Støt Solveig Lerche – Send e-mail til Justitsministeriet og Civilretsdirektoratet. (28. december 2001).

Vist 184 gange.


Støt Solveig Lerche i hendes navnesag
ved at sende den herunder viste e-mail til
Justitsministeriet og Civilretsdirektoratet.

Den 28. december 2001.

Indsæt dit navn og din e-mail i felterne og tryk pÃ¥ knappen “Send”, sÃ¥ sendes din klageskrivelse automatisk til Justitsministeriet og Civilretsdirektoratet med kopi til Solveig, sÃ¥ hun kan se, hvem der støtter hende.

Du giver samtidig tilladelse til, at dit navn og din e-mail anføres på en særskilt protestliste, som kan ses på denne hjemmeside.

Dit navn eller alias: (*)  
Din e-mail: (*)   Send

(*) Begge felter skal udfyldes! (Formularen kan ikke mere sendes).

Til Justitsministeriet og Civilretsdirektoratet.

Undertegnede fremsender hermed klage til Justitsministeriet og Civilretsdirektoratet over, at

Solveig Lerhce

endnu ikke har fået lov til at føre sit selvvalgte pigefornavn og fået tildelt et personnummer med lige endetal, uagtet hun fuldt ud lever som kvinde og gennem flere år har indtaget kvindelige kønshormoner.

Det bør være en menneskeret for voksne og myndige personer at offentlige dokumenter og legitimationspapirer som for eksempel navnebevis, sygesikringsbevis, kørekort og pas udstedes med det selvvalgte fornavn og med det endetal i personnummeret, som svarer til det køn, den pågældende lever som.

Jeg har forståelse for, at der skal tages hensyn til, at et barn ikke tildeles et navn, som kan være til ulempe for barnet.
Men jeg kan ganske enkelt ikke se, at der er nogen ulempe ved at tillade en voksen og myndig person at vælge et fornavn, der traditionelt tilhører det modsatte køn, når den pågældende rent faktisk lever som dette køn som i Solveigs tilfælde.

Tvært imod er det min opfattelse, at myndighederne ved at nægte Solveig retten til at vælge sit fornavn og at få et personnummer med lige endetal påfører hende meget store ulemper.
Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig de ulemper, hun vil blive udsat for, hvis hun for eksempel skal vise sit kørekort for politiet, eller sit pas for fremmede myndigheder ved rejse til et andet land.

Yderlig har jeg også forståelse for, at det ikke umiddelbart skal være muligt for enhver efter en pludselig indskydelse at skifte til et fornavn, som traditionelt tilhører det modsatte køn og samtidig få et personnummer med et tilsvarende endetal.
Der må være visse kriterier, som skal være opfyldt.
Disse kriterier kan passende være, at den pågældende for mænds vedkommende gennem længere tid har indtaget kvindelige kønshormoner og i sin levevis og hele udseende fremtræder som en kvinde.

Det kan ikke i sig selv tjene noget formål, at myndighederne fastholder sin hidtidige praksis om kun at tillade skift til et pigefornavn og et personnummer med lige endetal efter gennemført kønsmodificerende operation (også betegnet kønsskifteoperation).

Derfor henstiller jeg så stærkt, jeg kan, at myndighederne straks tillader, at Solveig Lerhce får lov til at føre sit selvvalgte pigenavn og får udstedt et personnummer med lige endetal.

Med venlig hilsen.

* * *
I tiden fra den 28. december 2001 og frem til 15. april 2002 har 120 personer afsendt støtteskrivelsen til fordel for Solveig Lerhce.

Fredag den 10. maj 2002 modtog Solveig Lerhce et brev fra Civilretsdirektoratet, hvori Civilretsdirektoratet meddelte, at deres overvejelser og drøftelser om lempelse af praksis om, hvornår transseksuelle kan få navneforandring, var afsluttet. Formålet med støtteskrivelsen må derfor anses for opfyldt, hvorfor det ikke længere er muligt at sende den.

Den 14. marts 2003 meddelte Civilretsdirektoratet til Solveig: Vi imødekommer Deres ansøgning, således at Deres navn kan ændres fra Niels Lerche til Solveig Lerche.