Spgsm. 75 den 24. marts 2017 om en transkønnet far er ligestillet med andre forÌldre i forhold til at blive anerkendt som far for sit barn. Svar 31. marts 2017.

Vist 149 gange.
Ligestillingsudvalget stillede den 24. marts 2017 efter ønske fra Pernille Bendixen (DF) spørgsmĂĽl 75 – Alm. del Samling: 2016-17 – om en transkønnet far er ligestillet med andre forĂŚldre i forhold til at blive anerkendt som far for sit barn, til børne- og socialminister, Mai Mercado (K), der svarede den 31. marts 2017.
Spørgsmület blev den 12. april 2017 tilknyttet som bilag 2 til beslutningsforslag B 119 om anerkendelse af personers juridiske køn i børneloven.

Spørgsmül
Mener ministeren, at den i artiklen omtalte transkønnede far er fuldt ud ligestillet med andre forældre i forhold til at blive anerkendt som far for sit barn? Der henvises til artiklen ”Juridisk er Jon en mand. Men for staten mĂĽ han ikke vĂŚre far for sin søn” bragt i Information den 23. marts 2017.

Svar
Indledningsvist kan jeg oplyse, at der forud for loven om juridisk kønsskifte, lov nr. 752 af 25. juni 2014 om Ìndring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig om tilhørende det andet køn), var nedsat en tvÌrministeriel arbejdsgruppe, der afgav sin rapport den 27. februar 2014. I det tilhørende lovforslag, 2013/1 LF 182, henvises der i punkt 2 i de almindelige bemÌrkninger til denne rapport som baggrund for det fremsatte lovforslag.

Ifølge den tvÌrministerielle arbejdsgruppes kommissorium, havde arbejdsgruppen bl.a. til opgave at opstille forskellige modeller for, at et kønsskifte kan anerkendes juridisk samt at beskrive og vurdere administrative og økonomiske konsekvenser af de enkelte modeller. Arbejdsgruppen havde ogsü til at opgave at angive de etiske overvejelser, som de enkelte modeller efter arbejdsgruppens opfattelse mütte give anledning til.

Følgende fremgür af punkt 9.3.2. i rapporten fra den tvÌrministerielle arbejdsgruppe om betydningen for børnelovens bestemmeler om faderskab, moderskab og medmoderskab:
”Uanset hvilken model for juridisk kønsskifte der vælges, vil personer, der vælger et juridisk kønsskifte, stadig være fertile eller kunne refertiliseres, hvorfor det er relevant at vurdere, om muligheden for juridisk kønsskifte vil få betydning for børnelovens bestemmelser om faderskab, moderskab og medmoderskab.

Børnelovens udgangspunkt er, at den kvinde, der føder et barn, er barnets mor.
Hvem der er barnets far eller medmor fastsÌttes blandt andet ud fra deres relation til barnets mor i tiden omkring undfangelse og fødsel.

I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske køn, der afgør deres roller i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der fødet et barn, vil – uanset om personen juridisk er en mand – være barnets mor i børnelovens forstand.

En Ìndring af udgangspunktet om, at forÌldrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand, vil nødvendiggøre en gennemgribende Ìndring af sÌrligt børneloven og forÌldreansvarsloven.

Blandt andet pü baggrund af det meget begrÌnsede antal personer, der vil blive berørt at dette forhold, og den vidtgüende Ìndring af børneloven og dertil relaterede lovgivning, der vil vÌre pükrÌvet, er det arbejdsgruppens anbefaling, at man fastholder udgangspunktet om, at forÌldrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand.
[…]”

Arbejdsgruppens anbefaling er fulgt, og der er süledes ikke foretaget Ìndringer i børneloven som konsekvens af muligheden for at opnü et juridisk kønsskifte.

En mulig forælders køn samt dennes relation til barnets mor er fortsat bestemmende for, om vedkommende kan anses som part i en sag om faderskab eller i en sag om medmoderskab. Dette gælder i forhold til at få fastslået et faderskab eller medmoderskab, anfægte et registreret faderskab eller medmoderskab inden for de første 6 måneder efter barnets fødsel og i forhold til at få genoptaget en sag om faderskab eller medmoderskab. Hertil kommer, at der kan anvendes retsgenetiske undersøgelser i sager, hvor den mulige forælder er en mand – både til at fastslå et faderskab men også til at udelukke en faderskabsmulighed.

Børneloven har süledes i sin struktur stadig afsÌt i, at der skal anvendes büde en sÌdcelle og et Ìg til at lave et barn, ogsü nür der anvendes assisteret reproduktion.
Det køn, man bruger til at forplante sig med, er süledes udslagsgivende for det retlige forÌldreskab i loven. At en donor trÌder i stedet, eller at en forÌlder efterfølgende Ìndrer sit juridiske køn, für ikke betydning.

Derimod giver børneloven mulighed for, at en mand og en kvinde, der ikke føder et barn, kan blive forÌlder som henholdsvis far og medmor. Reglerne i børneloven er derfor ikke til hinder for, at en person, der har gennemført et juridisk kønsskifte, kan blive forÌlder, uanset om personen anvender egne kønsceller eller donerede kønsceller.
Børneloven er süledes i vid udstrÌkning indrettet til at imødekomme forskellige familieformer, samtidig med at vi har et fast retligt afsÌt.

Med venlig hilsen
Mai Mercado

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmület og svaret.
Spørgsmület og svaret hos Folketinget i pdf-format.