Af Tina Thranesen.
Vielsen af Signe Kruse og Sandi Sørensen var fastsat til kl. 1120 lørdag den 1. oktober 2011. Da klokken var 1120 var hverken Signe eller Sandi til at fÃ¥ øje pÃ¥. En halv time senere var de stadig ikke dukket op – ville der overhovedet blive noget bryllup? Det var ellers en perfekt dag til et bryllup.
Søndag den 1. oktober 2011 satte varmerekord for oktober måned i Danmark. Flere steder i landet nåede temperaturen op på mere end 25° C.
Dagen startede med temmelig megen dis, men allerede først på formiddagen skinnede solen fra en nærmest skyfri himmel. Samtidig var det helt vindstille.
Signe og Sandi havde inviteret familie og venner til bryllup lørdag den 1. oktober 2011 kl. 1230 i festteltet på Krakær Camping på Djursland, der ligger en halv snes kilometer fra Ebeltoft. Samtidig oplyste de, at vielsen ville blive forrettet på Det Gamle Rådhus i Ebeltoft kl. 1120.
Da de nu havde oplyst tid og sted for selve brylluppet, besluttede jeg at overvære ceremonien, selv om det indebar, at jeg skulle meget tidligt op. For at være sikker pÃ¥ ikke at komme for sent, kørte jeg ekstra tidligt hjemmefra. Turen gik uden problemer – i starten i diset vejr, men hen pÃ¥ formiddagen var det strÃ¥lende solskin.
Klokken var derfor kun halv elleve, da jeg ankom til Ebeltoft. Jeg parkerede på den første P-plads, jeg mødte, og gik ad nogle små passager op til den hyggelige brostensbelagte hovedgade. Der var rigtigt mange mennesker på gågaden, som helt tydeligt nød det skønne efterårsvejr. Efter en hyggelig tur på gågaden mellem de mange mennesker og de små skønne forretninger, vendte jeg tilbage til min bil og kørte op til Det Gamle Rådhus og fik parkeret bilen.
Klokken var kun lidt over elleve, men straks fik jeg øje pÃ¥ Michelle Holst-Fischer og Ulla Rørvig. I løbet af de næste minutter kom flere af Signe og Sandis familiemedlemmer og venner. Snakken gik lystigt pÃ¥ den hyggelige plads foran Det Gamle RÃ¥dhus og tiden nærmede sig 1120 – tidspunktet for vielsen.
Signe mødte jeg første gang til sammenkomst lørdag den 14. august 2004 hjemme hos Signe i Skader pÃ¥ Djursland, og Sandi første gang ved en sammenkomst hjemme hos hende i Valby, da hun den 17. marts 2009 havde inviteret til sammenkomst. Signe og Sandi mødte hinanden under Sankthans-sammenkomsten den 26. juni 2010, hvor Sandi holdt bÃ¥ltalen. Kort tid efter flyttede Sandi ind hos Signe. Talrige har som jeg nydt godt af Signes gæstfrihed, nÃ¥r hun lagde hus til sammenkomster – det være sig i foreningsregi som privat. Jeg var derfor enormt glad for at være inviteret til Signes og Sandis bryllup. |
Der var tre par, der skulle vies denne lørdag på Det Gamle Rådhus i Ebeltoft, og Signe og Sandi skulle vies som det midterste par.
Proceduren er, at når et par kommer ind i Tingstuen, hvor vielserne foregår, får det næste par og deres gæster lov til at komme ind i et sideværelse, så de er klar til at komme ind i Tingstuen, når det foregående par er gået ud.
Vi blev derfor budt indenfor i sideværelset kl. 1128. Signe og Sandi var stadig ikke ankommet. En af Signes sønner fik kontakt til Signe via mobiltelefon og fik oplyst, at de først kunne være fremme om ti, femten minutter.
Det blev derfor aftalt med vielsessekretæren, at det sidste par kom før Signe og Sandi. Derfor gik vi alle ud af sideværelset for udendørs at vente på, at Signe og Sandi ankom.
