Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 (i relation til B 7) spørgsmål nr. 490 – Samling: 2015-16 – om det faglige belæg for Vejledning om udredning og behandling af transkønnede til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 25. april 2016.
Spørgsmålet
Vil ministeren redegøre for hvilket fagligt belæg der ligger til grund for vejledningen om udredning og behandling af transkønnede, herunder hvilken forskning vejledningen baserer sig på?
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. I bidraget oplyser Sundhedsstyrelsen følgende:
Med udgangspunkt i autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuld præciserede Sundhedsstyrelsens vejledning kravene til udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling, og den fastlagde ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner. Vejledningen stiller en række krav til lægerne med det formål at sikre patientsikkerheden og kvaliteten under samtidig respekt for den transkønnede i forbindelse med udredning og behandling.
Som noget nyt indeholdt vejledningen desuden særlige krav til rådgivning, udredning, observation og eventuel behandling af børn og unge under 18 år med kønsidentitetsproblemer. Der er efterfølgende blevet etableret et højt specialiseret offentligt behandlingstilbud til transpersoner under 18 år.
Ved udarbejdelsen af vejledningen var det væsentligt for Sundhedsstyrelsen at understrege nogle centrale værdier i den sundhedsfaglige omsorg for transpersoner, og vejledningen understregede derfor, at udredning og behandling skal tage udgangspunkt i transpersonens situation og foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til personens problemstilling og med inddragelse af personens synspunkter og ønsker. For at imødegå stigmatisering af transpersoner understregede vejledningen desuden, at transkønnethed og anvendelsen af diagnosekoden transseksualitet ikke skal anses som udtryk for en somatisk eller psykiatrisk lidelse hos transpersonen.
Det faglige udgangspunkt for udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens vejledning var bl.a., at ’øvelse gør mester’, og at sundhedsfaglig udredning og behandling af transpersoner kræver særlig ekspertise og erfaring. I udarbejdelsen af vejledningen inddrog Sundhedsstyrelsen input fra hjemlige fagfolk på området, ligesom udenlandske erfaringer og internationale retningslinjer blev inddraget i arbejdet, herunder retningslinjer for kompetencer og tværfaglighed som beskrevet i ”Standards of Care” fra World Professional Association for Transgender Health.
Ved udarbejdelsen af vejledningen var Sundhedsstyrelsen i løbende dialog med fagfolk og repræsentanter for transpersoner, herunder LGBT Danmark. Vejledningen var i bred høring, og Sundhedsstyrelsen modtog mange høringssvar.
På baggrund af de indkomne høringssvar foretog Sundhedsstyrelsen en række præciseringer, uddybninger og ændringer i den endelige vejledning. Det blev bl.a. præciseret, at pårørende eller andre, som er tæt knyttede til transpersonen, ikke kan inddrages uden personens samtykke, ligesom det blev indføjet, at transpersoner, der af den ene eller anden grund ikke kan tilbydes kønsmodificerende behandling, skal have tilbud om støttende og rådgivende samtaler”
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.