§ 20 spgsm. S 4140 af 13. april 2007 om asylstatus for homoseksuelle, transseksuelle og transvestitter. Svar den 23. april 2007.

Vist 117 gange.
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) stillede den 13. april 2007 § 20 spørgsmÃ¥l nr. S 4140 – folketingsÃ¥ret 2006-07 – om asylstatus for homoseksuelle, transseksuelle og transvestitter til minister for flygtninge, indvandrere og integration, Rikke Hvilshøj, der svarede den 23. april 2007.

Spørgsmål
Hvad er grunden til, at Danmark ikke følger UNHCRs og Europarådets anbefalinger om, at flygtningekonventionen bør fortolkes og administreres på en måde, så homoseksuelle, transseksuelle og transvestitter anerkendes som en særlig social gruppe, som dermed er berettiget til en status som konventionsflygtninge, såfremt de er forfulgt på grund af seksualitet?

Svar
Jeg har ingen kompetence i asylsager og har derfor indhentet udtalelser fra Udlændingeservice og Flygtningenævnet, som træffer afgørelser i asylsager.

Udlændingeservice har oplyst, at sager, hvor asylmotivet er kønsrelaterede overgreb, som alle andre asylsager skal vurderes i forhold til udlændingelovens § 7 [1]. I lighed med andre sager foretages en konkret og individuel bedømmelse af, om den enkeltes asylmotiv sammenholdt med baggrundsoplysningerne vedrørende det pågældende land samt Flygtningenævnets praksis kan medføre, at den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7.

Udlændingeservice har vedrørende praksis henvist til Flygtningenævnets 11. beretning fra 2002 [2] og til Flygtningenævnets 13. beretning fra 2004 [3], s. 111 ff., med hensyn til kønsrelateret forfølgelse og praksis.

Flygtningenævnet har oplyst, at det generelle kriterium for, hvornår Flygtningenævnet anser betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, for opfyldt, kan udtrykkes således, at der skal være tale om en person, som ved en eventuel tilbagevenden til sit hjemland må frygtes at blive udsat for en konkret, individuel forfølgelse af en vis styrke eller risiko herfor.

Flygtningenævnets praksis for at anse betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, for opfyldt, kan generelt beskrives således, at der skal foreligge konkrete og individuelle forhold, der sandsynliggør, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil blive udsat for en reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Sager, hvor ansøgeren som sit asylmotiv (eller en del af sit asylmotiv) har henvist til frygt for forfølgelse på grund af en bestemt seksuel præference, skal som alle andre asylsager vurderes i forhold til udlændingelovens § 7. Det er således op til asylmyndighederne at vurdere, om en sådan ansøger efter en konkret og individuel bedømmelse, hvor oplysningerne i ansøgerens sag sammenholdes med baggrundsoplysningerne vedrørende det pågældende land, er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2.

Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

1. [Retur] Udlændingeloven
   § 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
   Stk. 2. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1.
   Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 kan nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse.
2. [Retur] Flygtningenævnets 11. beretning fra 2002
3. [Retur] Flygtningenævnets 13. beretning 2004.
   6.6 Kønsrelateret forfølgelse
   Udlændingeloven indeholder ikke særlige bestemmelser vedrørende kønsrelaterede overgreb. Det er dog generelt accepteret, at kvinder kan blive udsat for særlige typer overgreb, der giver behov for beskyttelse. Sager, hvor asylmotivet er kønsrelaterede overgreb, skal som alle andre asylsager vurderes i forhold til udlændingelovens § 7. I lighed med andre sager foretager nævnet en konkret og individuel bedømmelse af, hvorvidt den enkeltes asylmotiv sammenholdt med nævnets baggrundsoplysninger vedrørende det pågældende land kan medføre, at den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. I denne vurdering indgår også oplysninger om eventuelle særlige forhold for kvinder i den pågældendes hjemland.

   De kønsrelaterede overgreb, som kvindelige asylansøgere påberåber sig, er ofte enten vold, oftest fra ægtefællens side, eller konflikter i forbindelse med ægteskab.
   Der kan være tale om konflikter vedrørende indgåelse af ægteskab, for eksempel tvangsægteskaber, eller konflikter i forbindelse med ophævelse af ægteskab, for eksempel skilsmisse mod familiens vilje eller udrejse uden ægtefællens tilladelse. I flere tilfælde frygter kvinderne æresdrab som følge af de anførte forhold.

   Fælles for disse overgreb er, at de ofte kan karakteriseres som privatretlige konflikter, der ikke er understøttet af myndighederne. Sådanne forhold kan som udgangspunkt ikke medføre opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, idet kvinden i stedet må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse i hjemlandet. I praksis er det dog blevet anerkendt, at visse overgreb udøvet af privatpersoner kan være af et sådant omfang og af en så intensiv karakter, at de må anses for forfølgelse, såfremt myndighederne er vidende om overgrebene og tolerer disse, idet de enten ikke har evne eller vilje til at yde kvinden beskyttelse.

   I visse lande er de generelle forhold for kvinder af en sådan art, at asylansøgende kvinder påberåber sig disse som asylrelevante. Indtil videre er der ikke truffet afgørelser hvorefter de generelle forhold for kvinder i et land har kunnet begrunde, at den pågældende alene af den grund anses som omfattet af udlændingelovens § 7.
   (Derefter indeholder beretningen en række konkrete afgørelser).