befolkningen tror at en transvestit
tager tøjet på for at gøre indtryk på samme køn og en væsentlig del af vores arbejde går netop ud på at få den fordom væk. Så i min formands tid og den nærmeste tid, tror jeg ikke på noget som helst i den retning. Jeres beslutning vil blot gøre vores arbejde vanskeligere og afstedkomme modaktioner.
Men en Ã¥bning – Jeg har aldrig i min 3 Ã¥rs formandsperiode haft en henvendelse fra LBL i nogen henseende. I samme Ã¥ndedrag har jeg jo heller ikke selv taget nogen kontakt til LBL, men det kunne mÃ¥ske være givtigt for os alle at tage pulsen pÃ¥ vore foreninger sammen, i hvert fald en gang imellem. SÃ¥ jeg strækker en hÃ¥nd frem til LBL for en dialog omkring holdninger og tro pÃ¥ vores fremtider. Hvor gÃ¥r verden hen nÃ¥r alle politikere mere og mindre er nødt til at strække hÃ¥nden frem imod islamismen? Hvor tror I at vi er om 30 Ã¥r? I kan invitere til et uformelt møde, og vi kommer. Jeg tror sagtens at vi kunne fÃ¥ et par timer til gÃ¥ over en kop kaffe, i konstruktiv diskussion omkring fælles opgaver.

Hvordan ser du pÃ¥ udtrykket “transpersoner“?
For mig er en transperson en overfladisk fællesbetegnelse som man bruger nÃ¥r man ikke gider skrive transvestitter og Transseksuelle. I min verden er der kilometre til forskel pÃ¥ de to begreber. En transvestit klæder om for at have det godt med sig selv og det for en kortere eller længere periode. Han gør det for at “føle det modsatte køn” pÃ¥ egen krop, og gør det altsÃ¥ kun for sig selv. Derfor optræder transvestitter
heller ikke meget ude. De har simpelthen ikke behov for det. Det er ikke et spørgsmÃ¥l om accept i samfundet, men meget mere om en accept fra dig selv. Som transseksuel, f.eks. MtK, er du jo “nød til” at gÃ¥ i dametøj for at signalere hvad du er. Du føler at du er født i en forkert krop, og derfor betyder tøjet ikke særligt meget i den sammenhæng – modsat transvestitten, som lægger hele sjælen i pÃ¥klædningen (for at pÃ¥virke sig selv).

Vil du råde transvestitter til at melde sig ind i LBL og hvor mange tror du ville være interesseret i et medlemskab?
Hvis jeg blev spurgt om jeg vil reklamere for at vore medlemmer skulle indmelde sig i LBL er svaret nej. Hvis jeg bliver spurgt af et medlem, om jeg synes det er en god idé, vil jeg bede ham om at spørge sin seksualitet og sit hjerte, og lade svaret være resultatet. Men jeg tror ikke een meter på, at der er interesse for yderligere medlemskaber blandt transvestitter.
Hos de transseksuelle er der sandsynligvis lidt større gevinst. Pr. definition er rigtig mange transseksuelle enten bi- eller homoseksuelle, så allerede der er der store forskelle. Uden at vide det præcist vil jeg tro på at hovedparten af transseksuelle er bi- eller homoseksuelle.
Ingen kender de præcise tal, men anslået er der 400 transseksuelle i Danmark, mens 50.000 regelmæssigt klæder om til kvinde eller delvis kvinde engang imellem. De sidste er transvestitter, og det er dem I tror at der er en målgruppe i. Vi kan ikke få hovedparten i tale, hvad får jer til at tro at I kan?

* * *
Tina Thranesen er indehaver af Den danske vidensbank om kønsidentitet, transvestisme og transseksualisme
Videnbanken findes på adressen http://www.thranesen.dk.

Hvordan ser du på at LBL nu også inkluderer transpersoner i sin målgruppe?
Det forekommer mig at være en både naturlig og fornuftig beslutning.

