Emilie Rosing

Vist 253 gange.

Emilie Rosing
Emilie Rosing
Emilie Rosing, hvis fulde navn var Wilhelmine Emilie Rosing blev f√łdt den 6. marts 1783 og d√łde 23.december 1811. Hun blev bisat p√• Assistens Kirkeg√•rd, hvor der for indsamlede midler blev rejst et mindesm√¶rke for hende.
Emilie kan nok ikke betegnes som transk√łnnet, selv om der – mest efter hendes tidlige d√łd – er gisnet og filosoferet en del om hendes k√łnsidentitet og seksuelle orientering.
Hun blev af samtiden omtalt som buksepige, hvilket hentydede til hendes påklædning, men mest til, at hun som skuespiller havde en hel del roller som ung mand Рbuksepige, det vil sige i roller, hvor en kvindelig skuespiller forestillede at være en mand. Enten i forklædning eller som en mandlig karakter i et skuespil.
Der er spekuleret p√•, om hun, som det dengang blev betegnet, var hermafrodit, tvek√łnnet – alts√• interk√łnnet, som betegnelsen er i dag, idet hun ikke blev gift.

Emilie debuterede på Det kongelige Teater den 10. september 1802 i rollen som Rosine i Barberen i Sevilla og blev samme år ansat som kongelig skuespiller. Hun optrådte sidste gang 2. december 1811.
Hun spillede et stort repertoire og havde en god sangstemme, men brillerede mest i de omkring otte bukseroller hun spillede Рheraf er par stykker, hvor hendes fader også medvirkede.

Faderen var Michael Rosing, der blev f√łdt den 19. februar 1756 i R√łsor, Norge og d√łde den 12. oktober 1818 i K√łbenhavn. Han var skuespiller og instrukt√łr.

Moderen var Johanne Catrine Olsen, der blev f√łdt den 2. juni 1756 i K√łbenhavn og d√łde den 15. januar 1853 i Fredensborg Slot Sogn, og blev begravet den 24. januar 1853 p√• Fredensborg Kirkeg√•rd. Hun var skuespiller.

Emilie havde i alt 9 s√łskende.

Ved folket√¶llingen den 1. februar 1787 boede hun Borgergade 205, K√łbenhavn, og ved folket√¶llingen den 1. februar 1801 i K√łbmager-kvarter i K√łbenhavn.

Som 13-√•rig blev hun sendt p√• landet for ikke at smitte sine s√łskende med en sygdom, hun havde p√•draget sig. Hun deltog i livet i et skovfogedhus og l√¶rte at skyde og g√• p√• jagt.
Det fort√¶lles, at hun efter dette ophold halvt opf√łrte sig som en dreng og havde tillagt sig mandlige tilb√łjeligheder, som hun beholdt hele livet – herunder, at hun sov med en ladt pistol ved sin seng og havde nogle ord tatoveret p√• brystet.
Emilies kl√¶dedragt blev af samtiden betegnet som af et mandfolkeagtigt snit, idet hun privat godt nok brugte sk√łrter, men bar herret√łj p√• overkroppen i form af skjorte, vest og tr√łje, og havde kortklippet h√•r.
Hun blev betegnet som sin faders udtrykte billede, stærk og handlekraftig

Det n√¶vnes, at hendes noget maskuline ydre – ikke alene p√•kl√¶dning, men ogs√• hendes kropsbygning, ansigtstr√¶k, frisure og “heroiske” gang med lange faste skridt, kunne skyldes, at hun var tvek√łnnet, som det dengang blev betegnet- i dag interk√łnnet, og at hun ikke var i stand til at gennemf√łre et seksuelt forhold med en mand.

Emilie var ikke nogen regelm√¶ssig sk√łnhed, men gjorde indtryk af en ejendommelig og st√¶rk personlighed.
Det lidt ukvindelige eller rettere mandhaftige i hendes gang og holdning kom sammen med hendes dybe stemme hende til gode i en række roller som unge mænd.

Hun blev ikke gift, men indledte et k√¶rlighedsforhold til den forhenv√¶rende kaptajn og teaterinspekt√łr Frederik Schneider, der groft svigtede hende. I 1811 fik hun en total psykisk og fysisk kollaps.
Hendes sidste halvandet √•r form√łrkedes af en sj√¶lesorg, der hyppig strejfede sindssyge, og som utvivlsomt har fremskyndet hendes d√łd.
Der er flere forskellige teorier om √•rsagen til hendes tidlige d√łd – selvmord, tuberkulose, alkoholmisbrug, ulykkelig k√¶rlighed.

Der blev i √•rene efter hendes d√łd skrevet flere biografier om hende, og der findes to udaterede malerier af hende – det ene p√• Det Kongelige Teater. Det andet p√• Teatermuseet i Hofteatret.

Teatermuseet i Hofteatret viste i tiden fra januar til december 2011 udstillingen: Emilie Rosing – Det sk√¶ve k√łn.

* * *
Biografisk artikel om Emilie Rosing hos Kvinfo.
27 siders artikel (med billeder) om Emilie Rosing hos Teatermuseet i Hofteatret i pdf-format.