Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, SUU har den 11. november 2013 under behandling af lovforslag L 33 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsagang inden for sundhedsvæsenet stillet spørgsmål nr. 2 – 2013-14 – om, hvilke behandlinger i udlandet, der kræves forhåndstilsagn, til ministeren for sundhed og forebyggelse til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag (SF), der svarede den 20. november 2013.
Lovforslaget har ikke et specielt transrelateret indhold.
I forhold til information om rettigheder m.v. fremgår det af lovforslaget, at Patientombuddet vil få til opgave at udarbejde generelt informationsmateriale til borgere og andre interessenter, f.eks. forsikringsselskaber om borgernes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med søgning og modtagelse af sundhedsydelser i udlandet, hvortil der ønskes offentligt tilskud. Endvidere skal Patientombuddet udarbejde generelt informationsmateriale om klage- og erstatningsregler målrettet udenlandske patienter, som måtte ønske behandling i Danmark m.v. Hertil kommer, at ministeriet snarest muligt efter lovforslagets vedtagelse vil opdatere ministeriets pjece ”Når du er henvist til sygehus” [1].
I forhold til mere specifik information om, hvorvidt en sygehusbehandling er omfattet af kravet om forhåndsgodkendelse, vil dette fremgå af en liste, som Sundhedsstyrelsen udarbejder og offentliggør, og som også vil fremgå af Patientombuddets informationsmateriale. Af listen vil det i overensstemmelse med lovforslagets bemærkninger fremgå, at der skal søges om forhåndsgodkendelse, hvor
1) Sygehusbehandlingen kræver planlægning med det formål at sikre, at der i Danmark er en tilstrækkelig og vedvarende adgang til et afbalanceret udbud af behandling af høj kvalitet, eller ud fra et ønske om at styre omkostningerne og i videst muligt omfang undgå ethvert spild af økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer, og behandlingen indebærer enten sygehusindlæggelse mindst en nat, eller kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr.
2) Behandlingen udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen.
3) Behandlingen ydes af en sundhedstjenesteyder, der i det enkelte tilfælde kan give anledning til alvorlig og konkret bekymring for så vidt angår kvaliteten og sikkerheden af sundhedsydelsen, med undtagelse af sundhedsydelser, der er underlagt en EU-lovgivning, der sikrer et mindsteniveau for sikkerhed og kvalitet.
Afgrænsning af området for forhåndsgodkendelse i sygehusvæsenet, jf. nr. 1, forventes at ske ved henvisning til de fastsatte specialfunktioner, jf. sundhedslovens kapitel 64. Således vil Sundhedsstyrelsens plan for den specialiserede behandling i Danmark finde anvendelse i afgrænsningen af, om der skal ansøges om forhåndstilladelse til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land.
Det bemærkes, at planen er inddelt i specialevejledninger for de enkelte specialer, som alle er offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Hertil kommer, at det desuden vil fremgår af Sundhedsstyrelsens liste, at sygehusbehandlinger, som indebærer hospitalsindlæggelse af patienten i mindst en nat, vil være omfattet af kravet om forhåndsgodkendelse.
Som beskrevet i lovforslaget er der desuden mulighed for at fastlægges supplerende områder, hvor sygehusbehandling vil være omfattet af kravet om forhåndsgodkendelse. Sundhedsstyrelsen er i dialog med Danske Regioner om, hvorvidt der – inden for direktivets betingelser – på nuværende tidspunkt er behov for forhåndsgodkendelseskrav på yderligere områder.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende lovforslag L 33.
Note af Tina Thranesen.
- [Retur] Ministeriets pjece ”Når du er henvist til sygehus”
Pjecen, ministeren omtaler, er siden udskiftet med en nyere. Linket henviser til omtale af den aktuelt gældende, hvor den også kan downloades. Tina Thranesen.