Visionsoplæg 2012 til debat blandt Trans-Danmarks medlemmer. 25. november 2007.

Vist 388 gange.

Trans-Danmark har den 25. november 2007 udsendt et visionsoplæg “Vision 2012” til debat blandt medlemmerne.
Visionsoplægget er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Tina Vyum, Pia Nielsen og Karin Astrup.

I visionsoplægget har de anført ti emner, som bestyrelsen ønsker debatteret blandt medlemmerne, inden den endelige “Vision 20012” formuleres.

“Vision 2012” skal være med til, at bestyrelsen kan formulere foreningens mål de næste 4 -5 år, så bestyrelsen kan lægge en strategi for, hvorledes målene nås, og for at få foreningen professionaliseret yderligere.

* * *
Deltag i debatten om visionsoplægget
Vision 2012 – et arbejdspapir.
Karup, den 25. november 2007

På det sidste bestyrelsesmøde blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Tina Vyum, Pia Nielsen og Karin Astrup, som
skal arbejde med visionerne for foreningens virke frem til 2012. Arbejdsgruppen har holdt møde den 24. november 2007, og resultatet kan læses i dette arbejdspapir.

Trans-Danmark har nu eksisteret siden juni 2002, og i de forgangne 5½ år er foreningen vokset fra fødselsstadiet til at være
nået til det tidspunkt hvor Trans-Danmark skal træde ind i de voksnes rækker. Vi mener selv at de første spæde skridt er lagt; men nu skal vi have formuleret visionerne for de næste 4-5 år, således at bestyrelsen kan lægge en strategi for hvorledes vi kan nå vore mål, og få lavet handlingsplaner til at føre dem ud i livet. Dette er et forsøg fra bestyrelsens side at få organisationen professionaliseret yderligere.

Resultatet af vision 2012 foreligger nu og vil blive lagt ud til diskussion med medlemmerne.

Arbejdsgruppen havde en lang og frugtbar diskussion som førte til at man fik prioriteret og udvalgt 10 emner som skal være
med til at udvikle foreningen og bringe os nærmere vore mål:
Visionen:

Arbejdsløshedsprocenten for transpersoner skal ned på samme niveau som det generelle arbejdsmarked
Forbedrede behandlings tilbud i sundhedsvæsenet herunder fri adgang til behandling i udlandet.
Juridisk kønsskifte skal stadfæstes i lovgivningen, herunder adgangen til ændringen i civilretslig status.
Trans-Danmark skal påvirke den europæiske udvikling på transgender området, således at vilkårene for transpersoner forbedres på europæisk plan
Rådgivningsfunktionen hos Trans-Danmark skal videreudvikles og udbygges.
Trans-Danmark skal arbejde for øget forskning indenfor transgender området.
Skabe finansielle rammer for den øgede aktivitet
Trans-Danmark skal arbejde for at opbygge et internationalt netværk til erfaringsudveksling.
Trans-Danmark skal arbejde for at blive anerkendt som den førende transgender forening i Danmark.
Trans-Danmark vil arbejde for at få transpersoner til deltage aktivt i den politiske proces.

Arbejdsløshedsprocenten for transpersoner skal ned på samme niveau som det generelle arbejdsmarked

På trods af den generelt stigende tolerance og forståelse for minoritetsgruppers forhold, så kniber det stadig meget
med tolerancen og forståelsen for transpersoners forhold.
Det er således ikke ualmindeligt, at transpersoner fyres, når det opdages, eller at de forbigås ved jobansøgninger, de ellers er bedst egnet til. Men der gives selvfølgelig altid en anden begrundelse

Det er vores smertelige erfaring, at fuldtids transvestitter og transseksuelle bliver marginaliseret når de springer ud, og de nuværende arbejdsformidlinger straks kører folk ud på et sidespor, hvor man havner på evig offentlig forsørgelse, dette på trods af at denne gruppe besidder ressourcer, kompetencer samt erfaringer som samfundet efterspørger og som virker grotesk når man tænker på at samfundet skriger efter kvalificeret arbejdskraft.

