Spgsm. 224 den 15. november 2019 om evidens for behandling af børn, der ønsker at være et andet køn, med hormoner. Svar 20. december 2019.

Vist 112 gange.
Sundheds- og Ældreudvalget (SUU) stillede den 15. november 2019 efter ønske fra Liselott Blixt (DF) spørgsmål 224 – Samling: 2019-20 – om hvilken evidens ligger der for, at det er bedst at behandle børn, der ønsker at være et andet køn, med hormoner, til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), der svarede den 20. december 2019.

Spørgsmålet
Hvilken evidens ligger der for, at det er bedst at behandle børn, der ønsker at være et andet køn, med hormoner?

Svar
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som har oplyst følgende:

”Der er de sen este år – både i Danmark og internationalt – kommet et stigende fokus på den lidelse, der kan være forbundet med at have en anden kønsidentitet end det køn, man blev tildelt ved fødslen. Det er kun en ganske lille andel af børn og unge, der oplever det store kønslige ubehag, men det enkelte barn eller unge menneske kan være voldsomt forpint af dette, særligt ved pubertetens indtræden med begyndende udvikling af sekundære kønskarakteristika som brystudvikling, behåring m.v.

Manglende behandling, med deraf følgende fuld pubertetsudvikling, kan medføre forværring af barnets/den unges kønslige ubehag og kan i betydelig grad forværre barnets/den unges mentale sundhed, hvilket er beskrevet i en række internationale retningslinjer, bl.a. ”Endocrine Treatment of Gender-Dysphoric/Gender-Incongruent Persons: An Endocrine Society Clinical Practice Guideline” fra Endocrine Society, der senest er revideret i 2007, samt ”Standards of Care” fra World Professional Association for Transgender Health, der senest er revideret i 2010. Der er omfattende dokumentation for sammenhæng mellem kønsligt ubehag og dårlig mental sundhed, bl.a. er det dokumenteret i den netop udsendte danske undersøgelse SEXUS, at andelen af bl.a. selvskadende adfærd, selvmordstanker og selvmordsforsøg er markant højere blandt transpersoner.

Kønsligt ubehag kan behandles, og Sundhedsstyrelsen har siden 2014 haft stort fokus på at sikre, at indsatsen i det danske sundhedsvæsen for børn og unge med kønsligt ubehag er på internationalt niveau, herunder også at vi kan tilbyde relevant sundhedsfaglig hjælp af høj kvalitet til de få børn og unge, der har brug for hjælp. Den sundhedsfaglige hjælp vil i første række omfatte rådgivning og støttende samtaler til afklaring af kønsidentitet, og det vil kun være et mindretal af de børn og unge, der henvises, som tilbydes kønsmodificerende behandling. Ved betydeligt kønsligt ubehag ifm. indsættende pubertet, eller senere, kan børn og unge under 18 år tilbydes medicinsk behandling indenfor rammerne af Sundhedsstyrelsens vejledning om kønsidentitet, der senest er revideret i 2018.

Den medicinske behandling ved indsættende pubertet vil i første række være hormonbehandling, der hindrer udvikling af kønskarakteristika (såkaldte stophormoner).
Ved hormonbehandling anvendes kendte lægemidler, der gennem flere år har været anvendt til behandling af børn med for tidligt indsættende pubertet, og som der derfor også er langvarig erfaring med at anvende af selvsamme specialister, der behandler børn og unge med kønsligt ubehag.

Under behandlingen med stophormoner tilbydes fortsatte samtaler mhp. afklaring af kønsidentitet, således at man efter en rimelig observationsperiode kan tilbyde næste led i behandlingen, som er kønsmodificerende behandling med kønshormoner (såkaldte krydshormoner). Kønsmodificerende kirurgisk behandling (kønsskiftekirurgi) tilbydes som udgangspunkt ikke til børn og unge under 18 år.

Kønsmodificerende medicinsk behandling hos børn og unge under 18 år varetages kun på Rigshospitalet, som er det eneste behandlingssted i Danmark, der har Sundhedsstyrelsens godkendelse dertil. Der er således tale om anvendelse af behandlingsprincipper, som i forvejen har været anvendt, men da der er tale et nyt område, har Sundhedsstyrelsen stillet krav om, at der sikres en systematisk erfaringsopsamling og kvalitetssikring som betingelse for styrelsens godkendelse.”

Med venlig hilsen
Magnus Heunicke

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.