Endelig ankom de – klokken 1142 kørende i en flot Dodge minibus.
Og så steg de ud og blev modtaget af alle os alle sammen. Der blev hilst på, givet knus og fotograferet.
Signe var i hvid bluse og ankellang nederdel – Sandi i en flot hvid brudekjole med slæb og slør.
Da slæbet var blevet rettet til, gik turen på ny ind i sideværelset med Signe og Sandi som de første.
Endelig – tre minutter i tolv – kun 37 minutter forsinket blev vi alle med Signe og Sandi forrest kaldt ind i Tingstuen, hvor vielsen skulle forrettes.
PÃ¥ sin sædvanlige lune mÃ¥de kommenterede Signe forsinkelsen med, at nÃ¥r blot hun var til stede, nÃ¥r hun skulle svare “Ja”, sÃ¥ var hun da ikke forsinket.
SÃ¥ – jo – der blev bryllup.
Ebeltoft Gamle Rådhus blev opført i 1576. I 1686 gennemgik det en større istandsættelse. Det har gennem årene fungeret som rådhus, herredstingsted, arresthus, bolig for arrestforvareren, vægterstue, folkebibliotek og opbevaring af brandsprøjte og brandslukningsredskaber. Har også været udlejet som privatbolig. I kælderen var der arrestceller. I perioden 1906 til 1906 blev ejendommen gennemgribende restaureret af Nationalmuseet og fik sit nuværende udseende med bindingsværk samtidig med, at det blev fredet og overdraget byen og indrettet til museum. Det er i dag en af Ebeltofts største seværdighed. Der har siden 1972 været forrettet borgerlige vielser i Tingstuen i Det Gamle Rådhus. Der vies hvert år omkring 400 par fra hele verden. Kilde om Ebeltoft Gamle Rådhus, Juulsbakke 1, Ebeltoft. |
Vielsen var en dejlig kombination af højtidelighed og afslappethed.
Den nye giftefoged, Erik Egholm bød velkommen og meddelte, at der gerne mÃ¥tte fotograferes. Derefter fortalte han yderst interessant om Det Gamle RÃ¥dhus’ historie.
SÃ¥ fulgte det formelle fra giftefogede, Erik Egholm:
Da I har henvendt jer til borgmesteren i Syddjurs for at ville indgå et registreret partnerskab, vil dette partnerskab nu være at stadfæste overfor øvrigheden.
Et registreret partnerskab forudsætter et løfte om at leve i gensidig respekt for hinanden, og pÃ¥ vegne af byrÃ¥det ønsker jer for jer, at I vil indfri dette gensidige løfte. Med baggrund i jeres ønske spørger jeg derfor dig Sandi Sørensen, om du vil indgÃ¥ registreret partnerskab med Sten Signe Kruse Inden Sandi kunne svare, lød det fra Signe: “Du kan stadig nÃ¥ at sige nej”.
På samme måde spørger jeg dig Sten Signe Kruse, om du vil indgå registreret partnerskab med Sandi Sørensen.
Efter I nu har bekræftet jeres løfte, ønsker jeg jer på byens vegne hjertelig tillykke, idet jeg samtidig udtrykket håbet om, at fremtiden må tegne sig lys og lykkelig for jer. |
I forbindelse med vielsen skiftede Sandi efternavn til Kruse, så nu var de Signe og Sandi Kruse.
Giftefoged, Erik Egholm overrakte herefter parret en lille gave i form af en lille grøn olielampe fra byrådet i Syddjurs kommune.
Derefter fulgte formaliteterne, hvor Signe og Sandi samt to vidner underskrev de officielle papirer.
Vielsen var dermed gennemført, og vi – gæsterne – forlod Tingstuen for at tage opstilling uden for, sÃ¥ vi kunne modtage de nygifte, nÃ¥r de kom ud.
På traditionel vis tog de opstilling lige uden for døren, så der kunne tages billeder. Men de blev også begavet med ris, der i rigelige mængder blev kastet over dem.
