Vist 262 gange.
Udlændingeloven, LBK nr. 1117 af 2. oktober 2017 henhører under Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Udlændingeloven er en stor og yderst detaljeret lov, som indeholder bestemmelser om udlændinges adgang til, ophold og arbejde i Danmark, forhold om visa og om udvisning og afvisning.
Herunder gengives alene nogle få paragraffer vedrørende asylansøgeres mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark.
§ 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1.
Stk. 3. I tilfælde omfattet af stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1-3 kan nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse.
Afgørelse efter 1. pkt. kan træffes, uanset om udlændingen er omfattet af stk. 1-3.
§ 9 b. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.
Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives af udlændinge, der opholder sig her i landet, og som er registrerede som asylansøgere efter § 48 e, stk. 2. Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan Udlændinge- og Integrationsministeriet uden ansøgerens samtykke indhente de akter, der er indgået i sagen om opholdstilladelse til ansøgeren efter § 7, fra Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet samt indhente helbredsoplysninger om ansøgeren fra indkvarteringsoperatøren og Udlændingestyrelsen.
Stk. 3. Helbredsbetinget opholdstilladelse efter stk. 1 er betinget af, at udlændingen fremlægger nødvendig dokumentation for sine helbredsforhold.
§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages:
1) Når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8. Ved afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen.
Ifølge § 46 træffes afgørelser med visse undtagelser af Udlændingestyrelsen.
Ifølge § 46, stk. 3 træffes afgørelser efter § 9 b af Justitsministeren.
Ifølge § § 53 a kan klager over afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen indbringes for Flygtningenævnet.
Udlændingeloven hos Retsinformation.
Se evt. FN’s Flygtningekonvention.
Fra den 26. oktober 2012 er det muligt for LGBT-personer, der flygter fra deres hjemland på grund af deres kønsidentiet eller seksuelle orientering at opnå opholdstilladelse i Danmark med status som konventionsflygtning.
Se nærmere om baggrunden i artiklen Flygtningenævnet medelte den 26. oktober 2012 til LGBT Danmark, at LGBT-personer vil kunne anerkendes som omfattet af Flygtningekonventionen.
Historik
Lovbekendtgørelsen (LBK nr. 1117 af 2. oktober 2017) afløste LBK nr. 412 af 9. maj 2016, der nu er ophævet.
LBK nr. 412 af 9. maj 2016 afløste LBK nr. 1021 af 19. september 2014, der nu er ophævet.