Transforhold i Danmark. Udviklingen 2003 – 2013. Tina Thranesen den 12. februar 2013.

Vist 81 gange.

Christine Jorgensen
Christine Jorgensen
Af Tina Thranesen.
For ti Ã¥r siden – altsÃ¥ den 12. februar 2003 skrev jeg en kronik – Transforhold i Danmark – dels om Christine Jorgensen, men lige sÃ¥ meget om transforholdene i Danmark gennem de 50 Ã¥r, der var forløbet siden Christine Jorgensen rejste hjem til USA.

Hvad er der sÃ¥ sket af betydning for transpersoner i Danmark i de forløbne 10 Ã¥r – altsÃ¥ fra den 12. februar 2003 til i dag? Ikke meget, men dog noget.

Sexologisk Klinik er stadig den væsentligste faktor i spørgsmÃ¥let, om en person fÃ¥r tilladelse til et kønsskifte – nøjagtig som da klinikken blev oprettet i 1986 og som for 10 Ã¥r siden.

Den formelle tilladelse blev for 10 år siden givet af Civilretsdirektoratet, som hørte under Justitsministeriet. Det er ændret. Nu er det Sundhedsstyrelsen, som hører under Sundheds- og Forebyggelsesministeriet.
Proceduren er imidlertid uændret, tidsforløbet lige sÃ¥ uacceptabelt langt og muligheden for at fÃ¥ tilladelse til kønsskifte er ikke blevet større – tværtimod.
Sundhedsstyrelsen er samtidig den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark, og et eventuelt afslag fra dem kan ikke indbringes for nogen højere myndighed.
Altså nogle organisatoriske ændringer, men ingen forbedringer.

* * *
For 10 år siden blev en tilladelse til kønsskifteoperation givet i medfør af Lov om sterilisation og kastration.
Det blev ændret den 1. januar 2007, da kastrationsloven blev ophævet og forholdene om kastration blev indført i sundhedsloven, der trådte i kraft samme dato.
§ 13 i Lov om sterilisation og kastration lød:
  En person, som har bopæl her i landet, kan fÃ¥ tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begÃ¥ forbrydelser eller medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.

§ 115 i sundhedsloven lyder:
  En person kan fÃ¥ tilladelse til kastration, herunder med henblik pÃ¥ kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.

Der er forskel i ordlyden, men den er sandelig ikke ret stor. Reelt har ændringen ikke gjort nogen forskel.

Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet, som udarbejdes af Sundhedsstyrelsen, betegner fortsat kønsskifte som højt specialiseret, og at udredningen skal foregå på Sexologisk Klinik.

* * *
For 10 år siden var det med en lille undtagelse kun tilladt at ændre fornavn til et modsatkønnet, når en kønsskifteoperation havde fundet sted, men så kom fornavnet jo også til at svare til det nye køn, (så reelt kan det betegnes som et krav).
Den lille undtagelse var en midlertidig forsøgsordning, som Civilretsdirektoratet indførte i maj måned 2002. Det gjorde, at to grupper fik mulighed for at skifte fornavn uden en forudgående kønsskifteoperation.
Den ene gruppe var dem, der var i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte.
Den anden gruppe var dem, som Sexologisk Klinik afgav en udtalelse om, at de var transseksuelle og gennem længere tid havde levet fuldtids som det andet køn, men ikke ønsker at gennemgå kønsskifte.
Det var en forbedring.

Den 24. juni 2005 blev en ændring af navneloven – lovforslag L 27 – vedtaget med ikrafttrædelse den 1. april 2006.
Et fornavn må fortsat ikke betegne det modsatte køn, men der blev indført en bestemmelse om, at ministeren kan fastsætter nærmere regler om transseksuelles fornavneskift.

Ministeren udstedte navnebekendtgørelsen af 11. maj 2007, som fastsatte de nærmere betingelser for transseksuelles fornavneskift.
Indholdet var kort sagt, at der kunne gøres undtagelse for personer, som ikke havde gennemgået et kønsskifte, men som af Sexologisk Klinik vurderedes at være transseksuelle.
Det var en forbedring.

