Vist 112 gange.
Retsudvalget stillede den 14. april 2015 efter ønske fra Pernille Skipper (EL) spørgsmål 687 – Samling: 2014-15 – om en opgørelse over afsagte domme med strafskærpelse jf. straffelovens § 81, nr. 6, til justitsminister, Mette Frederiksen (S), der svarede den 19. maj 2015.
Spørgsmål
I forlængelse af ministerens besvarelse af REU alm. del – samrådsspørgsmål V, bedes ministeren oplyse, om ministeren vil sikre, at der løbende udarbejdes en opgørelse over afsagte domme, hvor der sker strafskærpelse under henvisning til, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, jf. straffelovens § 81, nr. 6.
Svar
1. Straffelovens § 81, nr. 6, fastslår, at det ved fastsættelsen af en straf i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Når det gælder spørgsmålet om udarbejdelse af en opgørelse over afsagte domme, hvor der sker strafskærpelse under henvisning hertil, kan der henvises til Rigsadvokatens nedenstående udtalelse. Som det fremgår, finder Rigsadvokaten det ikke formålstjenligt at indføre en indberetningsordning af sager omfattet af straffelovens § 81, nr. 6.
Dette skal imidlertid ikke tages som udtryk for, at myndighederne ikke har fokus på hadforbrydelser. Som det således blev oplyst i forbindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmål V, har Rigsadvokaten fastsat detaljerede retningslinjer for, hvordan politiet og anklagemyndigheden skal behandle sager om racisme og hadforbrydelser. Det er retningslinjer, der løbende arbejdes med. Og som ligeledes oplyst under samrådet,
vil retningslinjerne fremover indeholde et særligt afsnit rettet mod politiet om de forhold, som politiet skal være opmærksomme på i forbindelse med efterforskningen af sager om hadforbrydelser. Der kan endvidere henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 688 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Som det endvidere blev oplyst under samrådet, har Rigspolitiet besluttet at intensivere dansk politis indsats mod hadforbrydelser, og Rigspolitiet – der har fået det overordnede ansvar for forebyggelse og bekæmpelse af hadforbrydelser – har i den forbindelse iværksat et arbejde med etablering af en ny monitorerings- og indberetningsordning, der skal sikre et så validt og dækkende datagrundlag som muligt.
2. Den omtalte udtalelse fra Rigsadvokaten lyder:
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, der knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens afslutning registreres endvidere en afgørelsestype, som angiver straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det bemærkes, at det skal opdateres særskilt i POLSAS, hvis der er tale om et kriminelt forhold, der muligt har ekstremistisk baggrund. Dette afspejler imidlertid ikke anvendelsen af straffelovens § 81, nr. 6. Det vil således ikke uden videre være muligt at trække statistisk bearbejdede data af mere detaljeret karakter som eksempelvis oplysninger om, hvorvidt der er sket strafskærpelse under henvisning til straffelovens § 81, nr. 6. Tilvejebringelse af oplysninger om anvendelsen af straffelovens § 81, nr. 6, vil således forudsætte en manuel gennemgang af relevante domme. En sådan gennemgang har jeg på det foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at iværksætte.
Jeg har overvejet, om der kunne være anledning til at indføre en indberetningsordning på området.
Det bemærkes herved, at Rigsadvokaten i april 2008 efter anmodning fra Justitsministeriet afgav en redegørelse om blandt andet anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6, på baggrund af en midlertidig indberetningsordning fra den 1. januar 2007 til 31. december 2007. Indberetningsordningen omfattede domme, hvor bestemmelsen i § 81, nr. 6, eller indholdet af bestemmelsen var nævnt udtrykkeligt
som et forhold, der var tillagt betydning ved straffastsættelsen. Også domme, der ikke udtrykkeligt nævnte bestemmelsen eller dens indhold, men hvor der måtte antages at være lagt vægt på denne ved strafudmålingen, herunder fordi anklagemyndigheden havde henvist til bestemmelsen, var omfattet. Rigsadvokaten modtog i forbindelse med indberetningsordningen 10 sager om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6.
Det fremgår af redegørelsen fra 2008, at det forholdsvis begrænsede antal sager næppe kan tages som udtryk for, at der ikke i videre omfang begås strafbare forhold, der har baggrund i etnisk oprindelse, tro, seksuel orientering eller lignende. Der peges i den forbindelse på en række forhold, der kan gøre sig gældende, herunder at der antageligvis foreligger et antal strafbare forhold begået med et racistisk motiv eller lignende, hvor det ikke er muligt at finde gerningsmanden, og hvor motivet derfor ikke bliver belyst nærmere eller kommer til at indgå i en straffesag, ligesom der kan foreligge forhold, hvor der er en formodning om, at motivet kan være etnisk oprindelse mv., men hvor det ikke er muligt at føre et tilstrækkeligt bevis herfor.
Rigsadvokaten anførte på den baggrund, at sagerne i redegørelsen ikke kunne anvendes til mere præcist at belyse omfanget af den kriminalitet, der bliver begået med baggrund i offerets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.
Dette ville efter min opfattelse også være tilfældet i dag ved en eventuel indberetningsordning af sager omfattet af straffelovens § 81, nr. 6. Jeg finder det derfor ikke formålstjenligt at indføre en sådan ordning.”
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.