Sex Reassignment: Predictors and outcomes of treatment for transsexuals. Doktordisputats 11. juni 2002.

Vist 161 gange.

Sex Reassignment
Sex Reassignment

Titel Sex Reassignment: Predictors and
outcomes of treatment for transsexuals
Forfatter Yolanda Louise Susanne Smith
Forlag Universiteit Utrecht, Holland
Udgivet 11. juni 2002
Sprog Engelsk med hollandsk sammenfatning
Antal sider 176
ISBN-10 90-393-3035-2

Yolanda Louise Susanne Smith, der er født den 23. november 1962 i Haag, Holland, forsvarede den 11. juni 2002 sin doktordisputats – Sex Reassignment: Predictors and outcomes of treatment for transsexuals. (Kønsskifte: Forudsigelser og resultater af behandling af transseksuelle), for at opnĂĽ en doktorgrad ved universitetet i Utrecht.

Konklusionen
I undersøgelsen, der er beskrevet i denne afhandling, indgür 345 ansøgere til kønsskifteoperation. Mere end halvdelen af denne gruppe (232) blev anset for berettiget til operation.
Mere end halvdelen af den oprindelige gruppe fik foretaget kønsskifteoperationen (196). Fra 84 % af disse personer (188) blev der, indhentet opfølgende data. To transseksuelle udtrykte følelser af beklagelse under og efter operationen. Begge begrundede disse følelser med deres dürlige miljøer og ikke til behandling i sig selv.
Langt størstedelen af de kønsskifteopererede transseksuelle fungerer godt og gav ved opfølgningsundersøgelsen udtryk for tilfredshed ved at leve i den nye kønsrolle. I betragtning af det store antal og undersøgelsens udformning viste resultaterne, at kønsskifteoperation er en medicinsk effektiv behandling af voksne og unge transseksuelle forudsat, at der udføres en omhyggelig diagnose og gives professionel vejledning.

Resume
Kommende forskning understøtter den terapeutiske effekt af kønsskifteoperation for unge og voksne transseksuelle. Undersøgelsens data stammer fra 345 patienter, der har ansøgt om kønsskifteoperation. Af disse ansøgere, begyndte 232 hormonbehandling, 113 gjorde ikke. 196 transseksuelle fik foretaget kønsskifteoperation. De opfølgende data blev indsamlet et til fire ür efter kønsskifteoperation.
Resultaterne af 171 behandlede voksne transseksuelle viste forbedring pĂĽ mange omrĂĽder efter kønsskifteoperationen. Det vigtigste symptom – kønsidentitetsforstyrrelsen – som var grunden til, at de havde anmodet om behandling var forsvundet efter behandling, hvilket er det primĂŚre formĂĽl med kønsskifteoperationen.
Hos patienterne blev der ogsü fundet øget tilfredshed med deres kønskarakterer. Hertil kommer, at de transseksuelles udseende matchede det ønskede køn bedre efter behandling.
Den psykologiske funktion i gruppen var ogsü forbedret efter kønsskifteoperation. De fleste fungerede ogsü godt socialt og seksuelt i den nye kønsrolle. Frem for alt, udtrykte hovedparten af dem ikke beklagelse over deres kønsskifteoperation. Nogle fü udtrykte forbehold over for de gavnlige virkninger af den opfølgende behandling. IsÌr en enkelt fra mand til kvinde transseksuel udtrykte stÌrk beklagelse og en anden en vis beklagelse under og efter behandlingen. Begge begrundede deres reaktioner med negative reaktioner over for dem fra samfundet. Langt det mindst udforskede og mest kontroversielle omrüde med hensyn til kønsbehandling er tidlig (hormon)behandling af unge transseksuelle.
Resultaterne af denne undersøgelse støtter beslutningen om at henvise velfungerende unge (mellem 16 til 18 ür) til hormonbehandling. Hos de behandlede unge var kønsidentitetsforstyrrelsen ikke mere tilstede efter kønsskifteoperation.

De unge syntes ogsü at fungere ganske godt socialt og psykologisk, og de var mere tilfredse med deres kønsrolle efter kønsskifteoperation. Ikke en eneste af de unge udtrykte beklagelse over beslutningen om at gennemføre kønsskifteoperation. Andre elementer i disputatsen konkludere, at sondringen mellem undertyper af transseksuelle er teoretisk og klinisk meningsfuld. De forskelle, der blev fundet mellem homoseksuelle og ikke-homoseksuelle transseksuelle tyder pü forskellige udviklingsmÌssige veje for hver af disse undertyper.
De ikke-homoseksuelle undertyper vil kønsidentitetsforstyrrelsen med stor sandsynlighed medføre flere problemer.
Under hensyn til, at ikke-homoseksuelle isĂŚr inden behandlingen blev fundet mere psykisk sĂĽrbare end de homoseksuelle, kan de have behov for ekstra vejledning under behandlingen.

Endelig har vi undersøgt hvilke faktorer vurderingen forudsiger om forløbet og resultaterne af kønsskifteoperationen.
Berettigelsen af kønsskifteoperation var i vid udstrÌkning baseret pü faktorerne kønsidentitetsforstyrrelse, psykologisk stabilitet og det fysiske udseende. Transseksuelle med en ikke-homoseksuelle prÌference, psykologisk ustabilitet og stor utilfredshed med deres udseende var mere udsatte for ringere funktion og større utilfredshed efter behandlingen.

Undersøgelsens konklusion underbygger resultater fra tidligere, hovedsagelig tilbageskuende undersøgelser, at kønsskifteoperation faktisk er effektiv, men at afhjÌlpning af kønsidentitetsproblemer ikke er ensbetydende med et let liv.
Alligevel synes de strenge kriterier og standarden for professionel vejledning, som pt. er gÌldende, at hjÌlpe med at løse kønsidentitetsforstyrrelsen hos de fleste af de transseksuelle, der deltog i denne undersøgelse.

* * *
Der tages forbehold for oversĂŚttelsens rigtighed. Tina Thranesen.