Institutionsordbogen

Medlemmer stiller spørgsmål til ministre som led i arbejdet med lov- og beslutningsforslag. Der kan også stilles spørgsmål som led i den parlamentariske kontrol med regeringen. I folketingsregi er der flere muligheder for at stille spørgsmål til en minister.
Udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse
Et folketingsmedlem kan gennem et udvalg, hvor vedkommende er medlem, stille skriftlige spørgsmål til en minister. Spørgsmålene kan enten vedrøre et forslag, der er til behandling i udvalget, eller vedrøre et emne, der ligger inden for udvalgets sagsområde. Udvalgsspørgsmålene stilles i udvalgsformandens navn, selv om initiativet stammer fra et enkelt medlem af udvalget. Spørgeren kan dog også godt få sit navn på spørgsmålet. Et folketingsmedlem kan også stille spørgsmål om faktuelle forhold via et udvalg, selv om han eller hun ikke er medlem af udvalget.
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Et folketingsmedlem kan også stille spørgsmål direkte til en minister til skriftlig besvarelse og i sit eget navn. Disse spørgsmål kaldes § 20-spørgsmål, fordi de stilles i henhold til § 20 i Folketingets forretningsorden. Spørgsmålet kan være ledsaget af en begrundelse. § 20-spørgsmål skal angå ministerens holdning. Ministeren skal besvare § 20-spørgsmål inden for 6 hverdage. Ministerens svar på spørgsmål til skriftlig besvarelse sendes direkte til spørgeren, men offentliggøres også på folketinget.dk.
Samrådsspørgsmål
Samrådsspørgsmål stilles skriftligt og besvares mundtligt af ministeren på et udvalgsmøde. Selve begivenheden i udvalget kaldes et samråd. I et åbent samråd besvarer ministeren samrådsspørgsmålet for åbne døre i udvalget. Der skal være mindst 3 medlemmer af udvalget, som ønsker, at samrådet skal afholdes som et åbent samråd. Derudover er den eneste betingelse, at samrådet optages på bånd eller andet medie. Desuden er proceduren for åbne og lukkede samråd ens.
Det er muligt at overvære et åbent samråd i et folketingsudvalg. Det kræver dog tilmelding.
Spørgetimen Den såkaldte spørgetime er spørgsmål til ministrene til mundtlig besvarelse i Folketingssalen om onsdagen kl. 13.00. Her kan folketingsmedlemmerne stille spørgsmål direkte til den eller de ministre, der deltager i spørgetimen. Spørgsmålene besvares med det samme. Ministrene kender altså ikke spørgsmålene på forhånd. Medlemmerne får oplysning om, hvilke ministre der deltager i spørgetimen, dagen før. Spørgetimen slutter, når der er gået 1 time, eller før, hvis der ikke er flere spørgsmål.
Spørgetiden
Den såkaldte spørgetid dækker over § 20-spørgsmål til ministrene til mundtlig besvarelse i Folketingssalen, som afholdes om onsdagen efter spørgetimen. Spørgsmålene i spørgetiden adskiller sig fra spørgsmålene i spørgetimen, ved at ministeren kender spørgsmålene på forhånd. Spørgsmål skal være modtaget i Folketingets Lovsekretariat senest fredag kl. 1200 for at kunne blive besvaret af ministeren i Folketingssalen den følgende onsdag.
Åbent samråd
Folketinget holder åbne og lukkede samråd. De åbne samråd kan overværes af alle. Det kræver dog tilmelding. Åbne samråd transmitteres også på Folketingets web-tv.
Tilmelding til at overvære et åbent samråd:
https://www.ft.dk/da/aktuelt/kalender?calendarEventTypes=%C3%85bent+samr%C3%A5d&numberOfDays=93
Klik frem til det relevante samråd, hvor der er anført hvilken e-mail, der skal skrives til for at blive tilmeldt.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon.
Folketingets forretningsorden: http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Folketinget/ Forretningsorden_for_Folketinget.aspx.
Folketingets forretningsorden i pdf-format: http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Folketinget/~/media/Pdf_materiale/ Pdf_publikationer/Folketinget/2011_forretningsorden.pdf.ashx.
Åbent samråd: https://www.ft.dk/da/ofte-stillede-spoergsmaal/udv_kan-jeg-overvaere-et-aabent-samraad

1. behandling = førstebehandling. Folketinget behandler to typer forslag: Lovforslag og beslutningsforslag. Et lovf
rslag skal behandles tre gange i Folketingssalen og kan vedtages under tredjebehandlingen.
Et beslutningsforslag skal kun behandles to gange og kan vedtages under andenbehandlingen.
Ved Folketingets 1. behandling af et forslag bliver de store linjer i forslaget drøftet. Efter 1. behandling af et forslag i Folketingssalen arbejder et af Folketingets udvalg normalt videre med forslaget.

2. behandling = andenbehandling: Folketinget behandler to typer forslag: lovforslag og beslutningsforslag.
Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketingssalen og kan vedtages under tredjebehandlingen. Ved 2. behandling af et lovforslag drøftes lovforslaget både generelt og i dets enkelte dele. Hvis et folketingsmedlem eller en minister har stillet ændringsforslag til forslaget, afsluttes 2. behandling med, at Folketinget stemmer om ændringsforslagene. Et lovforslag går efter 2. behandling sædvanligvis direkte til 3. behandling, men Folketinget kan også beslutte, at udvalget skal arbejde videre med lovforslaget.
Et beslutningsforslag behandles kun to gange. Ved 2. (sidste) behandling af et beslutningsforslag er eventuelle ændringsforslag til debat og afstemning. Til slut stemmer Folketinget om hele beslutningsforslaget.

The Advocate er et amerikansk LGBT magasin og i dag også en stor nyhedshjemmeside. Både magasin og hjemmeside har en redaktionel fokus på nyheder, politik, holdning, og kunst og underholdning af interesse for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede – LGBT – personer.
Magasinet, der er etableret i 1967, er den ældste og største LGBT publikation i. Det udkom oprindeligt en gang om måneden. I dag hver anden måned.

Advocate.com: http://www.advocate.com/

For at udøve Unionens beføjelser vedtager institutionerne forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser.
Afgørelser er bindende for dem, som de er rettet mod – det kan være alle medlemslande, et enkelt medlemsland eller en virksomhed.
Om afgørelser hedder det i art. 249 TEUF, at: “En afgørelse er bindende i alle enkeltheder. NÃ¥r den angiver, hvem den er rettet til, er den kun bindende for disse.”
Eksempler på afgørelser kan findes inden for konkurrenceområdet. Her har Kommissionen hjemmel til at afgøre sager om virksomheders overtrædelse af konkurrencereglerne.

EU-Oplysningen: https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-euf/sjette-del/afsnit-l/kapitel-2/afdeling-1/artikel-288

En almennyttig organisation arbejder uden egne økonomiske interesser for almenheden – dog ofte afgrænset til specielle omrÃ¥det.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Almindelig-del

Amnesty International: http://www.amnesty.org/ Amnesty International Danmark: http://www.amnesty.dk/

Eropean Union: https://europa.eu/european-union/sites/europaeu/files/docs/body/treaty_of_amsterdam_da.pdf på dansk.
Retsinformation: Danmarks ratifikation af Amsterdamtraktaten m.v.: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=87363

Ankestyrelsen: http://www.ast.dk/

EU-Lex: http://www.euo.dk/dokumenter/retsakter/direktiv/2011/32011L0095/ http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:337:0009:0026:DA:PDF.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Beretning

Lovtidende: https://www.lovtidende.dk/
Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Beslutningsforslag

Næsten alle bilag kan hentes på Folketingets hjemmeside: http://www.ft.dk/
Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Betaenkning

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Bortfald

Børnekonventionen har, som det ses i overskrifterne mange navne.
Børnekonventionen blev vedtaget af FN’s generalforsamling den 20. november 1989 med ikrafttrædelse den 2. september 1990.
Danmark ratificerede konventionen den 31. maj 1991 med ikrafttrædelse den 18. august 1991.