Det er mere reglen end undtagelsen, at vi ender på offentlig forsørgelse i en tidlig alder, alene på grund af vores fremtoning og den officielle identitet ikke stemmer overens. Når det endelig lykkes for den transseksuelle eller transvestitten at finde et job, står det ofte ikke i relation til den uddannelsesmæssige baggrund, hvilket betyder en dårligere samfundsøkonomisk ressourceallokering.

I vor kreds er stort set alle kategorier repræsenteret, herunder læger, jurister, it-specialister, programmører, civiløkonomer, kvalititetschefer, håndværkere etc. Problemet for disse mennesker er fra det øjeblik de ønsker at leve i deres ikke biologiske køn, så har man en tendens til at sætte disse mennesker ud på et sidespor, som medfører en social deroute. Det er efter vores opfattelse uhensigtsmæssigt at en sådan vidensbank ikke udnyttes. Samfundsøkonomisk er det også en dårlig forretning, idet man for hver person der kan bringes tilbage på arbejdsmarkedet, reducerer vi ikke kun udgifterne til overførselsindkomster, vi øger også personens selvværd og samfundet får en skatteyder, der i mange tilfælde vil høre til i de højere lønningsgrupper.

Derfor prioriterer arbejdsgruppen dette område meget højt, og vi vil i perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2012 igangsætte aktiviteter som kan afhjælpe denne tilstand. Det vil f.eks. være:

Hjælp til medlemmer i forbindelse med kønsskifte, når man er i arbejde – information på arbejdspladsen
Kursus-/rådgivningsaktivitet for medlemmer, hvilket kan være et iværksætterkursus for dem der ønsker at være selvstændige, samt efterfølgende rådgivning og sparring
Udarbejdelse af informationsmaterialer rettet mod arbejdsgiveren og en version rettet imod kollegaer, som skal afmystificere transpersoner og dermed skabe den fornødne respekt.
Foredrag om emnet for arbejdsmarkedets partnere.

Forbedrede behandlings tilbud i sundhedsvæsenet herunder fri adgang til behandling i udlandet.

Trans-Danmark skal arbejde for at få forbedret behandlingstilbudene i sundhedsvæsenet.

Hvad mener vi med dette? Det kan kort beskrives således:

Sænkning/forhøjelse af aldersgrænser for kønskorrigerende operationer
Offentlig støtte til Face Feminization Surgery, plastik kirurgiske operationer.
Sexologisk Kliniks særstatus skal ophæves
Fri adgang til operation i udlandet (ikke blot EU)

Trans-Danmark er af den opfattelse at aldersgrænsen for kønskorrigerende operationer skal sænkes og at man skal påbegynde behandlingen i en tidligere alder:

I de tilfælde hvor børn har vist konsekvent og ekstreme adfærdsmønstre af GID med en stærk identifikation med det modsatte køn findes der alternativer som kan føre til hormonal og kønstildeling i den tidlige barndom. Argumenterne for at følge den rute er at ved at påbegynde en form for aktiv intervention, forebygger man unødvendige følelser af håbløshed, imens den unge venter på at blive voksen og få “tilladelse” at begynde kønsskiftet. Det forbedrer også udsigten til en overbevisende fysisk fremtoning i den nye kønsrolle som de antager og det forhindrer begyndelsen af permanente sekundære kønskarakteristika, såsom en dyb stemme hos m-t-k transseksuelle, hvilket vil forpeste deres fremtidige liv i det nye køn. Det er blevet bevist i mange opfølgningsundersøgelser at jo tidligere kønsskiftet bliver gennemført, desto større er chancen for et lykkeligt post-op resultat.

Fra hvilken alder skal man så tillade denne behandling?
Stephen Whittle skriver: ” Hvis forældrene til en teenager giver tilladelse til behandling, så bør, uanset barnets kompetence til at selv træffe beslutningen, pubertetshæmmende behandling ikke nægtes, med mindre der foreligger andre modsat rettede indikationer. Såfremt forældrene til en teenager nægter at give tilladelsen, så bør man vurdere teenagerens egen kompetence til at træffe beslutningen inden han/hun er fyldt 16.”

I mange lande, herunder UK, Tyskland, Nederlandene, Australien og USA, bliver behandlingen af teenagere og pre-teenagere godkendt af en etisk komité på universiteterne eller i sundhedsvæsenet. I Würzburg området har vi kendskab til flere i alderen 17-21 år som er i hormonbehandling, både m-t-k og k-t-m. Den yngste er 14 og vi har kendskab til at operationen foretages på en 17-årig.

