Spgsm. 199 af 18. december 2012 til min. for sundh. og forebyg. om ansattes opførsel overfor transkønnede på Sexologisk Klinik. Svar 280113.

Vist 330 gange.
Den 18. december 2012 stillede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget spørgsmÃ¥l nr. 199 – Alm. del 2012-13 – om ansattes opførsel overfor transkønnede pÃ¥ Sexologisk Klinik, til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag, der svarede foreløbigt den 2. januar 2013 og endeligt den 28. januar 2013.

Spørgsmål
Kan ministeren oplyse om
  1. det er rigtigt, at Sexologisk Klinik spørger patienter om de står op eller sidder ned når de tisser, og i bekræftende fald oplyse hvad den faglige relevans er for sådanne spørgsmål?
  2. hvordan Sexologisk Klinik tiltaler patienter, der fremtræder som kvinder, men som biologisk er mænd (som han eller hun)?
  3. hvilken hjælp man tilbyder transkønnede, der får afslag på behandling på Sexologisk Klinik? og
  4. om der har været klager over leder eller ansattes opførsel overfor transkønnede på Sexologisk Klinik?

Foreløbigt svar den 2. januar 2013.
Jeg har bedt Region Hovedstaden om en udtalelse til brug for min besvarelse og vil besvare spørgsmålet endeligt, når regionens udtalelse foreligger.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

Endeligt svar den 28. januar 2013
Jeg har modtaget følgende udtalelse fra Region Hovedstaden om behandlingen på Sexologisk Klinik:

Er det rigtigt at Sexologisk Klinik spørger patienter om de står op eller sidder ned og tisser, og hvis ja hvad er den faglige relevans?
Under udredning og samtaler på Sexologisk Klinik vedr. ønsket om kønsskifte er en del af evalueringen at få oplysninger om, i hvilket omfang den henviste patient lever som det modsatte køn. Ligeledes spørges der til, i hvilket omfang patienten fra barnsben har følt sig som det modsatte køn. Ofte vil det at personen føler sig som det modsatte køn indebære, at patienterne ændrer vaner eller altid har haft vaner, der mere traditionelt ses som hørende til det modsatte køns.
Disse informationer har klinisk relevans i udredningen af, hvor gennemgribende transkønnetheden er, samt hvordan patienten lever som det modsatte køn, hvor det sidstnævnte er nødvendigt for stillingtagen til evt. kønsskifteoperation. Dette er en del af standardudredningen ikke bare ved Sexologisk Klinik, med også på de centre/klinikker, som Sexologisk Klinik indgår i samarbejde med.

Hvordan tiltaler Sexologisk Klinik patienter, der fremtræder som kvinder, men som biologisk er mænd (som han eller hun)?
Personalet tilstræber altid at tiltale patienten, som de foretrækker at blive tiltalt.
Journalen er behandlernes arbejdsinstrument og som sådan et udtryk for den enkelte behandlers umiddelbare notater efter en samtale med patienten. Patienter med kønsidentitetsproblemer vil i behandlingsforløbet være i forskellige faser og ofte en overgangsfase mellem de to køn. Beskrivelserne i journalen er et udtryk herfor. Det tilstræbes i både det skrevne og talte sprog at følge patientens ønske, men der kan være tilfælde, hvor der sker en sammenblanding, især i overgangsperioden.

Hvilken hjælp tilbyder man transkønnede, der får afslag på behandling på Sexologisk Klinik?
Alle tilbydes rådgivende samtaler inden for de rammer og ressourcer, som Sexologisk Klinik har til rådighed. Alternativt anbefales kontakt til egen læge, til privatpraktiserende psykiater eller privatpraktiserende psykolog, hvis det skønnes, at det vil være en bedre støtte for patienten.

Har der været klager over leder eller ansattes opførsel overfor transkønnede på Sexologisk Klinik?
Sexologisk Klinik har i 2012 modtaget klager fra otte personer henvist under diagnosen transseksualitet over deres forløb på klinikken. Patienterne, der klagede, havde gået i længere eller kortere forløb på klinikken. Sexologisk Klinik har behandlet alle klagerne i samarbejde med centerledelsen på Psykiatrisk Center København.

Jeg kan henholde mig til ovenstående og gør opmærksom på, at det efter min opfattelse er en selvfølge, at behandlingen på Sexologisk Klinik skal ske med respekt for patienterne og herunder patienternes egen opfattelse af kønsidentiteten, samtidig med at sundhedspersonerne får grundlaget for at lave en kvalificeret faglig vurdering af patientens behandlingsbehov, der opfylder patientens krav på patientsikkerhed. Det er en vanskelig og fintfølende balancegang.

Som oplyst ved tidligere besvarelser gør jeg endvidere opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen er i gang med at se på, om behandlingstilbuddene kan forbedres, og at præcisere kravene til omhu og samvittighedsfuldhed. Ud over bedre kvalitet og patientsikkerhed i behandlingen giver det både sundhedspersoner og transkønnede bedre overblik over mulighederne for behandling.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Foreløbigt svar hos Folketinget i pdf-format.
Spørgsmålet og det endelige svar hos Folketinget i pdf-format.