Sexologisk Klinik afholdt orienteringsmøde onsdag den 29. maj 2002 kl. 1500 til 1600.

Vist 557 gange.
Sexologisk Klinik på Rigshospitalet har lands- og landsdelsfunktion i behandlingen af flere patientgrupper og er det eneste sted i Danmark, hvor transseksuelle kan blive fulgt intensivt forud for en eventuel kønsskifteoperation.

Herunder kan du læse nogle uofficielle referater og bemærkninger om det orienteringsmøde, som Sexologisk Klinik afholdt den 29. maj 2002 fra kl. 1500 til kl. 1600 og om problemstillingen omkring transseksualitet, Sexologisk Klinik, Civilretsdirektoratet og Retslægerådet.

Alle “referater”, bemærkninger og kommentarer blev udsendt via postlisten “Transgender DK” og alle bidragsydere har givet mig tilladelse til at bringe deres indlæg.
Jeg overværede selv mødet.
Tina Thranesen.

* * *
Sophie Schröder får ordineret kvindelige kønshormoner, men frekventerer ikke Sexologisk Klinik.
Uofficielt referat fra mødet fra Sophie, der deltog i mødet
.

Det var en /meget/ tynd “kop te”. Der kom ikke ret meget nyt frem.
Ellids Kristensen, ledende overlæge ved klinikken, startede på behandlings teamets vegne, med en præsentation af teamet. Hun lagde ikke skjul på at mødet ville vare fra 15:00 til 16:00 som annonceret. Det varede dog 5 minutter længere.
Der var ingen tvivl om at det var temmelig overraskende for dem, at der var mødt SÅ mange frem.

Vi var 4 fremmødte fra Transvestitforeningen i Danmark (TiD) Formandinden, Kassereren, og 2 bestyrelsesmedlemmer. (Tony og undertegnede).

Solveig Lerche brugte temmelig meget tid på at fremføre sin egen sag, delvis støttet af 2 jurister fra Århus universitet.

Derudover brugte foreningen Kaineus (Kvinde til Mand transseksuelle) tid på at profilere sig selv, og de undrede sig over at deres pjece ikke måtte lægges frem i venteværelset.

De 2 jurister, fremførte ogsÃ¥ at der jo stadig ikke findes nogen reel lovgivning pÃ¥ omrÃ¥det, hverken omkring navnesager eller omkring kønsmodificerende operationer. Omkring navnesagerne anvender man stadig cirkulærer og hidtidig praksis, som grundlag for nye afgørelser. Hvad de kønsmodificerende operationer angÃ¥r, anvendes stadig den forældede “Kastrationslov” fra begyndelsen af trediverne.

Foreningen Kaineus hævdede at der pt. intet samarbejde var mellem Sexologisk Klinik og Civilretsdirektoratet omkring navnesager, hvorimod Ellids Kristensen hævdede det modsatte.
Det kom blandt andet frem, at der intet var i vejen for at folks normale læge, sagtens kunne indlede en hormonbehandling men at dette var op til den enkelte læge, selv om man helst så at det foregik i klinikkens regi, da de jo er eksperterne.

Der blev også spurgt om et evt. afslag på operation også var endeligt. Dette benægtede Ellids Kristensen, idet man kunne gå videre til Retslægerådet med en evt. klage. Retslægerådet ville så høre eksperterne om det forsvarlige i at en sådan blev gennemført. Eksperterne er, ikke overraskende, teamet på Sexologisk Klinik. Så man kan vel med rette diskutere om en sådan anke vil føre til noget.

Ud over det herover anførte, kom der ikke noget egentligt nyt frem. Men det lÃ¥ ligesom i “luften” at der nok ville blive flere møder. SÃ¥ kan man da kun hÃ¥be at de vil bliver arrangeret og organiseret noget bedre. Man kunne forestille sig at det f.eks. blev muligt at stille en væsentlig del af spørgsmÃ¥lene skriftligt, inden mødet, sÃ¥ det bliver muligt at opstille en egentlig dagsorden.
De stillede spørgsmål burde så fremgå af en til møde deltagerne fremsendt invitation sammen med denne dagsorden. Vi kan kun håbe på, at evt. fremtidige møder vil blive af lidt længere varighed og forhåbentlig på et tidspunkt der passer lidt bedre til folks arbejdstid.

