Af Karin Astrup
Den 7. januar 2007
I Danmark er det en tradition at vi alle hører eller ser dronningens og statsministerens nytårstale, hvor man gør status på året der gik og hvad der ligger foran os i det kommende år. Som formand for trans-danmark.dk har jeg også gjort det til en tradition at beskrive det forgangne år set fra min stol.
På vores general forsamling i april 2006 fik vi en bestyrelse med følgende sammensætning:
Formand: Karin Astrup.
Næstformand: Erwin Jöhnk
Kasserer: Jane Johansen
Sekretær: Tina Schuldt
Bestyrelsesmedlem: Anja Christiansen
1. suppleant: Ulla Rørvig
2. suppleant: Tina Larsen
Hvad har foreningen så brugt tiden til i år?
Erwin Jöhnk træder ud af bestyrelsen.
I juli måned besluttede foreningens næstformand at forlade bestyrelsen da han vil koncentrere sig om hans landspolitiske karriere i Centrumsdemokraterne, hvor han er indvalgt i regionsbestyrelsen for region Midtjylland. Dette arbejde er meget krævende, så Erwin har valgt at bruge sine kræfter her indtil videre, hvor han forventer at stille op til næste folketingsvalg
Det er et stort tab for foreningen at Erwin ikke længere er med i bestyrelsen, alene i kraft af hans store erfaring. Konsekvensen af dette er at Ulla Rørvig træder ind i bestyrelsen, som vil konstituere sig på næste bestyrelsesmøde i september. Heldigvis kan vi stadig trække på Erwin, hvilket vi selvfølgelig vil gøre.
Foredragsvirksomhed
Bestyrelsen besluttede at få foredragsvirksomheden øget ved at benytte booking firmaer, men resultatet af denne aktivitet i 2006 har ikke været særlig god. Faktisk har de foredrag som vi har afholdt kommet via direkte henvendelser til foreningen. Alligevel har der været en lille stigning i efterspørgslen.
Erwin holdte et foredrag pÃ¥ den 10. Transgender konference i Berlin om transgender personers forhold i Danmark, Norge og Sverige. Foredraget er pÃ¥ 1½ time, og led i en lang række indlæg. Konferencen fandt sted i perioden 30.09 – 03.10. 20
Høringssvar
Kastrationsloven ophæves den 1. januar 2007, idet den bliver indskrevet i sundhedsloven og i § 115 er anført at kastration kan ske med henblik på kønsskifte.
§ 115. En person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
I denne forbindelse blev en vejledning fra sundhedsstyrelsen sendt i høring og Trans-Danmark sendte et fyldestgørende svar, hvor vi gjorde opmærksom på hvor vi gerne så ændringer. Efter gennemlæsning af de øvrige høringsparter svar, må vi sige at der kun var meget få der kommenterede forslaget.
TGEU
Som det er de fleste bekendt deltog Trans-Danmark i det første europæiske transgender council i Wien sidste år, hvor vores repræsentant Erwin Jöhnk blev valgt til styregruppen. Samtidig blev det besluttet at Danmark skulle arrangere den næste konference, hvilket jeg vender tilbage til senere.
Trans-Danmark nedsatte i denne forbindelse en arbejdsgruppe som skal tage sig af TGEU arbejdet. Denne arbejdsgruppe består af Karin, Erwin, Tina Schuldt og Pia Nielsen. Erwin og Karin har hidtil været Trans-Danmarks repræsentanter i Steering committee.
TGEU er i øjeblikket i gang med at lave et udkast til vedtægter i et udvalg hvor vi sidder med. Vedtægterne er skrevet på tysk da organisationen vil blive oprettet i Østrig og østrigsk lov kræver at vedtægterne er på tysk.
Trans-Danmark er ikke enig med det første udkast, da man er ved at lave TGEU til en meget lukket forening, hvor man skal godkendes for at blive medlem, derfor har vi netop afleveret vores responsum til den arbejdsgruppe der er i gang med lave vedtægter.
Ønsker I at vide mere er I velkommen til at kontakte bestyrelsen for en uddybning.
Styregruppemøder TGEU
TGEU har i afholdt to møder i Steering Committee det første i marts i Geneve og det andet i Manchester i slutningen af juni.