Børnekonvention er ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. Den indeholder en lag række retningslinjer, som de enkelte medlemslandes regeringer har pligt til at overholde. Gør landene ikke det, kan de kritiseres af organisationer og FN’s Børnekomite.

• De grundlæggende rettigheder (mad, bolig, sundhed).
• Ret til udvikling (skolegang, leg, fritid og information).
• Ret til beskyttelse (mod krig, vold, narkotika og seksuel udnyttelse).
• Ret til medbestemmelse (ytringsfrihed (Artikel 13), indflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse (Artikel 12)).

Konventionen fastslår bl.a.
Artikel 8
1. Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding.
Artikel 12
1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.

Forkortelsen “CRC” i betydningen “Convention on the Rights of the Child” er meget udbredt, men forkert.
“CRC” er forkortelse for “Committee on the Rights of the Child”, som er et udvalg pÃ¥ 18 uafhængige eksperter, der overvÃ¥ger implementeringen af Børnekonventionen.

Der rejses fra tid til anden forslag om, at Børnekonventionen i sin helhed bør indskrives i dansk lovgivning. Det er endnu ikke sket.

Den 21. december 2012 blev der af regeringen nedsat et udvalg om inkorporering m.v. inden for menneskeretsområdet.
Udvalget afgav betænkning nr. 1546 den 14. august 2014. Der var i udvalget uenighed om det hensigtsmæssige i at indskrive Børnekonventionen i dansk lovgivning. (Betænkningens kapitel 7 (side 9 nederst)).

https://www.ohchr.org/en/instruments-mechanisms/instruments/convention-rights-child Unitet Nations Human Rights om “Convention on the Rights of the Child” (resolution 44/25 aof 20. november 1989).
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60837 Retsinformation om Børnekonventionen (Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets
Rettigheder (BKI nr. 6 af 16. januar 1992)).
https://www.ohchr.org/en/treaty-bodies/crc Unitet Nations Human Rights om Committee on the Rights of the Child (CRC).
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2014/
Betaenkning_1546.pdf Betænkning nr. 1546 af 14. august 2014 om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet hos Justitsministeriet i pdf-format.

Charteret bygger på tillid, gensidighed og et stærkt ønske om at samarbejde. Bag charteret står regeringen, en række frivillige foreninger og organisationer, råd, FTF, LO, udvalgte borgmestre, KL og Danske Regioner. Chartret blev offentliggjort den 1. juli 2013.

“Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige” hos Folketinget:
https://www.ft.dk/samling/20121/almdel/sou/bilag/292/1267207.pdf

Frivilligrådet: http://www.frivilligraadet.dk

Menneskerettighedsarbejdsgruppe oprettet under Rådet for Den Europæiske Union i 1987 (med udvidelse af dets mandat i 2003), og er ansvarlig for menneskerettighedsspørgsmål i de ydre relationer.

EU: https://www.consilium.europa.eu/da/council-eu/preparatory-bodies/working-party-human-rights/

Tidligere betegnet: European Security and Defence Policy – ESDP. For at gøre det muligt for EU til fuldt ud at påtage sig sine modydelser til krisestyring, besluttede Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 at oprette permanente politiske og militære strukturer.

EU: https://www.consilium.europa.eu/da/policies/defence-security/
EU: https://www.iss.europa.eu/topics/security-and-defence

CPR har til opgave at levere oplysninger fra CPR til offentlige myndigheder og private. CPR tager sig endvidere af drift, vedligeholdelse og udvikling af CPR-systemet, ligesom kontoret er ankeinstans i sager vedrørende folkeregistrering.
Siden 1924 har der eksisteret en systematisk registrering af oplysninger om navne, adresser, civilstand, fødselsregistreringssted og andre grundlæggende oplysninger om enhver borger i Danmark.
I 1968 blev der etableret et edb-baseret centralt personregister – CPR – indeholdende de hidtidige oplysninger fra folkeregistrene og dermed fungere som et landsdækkende folkeregister. Samtidig blev hver enkelt borger identificeret ved et unikt personnummer, som også holdt styr på borgerens oplysninger i CPR.

CPR: https://www.cpr.dk/

En proces, hvor to lande søger at støtte hinanden i udvikling eller implementering. Landene kan udveksle ideer, erfaringer og ressourcer i skabelsen af deres planer.

Danmarks Statistik: https://dst.dk/da/

Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation grundlagt i 1956, som arbejder på baggrund af humanitære principper og menneskerettigheder med alle aspekter af flygtningesagen, med det overordnede mål, at hjælpe med at skabe varige løsninger for flygtninge og internt fordrevne.
Dansk Flygtningehjælp er en paraplyorganisation med 29 medlemsorganisationer og frivilliggrupper. Organisationen er åben for ikke parti-politiske, landsdækkende og internationale humanitære organisationer, som arbejder på et demokratisk grundlag i overensstemmelse med Dansk Flygtningehjælps målsætning. Organisationen arbejder i mere end tredive lande rundt omkring i verden. Dens midler kommer fra det offentlige, fra private og institutionelle donorer og fra salg af konsulentydelser i forhold til humanitært arbejde.
Dansk Flygtningehjælps højeste myndighed er repræsentantskabet, der bestÃ¥r af op til tre repræsentanter fra hver medlemsorganisation, seks repræsentanter fra frivilliggrupper og frivilligrÃ¥dgivninger, der har samarbejdsaftale med Dansk Flygtningehjælp, samt af DFH’s forretningsudvalg.
Hendes Kongelige Højhed, Kronprinsesse Mary er protekter for Dansk Flygtningehjælp.

DRC Dansk Flygtningehjælp: https://drc.ngo/da/

Dansk Psykiatrisk Selskabs egen beskrivelse: Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) er et lægevidenskabeligt selskab, der har det som hovedopgave at fremme dansk psykiatri samt dansk forskning inden for dette område.
Vi arbejder for at sikre den bedst mulige uddannelse af fagets udøvere, og for at befolkningen til stadighed har adgang til optimale psykiatriske behandlingstilbud.
Det er desuden et vigtigt mål for os at udbrede kendskabet til psykiatri, og dermed være med til at nedbryde og i sidste ende fjerne de mange fordomme, der stadig findes på området.
Som medlemmer kan optages læger.

Dansk Psykiatrisk Selskab: https://www.dpsnet.dk/

En uafhængig, statslig forskningsinstitution, der arbejder med internationale studier. Udfører forskning og analysearbejde på en vifte af områder inden for globalisering, sikkerhed og udvikling.

DIIS: https://www.diis.dk/

Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes. Datatilsynet bestÃ¥r af et rÃ¥d – DatarÃ¥det – og et sekretariat. Datatilsynet bl.a. rÃ¥dgiver og vejleder, behandler klager og gennemfører inspektioner hos myndigheder og virksomheder.

