Spgsm. 127 af 28. februar 2001 om behandlingsforløbet forud for en kønskifteoperation.

Vist 141 gange.
Sundhedsudvalget stillede den 28. februar 2001 spørgsmål 127 til Sundhedsministeren.
Spørgsmålet
Ministeren bedes redegøre for det almindelige behandlingsforløb, der ligger forud for en kønsskifteoperation.

Svaret
Jeg har bedt Hovedstadens Sygehusfællesskab om en udtalelse.

Rigshospitalet varetager observations- og behandlingsforløbet for patienter, der ønsker en kønsskifteoperation. Rigshospitalet udfører ligeledes den endelige operation, der eventuelt foretages efter et længere observations- og behandlingsforløb.

Rigshospitalets Sexologiske Klinik står for det koordinerende arbejde omkring denne patientgruppe, hvis observation og behandling kræver mange instansers nære samarbejde.

Observation/behandling forud for en eventuel kønsskifteoperation
Det samlede observations- og behandlingsforløb strækker sig som minimum over en periode på 2 år forud for en eventuel køsskifteoperation.

Observationsforløbet på Sexologisk Klinik varer minimum over 1 år. Sexologisk Klinik lærer i denne periode patienten grundigt at kende, og indsamler nødvendige oplysninger om patienten.

I løbet af observationsforløbet foranlediger Sexologisk Klinik, at der foretages en række undersøgelser af patienten, herunder en klinisk psykiatrisk undersøgelse, indhentning af sygehistorie, samtaler med pårørende m.v.

Efter et længere observationsforløb bliver der på en konference taget beslutning om, hvorvidt patienten skal fortsætte med henblik på en eventuel senere kønsskifteoperation, eller om patienten skal afvises.

Patienter, der fortsætter i observation/behandling, vil blive sat i hormonbehandling, og patienten skal helst leve i den modsatte kønsrolle i mindst 1 år inden en eventuel kønsskifteoperation. I denne fase observeres, hvorledes patienten konsoliderer sig i den nye kønsrolle.

Endelig beslutning om en kønsskifteoperation
Der afholdes en beslutningskonference, hvor der tages endelig stilling til, hvorvidt patientens ønske om en kønsskifteoperation kan støttes eller ej. Rigshospitalet kan ikke direkte anbefale et kønsmodificerende indgreb, kun udtale sig om, hvorvidt man finder, at patientens ønske bør imødekommes, eller at man ikke bør modsætte sig patientens ønsker.

Anmodninger om kønsskifte behandles i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i lov om sterilisation og kastration. Den, på hvem indgrebet skal foretages, skal således af en læge vejledes om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der måtte være forbundet med indgrebet. Anmodningen om kastration skal indgives til Civilretsdirektoratet, der skal give tilladelse til indgrebet.

Operationsfasen
Denne fase foregår overvejende på de kirurgiske afdelinger, idet patienten dog fortsat kan få den nødvendige støtte fra Sexologisk Klinik.

En køsskifteoperation bliver for mænds vedkommende foretaget på Plastikkirurgisk afdeling og for kvinders vedkommende på Gynækologisk afdeling. En eventuel efterfølgende operation på ydre kønsorganer bliver foretaget på Plastikkirurgisk afdeling.

Efterbehandlingsfasen
Patienten kan i denne nye livsfase ofte støde på større problemer, end vedkommende har forudset, og en effektiv støtte i denne fase kan være afgørende for det endelige resultat.

I efterbehandlingsfasen kan patienten bl.a. have kontakt med følgende afdelinger:
  1. Den kirurgiske afdeling, der varetager den kirurgiske efterbehandling
  2. Gynækologisk afdeling, der fortsat varetager den hormonelle behandling og anden somatisk behandling
  3. Sexologisk Klinik, der bistår patienten med de psykologiske/psykiatriske og sociale problemer
  4. Dermatologisk afdeling, der tager sig af skæg/hårproblemer
  5. Øre-næse-hals afdeling m.h.p. skoling af tale og sprog i relation til den nye kønsrolle

Jeg skal henholde mig til H:S Direktionens oplysninger.

* * *
Folketingets arkiv med spørgsmålet og svaret.