Spgsm. 490 fra SUU den 18. april 2016 om det faglige belæg for Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. Svar 25. april 2016.

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. I bidraget oplyser Sundhedsstyrelsen følgende:

”Baggrunden for udsendelsen af Sundhedsstyrelsens vejledning om udredning og behandling af transkønnede i december 2014 var at præcisere de sundhedsfaglige krav på området for at sikre ensartet og høj kvalitet for transpersoner, der søger hjælp i sundhedsvæsenet. Forud for Sundhedsstyrelsens arbejde med vejledningen var rejst bekymring om varetagelsen på området bl.a. efter sagen om en 15-årig, der havde fået kønsmodificerende hormonbehandling hos en praktiserende speciallæge og efterfølgende fået fjernet bryster på en privatklinik.

Med udgangspunkt i autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuld præciserede Sundhedsstyrelsens vejledning kravene til udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling, og den fastlagde ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner. Vejledningen stiller en række krav til lægerne med det formål at sikre patientsikkerheden og kvaliteten under samtidig respekt for den transkønnede i forbindelse med udredning og behandling.

Som noget nyt indeholdt vejledningen desuden særlige krav til rådgivning, udredning, observation og eventuel behandling af børn og unge under 18 år med kønsidentitetsproblemer. Der er efterfølgende blevet etableret et højt specialiseret offentligt behandlingstilbud til transpersoner under 18 år.

Ved udarbejdelsen af vejledningen var det væsentligt for Sundhedsstyrelsen at understrege nogle centrale værdier i den sundhedsfaglige omsorg for transpersoner, og vejledningen understregede derfor, at udredning og behandling skal tage udgangspunkt i transpersonens situation og foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til personens problemstilling og med inddragelse af personens synspunkter og ønsker. For at imødegå stigmatisering af transpersoner understregede vejledningen desuden, at transkønnethed og anvendelsen af diagnosekoden transseksualitet ikke skal anses som udtryk for en somatisk eller psykiatrisk lidelse hos transpersonen.

Det faglige udgangspunkt for udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens vejledning var bl.a., at ’øvelse gør mester’, og at sundhedsfaglig udredning og behandling af transpersoner kræver særlig ekspertise og erfaring. I udarbejdelsen af vejledningen inddrog Sundhedsstyrelsen input fra hjemlige fagfolk på området, ligesom udenlandske erfaringer og internationale retningslinjer blev inddraget i arbejdet, herunder retningslinjer for kompetencer og tværfaglighed som beskrevet i ”Standards of Care” fra World Professional Association for Transgender Health.

Ved udarbejdelsen af vejledningen var Sundhedsstyrelsen i løbende dialog med fagfolk og repræsentanter for transpersoner, herunder LGBT Danmark. Vejledningen var i bred høring, og Sundhedsstyrelsen modtog mange høringssvar.

På baggrund af de indkomne høringssvar foretog Sundhedsstyrelsen en række præciseringer, uddybninger og ændringer i den endelige vejledning. Det blev bl.a. præciseret, at pårørende eller andre, som er tæt knyttede til transpersonen, ikke kan inddrages uden personens samtykke, ligesom det blev indføjet, at transpersoner, der af den ene eller anden grund ikke kan tilbydes kønsmodificerende behandling, skal have tilbud om støttende og rådgivende samtaler”