Spgsm. 278 fra Retsudvalget den 12. februar 2016 om indholdet af Rigspolitiet monitoreringsordning vedrørende hadforbrydelser. Svar 14. marts 2016.

Spgsm. 278 fra Retsudvalget den 12. februar 2016 om indholdet af Rigspolitiet monitoreringsordning vedrørende hadforbrydelser. Svar 14. marts 2016.

Vist 113 gange.
Retsudvalget stillede den 12. februar 2016 spørgsmål 278 – Samling: 2015-16 – om indholdet af Rigspolitiet monitoreringsordning vedrørende hadforbrydelser, til justitsminister, Søren Pind, der svarede den 14. marts 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad Rigspolitiets nye monitoreringsordning præcist indeholder, og hvordan den adskiller sig fra PET’s opgørelsesmetoder?

Svar
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Rigspolitiets nationale moniteringsordning vedrørende hadforbrydelser trådte i kraft den 2. november 2015. Sager om hadforbrydelser indgik tidligere i PET’s RACI-ordning, der omhandler kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund.

Som led i den nye moniteringsordning vil hadforbrydelser fremadrettet blive registreret i politiets sagsstyringssystem POLSAS via en række søgenøgler, som kategoriserer hadforbrydelserne ud fra følgende motiver: ”Racistisk motiveret”, ”Religiøst motiveret” og ”Seksuelt orienteret”.

Søgenøglerne kan vælges inden for en lang række i forvejen definerede kriminalitetstyper (angivet ved udvalgte gerningskoder), som kan være relevante i forhold til hadforbrydelser.

Til hvert motiv er der tilføjet en række underkategorier. Søgenøglen ”Racistisk motiveret”, som kan anvendes, når et strafbart forhold har baggrund i gerningsmandens opfattelse af ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, er f.eks. underopdelt i kategorierne ”Nationalitet/etnicitet”, ”Race/hudfarve” og ”Øvrige racistisk motiveret”.

Søgenøglerne påføres sagerne af de enkelte sagsbehandlere i politikredsene. Sagsbehandlerne skal således i forbindelse med registrering af sager i POLSAS inden for de udvalgte forbrydelsestyper vurdere, om der konkret kan være tale om en hadforbrydelse. Søgenøglerne kan dog også påføres sagen efterfølgende, såfremt efterforskningen viser, at en forbrydelse, der i første omgang ikke har været anset for en hadforbrydelse, rettelig viser sig at være det.

Som led i den nye moniteringsordning skal sagsbehandlerne påføre søgenøglerne via en elektronisk dropdown menu, og der vil således ikke være risiko for stave- og slåfejl, som efterfølgende kan betyde, at sager om hadforbrydelser ikke kan fremfindes i systemerne. Tidligere skulle hadforbrydelsessager forsynes med såkaldte modusord som f.eks. ”hadforbrydelse”, ”hatecrime” eller ”ekstremisme” i POLSAS.

Rigspolitiet kan generelt om politiets anvendelse af søgenøgler oplyse, at søgenøglerne bruges til at optimere de data, der ligger til grund for politiets kriminalitetsanalyser og derved medvirker til nærmere at belyse udviklingen inden for et givent kriminalitetsområde.

Selvom der er etableret særlige søgenøgler med henblik på at gøre det muligt at identificere hadforbrydelsessager, er det dog fortsat en udfordring at sikre, at alle relevante sager opdateres med disse. Rigspolitiet arbejder målrettet på at øge datakvaliteten og vil i den sammenhæng foretage løbende opfølgning med den generelle brug af søgenøgler med henblik på at sikre korrekt registrering.

Siden moniteringsordningen trådte i kraft, har Rigspolitiet endvidere på månedsbasis gennemgået de sager, der er forsynet med hadforbrydelsessøgenøgler. Denne løbende gennemgang har blandt andet til formål at foretage en kvalitetssikring af politikredsenes registrering af sagerne, ligesom Rigspolitiet på den måde kontinuerligt vil have et overblik over hadforbrydelsesområdet – både generelt, men også i relation til de enkelte underkategorier af hadforbrydelser.

Det kan i øvrigt oplyses, at Rigspolitiet i forbindelse med etablering af moniteringsordningen har afholdt møder med repræsentanter fra politikredsenes analyseenheder med henblik på at informere om ordningen samt at sikre kendskabet til søgenøglerne og brugen af disse lokalt. Rigspolitiet har endvidere udsendt en vejledning til samtlige politikredse om, hvordan registrering med søgenøgler på hadforbrydelsesområdet nærmere skal foretages.

Afslutningsvis kan det oplyses, at Rigspolitiet – ud over iværksættelse af moniteringsordningen og arbejdet med målrettet at forbedre politiets registrering af hadforbrydelser – også har iværksat en indsats for at øge antallet af anmeldelser på området. Rigspolitiet har således påbegyndt/igangsat en dialog med en række væsentlige interessenter på området. Dialogen har til formål at etablere et tættere og løbende samarbejde med interessenterne samt at levere input til overvejelserne om tilrettelæggelsen af politiets fremadrettede indsats på området. Endvidere har dialogen som nævnt også til formål at afdække, hvordan der kan samarbejdes om at få flere ofre for hadforbrydelser til at anmelde disse sager til politiet.

Det første møde i denne dialogindsats er allerede afholdt, og de resterende møder forventes afholdt i foråret 2016.”

* * *
Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med Retsudvalgets åbne samråd den 11. februar 2016 om hadforbrydelser med justitsminister, Søren Pind og:
Samrådsspørgsmål Z om, hvorfor PET ikke offentliggør hadforbrydelsesrapporten (RACI-rapporten) for 2014.
Samrådsspørgsmål Æ om, hvorfor PET vurderer, at de hadforbrydelsestallene for 2014 (RACI-rapporten) ikke er korrekte.
Samrådsspørgsmål Ø om der fortsat vil blive udgivet en hadforbrydelsesrapport (RACI-rapporten).

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet os svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.