Samtidig er vi af den opfattelse at den øvre grænse er for lav. I Danmark foretages den kønskorrigerende operation i de fleste tilfælde når man er mellem 35 og 45 år. Vi mener at den øvre grænse bør hæves.

Vi mener FFS bør i vid udstrækning støttes af det offentlige, da det vil højne livskvaliteten betydeligt for den enkelte, hvis man kan formindske eller fjerne typiske træk fra ens biologiske køn.

Sexologisk Klinik
SK er i dag tillagt landsfunktion til behandling af transseksuelle, der ønsker kønsskifteoperation. Det vil sige, at alle uanset bopæl i landet skal til samtaler m.v. på Sexologisk Klinik i København en gang om måneden i flere år.

De vilkår, der tilbydes de transseksuelle, der ønsker tilladelse til kønsskifteoperation er yderst utilfredsstillende. De transseksuelle kan frekventere Sexologisk Klinik i årevis uden på noget tidspunkt at få klarhed over, om det vil ende med en “tilladelse” eller ej.

Det kan altid diskuteres, hvilke oplysninger det er nødvendigt at indhente fra såvel den transseksuelle og fra pårørende og evt. andre, herunder lægelige erklæringer m.v.
Men det findes uacceptabelt, at Sexologisk Klinik f.eks. insisterer på en samtale med forældre til en transseksuel, der er over fyrre år, og hvor forældrene derfor er oppe i tresårsalderen eller højere. Disse forældre vil ofte have meget svært ved at acceptere, at deres søn/datter ønsker et kønsskifte. Sådanne samtaler kan ikke have nogen reel værdi og kan i værste fald være yderst traumatisk for såvel forældrene som den transseksuelle. Ofte har disse et anspændt forhold i forvejen, hvis ikke forbindelsen er afbrudt på grund af forældrenes
manglende forståelse for og accept af deres søns/datters kønsidentitetsforstyrrelse.

Det findes endvidere betænkeligt, at Sexologisk Klinik fokuserer så meget på de transseksuelles seksuelle erfaringer og seksuelle orientering, som tilfældet er.
Der kan generelt stilles spørgsmålstegn ved, hvor stor en ekspertise Sexologisk Klinik reelt har i relation til kønsidentitetsforstyrrelse.
Sexologisk Klinik har mange forskelligartede funktioner, hvoraf “behandlingen” af transseksuelle, der ønsker kønsskifte, kun er en mindre del.
Endvidere er Sexologisk Klinik en relativ lille afdeling, hvor der er en stor gennemstrømning af ansatte, idet der i stor udstrækning anvendes turnuspersonale.
Det er meget naturligt, at der anvendes turnuspersonale. Dels er der ikke mange avancementsmuligheder, og dels ser det godt ud på turnuspersonalets CV, at de har været beskæftiget på Sexologisk Klinik.
Når en “behandler” starter på Sexologisk Klinik er det en begrænset viden pågældende har om kønsidentitetsforstyrrelse.

I dag er det Sundhedsstyrelsen, der træffer afgørelse om en ansøgning om kønsskifte skal imødekommes eller ej.
Faktuelt er det imidlertid Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, der har afgørelsen, idet der ikke gives tilladelse, hvis Sexologisk Klinik ikke støtter personens ønske om kønsskiftet.
Det er en uholdbar situation, at Sexologisk Klinik er tillagt så store beføjelser.

Fordelen ved at overlade behandlingen af transseksuelle til enkeltpersoner rundt om i landet er, at