Datatilsynet: https://www.datatilsynet.dk/

I 1992 stemte danskerne nej til Maastricht-traktaten. Derfor fik den danske regering forhandlet en aftale på plads, som – efter vælgernes ja til aftalen i 1993 – førte til dansk godkendelse af traktaten med fire forbehold. De danske forbehold er en aftale med resten af EU om, at der er dele af samarbejdet, som Danmark ikke deltager i. Forbeholdene omfatter retlige og indre anliggender, forsvar, euroen og unionsborgerskab.

EU-oplysningen om de danske forbehold:
http://www.eu.dk/danmark%20i%20eu/de%20danske%20forbehold
Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/nationale_kompromis

Latinsk udtryk for “i virkeligheden” eller “i praksis”.

FN er den eneste organisation af sin art i verden. Den består af selvstændige stater, der af egen fri vilje har besluttet at gå sammen for at arbejde for verdensfred og økonomiske og sociale fremskridt.
Tanken om De Forenede Nationer – FN – blev til under anden verdenskrig (1939-1945).
Navnet, De Forenede Nationer, blev foreslÃ¥et af USA’s præsident Franklin D. Roosevelt. Det blev første gang officielt brugt i 1942, da repræsentanter for 26 lande underskrev De Forenede Nationers erklæring. Repræsentanter for 50 stater underskrev FN’s pagt den 26. juni 1945 i San Francisco.
Polen, der på dette tidspunkt endnu ikke havde nogen regering på grund af eftervirkningerne af verdenskrigen, underskrev senere og blev således det 51. oprindelige medlem af FN.
Organisationen blev oprettet den 24. oktober 1945 med 51 medlemmer. På San Francisco-konferencen besluttede de tilstedeværende at vedtage det navn, som præsident Roosevelt havde foreslået. Det skete ikke mindst som en hyldest til præsidenten, der var død nogle få uger før undertegnelsen af pagten.
FN’s hovedkvarter ligger i New York. PÃ¥ generalforsamlingensførste møde, som fandt sted i London, blev det besluttet, at organisationens faste hovedkvarter skulle ligge i USA. Det, som afgjorde valget, var en gave pÃ¥ 8,5 millioner dollars fra John D. Rockefeller til købet af grunden pÃ¥ First Avenue.
FN-pagten indeholder et sæt retningslinjer, der udstikker medlemslandenes rettigheder og pligter, og hvad de bør gøre for at nå de mål, de har sat sig. Når en stat bliver medlem af FN, tiltræder den samtidig pagtens bestemmelser.

• Fred og sikkerhed
• Menneskerettigheder
• Udviklingsaktiviteter
• Udviklingsaktiviteter.

• Generalforsamlingen
• SikkerhedsrÃ¥det
• Det økonomiske og sociale rÃ¥d (ECOSOC)
• FormynderskabsrÃ¥det
• Den internationale domstol
• Sekretariatet
• Den internationale Domstol

Domstolen ligger i Haag i Holland. De øvrige hovedorganer findes ved FN’s hovedkvarter i New York.
Særorganisationer og programmer 14 organisationer er tilknyttet FN med betegnelsen særorganisationer. De arbejder pÃ¥ sÃ¥ forskellige omrÃ¥der som sundhed, landbrug, postvæsen og meteorologi. Derudover findes der 35 programmer, fonde og underorganisationer med specielle ansvarsomrÃ¥der. Disse organisationer, programmer mv. udgør sammen med FN’s seks hovedorganer dét og kaldes samlet for FN-systemet.
Økonomisk drift
FN’s medlemmer betaler driften af organisationen, der ikke har adgang til anden indkomst.
Generalforsamlingen er FN’s centrale organ, hvor hvert land kan give udtryk for sit syn pÃ¥ en hvilken som helst sag. Alle FN’s medlemmer har en plads i Generalforsamlingen, og hver nation har én stemme. Vigtige spørgsmÃ¥l afgøres ved to tredjedeles flertal.
SikkerhedsrÃ¥det blev oprettet med henblik pÃ¥ at skabe en vogter af verdensfreden. SikkerhedsrÃ¥det sig kun af spørgsmÃ¥l vedrørende fred og sikkerhed. Alle FN’s medlemmer har forpligtet sig til at efterleve SikkerhedsrÃ¥dets beslutninger. SikkerhedsrÃ¥det har 15 medlemslande. Fem af disse er permanente: Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA. De øvrige ti medlemslande vælges af Generalforsamlingen for perioder pÃ¥ to Ã¥r.
Det økonomiske og sociale råd (Economic and Social Council) – ECOSOC beskæftiger sig bl.a. med økonomiske udfordringer som handel, transport og industrialisering.
Desuden beskæftiger ECOSOC sig med sociale spørgsmål som befolkning, børn, boligforhold, kvinders rettigheder, racediskrimination, narkotika, kriminalitet, social velfærd, ungdomsproblemer, miljø og fødevarer. Rådet fremsætter også henstillinger vedrørende forbedring af uddannelser og den almene sundhedstilstand. Fokus er på at fremme respekten for de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder overalt i verden.
Kommissionen for menneskerettigheder Arbejde i ECOSOC er for omfattende til, at det alene kan behandle alle sager i detaljer. Det har derfor en række kommissioner der bidrager til arbejdet – bl.a. Kommissionen for menneskerettigheder. http://www.un.org/en/ecosoc/index.shtml
Den internationale domstol
Kun stater, ikke enkeltpersoner, kan indbringe sager for domstolen. Når et land har accepteret domstolens kompetence, har det samtidig afgivet løfte om at følge domstolens afgørelse. Organer inden for FN kan også bede om rådgivende udtalelser fra domstolen. Domstolen har hovedkvarter i Haag i Nederlandene og er principielt altid samlet. Den har 15 dommere, som vælges af Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen. Der kan ikke være to dommere fra samme land. Ni dommere skal være enige, før en beslutning kan tages.
https://www.icj-cij.org/
FN i Danmark København er med sine 1.100 ansatte – fordelt pÃ¥ otte forskellige FN-organisationer – verdens sjettestørste FN-by blandt donorlande. FN-byen Det danske udenrigsministerium og FN har sammen besluttet at samle FN-organisationerne i en “FN-by” pÃ¥ Marmormolen, Marmorvej 52, Nordhavn, 2100 København Ø. FN-byen
blev indviet den 4. juli 2013.

• FN’s Udviklingsprogram – UNDP
• FN’s Miljøprogram – UNEP
• FN’s Befolkningsfond – UNFPA Det nordiske kontor og det globale indkøbskontor
• FN’s Børnefond – UNICEF
• FN’s Kontor for Projektledelse – UNOPS Det globale hovedkontor og det regionale kontor for Asien, Europa og Mellemøsten
• FN’s Fødevareprograms nordiske kontor – WFP
• UN WOMEN FN organisation vis mandat er, at styrke ligestilling mellem kvinder og mænd, og forbedre kvinders levevilkÃ¥r og selvstændighed. Som global forkæmper for kvinders og pigers rettigheder blev UN Women etableret med det formÃ¥l, at fremskynde udviklingen, og imødekomme kvinder og pigers behov i hele verden. http://www.un.org/en/
• Verdenssundhedsorganisationens regionalkontor for Europa – WHO.