Hvilke muligheder og udfordringer ser du mht. et samarbejde mellem de forskellige trans-organisationer og LBL?
På kort sigt tror jeg ikke der er de store muligheder. Transforeningernes samarbejde både indbyrdes og med LBL har hidtil været af begrænset omfang.
Den største udfordring for både transforeningerne og for LBL vil derfor være at lære hinanden at kende på bestyrelsesniveau for at få afklaret både fælles interesser og modsætninger.
En egentlig sammenlægninger af transforeningerne og LBL ser jeg ikke som en umiddelbar mulighed.
På længere sigt vil et samarbejde være en styrkelse for både transforeningerne og LBL.
Det vil være en fordel, at transforeningerne og LBL fremstår samlede og enige overfor både offentligheden og overfor myndighederne i spørgsmål, som berører både transforeningerne og LBL.
PÃ¥ oplysningsomrÃ¥det – bÃ¥de internt over for medlemskredsen og over for offentligheden – vil et samarbejde ogsÃ¥ kunne betyde en mere præcis, og vigtigst, ensartet information.
En koordination af arrangementer og kampagner vil også være en mulighed og en styrkelse.
En mulighed kan også være at åbne hinandens arrangementer for medlemmer af de forskellige foreninger, således at medlemskab af en forening giver adgang til arrangementer i de andre foreninger på samme måde, som det i dag er tilfældet mellem TiD (Transvestitforeningen i Danmark) og Trans-Danmark. (Undtagen generalforsamlinger og enkelte andre arrangementer).
Såfremt et samarbejde mellem transforeningerne og LBL gennem nogle år viser sig frugtbart, så vil jeg tro, at en accessionsordning og måske senere en egentlig sammenlægning er en mulighed.

Hvilke sager/kampe synes du at LBL skal tage op hvis man vil forbedre transpersoners vilkår her i Danmark?
Inden LBL begynder at beskæftige sig med sager med henblik på at forbedre transpersoners vilkår, finder jeg det det vigtigt, at LBL sætter sig ind i transpersonernes særlige forhold, som på en del punkter er væsentlig anderledes end forholdene for lesbiske, bøsser og biseksuelle.
Dernæst vil det være naturligt at gå ind i sager, hvor transpersoner bliver udsat for diskrimination, som eksempelvis Trans-Danmark gjorde det i Kjole-Ole sagen.
Men ogsÃ¥ overfor myndighederne kan LBL være med til at forbedre forholdene for transpersoner – især transseksuelles forhold omkring navneforhold, personnummer, kønsbetegnelse og vilkÃ¥rene for at fÃ¥ tilladelse til en kønsskifteoperation.
Lovgivningen nævner med undtagelse af Navneloven og Sundhedsloven ikke transpersoner. I Straffeloven og i diskriminationslovene diskrimineres transpersoner ved at være inkluderet i betegnelsen “ orientering“.
Aktuelt er der i Folketinget fremsat forslag om ændring af Ægteskabsloven, så det bliver muligt for to personer af samme køn at indgå ægteskab og hermed blive omfattet af alle ægteskabets retsvirkninger. LBL har en indlysende interesse i dette lovforslag. Det har gifte transseksuelle, der ønsker et kønsskifte
også, idet det i dag er en betingelse, at deres eventuelle ægteskab opløses, før de kan få tilladelse til en kønsskifteoperation. Dér kan LBL være med til at kæmpe for, at et sådant ægteskab ikke skal opløses, hvis begge parter ønsker at fortsætte i ægteskabet.