Mødet sluttede klokken 16:05, uden at der var kommet alt det frem, som jeg er sikker på at en stor del af tilhørerne havde på hjerte.

Jeg håber på, at jeg har fået alt det væsentlige med her, idet der mig bekendt ikke blev taget noget egentligt referat. Derfor er dette udelukkende efter min hukommelse.

Den 6. maj 2002. Kærlig hilsen, Sophie

* * *
Solveig Lerche, der lever fuldtids som kvinde.
Uofficielt referat fra mødet af Solveig Lerche, der deltog i mødet.

Kære allesammen.
Jeg skal hermed imødekomme Susie’s ønske af 5. maj, om et referat fra mødet pÃ¥ Rigshospitalets Sexologiske Klinik mandag den 29.04.2002.

Referatet er udført så godt som jeg nu husker selve mødet. Havde jeg været indstillet på at skulle iagttage rollen som referent, så havde jeg nok gjort mig nogle notater.

Endvidere har jeg mÃ¥ttet tage skyldigt hensyn til anonymitets begrebet, hvorfor enkelt navne og enkelte debat indlæg med vilje ikke er medtaget. Det er mit hÃ¥b, at referatet alligevel mÃ¥ have en vis gyldighed, og at nogle vil finde referatet tilstrækkelig informativt. Det mÃ¥ tages med, at mødet var fastsat til at vare én time, hvilket man strengt overholdte – sÃ¥ ogsÃ¥ af denne Ã¥rsag var det begrænset, hvor meget dette møde bibragte til en gensidig forstÃ¥else.

Kærlig hilsen. Solveig

Paneldeltagere:
Overlæge Ellids Kristensen Sexologisk Klinik
Overlæge Søren Partoft Plastikkirurgisk afdeling S
Gynækolog Dorthe Hartwell Gynækologisk afdeling Y
Afdelingslæge Bo Hou Øre-næse-halsafdelingen

Mødet blev indledt af Ellids Kristensen, som udtrykte overraskelse over det store fremmøde, og bød hele forsamlingen velkommen. Hun gjorde kort rede for idéen bag dette møde, og hun udpegede afdelingslæge Bo Hou som mødets ordstyrer.

Herefter overtog ordstyreren ledelsen af mødet, og første mødedeltager der fik ordet var Solveig Lerche, som erklærede at hun dels spurgte på egne vegne, men at hun også repræsenterede en nystartet interesseorganisation ved navn trans-danmark.dk.
Solveig beklagede for det første at Civilretsdirektoratet ikke var repræsenteret, og dernæst beklagede hun også at der kun var afsat én time til dette møde, idet flere af mødedeltagerne kom helt over fra Jylland med en relativ lang rejse frem og tilbage. Dernæst kom Solveig ind på problematikken omkring juridisk kønsskifte (ændring af civilretslig status) uden et kønsmodificerende plastikkirurgisk indgreb, og her pegede hun specielt på det forhold, at ændring af fornavn ikke er tilstrækkeligt, men at skift af cpr.nr.
er lige sÃ¥ vigtig, idet det er cpr.nr. der udløser et “F” eller “M” i passet. Solveig pÃ¥pegede at hverken forholdet omkring navneskift og skift af cpr.nr. er omhandlet i loven. Hun unde-stregede at sædvanlig praksis som den i dag bliver udøvet af Civilretsdirektoratet og Rigshospitalets Sexologisk Klinik savner støtte i lovgivningen. Solveig pointerede at hun havde fundet støtte i dette synspunkt hos forskningsadjunkt ved juridisk fakultet pÃ¥ Ã…rhus Universitet cand.jur., ph.d. Marianne Holdgaard og hos tidligere minister og dommer ved Menneskerettighedsdomstolen professor dr.jur. Isi Foighel. Endelig kunne Solveig meddele at hun pt. forsøger at fÃ¥ etableret et personligt møde med justitsminister Lene Espersen, med henblik pÃ¥ at fÃ¥ ændret sædvanlig praksis. Der var ingen i panelet der ønskede at tage til genmæle, vel ogsÃ¥ fordi indlægget reelt var rettet til Civilretsdirektoratet.