FN’s hjemmeside:
http://www.un.org/en/
FN i Danmark:
https://un.dk
FN’s historie i store træk pÃ¥ FN’s regionale informationskontor for Vesteuropa:
http://www.unric.org/da/information-om-fn/25950?showall=1
FN-forbundet i Danmark om FN:
https://fnforbundet.dk/for-skoler/mere-viden/om-fn/

Ã…bnede i Bruxelles den 1. januar 2004. Kontor erstattede de ni tidligere informationskontorer i Europa (Athen, Bonn, Bruxelles, København, Lissabon, London, Madrid, Paris, Rom), der lukkede den 31. december 2003 som besluttet pÃ¥ FN’s 58. Generalforsamling. UNRIC servicerer de vesteuropæiske lande med information og dokumentation, nÃ¥r ud til alle dele af samfundetog organiserer fælles projekter og events i samarbejde med hovedaktører som regeringer, medier, NGO’er, uddannelsesinstitutioner og lokale myndigheder. UNRIC distribuerer ogsÃ¥ informationsmateriale, større FN-rapporter og -dokumenter,
presseinformationsmateriale, plakater og informationsbrochurer.

UNRIC’s hjemmeside: http://www.unric.org/da/

De lege ferenda (nogle gange kun anført som “de lege”) er et juridisk begreb til angivelse af, at en fremstilling beskriver, hvordan en retstilstand bør være, eller hvordan en lov bør være udformet. (Latinsk udtryk).

Uafhængige menneskerettighedseksperter (betegnet som: Særlige rapportører; Specialrapportører; Uafhængige eksperter), som henhører under Menneskerettighedsrådet, med mandater til at rapportere og rådgive om menneskerettigheder fra et tematisk eller landespecifik perspektiv. Systemet med særlige procedurer er et centralt element i FN menneskerettighedssystem og dækker alle menneskerettigheder: civile, kulturelle, økonomiske, politiske og sociale.

Office of the High Commissioner for Human Rights: Special Procedures of the Human Rights Council.
https://www.ohchr.org/en/special-procedures-human-rights-council

En større eller mindre gruppe blandt medlemsstaterne kan udbygge samarbejdet mellem sig på konkrete områder.

Centralbanken, der blev stiftet den 1. juni 1998 og ligger i Frankfurt, Tyskland, er den fælles centralbank for eurolandene og forvalter euroen – EU’s fælles valuta – og fastholder prisstabiliteten i EU. Centralbanken er ogsÃ¥ ansvarlig for at fastlægge rammerne for EU’s økonomiske og monetære politik og dens gennemførelse.
ECB’S hjemmeside: http://www.ecb.int/home/html/index.en.html
Europa.dk om centralbanken: http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/ecb/index_da.htm
EU-Oplysningen: https://www.eu.dk/fakta-og-tal/institutioner/centralbanken
Nationalbanken med publikationer fra centralbanken: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler

Et organ for menneskerettigheder i Europarådet oprettet i 1995 bestående af uafhængige eksperter, der overvåger problemer med racisme, forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, statsborgerskab, farve, religion og sprog, samt fremmedhad, antisemitisme og intolerance, udarbejder rapporter og anbefalinger til medlemsstaterne.

Europarådet: http://www.coe.int/t/dghl/monitoring/ecri/default_en.asp

Vedtaget den 4. november 1950 af Europarådets dengang 13 medlemsstater og indeholder centrale borgerlige og politiske rettigheder som f.eks. retten til ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, religionsfrihed, frie valg, retfærdig rettergang osv. Indeholder også bestemmelser om klagesystemet – Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12

Notice No 2000/C 364/01 Chartret blev underskrevet og proklameret af formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommission på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7. december 2000. Charter samler for første gang i europæisk historie i én tekst de europæiske borgeres samlede borgerlige, politiske, økonomiske og sociale rettigheder samt rettighederne for alle personer, der opholder sig inden for Unionens grænser.

Europa-Parlamentet med chartret på dansk (og andre sprog):
http://www.europarl.europa.eu/charter/default_da.htm
Europa-Parlamentet med chartret i pdf-format på dansk:
http://www.europarl.europa.eu/charter/pdf/text_da.pdf
EUR-Lex journal om chartret med link til det på flere sprog:
http://eur-lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ:C:2000:364:SOM:en:HTML
EUR-Lex med chartret i pdf-format på dansk:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2000:364:0001:0022:DA:PDF
EUR-Lex med chartret i pdf-format på engelsk:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2000:364:0001:0022:DA:PDF

Domstolen blev oprettet i juni 1945 og begyndte sit arbejde i 1946. Kun stater, ikke enkeltpersoner, kan indbringe sager for domstolen. Når et land har accepteret domstolens kompetence, har det samtidig afgivet løfte om at følge domstolens afgørelse. Organer inden for FN kan også bede om rådgivende udtalelser fra domstolen. Domstolen har hovedkvarter i Haag i Nederlandene og er principielt altid samlet. Den har 15 dommere, som vælges af Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen. Der kan ikke være to dommere fra samme land. Ni dommere skal være enige, før en beslutning kan tages.

• at afgøre tvister af juridisk karakter forelagt af stater, og
• at afgive responsa vedrørende juridiske forhold pÃ¥ anmodning fra FN eller fra organisationer, der har fÃ¥et særskilt autorisation dertil.

ICJ’s hjemmeside: https://www.icj-cij.org/en

Det Etiske Råd blev oprettet i 1987 og er et uafhængigt råd.
Rådet skal i sit virke arbejde ud fra respekt for menneskets og kommende generationers integritet og værdighed samt respekt for naturen og miljøet. Respekt for menneskets integritet og værdighed omfatter også det menneskelige livs første faser, herunder befrugtede menneskelige æg og fosteranlæg. Respekt for naturen og miljøet hviler på den forudsætning, at naturen og miljøet har værdi i sig selv.
Rådets virksomhedsområde er de etiske spørgsmål, der knytter sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer. Rådets virksomhedsområde omfatter endvidere øvrige etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet og den biologisk-medicinske forskning vedrørende mennesket.
Rådet består af 17 medlemmer, som beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for en tre-årig periode med mulighed for genudpegning én gang.

Det Etiske RÃ¥ds hjemmeside.
Lov om Det Etiske R̴d РLOV nr 440 af 09/06/2004 Рp̴ Retsinformtion.

RÃ¥dgivende organ for EU. Det blev oprettet i 1957 og yder ekspertbistand til de store EU-institutioner (Europa-Kommissionen, RÃ¥det og Europa-Parlamentet) blandt andet ved at afgive “udtalelser” om EU-lovgivningsforslag. Desuden udarbejdes sÃ¥kaldte “initiativudtalelser” og behandles spørgsmÃ¥l, som udvalget synes, bør tages op. En af udvalgets vigtigste opgaver er at “bygge bro” mellem EU’s institutioner og det “organiserede civilsamfund”. Udvalget er med til at styrke den rolle, som civilsamfundets organisationer spiller, ved at indgÃ¥ i en “struktureret dialog” med interesseorganisationer i EU’s medlemslande og i resten af verden.

Udvalgets hjemmeside: http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.da.home

• at indsamle og analysere sammenlignelige data om kønsspørgsmÃ¥l
• at udvikle metodiske redskaber, især for at gøre det lettere at integrere ligestilling pÃ¥ alle politikomrÃ¥der
• at gøre det lettere at dele bedste praksis og skabe dialog blandt interessenterne
• at øge den offentlige bevidsthed om emnet.

Instituttets budget for perioden 2007-2013 beløber er 52.500.000 €. Instituttet beskæftiger cirka 30 medarbejdere i løbet af 2010 og har planer om at rekruttere udstationerede nationale eksperter for at styrke sin ekspertise inden for ligestilling mellem kønnene.

Eige: http://eige.europa.eu/

Observationscenteret, der startede i 1997, blev i 2007 erstattet af Agenturet for grundlæggende rettigheder i EU. EUMC skulle forsyne EU og dets medlemsstater med objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger om racisme, fremmedhad og antisemitisme i EU, som kunne være til hjælp, når de på deres respektive kompetenceområder traf eller fastlagde foranstaltninger.

