Spgsm. 29 den 4. april 2019 om et afkrydsningsfelt for hadforbrydelser i politiets anmeldelsesskema til justitsministeren. Svar 2. maj 2019.

Vist 64 gange.
Ligestillingsudvalget stillede den 4. april 2019 efter ønske fra Karina Adsbøl (DF) spørgsmål 29 – Samling: 2018-19 – om hvorfor politiets anmeldelsesskema ikke indeholder et afkrydsningsfelt til hadforbrydelser til justitsminister, Søren Pape Poulsen (KF), der svarede den 2. maj 2019.

Spørgsmålet
Hvorfor indeholder politiets anmeldelsesskema til hadforbrydelser ikke et afkrydsningsfelt, hvor der kan sættes et kryds, hvis der er tale om anmeldelse af en hadforbrydelse?
Spørgsmålet blev drøftet under Ligestillingsudvalgets og Retsudvalget temamødet den 27. marts 2019 om hadforbrydelser, jf. videoen af temamødet (minuttal 14.32-14.39):
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20181/liu/tv.5915.aspx?as=1
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/LIU/bilag/67/2037489.pdf
Spørgsmålet ønskes besvaret inden afholdelse af LIU alm. del – samrådsspm. B.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Svaret
1. Det er helt afgørende, at der i det danske samfund er plads til at være den, man er – uanset hvilken seksualitet, hudfarve eller tro, man har. Og det er helt afgørende, at vi beskytter og værner om den ret. Derfor ser jeg også med stor alvor på området. Jeg har iværksat et arbejde i Justitsministeriet med henblik på at finde frem til en række tiltag på området, som kan styrke indsatsen mod hadforbrydelser. Jeg mødtes i den forbindelse den 26. april 2019 med en række organisationer på området, som også vil blive inddraget i det videre arbejde, så vi sikrer, at tiltagene rammer rigtigt og kommer til at gøre en konkret forskel. Vi skal bl.a. se på, hvordan anmeldelsessituationen kan forbedres for ofrene, og hvordan vi sikrer, at flere forhold anmeldes.

2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at anmeldelser om strafbare forhold kan indgives til politiet på en række forskellige måder, herunder blandt andet ved henvendelse til politiets servicecentre og ekspeditioner, ved direkte kontakt til kørende patruljer eller ved opkald til alarmcentralen.

Alle anmeldelser om strafbare forhold registreres dog uanset anmeldelsesformen i politiets sagsstyringssystem, POLSAS, ved brug af en fælles anmeldelsesskabelon. Der anvendes således ikke forskellige anmeldelsesskemaer til anmeldelse af forskellige typer af straffesager.

Politiet foretager i forbindelse med optagelse af anmeldelse eller snarest derefter en afhøring af anmelderen, herunder med henblik på at afklare om der i den konkrete sag er omstændigheder, der kan indikere, at der foreligger et hadmotiv, hvor lovovertrædelsen helt eller delvist kan have baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, jf. straffelovens § 81, nr. 6. Såfremt dette er tilfældet, eller hvis der er andre omstændigheder i sagen, der peger i retning af et hadmotiv, skal politiet i forbindelse med efterforskningen af sagen søge at belyse et sådant motiv nærmere.

Rigspolitiet kan videre oplyse, at der i 2015 blev en indført en søgenøgle på hadforbrydelsesområdet. Hadforbrydelsessøgenøglen skal påføres alle sager, hvor politiets sagsbehandlere identificerer et hadmotiv, eller hvor der er mistanke om et eventuelt hadmotiv. Brugen af søgenøgler gør det muligt at identificere hadforbrydelser på tværs af gerningskoder, f.eks. vold eller trusler.

Såfremt der i den fælles anmeldelsesskabelon indføres et felt til afkrydsning, hvis der er tale om anmeldelse af en hadforbrydelse, vil politiet i et meget stort antal sager – også i sager hvor der intet hadmotiv foreligger – skulle udspørge og vejlede anmeldere og forurettede om et eventuelt hadmotiv. I den forbindelse kan det oplyses, at dansk politi i 2018 modtog over 300.000 anmeldelser om overtrædelse af straffeloven. En sådan udspørgen og vejledning vil således efter Rigspolitiets opfattelse medføre en uforholdsmæssig ressourcetung og kompliceret anmeldelsesprocedure.

Det kan afslutningsvis oplyses, at Rigspolitiet to gange årligt udbyder og afholder uddannelse for politikredsene i håndtering af hadforbrydelsessager. Uddannelsen har til formål at understøtte, at politikredsenes sagsbehandlere er opmærksomme på og i stand til at identificere eventuelle hadforbrydelsesmotiver i straffesager.”

Der kan endvidere henvises til Justitsministeriets besvarelse af 14. marts 2016 af spørgsmål nr. 275 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.