Inden de satte sig ind i den ventende Dodge minibus blev der tid til at ønske tillykke, inden vi hver for sig begav os til vore biler for at køre ud til Krakær Camping til selve bryllupsfesten.
Krakær Camping ligger skønt i kuperet og skovbevokset terræn inddelt i hyggelige sektioner og terrasser og i direkte tilknytning til Mols Bjerge nationalpark.
Ankommet til campingpladsen, måtte gæsterne parkere uden for selve pladsen. Kommet forbi administrationsbygningen åbenbaredes selve pladsen, som lå lavere. Der var både kørevej og trappe ned til pladsen. Trappen endte lige foran det centralt beliggende store festtelt, hvor der foran var flere parkborde med bænke. Vejret var skønt, solen skinnede og ikke en vind rørte sig, så bænkene udenfor viste sig at blive meget benyttet.
Lige før klokken 13 ankom de nygifte. Vi kunne fra pladsen ved festteltet se bilen fra den kom forbi administrationsbygningen og kørte hele campingpladsen rundt med et utal af dåser i snor slæbende efter bilen, indtil den standsede lige foran festteltet, hvor de nygifte steg ud og blev modtaget af os alle sammen.
I den næste halvanden times tid var der mulighed for at fÃ¥ et glas vin, en øl, en sodavand eller en kop kaffe – alt let tilgængeligt i festteltet med høflig selvbetjening. Der blev snakket, hilst pÃ¥ hinanden – og inden vi sÃ¥ os om, blev vi kaldt ind i den bagerste del af festteltet til spisning.
Da vi – gæsterne – var blevet bænket ved de to lange borde, kom brudeparret – Signe og Sandi – ledsaget af brudevalsen spillet af Irene Haffner.
Signe og Sandi tog plads ved det mindre bord for enden af langbordene, hvorefter Signe og Sandi klokken 1435 bød os velkommen, takke os for vores fremmøde og ønskede, at vi måtte få nogle hyggelige timer sammen.
Menuen stod pÃ¥ frikadeller, medisterpølse, flæskesteg, kartofler i flødesovs, diverse tilbehør og de tidligere nævnte former for drikkevarer – alt med den berømte høflige selvbetjening. Maden var velsmagende – og rigelig.
Det skønne efterÃ¥rsvejr trak – sÃ¥ kaffen og den lækre kransekage lavet af Michelle Holst-Fischer blev for de flestes vedkommende indtaget udendørs – dels siddende ved parkbordene og dels stÃ¥ende. Der blev cirkuleret og snakket – der var en skøn og dejlig stemning.
Som det nogle steder er tradition, skulle brudebuketten kastes. Sandi gik til opgaven med stor ildhu og kraft med det resultat, at buketten landede oven på en teltliggers telt. Den blev hentet ned og øvelsen gentaget. Denne gang blev brudebuketten grebet af Ulla Rørvig.
Hen mod klokken 19 tog jeg afsked for at trille hjem. Jeg havde været tidligt oppe for at nå frem til vielsen på Det Gamle Rådhus i Ebeltoft og havde lang vej hjem igen. Det var stadig lyst, så jeg zig-zaggede gennem Mols Bjerge, og da jeg nåede Aarhus, var det blevet mørkt. Resten af hjemturen gik ad motorvejen, indtil jeg var hjemme klokken 2230.
Det var en lang dag, men for pokker, hvor var det en dejlig dag. På hjemturen og også her efterfølgende, medens jeg har skrevet dette og puslet med billederne, har jeg genoplevet dagen.
En stor tak til Signe og Sandi for invitationen og et stort tillykke til Signe og Sandi.
Sluttelig vil jeg gøre giftefoged, Erik Egholms ord til mine:
Håber, at fremtiden må tegne sig lys og lykkelig for jer.
Glæder mig til at se jer igen.
Den 3. oktober 2011.
Tina Thranesen.