Europa.eu: http://europa.eu/legislation_summaries/other/c10411_da.htm

Blev oprettet ved en beslutning på et møde i december 1974. Det Europæiske Råd består af stats- og regeringslederne fra EU’s medlemslande, Kommissionens formand og Rådets formand. Det er altså statsministeren, der deltager på Danmarks vegne, når Det Europæiske Råd holder møder. Møderne kaldes for EU’s topmøder. Det Europæiske Råd mødes to gange hvert halve år (betegnes som topmøder), hvor de overordnede linjer for EU og de store spørgsmål på EU’s dagsorden diskuteres. F.eks. om nye lande skal optages, om traktaterne skal ændres, og hvordan EU skal se ud i fremtiden. I Det Europæiske Råd skal alle være enige for at træffe en beslutning. Det
Europæiske Råd har hverken egne ansatte eller egen bygning. Når Det Europæiske Råd træder sammen, mødes det i Bruxelles i Ministerrådets bygning.
Med Lissabontraktaten, der trÃ¥dte i kraft 1. december 2009, fik Det Europæiske RÃ¥d en fast formand, han kaldes ofte for EU’s præsident i daglig tale.

Rådet for Den Europæiske Union:
https://www.consilium.europa.eu/da/european-council/
EU-Oplysningen om Det Europæiske Råd: http://www.eu.dk/da/leksikon/DER
Europa.nu:
http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/european-council/index_da.htm
Bemærk: MÃ¥ ikke forveksles med RÃ¥det for Den Europæiske Union, der er en anden EU-institution, eller med EuroparÃ¥det, der ikke er et EU-organ”.

EIUC er et tværfagligt videncenter oprettet i 2002 af 41 universiteter fra alle EU’s medlemsstater med en forpligtelse til at realisere de værdier, som støttes af EU, og pÃ¥ et højt tværfagligt niveau fremme undervisning i menneskerettigheder, forskning, uddannelse og kultur og en fælles global forstÃ¥else af menneskerettigheder og demokrati. EIUC er beliggende i Venedi, Italien. Modtager økonomisk bistand fra EU’s Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder – EIDHR.

Organisationens hjemmeside: http://www.eiuc.org/

DKR: http://dkr.dk/

Gælder ikke direkte som national ret i medlemsstaterne. Medlemslandene skal gennemføre direktivet i national ret inden en tidsfrist, som er fastsat i direktivet. Når et medlemsland har gennemført direktivet i national ret, skal det underrette Kommissionen herom.

Den Europæiske Union: https://europa.eu/european-union/law/legal-acts_da

Drabsbetegnelser i USA.
Betegnelserne i USA for drab er temmelig indviklede og detaljerede. Ydermere, så kan betegnelserne variere lidt fra stat til stat.
Overordnet kan betegnelserne opdeles og beskrives på følgende måde.

Homicide betyder manddrab og er betegnelsen for at dræbe en anden person.
Homicide opdeles i tre kategorier, hvor de to første betegnes “Justifiable” og “Excusable”, hvilket nogenlunde kan oversættes til berettiget og undskyldeligt drab, hvilket i dansk forstÃ¥else vil sige drab begÃ¥et som nødværge eller som en nødretshandling, og som derfor kan medføre straffrihed eller nedsat straf.
Den tredje kategori betegnes som “Criminal Homicide”, hvilket kan oversættes som et kriminelt drab. Denne tredje kategori opdeles sædvanligvis i flere grader betegnet “degrees of murder”. De mest anvendte er “murder” og “manslaughter”.

Degrees of murder (graden af drab) henviser til gerningsmandens hensigt til at begå drabet eller til alvoren af det begåede drab.

First Degree Murder (Drab af første grad) er den mest alvorlige form for drab og bruges i sager, hvor det er anklagemyndighedens opfattelse, at drabet er overlagt, planlagt eller særligt groft udført.
Second Degree Murder(Drab af anden grad) bruges i sager, hvor det er anklagemyndighedens opfattelse, at der ikke er nogen undskyldelige elementer for at begå drabet, men hvor det ikke er planlagt eller særligt groft udført.
Kan f.eks. anvendes, hvis gerningsmanden har til hensigt at dræbe en bestemt person, men i stedet kommer til at dræbe en anden.
Felony Murder anvendes i nogle stater og er betegnelsen for et drab, der sker under udførelse af en forbrydelse. Drabet er ikke nødvendigvis planlagt eller tilsigtet, men sket i forbindelse med udførelsen af forbrydelsen.
Manslaughter (Uagtsomt manddrab) anvendes, når drabet ikke var tilsigtet, men en uagtsom følge af en lovlig eller mindre alvorlig ulovlig handling.

* * *
https://www.legalmatch.com/law-library/article/homicide.html

Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer som følge af blandt andet ny lovgivning. Det sker ved, at det samlede statstilskud forhøjes eller reduceres, når kommunerne eller regionerne bliver pålagt eller frataget opgaver.
Finansministeriet:
https://fm.dk/arbejdsomraader/kommuner-og-regioner/aftalesystemet/
Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105391

Overnational organisation, der ophørte med at eksistere den 1. december 2009. Blev oprettet ved Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab – også kaldet EF-traktaten og Rom-traktaten. Traktaten blev undertegnet af de seks oprindelige medlemsstater i Rom den 25. marts 1957 trådte i kraft den 1. januar 1958. EF-traktaten er i dag erstattet af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Se punktet: Historisk oversigt over vigtigste begivenheder i EF, der blev til EU.

Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten), herunder konvention vedrørende fælles institutioner for De europæiske Fællesskaber: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=72116

ECOSOC udgøres af 54 FN-medlemslande, som vælges af Generalforsamlingen for perioder af 3 år. Som i Generalforsamlingen gælder princippet om, at hvert land har én stemme uanset størrelse.
Danmark var i 2005-2007 medlem af ECOSOC. Det var ottende gang, Danmark var medlem. Forrige gang var i perioden 1999-2001.
ECOSOC beskæftiger sig bl.a. med økonomiske udfordringer som handel, transport og industrialisering. Desuden beskæftiger ECOSOC sig med sociale spørgsmål som befolkning, børn, boligforhold, kvinders rettigheder, racediskrimination, narkotika, kriminalitet, social velfærd, ungdomsproblemer, miljø og fødevarer. Rådet fremsætter også henstillinger vedrørende forbedring af uddannelser og den almene sundhedstilstand. Fokus er på at fremme respekten for de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder overalt i verden.
Det er ECOSOC, som tildeler civile organisationer status som Non Governmental Organisation (NGO).

ECOSOC’s hjemmeside.
FN i København om ECOSOC.

EU-retlig grundsætning om, at de nationale procesregler ikke må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at håndhæve EU-retten.
Sammen med ækvivalensprincippet opstilles retningslinjer og ydre rammer for de nationale domstoles anvendelse af EU-retten.
Det betyder, at uanset at domstolene skal anvende nationale processuelle regler, så skal dette altid ske under iagttagelse af disse principper.

International frihandelsorganisation med følgende fire medlemsstater:
Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

EU-Oplysningen: https://www.eu.dk/faq/alle-faqs/hvad-er-efta-og-eoes

EPSO har til formål at forbedre kvaliteten af sundhedspleje i EU- og EFTA-landene ved udveksling af informationer om god og dårlig praksis, resultater af forskning, fremme af fælles samarbejde inden for sundhedspleje, uddannelse og formidling af viden og på andre måder oprette forbindelse mellem tilsynsmyndigheder, organisationer og de organisationer, der er involveret i kvalitetskontrol på sundhedsydelser.
EPSO analyserer også sundhedsindstitutioner og afgiver rapport med vurdering af institutionernes funktion.