LBL er blevet kritiseret for at bruge termen “transpersoner“. Hvordan ser du pÃ¥ denne kritik?
Kritikken mod LBL for at bruge ordet “transperson” er kun fremsat af nogle enkelte.
Brugen af ordet “transperson” og andre ord og begreber med relation til transvestitter og transseksuelle har “alle dage” givet anledning til uenighed blandt transpersoner.
Netstrømperne, der var forløberen for foreningen Trans-Danmark, vedtog pÃ¥ et møde i december 2001 at prøve at fÃ¥ indført ordet “transperson” som en fællesbetegnelse for transvestit og transseksuel pÃ¥ en lignende mÃ¥de som ordet “transgender” i England anvendes som en fællesbetegnelse.
Imidlertid mÃ¥ det erkendes, at ordet kan fÃ¥ en “forkert klang” i visse sammenhænge. F.eks. lyder det ikke allerbedst at sige: “Jeg er transperson“. Dér mÃ¥ der arbejdes pÃ¥ at finde en bedre formulering/et bedre ord.
Derimod synes jeg, at ordet lyder rigtigt, som det er anvendt i den netop vedtagne ændring af formÃ¥lsparagraf for LBL: “Landsforeningens formÃ¥l er at arbejde for bøssers, lesbiskes, biseksuelles og transpersoners politiske, sociale, kulturelle og arbejdsmarkedsmæssige ligestilling pÃ¥ alle niveauer i samfundet.”
Derfor vil jeg anbefale, at LBL bibeholder ordet “transperson” i formÃ¥lsparagraffen.

Hvor stor tror du interessen er for et medlemskab i LBL blandt transpersoner?
De fleste transpersoner, som vil indmelde sig i en forening, vil nok vælge en egentlig transforening.
Imidlertid er der blandt transpersoner en del, som ogsÃ¥ vil have et naturligt tilhørsforhold til LBL i kraft af LBLs seksualpolitiske side og derfor finder LBL som et naturligt sted at være medlem – især efter at LBL ogsÃ¥ inkluderer transpersoner i deres medlemskreds.
Og endelig vil der nok være nogle, som vil indmelde sig både i en transforening og LBL. Dog vil jeg tro, at et kontingent på 600 kr. vil afholde nogle fra indmeldelse.

Vil du råde transpersoner til at melde sig ind i LBL?
Jeg råder aldrig nogen til at indmelde sig i en forening, men forklarer ofte om transforeningerne Trans-Danmark og TiD, henviser til deres hjemmesider og anbefaler indmeldelse i den ene eller begge foreninger.
Tilsvarende vil jeg fremover også forklare om LBL, henvise til LBLs hjemmeside og anbefale indmeldelse i foreningen, idet jeg dog ikke vil lægge skjul på, at jeg foretrækker en indmeldelse i en af transforeningerne.

* * *
Alternative Maskuliniteter – ALMA.
Jeg har også kontaktet Alma, der er en gruppe for personer som ved fødslen blev tildelt et lige personnummer. Man er åben for alle der lever eller leger heltid eller deltid med et maskulint udtryk: Genderbenders, Queers, Gender Queers, FTMs, Transseksuelle, Transvestitter, Butches, Drag Kings, Lesbiske, heteroseksuelle mv. Man kan læse mere om Alma på www al-ma.dk. Jeg har desværre ikke fået noget svar.

* * *
Opsummerende kan man sige, at inklusionen af transpersoner i LBL‘s formÃ¥lsparagraf helt klart giver vores forening en del udfordringer. LBL skal se at fÃ¥ etableret et mere eller mindre formelt samarbejde med de forskellige foreninger, der organiserer transpersoner, ligesom det er vigtigt, at vi fÃ¥r oparbejdet en indsigt i transmiljøerne, som LBL fortiden ikke har. LBL mÃ¥ ogsÃ¥ gøre sig klart, at vi ikke kan nøjes med at inkludere transpersoner i formÃ¥lsparagraffen. Vi har nu forpligtiget os til at kæmpe for transpersonernes rettigheder, og det kræver reelt set et livtag med f.eks. den nuværende navne- og personnummerlovgivning sÃ¥vel som med Sexologisk Institut. Vi stÃ¥r overfor en lang og sej kamp pÃ¥ lige fod med den som vi har haft mht. det registrerede partnerskab, oplysningen om hiv og aids og inseminationslovgivningen. Der er nok at tage fat pÃ¥, sÃ¥ vi mÃ¥ hellere se at komme i gang.