Henvendelse den 11. december 2008 fra Trans-Danmark til Ankestyrelsen vedr. informationsvirksomhed om Ligebehandlingsnævnet.

Vist 170 gange.

På denne baggrund har Trans-Danmark sendt nedenfor gengivne skrivelse til Ankestyrelsen for at gøre opmærksom på det vigtige i, at også transkønnedes forhold bliver medtaget i den oplysningsvirksomhed, som Ankestyrelsen igangsætter.

* * *
Ankestyrelsen
Amaliegade 25,
1022 København K.
E-mail: ast@ast.dk

Karup,11. december 2008

Vedr. transkønnedes forhold i forbindelse med Ankestyrelsens kommende informationsvirksomhed om Ligebehandlingsnævnets opgaver.

Transkønnede – dvs. transvestitter og transseksuelle – er ofte udsat for diskrimination i forskellige grader og under forskellige former.

I det efterfølgende vil vi redegøre og beskrive, at transkønnede er omfattet af beskyttelsen mod diskrimination i de forskellige love, og at der foregÃ¥r en omfattende om end ofte skjult diskrimination – en diskrimination, som i visse tilfælde nok skyldes uvidenhed.

Det er derfor vores håb, at Ankestyrelsen i sin informationsvirksomhed også vil orientere om, at transkønnede også er omfattet af de forskellige bestemmelser om forbud mod diskrimination.

1. Transkønnede, transvestitter, transseksuelle, kønsidentitet
2. Transkønnede er omfattet, men diskrimineres i lovgivningen
3. Beskæftigelsesforhold, arbejdsgivere, arbejdsgiverorganisationer, fagforbund
4. Forretninger, restaurationer, diskoteker
5. Idrætsfaciliteter, svømmehaller, bade- og omklædningsfaciliteter
6. Toiletfaciliteter
7. Foreningen bringer gerne Ankestyrelsens informationer

[Indhold] Pkt. 1. Transkønnede, transvestitter, transseksuelle, kønsidentitet
Transkønnet og transperson er to ord, der anvendes som fællesbetegnelse om transvestitter og transseksuelle.
En transvestit har en kønsidentitet, der gør, at pågældende med varierende hyppighed klæder sig i det modsatte køns tøj, men i øvrigt helt eller i overvejende grad føler sig som tilhørende sit biologiske køn.
En transseksuel har en kønsidentitet, der gør, at pågældende føler sig som tilhørende det modsatte køn i forhold til personens biologiske køn.
Grænsen mellem transvestisme og transseksualisme er flydende.
Foreningen har udarbejdet en ordliste over ord og begreber, som vi gerne ser alment anvendt, delt for at anvende korrekte ord/begreber og dels for at undgå brug af slangudtryk og nedværdigende ord/begreber.

Når en transseksuel efter en kønsskifteoperation har fået ændret sin kønsangivelse, er pågældende i et og alt at betragte som tilhørende det nye køn. Transseksuelle, der ikke har fået foretaget kønsskifteoperation, tilhører derimod juridisk deres biologiske køn, hvilket også er tilfældet for transvestitter.

Det skal – og ikke uvæsentligt – bemærkes, at transkønnethed ikke har noget med seksuel orientering at gøre, der jo drejer sig jo om, hvilket køn en person seksuel er tiltrukket af/orienteret imod.
Transkønnethed drejer sig derimod om kønsidentitet – altsÃ¥ hvilket køn pÃ¥gældende i sit indre føler sig som.

[Indhold] Pkt. 2. Transkønnede er omfattet, men diskrimineres i lovgivningen
Det ligger fast, at transkønnede er omfattet af de forskellige loves bestemmelser om forbud mod diskrimination.

Imidlertid skal beskyttelsen findes under ordene/begreberne “køn” og “seksuel orientering“, hvilket gør det vanskeligt ud af lovteksten at se, at transkønnede er omfattet af bestemmelserne. Faktuelt skal vi ind over EU-lovgivningen, EF-Domstolens og Menneskerettighedsdomstolens domme for at konstatere, at
det er tilfældet.

Dernæst må vi konstatere, at transkønnede diskrimineres groft i lovgivningen.
Navneloven og enkelte til den tilknyttede bekendtgørelser og vejledninger er til nu de eneste steder i dansk lovgivning, som specifikt anvender ordet “transseksuel“.
Der er endnu ingen steder i lovgivningen, hvor ordet/begrebet kønsidentitet eller transvestit anvendes.