EPSO: http://www.epsonet.eu/

EPSCO-Rådet arbejder for at øge beskæftigelsesniveauet og forbedre leve- og arbejdsvilkårene og sikrer således et højt sundheds- og forbrugerbeskyttelsesniveau i EU.
EPSCO-Rådet består af alle EU-medlemsstaternes ministre for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik. De relevante EU-kommissærer deltager også i samlingerne.
Der er generelt 4 EPSCO-samlinger om året. 2 af samlingerne drejer sig som regel udelukkende om beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitik.

EPSCO:
https://www.consilium.europa.eu/da/council-eu/configurations/epsco/

Det britiske Equality and Human Rights Commission – EHRC (Ligestillings- og menneskerettighedskommissionen) henhører under Government Equalities Office (Ligestillingsministeriet) med kontorer i London, Manchester, Glasgow og Cardiff. EHRC har en lovbestemt opgave om at fremme og overvåge menneskerettighederne og beskytte, håndhæve og fremme ligestilling på tværs af de ni beskyttelsesgrunde: alder, handicap, køn, race, religion og tro, graviditet og barsel, ægteskab og registreret partnerskab, seksuel orientering og kønsskifte.

EHRC:
http://www.equalityhumanrights.com/
Government Equalities Office:
https://www.gov.uk/government/organisations/government-equalities-office

Organisationen arbejder for at fremme og støtte ligestilling og mangfoldighed hos de ansatte og studerende på videregående uddannelser på tværs af alle fire nationer i Storbritannien, og i gymnasier i Skotland.
ECU arbejder tæt sammen med gymnasier og universiteter i bestræbelserne på at sikre, at medarbejdere og studerende ikke bliver uretfærdigt udelukket, marginaliserede eller dårligere stillet på grund af alder, handicap, kønsidentitet, ægteskabelige eller partnerskabsforhold, graviditet eller barsel, race, religion eller tro, sexualitet eller seksuelle orientering, eller ved en kombination af disse egenskaber eller anden uretfærdig behandling.
Ved at tilbyde en central kilde af ekspertise, forskning, rådgivning og ledelse, ydes støtte til institutioner med opbygningen af en kultur, der giver både lige muligheder og udbytte samt fremme af gode relationer, og vider dermed værdierne og fordelene ved mangfoldighed og er samtidig en model for ligestilling for det bredere britiske samfund.

Equality Challenge Unit (ECU) er oprettet i et fællesskab bestående af universiteter, højere uddannelsesinstitutioner, gymnasier og forskellige ministerier.

Equality Challenge Unit: http://www.ecu.ac.uk/

Europæisk netværk af ligebehandlingsnævn og -ombud, som har som mål at udvikle samarbejdet mellem de forskellige ligebehandlingsombud og -nævn.
Equinet består af 41 organisationer fra 31 lande i Europa. Stadig flere lande og organisationer kommer til. Netværket har base i Bruxelles.

Equinet: http://www.equineteurope.org/

Forpligtende samarbejde mellem 28 lande i Europa.
Opbygning, medlemslandene, økonomi, lovgivningsprocedure og de vigtigste traktater
Opbygning – EU’s institutioner

1. Europa-Kommissionen
   Europa-Kommissionen består af en politisk ledelse med 28 kommissærer med ansvar for hver sit politikområde. Kommissærerne bliver udpeget for en periode på fem år af medlemslandenes regeringer efter godkendelse af Europa-Parlamentet. Alle medlemslandene har én kommissær.
   Kommissionen har som hovedregel eneretten til at fremlægge lovforslag i EU. Herefter er det oftest Rådet gerne i samarbejde med Europa-Parlamentet, der vedtager lovene. Men Kommissionen kan også i nærmere afgrænsede tilfælde selv vedtage regler.
2. Europa-Parlamentet
   Europa-Parlamentet bestÃ¥r af politikere fra alle medlemslandene. Der er 766 medlemmer af Europa-Parlamentet. Hvert medlemsland vælger sine repræsentanter ved direkte valg, der finder sted hvert femte Ã¥r – senest i juni 2009. Antallet af repræsentanter fra hvert land afhænger af medlemslandets størrelse. Danmark har 13 repræsentanter i Europa-Parlamentet.
   Europa-Parlamentet er medlovgiver sammen med Rådet, når man benytter den almindelige lovgivningsprocedure til EU-lovgivning. Den almindelige lovgivningsprocedure indebærer, at Rådet og Europa-Parlamentet skal være enige om et lovforslag, før en retsakt kan blive vedtaget.
3. Ministerrådet
   RÃ¥det for Den Europæiske Union kaldes ofte for “MinisterrÃ¥det” eller blot “RÃ¥det”. NÃ¥r man siger, at medlemslandenes ministre mødes i RÃ¥det, betyder det ikke, at alle ministrene mødes pÃ¥ én gang. Hvis emnet er miljø, stiller landene med miljøministeren, og hvis emnet er landbrug, stiller landene med landbrugsministeren og sÃ¥ videre. Man kan altsÃ¥ tale om forskellige rÃ¥dsformationer, som der i alt er ti af.
   RÃ¥det er sammen med Europa-Parlamentet de lovgivende institutioner i EU
4. Det Europæiske Råd
   Det Europæiske RÃ¥d (DER) bestÃ¥r af EU’s faste formand, stats- og regeringscheferne i EU samt af Europa-Kommissionens formand. Det Europæiske RÃ¥d mødes mindst fire gange Ã¥rligt til de sÃ¥kaldte EU-topmøder. Det Europæiske RÃ¥ds faste formand, Herman Van Rompuy, er ansvarlig for planlægningen og ledelsen af møderne i Det Europæiske RÃ¥d.
   Det er i Det Europæiske RÃ¥d, at EU’s overordnede politiske retningslinjer fastlægges. Det er ogsÃ¥ her, stats- og regeringscheferne træffer centrale beslutninger om EU’s fremtid, vedtager traktatændringer og drøfter mere problematiske beslutninger.
5. EU-Domstolen
6. Den Europæiske Revisionsret
7. Den Europæiske Centralbank

EU-lande
EU består af 28 medlemslande – den 1. juli 2013 blev Kroatien det 28. medlemsland.
De 28 lande:
Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

EU’s samlede befolkning pÃ¥ 508 mio. spænder lige fra medlemslande som Tyskland med en befolkning pÃ¥ 81,8 millioner til medlemslande som Malta med en befolkning pÃ¥ 414.000. Tilsvarende varierer bruttonationalproduktet pr. indbygger fra 79.500 euro i Luxembourg til 4.800 euro i Bulgarien.
Af de 28 medlemslande deltager de 17 i eurosamarbejdet, og Schengensamarbejdet omfatter 22 af medlemslandene.
Økonomi
Alle EU’s forskellige aktiviteter og tiltag finansieres over EU’s budget. I 2013 er EU-budgettet pÃ¥ omkring 150,9 mia. euro, hvilket svarer til ca. 1.124 mia. danske kroner. EU betaler bl.a. til de forskellige programmer for forskning og udvikling, struktur- og samhørighedsfonde samt landbrugsstøtte og udvikling af landdistrikterne.
Indtægterne til EU kommer fra EU’s egne indtægter, som omfatter landbrugsafgifter, toldindtægter og et bidrag fra medlemslandene baseret pÃ¥ deres momsbase. Langt den største del af indtægterne – omkring 73 procent – kommer dog i form af bidrag fra medlemslandene baseret pÃ¥ deres relative velstandsniveau, hvilket vil sige en procentsats af medlemslandenes bruttonationalindkomst (BNI).
Danmarks andel af medlemslandenes samlede betalinger til EU-budgettet svarer til ca. to procent – omkring 20 mia. danske kroner i 2013.

• Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmÃ¥de – EUF-traktaten
• Traktaten om Den Europæiske Union, EU-traktaten, Maastricht-traktaten – TEU
• Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab – Euratom-traktaten (Omtales ikke yderligere i dette dokument)
• Lissabontraktaten.

Europa.eu om Den Europæiske Union:
http://europa.eu/index_da.htm
The ABC of European Union law af Professor Klaus-Dieter Borchardt:
https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/f8d9b32e-6a03-4137-9e5a-9bbaba7d1d40 – hvor den kan hentes i pdf-format.
Se emnet: Historisk oversigt over vigtigste begivenheder i EF, der blev til EU.
EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/
EU-oplysningen om traktater: http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater

Netboghandel og arkiv over publikationer fra EU-institutionerne. Den forvaltes af Den Europæiske Unions Publikationskontor i Luxembourg. Bøger, brochurer, plakater, kort, foldere, tekniske dokumenter, tidsskrifter, cd-rommer, dvd’er m.m. lavet af EU-institutionerne — siden 1952 — om EU’s aktiviteter og politikker, tekniske dokumenter, tidsskrifter, cd-rommer, dvd’er m.m. lavet af EU-institutionerne — siden 1952 — om EU’s aktiviteter og politikker. De fleste kan både købes i papirformat og downloades i pdf-format.

EU Bookshop: http://bookshop.europa.eu/da/home/

Domstolen, der blev oprettet i 1952 og ligger i Luxembourg, fortolker EU’s lovgivning for at sikre, at den anvendes pÃ¥ samme mÃ¥de i alle EU-lande. Den afgør ogsÃ¥ retstvister mellem medlemslandenes regeringer og EU’s institutioner. Privatpersoner, virksomheder eller organisationer kan ogsÃ¥ indbringe sager for Domstolen, hvis de mener deres rettigheder er blevet krænket af en EU-institution.

Europa.eu om domstolen:
http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/court-justice/index_da.htm
EU-Oplysningen om domstolen:
https://www.eu.dk/fakta-og-tal/institutioner/domstolen
CVRIA, hvori der kan søges information om domstolen og om domstolens sager:
http://curia.europa.eu/jcms/jcms/j_6/

Saglig og neutral informationer om EU.

EU-Oplysningen er en del af Folketingets Internationale Sekretariat:
http://www.eu.dk/
EU-Leksikon
Forklaringer på en række ord og begreber relateret til EU med links til relevante dokumenter og hjemmesider:
http://www.eu.dk/da/leksikon/leksikon

Termer vedrørende det europæiske samarbejde, EU-institutionerne og EU-aktiviteterne. I definitionerne redegøres der for, hvorledes de forskellige begreber har udviklet sig i Ã¥renes løb, og der henvises, hvis det er relevant, til traktaterne. Via disse links kan man fÃ¥ svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l om EU’s historie, EU-institutionernes funktion, de forskellige EU-procedurer og EU-politikker samt pÃ¥ mange andre spørgsmÃ¥l.
EUR-Lex: Ordliste til resuméer (dansk): http://eur-lex.europa.eu/summary/glossary.html?locale=da
EUR-Lex: Glossary of summaries (engelsk): https://eur-lex.europa.eu/summary/glossary.html?locale=en

Europa-Kommissionen > Tolkning med omtale af og links til:
Dokumenter og terminologi
Traktater og lovgivning
Den Europæiske Unions aktiviteter
Europa-Kommissionen
EU-institutionernes databaser (Terminologi)
Medlemsstaternes websteder (Terminologi)

Den Europæiske Unions Tidende (EUT) er den officielle samling af EU’s lovgivning (L-serien) og andre officielle dokumenter fra EU’s institutioner, organer og agenturer (C-serien og supplementer). Den offentliggøres hver dag fra tirsdag til lørdag pÃ¥ EU’s officielle sprog og er tilgængelig i forskellige formater.

EU-Tidende: http://eur-lex.europa.eu/oj/direct-access.html

Euroen er det mest håndgribelige bevis på den europæiske integration – den fælles valuta er indført i 17 af de 28 EU-lande og bruges hver dag af omkring 332 millioner mennesker. Fordelene ved den fælles valuta er umiddelbart indlysende for enhver, der rejser til udlandet eller handler online på hjemmesider i andre EU-lande.
Euroen blev lanceret den 1. januar 1999 som en virtuel valuta til kontantløse betalinger og regnskaber. Pengesedlerne og mønterne blev indført den 1. januar 2002. Sedlerne er ens i alle lande i euroområdet. Mønterne har et fælles motiv på den ene side og et motiv fra det enkelte land på den anden.
Den Europæiske Centralbank – ECB – kan som den eneste give de nationale centralbanker i euroområdet tilladelse til at udstede eurosedler. Ansvaret for at producere dem og sætte dem i omløb deles af de nationale centralbanker. Mønterne udstedes af de EU-lande, der er med i euroområdet. Mængderne godkendes hvert år af ECB, og produktionen overlades til de nationale møntanstalter.
Danmark er ikke med i euroområdet og anvender derfor sin egen nationale valuta: Kroner og øre.

Den Europæiske Union: https://european-union.europa.eu/institutions-law-budget/euro_da

Europa-Parlamentet har en lang række udvalg med hvert sit sagsområde, hvoraf kun følgende beskrives nærmere:

1. beskyttelse af borgernes rettigheder, menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder på Den Europæiske Unions område, herunder beskyttelse af mindretal, som fastslået i traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
2. de nødvendige foranstaltninger til bekæmpelse af enhver form for forskelsbehandling med undtagelse af forskelsbehandling på grund af køn og forskelsbehandling, der finder sted på arbejdspladsen og arbejdsmarkedet,
3. lovgivning om gennemsigtighed og beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
4. indførelse og udvikling af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder især:
   1. foranstaltninger vedrørende personers indrejse og bevægelser, asyl og migration,
   2. foranstaltninger vedrørende integreret forvaltning af de ydre grænser,
   3. foranstaltninger vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager,
5. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug og Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Europol, Eurojust, Cepol og andre organer og agenturer inden for samme område,
6. fastslåelse af, at der er en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder principper, som medlemsstaterne har til fælles.

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

Kvinders rettigheder og ligestilling РFEMM, hvis centrale sagsomr̴de omfatter:

1. fastlæggelse, fremme og beskyttelse af kvinders rettigheder i Unionen og hertil knyttede fællesskabsforanstaltninger,
2. fremme af kvinders rettigheder i tredjelande,
3. ligestillingspolitik, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til mulighederne på arbejdsmarkedet og lige behandling på arbejdet,
4. fjernelse af enhver form for forskelsbehandling på grund af køn,
5. gennemførelse og videreudviklingen af politikken med generel hensyntagen til kønsaspektet (“gender mainstreaming”) i alle sektorer,
6. opfølgning og gennemførelse af internationale aftaler og konventioner af betydning for kvinders rettigheder,
7. informationspolitik vedrørende kvinder.

