Spgsm. 1075 af 27. juli 2009 om politiets informationsfolder om efterforskning af hadforbrydelser. Svar 4. august 2009.

Vist 99 gange.
Den 27. juli 2009 stillede Retsudvalget pÃ¥ foranledning af Mogens Jensen (S) spørgsmÃ¥l 1075 – Alm. del 2008-09 – om politiets meddelelse om registrering og efterforskning af hadforbrydelser til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 4. august 2009.

Spørgsmål
Vil ministeren sende en kopi af den detaljerede meddelelse, som politiet har udsendt vedrørende registrering og efterforskning af hadforbrydelser og kan ministeren bekræfte at alle ofre og vidner fremover vil blive spurgt om man eventuelt har oplevet at forbrydelsen er begrundet i had?

Svar
Justitsministeriet går ud fra, at spørgsmålet refererer til de udtalelser, som Københavns Politidirektør den 26. juli 2009 er citeret for i en række medier.

Det kan i den anledning oplyses, at Københavns Politi i januar 2009 indledte et samarbejde med Københavns Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske samt World Outgames om at modvirke hadrelateret kriminalitet.

Dette samarbejde omfatter bl.a. en oplysningskampagne om hadforbrydelser, der indledtes i forbindelse med afholdelsen af World Outgames 2009 i København. I forbindelse hermed udsendte Københavns Politi en intern informationsfolder samt vejledning i indledende sagsbehandling og efterforskning af hadforbrydelsessager til samtlige medarbejdere. Vejledningen samt informationsfolderen er vedlagt i kopi.

I såvel informationsfolderen som i vejledningen er det anført, at det er af helt afgørende betydning for den videre efterforskning i denne type sager, at politiet i forbindelse med den indledende visitation stiller åbne spørgsmål til ofrets og eventuelle vidners opfattelse af motivet til forbrydelsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Informationsfolderen “Stop hadforbrydelser” med vejledning i indledende sagsbehandling og efterforskning af hadforbrydelsessager, som omtales i ministerens svar.

* * *
I artiklen “Hadforbrydelse – Hate crime. Betydningen af begrebet” forklarer Tina Thranesen nærmere om betydningen af begrebet hadforbrydelse – Hate crime.