Næste debattør var netop ovennævnte cand.jur.,ph.d. Marianne Holdgaard, som var mødt frem sammen med cand.jur. Christina Ladefoged. De to jurister vil nok være kendt af de fleste af de transseksuelle, som autor til afhandlingen Når navnet bliver et problem, om transseksuelles ret til navneændring. Marianne Holdgaard kunne kun bekræfte forrige debattørs indlæg. Hun opfordrede derfor meget kraftigt til at man ændrede sædvanlig praksis. Men også Marianne Holdgaard måtte affinde sig med et manglende svar fra panelet, igen fordi problematikken hovedsageligt ligger i Civilretsdirektoratets
regi.

Der blev rejst nogle spørgsmål fra salen, som panelet igen vægrede sig ved at svare på, idet det drejede sig om konkrete sager, og sådanne sager ville man ikke kommentere på.

Solveig bad atter om ordet, og hun refererede til en båndet radio udsendelse med journalist Morten K. Thomsen som producer. I denne udsendelse blev overlæge Søren Partoft stillet spørgsmålet om de faktiske udførte såkaldte kønsskifteoperationer. Søren Partoft kunne bekræfte sine udtalelser om at de omtalte operationer ikke er uden risiko, og at de er smertefulde, samt at det ikke er alle operationer der er vellykkede. Men hvad der i denne sammenhæng er nok så interessant, så udtalte Søren Partoft i det omtalte radio interveiw, at en betragtelig del af patienterne rent faktisk ikke ønsker operationen, men alene underkaster sig kirurgisk behandling med henblik på at tilfredsstille myndighedernes krav om dokumenteret foretaget kønsskifteoperation
før man kan opnå ændring af civilretslig status. Som nævnt, så ønskede Søren Partoft ikke at tilbagekalde eller kommentere sine tidligere udtalelser.

En af mødedeltagerne, som for nylig havde modtaget afslag på ønsket kønsskifteoperation ville gerne have oplyst om der var mulighed for at anke en sådan afgørelse. Igen var panelet ikke særlig villig til at kommentere konkrete sager, men man kunne mere generelt udtale, at Rigshospitalet Sexologisk Klinik ikke afslår kønsmodificerende operationer til nogen. Det man udtaler sig om er, om man fra såkaldt sagkyndig side skønner at et kønsmodificerende operativt indgreb vil virke til gavn for patienten eller ej. Så er det efterfølgende op til Retslægerådet
og Civilretsdirektoratet at afgøre om man vil indstille patienten til en operation. I forlængelse heraf oplyste gynækolog Dorthe Hartwell at hvad angik udskrivelse af recept til hormonpiller, så var man fra Rigshospitalets side kun indstillet på at udskrive recepter i forbindelse med en godkendelse af operativt indgreb. Men hun føjede til, at hun var vidende om at et stigende antal praktiserende læger i dag ikke er så uvillige til at udskrive recepter på hormonpræparater til transseksuelle.
Her føjede Solveig til, at den sÃ¥kaldte Real life test under de nugældende forhold ikke er en mulighed, idet patienten ikke kan udleve det daglige liv som det køn man ønsker at leve som, nÃ¥r man ikke kan foretage sig helt naturlige ting som at rejse til udlandet, nÃ¥r man er udstyret med et “forkert” pas, ligesom deltagelse i valg til kommuner, amt og folketinget samt deltagelse i folkeafstemninger kun er mulig i forbindelse med meget store vanskeligheder og personlig ydmygelse. Her kunne panelet heller ikke kommentere, idet indlægget i alt væsentlighed vedrørte Civilretsdirektoratet.

En af mødedeltagerne, som angiveligt er transseksuel pre-op (altså med forestående ønsket kønsskifteoperation). Vedkommende er lovformelig gift med en kvinde, og ved en kønsskifteoperation vil det omtalte ægteskab blive tvangsopløst. De hertil relaterede spørgsmål var af juridisk karakter, og kunne derfor ikke besvares af panelet.

Simon som har gennemgået en kvinde til mand kønsskifteoperation, var med til mødet i sin egenskab som repræsenterende en patientforening, og havde et spørgsmål omkring en af patientforeningen udarbejdet informationsfolder, som man gerne ville have skulle ligge fremme tilgængelig på Rigshospitalets Sexologiske Klinik. Man havde ikke haft held til at få den fremlagt, hvilket man nærmest betragtede som en knægtelse af ytringsfriheden.
Svaret fra panelet var, at den omtalte informationsfolder ikke tydeligt nok angav hvem der stod som udgiver, og derfor kunne opfattes som Rigshospitalets informationsfolder. Dette havde man skønnet var en hindring for at fremlægge den omtalte folder.