det vil være personer med interesse for området, der får transseksuelle i behandling,
de har i forvejen egen praksis eller indtager stillinger på et hospital – privat eller offentligt – og har derfor de nødvendige praktiske faciliteter til rådighed,
de vil have betydelig større praktisk erfaring, både gennem deres almindelige praksis, (De, der kan tænkes at påtage sig sådant arbejde, vil antageligvis have haft en turnusperiode på Sexologisk Klinik, have erfaring fra udenlandske sexologiske klinikker, og antageligvis også allerede i dag på forskellig vis have transseksuelle i behandling, inden de må henvise dem videre til Sexologisk Klinik, eller sammen med den transseksuelle når til den konklusion, at de ikke skal søge kønsskifteoperation.)
deres erfaringer vil konstant blive øget, idet de vil have behandling af transseksuelle i mange år i modsætning til turnuspersonalet på Sexologisk Klinik, hvorved sikkerheden for et godt behandlingsresultat vil blive større,
det må antages, at de også vil være interesserede i på anden vis at øge deres viden f.eks. ved deltagelse i internationale konferencer,
det må antages at blive væsentligt billigere,
de transseksuelle får kortere rejsetid for at komme i behandling, hvilket betyder en stor lettelse for den enkelte og også store besparelser for det offentlige.

Fri adgang til operation i udlandet (ikke blot EU) Indbyggere i EU skal frit kunne vælge enhver psykolog, læge, kirurg eller andre behandlere i ethvert EU land i henhold til den frie udveksling af varer og tjenesteydelser som det er nedfældet i traktaten om det indre marked.

EU-domstolen gav Smits/Peerbooms [1] medhold i forbindelse med en sag mod flere hollandske sygekasser at sygehusbehandling er en vare i traktatens forstand.

I Danmark er de transseksuelle i forbindelse med kønsskifteoperationer ikke engang dækket af det hjemlige sygehusvalg, og med de få operationer der udføres i Danmark, er det forbundet med betydelig højere risiko at blive opereret i Danmark end i andre lande i Europa, hvor man foretager flere hundrede operationer årligt.

Trans-Danmark vil gerne have dette område udvidet til også at omfatte de lande hvor specialisterne findes, såsom Thailand og USA.
Domstolen: Sygehusbehandling er en vare i traktatens forstand.
Retten til fri udveksling af varer og tjenesteydelser er en af de helt grundlæggende frihedsrettigheder i traktaten om det indre marked. Det første, som domstolen slår fast er, at læge- og hospitalsydelser er omfattet af reglerne om fri bevægelighed. Det fremgår ifølge domstolen, “af fast retspraksis, at lægelig virksomhed henhører under anvendelsesområdet for traktatens artikel 60, uden at der herved skal sondres efter, om hjælpen ydes inden for eller uden for hospitalssektoren” (præmis 53).
Domstolen fastslår, at hovedreglen er retten til fri udveksling af læge- og hospitals-ydelser i unionen, EØS landene for at være helt korrekt.

Med dette en mente, er det vores opfattelse, at sundhedslovens § 89 og 90, angående udlandsfunktionen, som siger:

“I visse særlige tilfælde vil patientunderlaget i Danmark være for lille til, at indenlandsk ekspertise kan etableres på passende niveau. I sådanne tilfælde bør patienterne via den relevante landsdelsafdeling henvises til højt specialiseret behandling i udlandet i henhold til reglerne herfor.“

“Udlandsfundktion omfatter diagnostik, behandling og rehabilitering ved sygdomme og tilstande, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydelser er så sjældent forekommende, og/eller hvor ydelserne er så sjældent forekommende, og/eller hvor ydelserne er af så stor kompleksitet, og/eller hvor ressourceforbruget er så omfattende, at behandling i Danmark ikke kan etableres på et passende niveau.”

Det er vores opfattelse at RHSK ikke kan opnå den fornødne ekspertise i forbindelse med de kirurgiske indgreb under den kønsmodificerende operation, da man opererer mindre end 10 personer årligt, enten mand til kvinde eller kvinde til mand. De seneste par år viser statistikken at der er blevet opereret 7 personer.

Til sammenligning bliver der opereret flere hundrede personer i nogle af vore nabolande i EU. Eksempelvis blev 768 personer opereret i Tyskland sidste år.

Så med henvisning til Smits/Peersboom og sundhedslovens § 90, bør man oplyse at der er mulighed for at gennemføre behandlingen i udlandet og få den betalt efter sundhedslovens § 243.

Da udlandsfunktionen omfatter både diagnostik, behandling og rehabilitering jævnfør ovenstående, så bør dette omfatte hele behandlingsforløbet, idet der ikke findes nogen saglig begrundelse for at det kun bør omfatte det kirurgiske indgreb, hvilket også fremgår af Smits/Peersboom dommen.