At det forholder sig sådan belyses af følgende.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens besvarede den 2. december 2008 spørgsmål fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, om der i forbindelse med etableringen af Ligebehandlingsnævnet påtænkes en generel oplysningskampagne rettet mod arbejdsgivere og offentligheden til forebyggelse af diskrimination, ved at udtale

Journaloplysninger vedr. spørgsmålet:
http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/amu/spm/26/index.htm
Svaret på spørgsmålet:
http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/amu/spm/26/svar/585806/618997.pdf

I beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksens skrivelse af 22. september 2008 til Trans-Danmark, skrev ministeren bl.a. følgende:

Af Rigsadvokatens “Redegørelse om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og nr. 7, samt sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling pÃ¥ grund af race m.v.” af april 2008 kan under pkt. 4.4.1. bl.a. læses:

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. § 1, stk. 1 lyder:

Lovens § 3 lyder:

Det kan dermed ses, at transvestitter er omfattet af ordene/begrebet “seksuel orientering” i lovens § 1, og det mÃ¥ deraf følge, at ogsÃ¥ transseksuelle er omfattet.

Som det ses af det foranstÃ¥ende, sÃ¥ er der ingen tvivl om, at transkønnede – transvestitter og transseksuelle – er omfattet af de forskellige loves beskyttelse mod diskrimination pÃ¥ trods af, at ordene/begreberne kønsidentitet/transseksuel/transvestit
ikke er specifikt nævnte.
Imidlertid er det i sig selv diskriminerende, at transkønnede i lovgivningen er inkluderet under ordene/begrebet “seksuel orientering“.
Der bør derfor ske lovændringer, sÃ¥ledes at ordet/begrebet “kønsidentitet” indføjes pÃ¥ lige fod med “seksuel orientering“.

[Indhold] Pkt. 3. Beskæftigelsesforhold, arbejdsgivere, arbejdsgiverorganisationer, fagforbund
Der er blandt transseksuelle en arbejdsløshed, der er væsentlig større end i befolkningen som helhed. Mange transkønnede har sendt flere hundrede ansøgninger og har været til mange ansættelsessamtaler, men uden at få arbejde. De transseksuelles kvalifikationer er fuldt på højde med den øvrige befolknings.
Det er ikke til at føre bevis for, at de transseksuelles manglende succes med at komme i beskæftigelse er udtryk for diskrimination.
Imidlertid er der ingen tvivl om, at det er tilfældet.
Vi hører jævnligt fra transseksuelle, der mere eller mindre direkte har fået fortalt, at godt nok var deres kvalifikationer i orden, men at arbejdsgiveren var bange for, at det ville medføre for store problemer at have en transseksuel ansat. Hvordan vil de øvrige ansatte reagere, hvordan med bade- toilet- og omklædningsforhold, hvordan vil virksomhedens samarbejdspartnere reagere og lignende udtalelser.
Men dette angives selvfølgelig ikke som grunden til den manglende ansættelse i afslaget på stillingen. Der anføres sædvanligvis, at ansøgerens profil ikke passer til virksomheden, eller at stillingen er besat til en bedre kvalificeret og lignende udtalelser, hvis der da overhovedet gives nogen begrundelse på afslaget.

Erfaringerne fra de virksomheder og de transseksuelle der har været i arbejde eller som er i arbejde viser da også, at de nævnte problemer (undskyldninger) ikke er reelle. De transseksuelle kan fuldt ud bestride et arbejde og der er kun sjældent problemer i relation til andre ansatte eller samarbejdspartnere. De få gange, der har været det i sådanne positivt indstillede virksomheder, er problemerne relativt let blevet løst ved en ordentlig information.
Erfaringer fra udlandet er identiske med de forhold, vi har beskrevet – bÃ¥de med hensyn til vanskeligheden ved at fÃ¥ arbejde og med, at det hos de virksomheder, som ansætter transseksuelle ikke volder problemer, som ikke kan løses.
Flere virksomheder i udlandet har direkte udformet personalepolitikker omkring ansættelse af transseksuelle.
Ligeledes er der i flere lande udarbejdet informationsmateriale rettet mod arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer samt over for bl.a. fritidscentre m.v.

[Indhold] Pkt. 4. Forretninger, restaurationer, diskoteker
Det er sjældent, at der opleves diskrimination af transkønnede i forretninger og spiserestaurationer. Sædvanligvis er der en venlig og hjælpsom betjening.
Den af Rigsadvokaten omtalte og ovenfor omtalte sag om diskrimination af en transvestit i en forretning hører altså til sjældenhederne. Imidlertid kan der næppe være tvivl om, at denne sag med den store eksponering, den fik, har haft en stor oplysende værdi og måske også en præventiv værdi.

