Af Tina Thranesen.
Den dag et barn kommer til verden, bliver født, kalder vi barnets fødselsdag. Den dag bliver gerne i større eller mindre grad fejret livet igennem – især de runde fødselsdage.
Når et barn bliver født, så er der gået noget forud. Cirka ni måneder tidligere blev moderen gravid.
Og sædvanligvis er det forældrenes store ønske at få et barn.
* * *
Den dag en forening kommer til verden, kalder vi stiftelsesdagen. Den er der også grund til at fejre -ikke mindst den første runde stiftelsesdage.
Og det er jo netop det, vi er samlet for i dag – at fejre Trans-Danmarks første runde dag – Trans-Danmarks 10-Ã¥rs jubilæum.
Trans-Danmark blev stiftet – vi kan jo ogsÃ¥ sige født – den 29. juni 2002. Det skete pÃ¥ en dejlig varm og solrig sommerdag i et festtelt i en villahave i Hvidovre ved København.
Der var ogsÃ¥ gÃ¥et noget forud for Trans-Danmarks fødsel – noget, som startede cirka ni mÃ¥neder tidligere.
I efterÃ¥ret 2001 – altsÃ¥ cirka ni mÃ¥neder før Trans-Danmark blev stiftet – var vi en lille gruppe, som drøftede forholdene for transpersoner i Danmark.
Vi blev hurtigt enige om, at forholdene trængte til at blive forbedret, og at vi gerne ville gøre en indsats for at det skete.
Det var ikke vores ønske at stifte en forening.
Omstændighederne gjorde imidlertid nødvendigt, for at vi kunne få fremmet vores politiske ønsker.
Gruppen bestod af:
Tina Larsen, Karin Astrup, Tina Thranesen, Anna Jonna Armannsdottir, Charlotte Nielsen, Anja Christensen, Annette Bjerre, Solveig Lerche, Qvickie
og hustruen Jeanette (Sort Rose) og Rebecca Holm.
Anette Bjerre foreslog, at vi kaldte os Netstrømperne. Vi mødte hinanden på internettet.
Vi erindrede tidligere tiders rødstrømper, der med succes kæmpede for kvindernes ligeberettigelse.
Det var betegnelsen for en speciel strømpetype.
Vi fandt derfor, at navnet Netstrømperne var det ideelle navn for en transgruppe.
* * *
I løbet af de næste cirka ni måneder havde vi intense drøftelser både på nettet og på en række møder.
Undervejs udarbejdede vi en hensigtserklæring og et program.
Programmet indeholdt bl.a. en række ønsker til forbedring af forholdene for transkønnede.
NÃ¥r jeg i dag ser pÃ¥ disse punkter, sÃ¥ er det i stor udstrækning, hvad Trans-Danmark har beskæftiget sig med – og hvad der ønskes i dag.
Hensigtseserkæringen beskrev, hvorledes vi forestillede os, at programmet gennemført.
Vi ønskede som sagt ikke at lave en ny forening – men fandt, at TiD – Transvestitforeningen i Danmark – var en god forening, hvorigennem det kunne gennemføres.
Vi havde flere møder med TiD‘s bestyrelse, men mÃ¥tte til sidst konstatere, at den daværende bestyrelse reelt ikke var interesserede.
Derfor besluttede vi at stifte en ny forening, udarbejdede forslag til en vedtægt og indkaldte til afholdelse af stiftende generalforsamlingen den 29. juni 2002, hvor Netstrømperne samtidig ophørte med at eksistere.
Den stiftende generalforsamling fandt som nævnt sted den 29. juni 2010, og den første bestyrelse kom til at bestå af:
Formand for 2 år: | Karin Astrup |
Medlem for 1 år: | Solveig Lerche |
Medlem for 1 år: | Tina Thranesen |
Medlem for 2 år: | Jeanette (Sort Rose) |
Medlem for 2 år: | Charlotte Nielsen |
1. suppleant: | Tina Larsen |
2. suppleant: | Qvickie |
Revisor: | Anna Jonna Armansdottir |
Revisor: | Anette Bjerre |
Revisorsuppleant: | Kitt Skotte |
Kontingentet blev fastsat til 200 kr. pr. husstand.
at fremme befolkningens forståelse for og accept af transvestitters og transseksuelles særlige forhold og søge at sikre, at lovgivningen i størst mulig udstrækning tilgodeser sammes forhold. |
samt yde støtte og vejledning til transvestitter og transseksuelle |
at afholde sammenkomster og andre former for sociale og oplysende arrangementer primært for medlemmerne |
Virke via internettet
Det var som sagt oprindeligt ikke vores hensigt at lave sociale arrangementer, men at koncentrere kræfterne om at forbedre forholdene for transvestitter og transseksuelle ved primært at påvirke medierne og politikerne.
