Sundhedsudvalget stillede den 29. marts 2021 spørgsmmål nr. 1044 – Alm. del. Samling: 2020-21 – efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V), om hvor ofte plastikkirurger er i dialog og træning hos førende kirurger i udlandet om at operere på transkønnede patienter, til sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der svarede den 28. maj 2021.
Spørgsmål
Hvor ofte er plastikkirurger i dialog og træning hos førende kirurger i udlandet, for at kunne løfte opgaven med at operere på transkønnede patienter i Danmark, jf. artiklen ”Kønsskifteoperationer gik galt: Simons penis gik i stykker” fra Ekstrabladet.dk den 22. marts 2021? [1]
Svar
Jeg kan henvise til mit svar på SUU alm. del spm. 1042 vedr. kravene og rammerne for varetagelsen af specialfunktioner samt spm. 1043 vedr. blandt andet kurser i udlandet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.
Note af Tina Thranesen.
- [Retur] Ekstra Bladets artikel af 22. marts 2021 drejer sig om Simon Gjerløv.
Artiklen indledes med overskriften:
Kønsskifteoperationer gik galt:
Simons penis gik i stykker
Simon Gjerløv har gennemgået 20 kønsskifteoperationer og er alligevel ikke færdigbehandlet – han kalder forholdene på Rigshospitalet uforsvarlige.