I 2009 blev navneloven og dermed ogsÃ¥ navnebekendtgørelsen ændret og kom til foruden at omfatte personer, som af Sexologisk Klinik vurderes at være transseksuelle også at omfatte personer, som af Sexologisk Klinik vurderes ganske mÃ¥ ligestilles hermed.
Det var også en forbedring.

Samtidig bliver der flere og flere godkendte fornavne, som er godkendt både som pigenavne og som drengenavne.
Det er selvfølgelig også godt, men det er ikke rimeligt, at voksne myndige personer ikke frit kan vælge deres eget fornavn, men kun kan vælge mellem et begrænset antal navne.

Der er sket forbedringer pÃ¥ fornavneomrÃ¥det i løbet af de sidste 10 Ã¥r, men et fornavn mÃ¥ stadig ikke være modsatkønnet – det enkelte myndige menneske kan stadig ikke frit vælge sit fornavn.

* * *
I 2009 blev det muligt at få et X som kønsbetegnelse i sit pas. Det skete ved en ændring af pasbekendtgørelsen.
Det kræver imidlertid, at personen, der ønsker det af Sexologisk Klinik vurderes at være transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed.

* * *
Både med hensyn til tilladelse til fornavneskift og til at få et X som kønsbetegnelse skal Sexologisk Klinik altså afgive en erklæring. Det er helt urimeligt.
Reglen om kønsbestemte fornavne bør ophæves i relation til voksne myndige personer, og et X som kønsbetegnelse i et pas bør tillades alene på grund af et fremsat ønske i forbindelse med ansøgning om udstedelse af pas.

* * *
Fra den 26. oktober 2012 blev det muligt for LGBT personer, der flygter fra deres hjemland på grund af forfølgelse på grund af deres kønsidentitet eller seksuelle orientering at opnå opholdstilladelse i Danmark med status som konventionsflygtning.
Se nærmere herom.
Det er en positiv og god ændring, idet transkønnede i adskillige lande er udsat for massiv forfølgelse bÃ¥de fra deres medborgere og fra myndighederne – og nogle dræbes.

* * *
Ordet transseksuel blev fra den 24. juni 2005 for første gang brugt i dansk lovgivning.
Det skete med vedtagelse af navneloven og sundhedsloven den 24. juni 2005.
Ikke noget, der i sig selv medførte store forandringer, men en kraftig markering af, at embedsmænd og politikere var blevet opmærksomme på denne persongruppes eksistens og dens særlige forhold.

* * *
Trans-Danmark indgav den 25. november 2006 politianmeldelse mod indehaveren af en B & O forretning i Viborg for tirsdag den 14. november 2006 om formiddagen at have afvist at betjene Ole Steen Mortensen kendt som Kjole-Ole på samme vilkår som andre i sin forretning, fordi han var iført kjole.

Direktøren for forretningen (indehaveren, Steffen Berg) vedtog den 24. august 2007 et bødeforlæg på 2.000 kr. for overtrædelse af § 1, stk. 1 i lov om forskelsbehandling på grund af race m.v., og aktieselskabet, der ejede forretning vedtog den 14. september 2007 en bøde på 1.000 kr., jf. lovens § 3.

Ligebehandlingsnævnet har fra 2009 i flere tilfælde statueret eksempler på, at der ikke må opkræves forskellige entreer eller priser for mænd, kvinder eller transpersoner.

Transkønnede er omfattet af beskyttelseslovene mod forskelsbehandling og diskrimination, men desværre skal beskyttelsen henføres under de forkerte begreber “seksuel orientering” og “køn“, hvilket reelt er diskriminerende i sig selv. Aktuelt er beslutningsforslag – B 28 – om indførelse af kønsidentitet som beskyttelsesgrund i beskyttelseslovene og i straffeloven under behandling i Folketinget. Der er desværre ikke ret megen forstÃ¥else for behovet for at give transkønnede ligestilling i lovene.