TS-kontakt
Imidlertid måtte vi ret hurtigt konstatere, at det var nødvendigt med sammenkomster for at få medlemmer til foreningen.
Der indledtes derfor et samarbejde med TS-kontakt, som gennem nogle år havde lavet sociale arrangementer. Det førte til en sammenlægning af de to foreninger under Trans-Danmark, hvorefter TS-kontakt skulle være den sociale del af arbejdet i Trans-Danmark.
Sammenlægningen blev godkendt på generalforsamlingerne i 2005 i TS-kontakt og 2006 i Trans-Danmark.
* * *
Sammenkomster
Gennem Ã¥rene er det blevet til en lang række sammenkomster – nogle gange med et emne og en oplægsholder – andre gange alene hyggeligt samvær.
Fælles for alle møderne har dog været, at mange transpolitiske og foreningsmæssige forhold er blevet drøftet og afklaret.
Mange ting afklares lettere, når vi er sammen, end når det skal foregå på skrift.
* * *
Tidspunktet for dannelsen af Trans-Danmark viste sig at være godt, da Regeringen meget kort efter nedsatte et navnelovsudvalg, der skulle forberede en ændring af navneloven – og derefter er det gÃ¥et slag i slag.
Navneloven
I 2005 blev der vedtaget en ny navnelov. Arbejdet var dog startet meget tidligere.
I december 2002 blev Navnelovsudvalget, der skulle forberede en ændring af navneloven, nedsat.
Trans-Danmark søgte at få sæde i udvalget, hvilket ikke lykkedes.
Foreningen skrev til udvalget med ønsker om, at en myndig person skulle kunne skifte fornavn uden anden indskrænkning end, at navnet skulle være eller skulle kunne godkendes som et fornavn.
Det blev desværre ikke resultatet, da den nye navnelov blev vedtaget den 24. juni 2005.
Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt. |
eller ganske må ligestilles hermed |
hvilket gjorde, at flere transseksuelle fik mulighed for at ændre fornavn.
Ministeren fastsatte bestemmelser om, at der skulle indhentes en erklæring fra Sexologisk Klinik, hvilket blev fastholdt efter lovændringen i 2009.
Den 24. februar 2005 blev der fremsat forslag om en ny sundhedslov.
Den blev vedtaget den 24. juni 2005 med ikrafttrædelse den 1. januar 2007.
Det gjorde, at den gamle kastrationslov blev ophævet.
I stedet blev der indsat en bestemmelse i sundhedsloven:
§ 115. En person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse. § 117. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om ansøgning om kastration og om behandlingen af sager herom. |
Ministeren fastsatte regler om et udredningsforløb, som kun kan foregå på Sexologisk Klinik.
Trans-Danmark satte fingeraftryk
BÃ¥de ved navneloven og sundhedsloven, der blev vedtaget samme dag, fik Trans-Danmark afsat tydelige fingeraftryk.
Det var sÃ¥ledes første gang, at ordet “transseksuel” blev nævnt i dansk lovgivning.
Det var forbedringer, men ikke tilstrækkeligt til, at vi var tilfredse.
* * *
Transpolitisk aktivitet
De to nævnte forhold, var blot et par konkrete eksempler, og jeg har ikke til hensigt at gennemgå alle lov- og beslutningsforslag, som Trans-Danmark har øvet påvirkning på.
Det er en kendsgerning, at Trans-Danmark har været meget aktiv på den transpolitiske front.
Det er frem til oktober 2010 blevet til 12 pressemeddelelser og 40 skrivelser til ministerier, folketingsudvalg, høringssvar til beslutningsforslag og lovforslag, flere møder med ministre og folketingsmedlemmer, foruden, at der er knyttet personlige politiske kontakter.
Det samlede resultat kan selvfølgelig diskuteres. Men det kan ikke diskuteres, at Trans-Danmark har formÃ¥et at sætte transforhold pÃ¥ dagsordenen pÃ¥ Christiansborg – bÃ¥de blandt politikere og blandt embedsmænd i ministerier og styrelser.
* * *
Da Trans-Danmark startede sit transpolitiske virke, var foreningen ene om det.