Efter nogle bløde kommentarer fra salen, så konstaterede ordstyreren, afdelingslæge Bo Hou at klokken var 16.00 og at mødet hermed sluttede.

Referentens kommentarer:
Det må hilses med tilfredshed at Rigshospitalets Sexologiske Klinik har fulgt opfordringen til at arrangere et møde som dette. Men samtidig må det konstateres, dels at panelet også skulle have haft en repræsentant fra Civilretsdirektoratet og dels at én time til at debattere disse meget alvorlige problemer er alt for lidt.

Til det ovennævnte refererede møde var pressen mødt op, repræsenteret ved tre journalister. Da to af de tre journalister (radio journalister) startede en båndoptager, fandt overlæge Ellids Kristensen ikke dette for passende, og da én af de øvrige mødedeltager delte hendes opfattelse, blev det henstillet til de to journalister at de skulle slukke for båndoptageren. Umiddelbart finder jeg det lidt dårligt at undsige pressen, idet vi vil stå os langt bedre i kampen mod myndighederne hvis vi har pressens bevågenhed.

Det er at håbe på, at man vil gentage et sådant mødearrangement. Men næste gang med et udvidet panel som ovenfor skitseret.

Farum den 6. maj 2002. Solveig Lerche

* * *
Susie er transseksuel og frekventerer Sexologisk Klinik med henblik pÃ¥ at fÃ¥ en “kønsskifteoperation“.
Indlæg fra Susie, der ikke selv deltog i mødet.
Susie bad mig nævne følgende:
Jeg vil gerne have, at du understreger, at jeg er meget tilfreds med min behandling på Sexologisk Klinik. Det er ikke noget, jeg siger for glæde SK. Jeg mener det!

Kære alle sammen
Som en form for opfølgning på mit opfordring på et referat fra mødet på Sexologisk Klinik, vil jeg gerne komme med nogle af mine kommentarer.

Jeg havde regnet med at et sådant møde mere havde omhandlet behandlingen af transseksuelle på RH. Som udgangspunkt vil jeg tage min egen behandling på SK. Det sværeste for mig har egentlig været, at man ligesom skal passe ind i en plan, som ikke lige er den måde/rækkefølge jeg selv ville foretrække at det skulle foregå for mig. Det har betydet, at det har taget mig en del længere tid, at komme dertil, hvor jeg er i dag. Jeg har været i en situation, hvor jeg samtidig med, at jeg skulle have startet min RLT, også skulle etablere mig i et job, som nyuddannet. Lykkeligvis har jeg været utrolig heldig med mit job, og har mødt en fuldstændig forståelse fra alle mine kollegaer,
der alle støtter mig, og er nu i fuld gang med RLT. Jeg kunne forstille mig, at man lavede en form for “handlingsplan” i starten af behandlingen, for at tilpasse den til den enkelte person, sÃ¥dan at man kan tage mere hensyn til den enkelte persons situation og muligheder, jeg kan ikke lide at putte folk i kasser.

Jeg har og er meget tilfreds med SK og deres behandling af mig, men har nogle gange fået indtryk, at dette ikke er noget jeg har tilfælles med en del mennesker, derfor vil jeg gerne høre om jeg står alene med dette synspunkt. Under hele min behandling har jeg betragtet SK, som en medspiller og ikke en modstander, og jeg har fået den forståelse, hjælp og støtte, som jeg har haft brug for. De har hele tiden fortalt mig, at det er mig der bestemmer, og de vil hjælpe mig med at nå mine ønsker. Selvfølgelig har de ikke lagt skjul på, at de kommer med en indstilling/vurdering af en eventuel operation, og at den har stor indflydelse på om jeg får den.

Misforstå mig ikke, det er vigtigt, at få de rigtige papirer, men jeg mener problematikken her er en der bør tages op med Civilretsdirektoratet. Jeg er sikker på at SK er helt enige i, at det burde være muligt at få sine papirer ændret uden at have fået en operation.

Den 7. maj 2002. Kh Susie

* * *
Erwin Jöhnk har fået foretaget KtM kønsskifteoperation.
Indlæg fra Erwin Jöhnk, der ikke selv deltog i mødet.