Derimod erfarer vi jævnligt, at der er problemer på diskoteker, hvor transkønnede ikke så sjældent afvises, eller hvis de lukkes ind nægtes adgang til toiletfaciliteterne.

[Indhold] Pkt. 5. Idrætsfaciliteter, svømmehaller, bade- og omklædningsfaciliteter
Vi har ikke kendskab til det store antal forhold af diskrimination i forbindelse med transkønnedes idrætsudøvelse eller besøg i svømmehaller, og i de kendte tilfælde, så er opståede problemer gerne blevet løst, når den transseksuelle har forklaret om sin situation. Oftest ved, at der er stillet særskilt bad- og omklædningsfaciliteter til rådighed så som faciliteter til handikappede eller for personale/trænere. Det viser også, at information om forholdene kan løse mange problemer.

Det ligger imidlertid fast, at en hel del transseksuelle undlader at deltage i sport eller anvende svømmehaller af frygt for ubehagelige oplevelser – altsÃ¥ diskrimination.

Derimod er der ofte problemer med bade- og omklædningsfaciliteter på arbejdspladserne, hvilket dels kan føre til, at en ansøger ikke får en stilling, men også at en transseksuel i arbejde, der påbegynder forløbet mod et kønsskifte og på et tidspunkt fremtræder som det modsatte køn, bliver fyret, selv om fyringsgrunden selvfølgelig angives som noget andet.

[Indhold] Pkt. 6. Toiletfaciliteter
Det mÃ¥ slÃ¥s fast, at der ikke er noget blufærdighedskrænkede i, at en transkønnet anvender toilettet for det køn, som pÃ¥gældende fremtræder som – uanset om det er en transvestit eller transseksuel.

I dette sted er det måske hensigtsmæssigt at nævne, at transkønnede kan være både mand til kvinde ofte forkortet som MtK dækkende for en mand, der klæder sig som kvinde/har en indre kvindelig kønsidentitet og kvinde til mand ofte forkortet KtM dækkende for en kvinde, der klæder sig som en mand/har en mandlig kønsidentitet.

Mand til kvindetranskønnede vil oftere end kvinde til mand transkønnede blive spottet (altså opdaget) som transkønnet, hvilket i de fleste tilfælde skyldes højde og kropsbygningen samt stemmen.

Fælles for mand til kvinde og kvinde til mand transkønnede, der anvender det toilet, som svarer til det køn, de fremtræder som, er, at de går direkte ind i et aflukke med toilet.
På dametoiletter er der ikke urinaler, og kun få kvinde til mand transkønnede har fået tildannet en penis, så de kan anvende urinalet.
Der er altså ikke tale om, at de transkønnede på nogen måde blotter deres kønsdele i andres overværelse.
Efter at have besørget det nødvendige på toilettet, finder der almindelig håndvask sted, samt evt. anden nødvendig soignering foran et spejl.
Der foregår dermed på ingen måde noget, der kan betegnes som blufærdighedskrænkende.
Ydermere vil det antageligvis ogsÃ¥ skabe større problemer, hvis en transkønnet indfandt sig pÃ¥ det toilet, der svarer til pÃ¥gældende biologiske køn – en af udseendet værende kvinde pÃ¥ et herretoilet og tilsvarende en af udseendet værende mand pÃ¥ et dametoilet.

I langt de fleste tilfælde forløber sådanne toiletbesøg også uden problemer, og uden at andre besøgende på toilettet overhovedet opdager, at der har været en transkønnet derinde.
Endelig skal det også erindres, at der mange steder kun findes én type toiletter. F.eks. i toge, hvor det ikke volder vanskeligheder, at samme toilet anvendes af både mænd og kvinder.

Imidlertid er det et område, som giver anledning til problemer og dermed diskrimination, når den transkønnede enten er kendt, som på arbejdspladsen, eller spottes f.eks. på restaurationer, diskoteker, butikscentre og andre steder.

Det er derfor helt klart et område, hvor det vil være rart med information.

[Indhold] Pkt. 7. Foreningen bringer gerne Ankestyrelsens informationer
Foreningen vil gerne på sin hjemmeside informere om relevante forhold, hvilket vi er sikre på, at også andre transrelaterede hjemmesider vil gøre.

* * *
Såfremt Ankestyrelsen måtte have behov for yderligere informationer om kønsidentitet, transkønnede, transvestisme og transseksualisme, så er vi til rådighed.

Med venlig hilsen.

Karin Astrup
Formand for Trans-Danmark

* * *
Skrivelsen i pdf-format.