Juridisk kønsskifte skal stadfæstes i lovgivningen, herunder adgangen til ændringen i civilretslig status.
Trans-Danmark vil arbejde for at det juridisk kønsskifte bliver stadfæstet i lovgivning, herunder adgangen til ændring i civilretslig status og navneskift gøres lettere.

Der skal arbejdes for at man kan opnå at få ændret sin civilretslige status uden et kirurgisk indgreb.

Trans-Danmark skal påvirke den europæiske udvikling på transgender området, således at vilkårene for transpersoner forbedres på europæisk plan
Hvorfor skal vi så have et sådant samarbejde på europæisk plan?

Fordi at mere og mere lovgivning vil ske i et europæisk kontekst
Fordi et europæisk netværk vil bidrage med udveksling af erfaringer på tværs af landegrænser
Fordi vi gennem et europæisk samarbejde vil få større indflydelse på vores egen dagligdag
Fordi ved at løfte i flok, så får vi også de økonomiske ressourcer til at kunne foretage det fornødne politiske lobby arbejde
Som en europæisk paraply organisation vil vi få lettere adgang til de politiske institutioner som vi ønsker at påvirke.
Vi skal arbejde på at få igangsat mere forskning på transgender området

Megen lovgivning vil i fremtiden ske i et europæiske kontekst, det er en udvikling som Europa har gennemgået siden EF og senere EU blev grundlagt. I takt med den større integration i mellem medlemslandene og de associerede lande, vil vi se at kommissionen og EU parlamentet vil få øget indflydelse på lovgivningen i medlemslandene. Derfor er det vigtigt at Trans-Danmark i videst muligt omfang forsøger at få indflydelse på den lobbyisme der nødvendig for vores minoritet bliver hørt i EU. Dette kan kun ske gennem et øget Europæisk samarbejde.

Det er arbejdsgruppens opfattelse at en europæisk erfaringsudveksling, som den TGEU står for, vil kunne bidrage til udviklingen her i landet.

Derfor er det Trans-Danmarks mål at holde de to pladser som vi har i TGEU‘s bestyrelse (Steering Committee), hvor Tina og Karin har sæde. Det er et ambitiøst mål, da vil selv har opnået at få reduceret antallet af pladser til 9 i stedet for de nuværende 15. Det er desuden vores mål at få Karin valgt til direktionen (board) i forbindelse med den stiftende generalforsamling i maj 2008 i Berlin.

Rådgivningsfunktionen hos Trans-Danmark skal videreudvikles og udbygges
Det er vores mål at rådgivningsfunktionen for vore medlemmer skal udbygges i den kommende periode på disse områder:

Jura
Samliv
Arbejdsmarkedsforhold
Dagligdags problemstillinger.
Sociale arrangementer

Trans-Danmark skal arbejde for øget forskning indenfor transgender området
Trans-Danmark har den opfattelse at der sker alt for lidt forskning på det transgender område især nationalt; men også internationalt.

Med udgangspunkt i de erfaringer som Trans-Danmark får og har fået igennem vores europæiske samarbejde vil vi sætte mere fokus på dette område i den kommende periode. Trans-Danmark skal være initiativtager til forskningsprojekter og skal etablere samarbejdsrelationer til universiteterne.

Vores mål er at kunne påtage os projektkoordinatorrollen i disse projekter.

Skabe finansielle rammer for den øgede aktivitet
Det vil være den nuværende og kommende bestyrelsers store opgave at finde finansiering af vore ambitiøse visioner, herunder at kunne have et sekretariat med en ansat.

Hvordan forestiller vi os dette kan ske?
Vi har et fromt håb om at kunne øge antallet af medlemmer til dobbelte henover perioden. Dette i sig selv giver ikke de store indtægtskilder med det lave kontingent vi kan tillade os at opkræve, derfor ser vi på andre finansieringskilder:

Projektfinansiering af forskningsprojekter
Arrangere temadage og konferencer
Forlagsvirksomhed, begyndende med vores nuværende bogprojekt
Fondsmidler
Sponsormidler
Øget foredragsvirksomhed
Kursustilbud
Andet

Det finansielle grundlag er fundamentet til at nå de mål vi sætter os.