Erwin Jöhnk, TS-kontakt.
Det er dejligt at læse nogle positive meldinger. Især din Claudia, hvor du skriver at du har fået tilbudt navne ændring i dec 2001. Dette er for mig store fremskridt, mens andre vil ryste på hovedet og sige det kan vi ikke bruge til noget.

Jeg har ikke udtalt mig før om min mening om SK for jeg tænkte, nå det er åbenbart kun mig der fornemmer de positive toner. Af gode grunde oplever jeg dem ikke selv. Jeg hører kun om hvad der sker fra jer af, som går der. Der har jeg faktisk kun hørt negative ting. Derfor er det en stor glæde, at høre noget positivt om SK.

Jeg har fulgt med i udviklingen fra SK start for mange år siden. Der er sket forbedringer på det område, der vil fortsat ske ændringer, men de kommer ikke fra dag til dag. Det sker over en længere periode.

Vi skal have en lovgivning på området, nok som det svenske eller det tyske eller en kombination af tingene.

For mig at se er det nu heller ikke CRD der skal skydes så meget på men det gumpetunge uvidende del af systemet som hedder Retslægerådet. En levn fra stenalderen, næsten da. Ingen andre lande omkring os har noget der hedder retslæge rådet!

Der indhenter man udefra nogle eksperter om de områder der skal kigges efter. Disse eksperter ser og taler med de personer sagen drejer sig om. Retssikkerheden herhjemme på det område er rmeget tvivlsomt, når der er en flok, der hver enkelt læse en sagerne igennem og af giver deres individuelle kommentar, uden at se eller tale med personen som det drejer sig.

Det er her den største forhindring er, og et stivnakket kirke ministerium med hensyn til navneændring. Brug kræfter på dem.

Tilbage til OP oplevelser. En kedelig ting er komplikationer ved operationer. Dette vil vi nok opleve mere af i fremtiden, desværre. Og NEJ det er ikke altid kirurgen der har skyld i det. Det er vores total ødelagte sygehus system. Det er ikke kun TS der vil opleve flere komplikationer, de opstår på grund af fejlbehandling af plejen, for hurtig udskrivning, for der skal skaffes mere plads og ikke mindst dårlig kost og rengøring. Ja kan være der sidder nogle og griner over dette her, men de har så ikke selv prøvet, at være indlagt på en afdeling, hvor det er så galt. På Rigets plast er den helt gal. Selvom nogle fra personalet gør deres bedste.

Hov jeg mÃ¥ ikke glemme et stort knus til Claudia *SS* og til Susie som jeg ikke kender. tak for de i gad skrive om jeres oplevelser Det give rmig mod og kræfter igen til at arbejde videre pÃ¥ bedre forhold for TS‘er.

Den 8. maj 2002. Med venlig hilsen Erwin TS-kontakt.

* * *
Claudia M. Nielsen har netop fået foretaget sin kønsskifteoperation.
Indlæg fra Claudia, der ikke selv deltog i mødet.

Hej alle sammen
For det første vil jeg bare lige sige, at jeg er kommet godt igennem min operation, som ikke forløb uden komplikationer – men nÃ¥r jeg ser bort fra disse komplikationer er jeg næsten 100% frisk igen.

Så til mødet på SK.

Da dette møde blev afholdt lå jeg desværre stadigvæk ovre på 10. sal på 2104, men jeg fik ca. 1 time efter det var slut et meget lang referat herfra.

Som jeg ser det, var det en mega stor bommert at CRD ikke var med til dette møde. For det er hos CRD at de fleste af vores problemer ligger, når dette er sagt vil jeg også have lov til at sige følgende.

For mig personligt har det største problem været mit navn, men dette problem fik jeg gjort meget mindre ved at tage navneforandring til et navn som lå utrolig meget tæt på Claudia, nemlig Claudi.

Med hensyn til mit CPR nr. har jeg aldrig haft noget problem, for dette er jo bare et nummer og ikke andet for mig.

Jeg kan ikke forstÃ¥ problematikken vedrørende stemme ret, rejse uden for de danske grænser – jeg har et arbejde hvor jeg rejser meget rundt i hele EU, jeg har et pas hvor mit navn Claudi Nielsen, mit CPR nr. og et flueben i M for sex samt et billede af en kvinde, mig, dette har ALDRIG givet mig problemer, selv ikke pÃ¥ rejse til USA.