* * *
Den 1. november 2012 udtalte Patientombuddet kritik over for en speciallæge, Jens Pilegaard Bjarnesen for den 4. juli 2011 at have fjernet brysterne på den dengang 15-årige transmand, Caspian Drumm, og Sundhedsstyrelsen indførte skærpede midlertidige retningslinjer samtidig med, at Sundhedsstyrelsen tilkendegav, at de ville udarbejde nye retningslinjer for behandlingen af transkønnede.
Det er et stort problem for de mange transseksuelle, som er i kønshormonbehandling. Nu er det spændende, hvordan Sundhedsstyrelsens vnye retningslinjer kommer til at se ud. Transforeningerne skal nok vide at følge arbejdet nøje og søge at øve indflydelse på udformningen.

* * *
Indtil 2001 var transkønnethed nærmest ukendt på Christiansborg.
I de forløbne ti år har transforeningerne med talrige henvendelser til politikere, embedsmænd, styrelser m.fl. formået at sætte forholdene for transkønnede på den politiske dagsorden den ene gang efter den anden.
Enkelte politikere har været lydhøre og har fremsat beslutningsforslag til Folketinget om forbedring af transkønnedes forhold og stillet spørgsmål til forskellige ministre på baggrund af foreningernes henvendelser.
I dag er der næppe nogen politiker på Christiansborg, som ikke i et eller andet omfang er bekendt med, at transkønnede ønsker bedre forhold.
Det er en positiv udvikling.

* * *
Transvestisme og transseksualisme, transvestitter og transseksuelle har alle dage haft mediernes interesse. Men de senere år er der sket en markant ændring i mediernes tilgang til emnerne. Hvor de for blot få år tilbage næsten uden undtagelse søgte at få en seksuel vinkel i deres omtale, så ser vi i dag den ene seriøse artikel og udsendelse efter den anden i de trykte medier, i radio og fjernsyn.
På dette område er der sket en markant forbedring de seneste år.

Mange skoleelever, journaliststuderende og universitetsstuderende har søgt hjælp hos transforeninger og enkeltpersoner for at få viden om transforhold. Herunder er der givet talrige interview.
Det er glædeligt at se denne interesse for transforhold, og den hjælp foreningerne og enkeltpersoner yder, kommer helt sikker mangefold tilbage. Hvert eneste projekt eller opgave er med til at øge forståelsen for og kendskabet til transkønnede og deres forhold. Og så vil en del af dem, som laver disse projekter og rapporter, i løbet af de kommende år være at finde blandt de førende meningsdannere og beslutningstagere i landet.
Det vil forhåbentligt medvirke til bedre forståelse.

* * *
Internationalt er der derimod sket store forbedringer.
Flere og flere lande tillader i dag juridisk kønsskifte uden krav om behandling med kønshormoner eller operative indgreb – altsÃ¥ uden sterilisation eller kastration. Og flere og flere lande tillader skift af fornavn, ændring af kønsbetegnelse i officielle registre m.v.

Internationale organisationer som FN, EU og Europarådet har de senere år fremsat denne ene resolution og anbefaling efter den anden om forbedring af transkønnedes forhold, og Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt flere domme til fordel for transkønnede.
Danmark negligerer det.

Hvad vil de næste 10 år bringe inden for transområdet?
Det er svært at spå.
Nogle politikerne er imidlertid blevet mere lydhøre, flere har fÃ¥et større viden og forstÃ¥else og nogle, bl.a. Regeringen og de nuværende regeringspartier har givet løfter om at forbedre forholdene for transkønnede – og de vil være under konstant pres fra transforeninger og udviklingen i resten af verden.
Tiden må vise, hvad der sker. Det vil være dejligt, hvis der de kommende 10 år sker større forbedringer for de transkønnede end i de forrige 10.

Danmark bør være helt i front med hensyn til den måde transkønnede behandles på.
I dag halter Danmark langt, langt bagefter. Det kan de danske politikere ikke være bekendt.

Danmark var helt i front den 12. februar 1953, da Christine Jorgensen rejste hjem til USA. Det kan Danmark komme igen!

Tina Thranesen.