Trans-Danmark skal arbejde for at opbygge et internationalt netværk til erfaringsudveksling.
Vi tror på at erfaringsudveksling mellem Trans-Danmark og internationale søsterorganisationer vil bidrage betydeligt til at vi kan gennemføre vore visioner og mål.

Vi har allerede etableret en erfaringsudveksling mellem os og de foreninger der er aktive i TGEU; men vi skal ikke stoppe der. Det er vores oplevelse at vi kan lære meget af hinanden og derfor skal vi ikke stoppe her men gøre netværket større.

Trans-Danmarks skal arbejde for at blive anerkendt som den førende transgender forening i Danmark.
Vi skal befæstige vores position som en seriøs partner til politik og myndigheder, og søge at samle det transgender miljø under vores paraply.

United we stand – divided we fall

Så kort formulerede Martin Luther King de farvedes kamp I USA I 1960’erne, og det passer også på os i dag.

Trans-Danmark vil arbejde for at få transpersoner til deltage aktivt i den politiske proces.
Vi ser gerne at der kommer transgender personer ind som folkevalgte i kommunalpolitik, regionsråd, Folketinget og i EU parlamentet inden udgangen af 2012.

Dette er nok vores mest ambitiøse vision. Vi ved at det kræver mere end bare at melde sig ind i et politisk parti, personerne skal også via deres arbejde opnå accepten internt i partiet, samt derefter kunne overbevise vælgerne om at de er det rette valg.

Trans-Danmark vil gerne støtte alle der har disse ambitioner, og hjælpe med de midler vi har til rådighed.

Afsluttende bemærkninger:
Nu har du kæmpet dig igennem de foregående mange sider. Måske stiller du dig selv spørgsmålet, er dette realistisk?

Arbejdsgruppen er klar over at vi har sat overlæggeren meget højt og at vort ambitionsniveau også er sat meget højt. Det er vores erfaring at vis vi sætter vore visioner og mål på et højt niveau, ja så kræver det også at vi selv yder mere for at nå disse. Dette i sig selv vil føre til at de mål hvor overlæggeren ligger lidt lavere vil være nemmere at gennemføre.

Det er ligeledes vores håb, at vi kan inddrage vore medlemmer mere aktivt i realiseringen af vore visioner. Vi håber, at I vil finde områder, som I synes er interessante og vigtige, dermed også bidrage med en indsats på området.

Send dine kommentarer til
formand@trans-danmark.dk

Arbejdsgruppen “Vision 2012”

Pia Nielsen, Tina Vyum, Karin Astrup.

* * *
Visionsoplægget i pdf-format.

* * *
Note af Tina Thranesen

[Retur] Vedrørende Smits/Peersboom-sagen.
1. Journalen vedrørende sagen Smits og Peerbooms – C-157/99 – hos EU-domstolen.
  Forslag til afgørelse den 18 maj 2000 i pdf-format hos EU-domstolen.
  Dom den 12. juli 2001 i pdf-format hos EU-domstolen.
2. Folketingets journal vedr. lovforslag L 64 fremsat den 29. januar 2002.
  Lovforslag L 64 af 29. januar 2002 om Lov om ændring af lov om sygehusvæsenet hos Folketinget.
  I bemærkningerne til lovforslaget anføres:
  4. Lovforslagets EU-retlige aspekter
  EF Domstolen har i en dom af 12. juli 2001 (C 157/99) taget stilling til visse EU-retlige spørgsmål vedrørende sygehusbehandling. Domstolen har fastslået, at sygehusydelser er omfattet af EF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Hensynene til planlægning og økonomisk styring kan imidlertid begrunde visse indskrænkninger i adgangen til behandling for de offentlige sundhedsvæseners eller sygeforsikringsordningers regning. Sådanne regler skal imidlertid være objektive, proportionale og ikke-diskriminerende. Det indebærer formentlig, at når der gives adgang til behandling for det offentliges regning på “uafhængige” sygehuse uden for det offentliges styring og planlægning, sådan som det er tilfældet i nærværende lovforslag, må der også gives adgang på tilsvarende vilkår til sygehuse i andre EU-lande. Lovforslaget er i overensstemmelse hermed.
3. Spgsm. 346 af 25. april 2008 om sundhedsbehandling i udlandet. Svar 9. maj 2008.