Jeg har på samme måde som dig Susie følt at SK og mig ikke var modspillere med vi var medspillere. Jeg har fået meget støtte inde på SK, især fra Ellids som var min faste samtalepartner.

Jeg har ikke følt at SK prøvede pÃ¥ at putte min ned i en kasse, men det kan mÃ¥ske være pga. at jeg lige fra dag 1 viste hvad det var jeg ville bruge SK til. Dette har jeg aldrig lagt skjul pÃ¥ overfor SK tværdigmod, har jeg hele tiden spillede med Ã¥bne kort overfor Ellids og det samme har hun gjort overfor mig – det har sÃ¥ medført at der er med tiden kommet nogle sandheder op pÃ¥ bordet som har gjort ondt pÃ¥ bÃ¥de pÃ¥ Ellids og mig.

Hvilket så har medført at hele min proces hos SK, CRD, Retslægerådet og operation kun har taget 31 måneder.

Forresten fik jeg tilbud om at skifte navn fra Claudi til Claudia i begyndelsen af December 2001, men jeg takkede nej hertil da jeg kunne se at både mit navn og CPR nr. ville være rettet til inden Juni 2002.

Jeg håber på at SK vil igen måske til efteråret indkalde til et nyt møde, måske et halvdags seminar hvor både SK, Gyn, Plastik og CRD vil være tilstede, og jeg vil opfordre til at dem som ikke har læst den svenske lovgivning der gælder transseksuelle i Sverige om at læse den, for det må være det som vi her i Danmark skal prøve på at opnå med tiden.

Den 8. maj 2002. KH Claudia

* * *
Birthe Hansen – “Bibse”, er født kvinde. Hun kender mange transvestitter og transseksuelle og har fulgt adskillige frem til gennemført operation.
Indlæg fra Birthe, der ikke selv deltog i mødet.

Kære alle.
Nu har jeg fulgt de forskellige meningsudvekslinger på listen, og vil gerne have lov til at komme med (et lille besyv) min mening.

Allerførst vil jeg dog sige hjertelig tillykke til Claudia med en vel overerstået operation, dejligt at vide du kom godt igennem og har fået et godt arb. hvor dine arbejdskollegaer støtter og accepterer dig. Hvor er det dejligt at læse.

Jeg håber for både Claudia og Susie I må få et dejligt og godt liv ud af alt jeres møje og besvær.

Om der skal være papirer eller operation, eller begge dele, ja det er op til den enkelte hvad de ønsker med deres liv. Jeg har personligt fulgt 7 mennesker “til dørs” fra mand til kvinde, nogle er blevet bedre end andre, men for alle har der været et dybt ønske om og blive opereret, og de er alle blevet mere lykkelige og helstøbte af det og det mÃ¥ vel være, den bedste grund til og blive opereret.

I ved jo nok allesammen, at Tina Sandie Nielsen og jeg er blevet valgt familie, noget vi begge to har særdeles stor glæde af, da vi har så lidt familie.
Da jeg i sin tid traf Tina, var hun ikke helt bevidst om, at hun var TS‘er men kunne ikke forstÃ¥ alle de forskellige følelser, der var I hende. Jeg blev den, der gjorde hende opmærksom pÃ¥ hun nok ikke var TV‘er men TS‘er, at hun skulle prøve virkelig at gÃ¥ ind i sig selv og sine egne følelser, og finde ud af hvem hun virkelig var. Det var sÃ¥ det hun gjorde, og Tina er en af dem jeg har fulgt hele vejen frem til i dag.

For andre der f.eks. ikke kan komme igennem en operation, kan der være glæde ved og få papirerne i orden, så de i hvert fald udadtil, har papirer på de er kvinde og ikke mand. Jeg kender da nogen, der ikke får tilladelsen til operation måske fordi, de er blevet for gamle, men glæden ved at få papirerne er meget stor, så hvordan man hver især lever sit liv, synes jeg er op til den enkelte selv, så længe man blot har glæden inden i selv selv derved.

Så held og lykke allesammen, hvad I end beslutter jer til. Lige et sidste ord med på vejen. Er I usikre og bange fortæller I også de mennesker I møder og får kontakt med, at I ikke helt forstår jer selv.

Frem med brystet piger og så derudaf selv om det kan være svært.

9. maj 2002. De kærligste hilsner Birthe.