Det er ikke mere tilfældet.
Andre foreninger og organisationer her i Danmark – ogsÃ¥ offentlige sÃ¥ som Institut for Menneskerettigheder – er ogsÃ¥ kommet pÃ¥ banen og har bidraget positivt.
- Europarådet med dets nu tidligere menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg.
- Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
- EU-institutioner.
- EU-Domstolen.
- FN.
- Nationale ændringer af lovgivningen i andre lande.
- ILGA-Europe.
- TGEU, som Trans-Danmark var medstifter af og har haft stor indflydelse på gennem Pia Nielsen og Karin Astrups centrale placering i the Steering Commitee.
* * *
Hjemmesiden og debatforummet
Trans-Danmark har fra kort efter stiftelsen haft sin egen hjemmeside.
Den første blev lavet af Qvickie. Derefter blev der lavet en ny hver gang, der kom ny webmaster, indtil Tina Vyum overtog funktionen.
Hver gang, der blev lavet en ny hjemmeside, blev der desværre mistet informationer.
Hjemmesiden har haft en omtumlet tilværelse og har næppe levet op til ønskerne. Der er på et seneste sket væsentlige forbedringer.
Ikke mindst har debatforummet og måden, det gennem årene er administreret på givet anledning til mange stridigheder. Det ser dog heldigvis ud til at være ophørt.
* * *
Personstridigheder har der været en del af gennem hele foreningens levetid.
Jeg vil ikke gå nærmere ind på disse forhold ud over at nævne, at de har været til stede lige fra foreningen blev stiftet og var årsag til, at jeg ikke genopstillede til bestyrelsen i 2005 ved udgangen af min anden valgperiode.
Jeg vedblev imidlertid at servicere bestyrelsen frem til efterÃ¥ret 2010, hvor den daværende bestyrelse undsagde mig og valgte en anden side i en – ja en personstrid.
* * *
Foreningskrise
Det havde ikke noget med den krise, som starte i foreningen i efteråret 2010 og kulminerede med den ekstraordinære generalforsamling den 15. september 2011, hvor bestyrelsen blev afsat og en ny valgt.
Foreningskrisen viste sig imidlertid ikke at være slut, da den nyvalgte bestyrelse ikke magtede opgaven og fremsatte en dagsorden til generalforsamlingen den 17. marts 2012 om ophævelse af foreningen, såfremt der ikke kunne vælges en ny bestyrelse.
Der blev valgt en ny bestyrelse – hvilket bl.a. gør, at vi i dag kan fejre foreningens 10-Ã¥rs jubilæum.
Foreningskrisen har imidlertid bevirket, at Trans-Danmark ikke har været fuldt funktionsdygtig på det transpolitiske område i snart to år og ikke har søgt indflydelse ved de seneste lovforslag.
Foreningskrisen vil jeg ikke komme nærmere ind på. Den er stadig så frisk i erindring, at de fleste har tydelige erindringer om den.
Blot vil jeg bemærke, at bestyrelsen fortsat har til gode at vise, at den magter at løfte foreningen op på et niveau, hvor den har en transpolitisk berettigelse.
* * *
Det var en kort gennemgang af Trans-Danmarks historie. At fortælle den fulde historie, vil kræve betydelig længere tid, så det skal jeg spare jer for.
Jeg vil dog nævne, at andre sikkert ville have fokuseret på andre ting, end jeg har gjort.
Jeg har bevidst ikke fortalt om enkeltpersoner, og vil heller ikke gøre det. Jeg har som flere andre haft både gode og dårlige oplevelser med enkeltpersoner.
Der er personer, som fortjener en stor tak for deres indsats, og der er personer, der fortjener det modsatte.
De enkelte ved hver især sikkert, hvem jeg tænker på.
* * *
Den nuværende politiske situation ser ud til at være gunstig. Det bliver spændende at se, hvad de kommende år fører til af forbedringer for transkønnede.
En ting er i hvert fald sikkert – Trans-Danmark har gødet jorden for, at der kan vokse noget godt frem.
* * *
Sluttelig vil jeg udtrykke håb om, at foreningen med bestyrelsen i spidsen formår at genrejse sig og gøre en positiv transpolitisk forskel til gavn for alle transkønnede.
Jeg vil bede jer rejse jer – sÃ¥ vi sammen kan udbringe et trefoldigt hurra for foreningen.
Trans-Danmark længe leve. Hurra Hurra Hurra.