På mødet i Manchester fremlagde Erwin vores forslag til TGEU konferencen i 2007; men vores oplæg faldt ikke i de øvrige deltageres smag, så Erwin fik en del spørgsmål med hjem, som vi svarede i juli måned; men SC har endnu ikke besluttet om det kommer til Danmark i 2007. Samtidig har man besluttet at det næste council skal være den stiftende generalforsamling for TGEU, hvilket vores oplæg ikke indeholdt da det mere var en konference med workshops.
I perioden 17. – 18. november 2006 blev der afholdt endnu et TGEU Styregruppemøde i Torino. Tina Schuldt deltog i dette i stedet for Karin, da hun var forhindret.
Tina blev modtaget en smule køligt af et par mødedeltagere, forhistorien er den, at vi havde kritiseret udkastet til vedtægterne ret så kraftigt, og kommet med en del mindre heldige udtalelser om disse vedtægtsforslag, det var Østrigerne blevet MEGET sure over, og havde rent faktisk forsøgt ikke bare at forhindre vores deltagelse i møde, men også Karins optagelse i Styregruppen, som TD´s repræsentant i stedet for Erwin, som har valgt at trække sig ud af det, for i stedet at bruge mere tid og kræfter på sin politiske karriere.
Hvis Østrigerne havde haft magt til det, så havde de blokeret for alt hvad der har med TD at gøre. Men demokratiet sejrede og Karin blev valgt ind i Styregruppen med 2 stemmer imod 7, vi behøver vist ikke nævne, hvem der stemte imod.
Det blev til nogle meget lange, men særdeles konstruktive mødedage. Men der mangler meget endnu, det er svært at samle så mange forskellige nationer og så nå frem til en fælles politik, der er mange små problemer der skal løses, ting som vi her i Danmark betragter som bagateller, bliver i andre lande betragtet som alvorlige problemer, og så skal der jo bruges megen tid på disse. Det gør så absolut heller ikke sagen nemmere, at flertallet af de tilstedeværende ikke havde et klap begreb om mødeledelse. Og desværre ser det heller ikke ud til, at de har den store erfaring i foreningsledelse, så der ligger en del svære opgaver forude, en væsentlig opgave er at få styr på det økonomiske grundlag, flertallet er af den overbevisning, at pengene de skal komme via fondsstøtte, hvilket er komplet urealistisk. Vi har drøftet det i TD, og jeg har foreslået dem, at de skal fastsætte et medlemskontingent, det møder voldsom modstand fra bl.a. Tyskland. Et andet væsentligt problem er typer af medlemskab og stemmerettigheder i forhold dertil, som vedtægterne er nu, har enkeltstående medlemmer (altså personer som ikke repræsentere en forening eller gruppe) nøjagtig den samme stemmevægt som en hel forening/gruppe, dette er naturligvis komplet uacceptabelt så det er noget der skal ses på.
Efter planen, skal der holdes noget der minder om en stiftende generalforsamling næste efterår, som tingende se ud nu, vil den blive afholdt enten i Torino eller Amsterdam.
På mødet blev det oplyst, at alle som var medlem af en forening som var tilmeldt TGEU og som har interesse i at følge lidt mere med i TGEU´s arbejde, kan henvende sig via mail til webmaster TGEU og få tilsendt brugernavn og adgangskode til medlemsområdet på TGEU´S hjemmeside.
Næste styregruppe møde er i Amsterdam i foråret 2007
Kjole Ole sagen
” Jeg synes, du skal gÃ¥ hjem og tage din mors tøj af. SÃ¥ er du velkommen i butikken”.
Sådan vedgik Steffen Berg, at han afviste Ole Steen Mortensen som kunde i B&O-forretningen på hjørnet af Sct. Mathias Gade og Dumpen I Viborg.
Trans-Danmark, besluttede derfor at indgive en politianmeldelse mod Steffen Berg, indehaver af B&O-forretning, Sankt Mathias Gade 30, 8800 Viborg, for overtrædelse af “Lov om forbud mod forskelsbehandling pÃ¥ grund af race m.v.” ved tirsdag den 14. november 2006 om formiddagen at have afvist at betjene Ole Steen Mortensen kendt som “Kjole-Ole” pÃ¥ samme vilkÃ¥r som andre i sin forretning med ordene “Jeg synes, du skal gÃ¥ hjem og tage din mors tøj af. SÃ¥ er du velkommen i butikken”.
Det er foreningens opfattelse, at Ole Steen Mortensen kendt som “Kjole-Ole” har været udsat for forskelsbehandling alene pÃ¥ grund af, at han var iført kvindetøj.
Dette synspunkt synes Bang & Olufsen i Struer også at dele jf. deres skriftlige beklagelse til Ole Steen Mortensen og reprimanden over for Steffen Berg.
Uagtet det måske af artiklen i Viborg Stifts Folkeblad af 25. november 2006 (nr. 3) kan synes, at Ole Steen Mortensen ikke ønsker videre foretaget, så er det foreningens opfattelse, at der bør rejses tiltale mod Steffen Berg, idet det er væsentligt for alle transvestitter og transseksuelle, at en adfærd som Steffen Berg, har udvist bliver påtalt og straffet og dermed også for at modvirke, at Steffen Bergs holdning og handlemåde af andre erhvervsmæssige eller almennyttige virksomhed bliver opfattet som lovlige.
Foreningen har forståelse for, at Ole Steen Mortensen måske ikke ønsker videre foretaget, men i og med, at han er stået offentligt frem med fulde navn og billede i Viborg Stifts Folkeblad, er det foreningens opfattelse, at han må tåle de ulemper, som en straffesag mod Steffen Berg eventuelt må give ham.
Hensynet til “almenheden” primært forstÃ¥et som alle transvestitter og transseksuelle i landet mÃ¥ i den sammenhæng vægtes højere.
Til anmeldelsen var artiklerne fra Viborg Stift Folkeblad vedlagt som bilag
Siden hen har Ole Mortensen udtrykt sin glæde over at foreningen har taget sagen op.
Vi afventer nu politiets undersøgelse.
Sociale aktiviteter (TS-Kontakt)
Hele Ã¥ret har der været afholdt cafe aftener et en gang om mÃ¥neden i Ã…rhus, derudover har vi haft en velbesøgt sommerfest der igen i Ã¥r fandt sted hos Signe i Skader. Selvom Thor var ude og smide lidt rundt med hammeren sÃ¥ var det en hyggelig fest for de 20 der var mødt op. Der var rigeligt med mad og grillen blev flittig benyttet til Grillmester Bibi’s glæde. Denne gang var der igen en del nye ansigter, og jeg hÃ¥ber vi ser dem som medlemmer i fremtiden
Julefrokosten blev i år afholdt i Randers med 25 deltagere til god med og julehygge.
Bog projekt “HÃ¥ndbog om kønsidentitet”
Trans-Danmark er i øjeblikket ved at udfærdige en bog med arbejdstitlen “HÃ¥ndbog om kønsidentitet”.
FormÃ¥let er at komme “hele vejen rundt” om alle forhold med betydning for transvestitter og transseksuelle..
Bogen vil bl.a. behandle følgende områder:
Definitioner af de relevante ord og begreber.
Sociale forhold (forhold til familie, venner, arbejde, råd og tips m.v.).
Juridiske forhold (Straffelov, Navnelov og diskriminationslove).
Medicinske forhold (kønshormonbehandling, kønsmodificerende operationer og feminiseringskirurgi).
Den vil desuden indeholde en historisk gennemgang af transvestismen og transseksualismen gennem årene.
Endelig vil bogen indeholde artikler fra en række fagfolk og fra forskellige typer af transpersoner.
Vi regner med at bogen vil udkomme i 3. kvartal 2007.
Opfordring
Jeg vil gerne her i begyndelsen af året opfordre til at I bruger foreningen mere. Det kræver at man betaler sit kontingent og at man er aktiv.
Mød op på generalforsamlingen som afholdes den 31. marts 2007 i Vivild og giv jeres mening til kende.
Hvis man ikke er aktiv, så er det bestyrelsen alene der bestemmer hvilke område man skal bruge tid på og ikke medlemmerne.
Vær ikke bange for at give os jeres mening.
Må alle få et godt og lykkebringende 2007
Kærlig hilsen
Karin Astrup
Formand
Trans-Danmark, Landsforeningen for transvestitter og Transseksuelle
* * *
Tilbageblikket i pdf-format.