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Underudvalget om Menneskerettigheder er et underudvalg under Udenrigsudvalget. Dets sagsområde er beskrevet under punkt 5 i Udenrigsudvalgets mandat:
“spørgsmÃ¥l vedrørende menneskerettigheder, beskyttelse af mindretal og fremme af demokratiske værdier i tredjelande. I denne sammenhæng bistÃ¥s udvalget af et underudvalg om menneskerettigheder. Med forbehold af de relevante bestemmelser indbydes medlemmer fra andre udvalg og organer med ansvar inden for sit omrÃ¥de til at deltage i underudvalgets møder.”

Udvalget for Menneskerettigheder.

* * *

1. fortolkning og anvendelse af EU-retten, EU-retsakternes overensstemmelse med den primære ret, navnlig valget af retsgrundlag og overholdelsen af subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne,
2. fortolkning og anvendelse af folkeretten i det omfang, den vedrører Den Europæiske Union,
3. forenkling af fællesskabslovgivningen, navnlig forslag til retsakter med henblik på officiel kodifikation heraf,
4. retlig beskyttelse af Parlamentets rettigheder og prærogativer, herunder ved Parlamentets deltagelse i sager ved Domstolen og Retten i Første Instans,
5. fællesskabsretsakter, der påvirker den enkelte medlemsstats retsorden, navnlig inden for:
   1. civil- og handelsret,
   2. selskabsret,
   3. intellektuel ejendomsret,
   4. procesret,
6. foranstaltninger vedrørende retligt og administrativt samarbejde i civilretlige spørgsmål,
7. miljøansvar og sanktioner over for miljøkriminalitet,
8. etiske spørgsmål i forbindelse med nye teknologier, under inddragelse af de relevante udvalg efter proceduren med associerede udvalg,
9. statutten for medlemmerne og De Europæiske Fællesskabers personalevedtægt,
10. spørgsmål vedrørende medlemmernes privilegier og immuniteter og prøvelse af medlemmernes mandater,
11. Domstolens organisation og statut,
12. Harmoniseringskontoret for det Indre Marked.

Retsudvalget.

* * *
Samlet udvalgsoversigt:
Udenrigsudvalget – AFET;
Menneskerettigheder – DROI (Underundvalg under Udenrigsudvalget);
Sikkerhed og Forsvar – SEDE (Underundvalg under Udenrigsudvalget);
Udvikling – DEVE;
International Handel – INTA;
Budget – BUDG;
Budgetkontrol – CONT;
Økonomi og Valuta – ECON;
Beskæftigelse og Sociale Anliggender – EMPL;
Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed – ENVI;
Industri, Forskning og Energi – ITRE;
Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse – IMCO;
Transport og Turisme – TRAN;
Regionaludvikling – REGI;
Landbrug og Udvikling af Landdistrikter – AGRI;
Fiskeri – PECH;
Kultur og Uddannelse – CULT;
Retsudvalg – JURI;
Borgernes Rettigheder og Retslige og Indre Anliggender – LIBE;
Konstitutionelle Anliggender – AFRO;
Kvinders Rettigheder og Ligestilling – FEMM; Andragender – PETI.

Liste over samtlige udvalg med link til de enkelte udvalg hos Europa-Parlamentet.

Eliteuniversitet med hovedsæde i Brugge, Belgien, og siden 1993 filial i Natolin, Polen. Det tilbyder etÃ¥rige studieprogrammer inden for statskundskab, jura og økonomi og leverer blandt andet medarbejdere til EU’s institutioner.
Europakollegiet er etableret i 1949 som det første universitet, der udbød uddannelsesprogrammer indenfor europastudier. Der optages årligt omtrent 400 studerende.
Universitets- og handelsskolestuderende, som har studeret økonomi, jura eller statskundskab i mindst 4 år og har gode sprogkundskaber i fransk og engelsk kan søge optagelse.

College of Europe: https://www.coleurope.eu/

• projekter og programmer,
• tilskud til finansiering projekter indgivet af civilsamfundet og/eller internationale/mellemstatslige organisationer
• mindre tilskud til menneskerettighedsforkæmpere,
• tilskud til at dække driftsudgifter til embedet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder og Det Europæiske Universitetscenter for Menneskerettigheder og Demokratisering (EIUC)
• menneskelige og materielle ressourcer til EU-valgobservationsmissioner
• offentlige kontrakter

Baseret pÃ¥ den nye finansforordning indeholder EIDHR mulighed under visse omstændigheder at finansiere ikke kun registrerede organisationer, men ogsÃ¥ ikke-juridiske enheder. Det giver desuden mulighed for at “re-tildeling”, hvilket betyder, at for at styrke menneskerettighederne i situationen var de er mest udsatte, kan civilsamfundsorganisationer i ansvaret for projektets gennemførelse tildele smÃ¥ tilskud til andre lokale organisationer, ikke-juridiske enheder eller individuelle menneskerettighedsforkæmpere.

EUR-LEX om EIDHR: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:32014R0235
http://europa.eu/legislation_summaries/human_rights/ human_rights_in_third_countries/r10101_en.htm

Europa-Kommissionen er en af EU’s vigtigste institutioner. Den repræsenterer og varetager EU’s samlede interesser. Den udarbejder forslag til ny EU-lovgivning – Initiativretten. Den stÃ¥r for den daglige drift, dvs. gennemførelsen af EU’s politikker og forvaltningen af EU-midler.
Sammensætning
De 28 kommissærer – en fra hvert EU-land – udgør Kommissionens politiske ledelse i løbet af deres femÃ¥rige embedsperiode. Hver Kommissær fÃ¥r tildelt ansvar for specifikke politikomrÃ¥der af formanden. Formanden udnævnes af Det Europæiske RÃ¥d. RÃ¥det udpeger ogsÃ¥ de andre kommissærer i overensstemmelse med den udnævnte formand. Udnævnelsen af alle kommissærer, herunder formanden, er betinget af, at Europa-Parlamentet godkender den. De forbliver ansvarlige over for Parlamentet, som alene kan afskedige Kommissionen. Kommissionens daglige drift varetages af Kommissionens personale – administratorer, jurister, økonomer, oversættere, tolke, sekretærer osv., som er organiseret i afdelinger, der kaldes generaldirektorater – GD’er. Begrebet “Kommissionen” kan bruges om de 28 individuelle kommissærer, om det faste personale eller om hele institutionen.

1. fremlægge forslag til ny lovgivning for Parlamentet og Rådet
2. forvalte EU’s budget og tildele støtte
3. håndhæve EU-lovgivning (sammen med Domstolen)
4. repræsentere EU internationalt, f.eks. ved at forhandle aftaler mellem EU og andre lande.

1. Forslag til ny lovgivning Kommissionen har “initiativretten” – dvs. den kan forslÃ¥ ny lovgivning til beskyttelse af EU’s og borgernes interesser. Det gør den udelukkende pÃ¥ omrÃ¥der, der ikke kan behandles effektivt pÃ¥ nationalt, regionalt eller lokalt plan (subsidiaritetsprincippet). NÃ¥r Kommissionen fremlægger forslag om en lov, prøver den at tilgodese sÃ¥ mange forskellige interesser som muligt. For at fÃ¥ styr pÃ¥ de tekniske detaljer rÃ¥dfører den sig med de eksperter, der sidder i dens forskellige udvalg og arbejdsgrupper. Den afholder ogsÃ¥ offentlige høringer. Kommissionens afdelinger udarbejder udkast til den foreslÃ¥ede nye lov. Hvis mindst 14 af de 27 kommissærer er enige i udkastet, sendes det videre til RÃ¥det og Parlamentet. Efter at have drøftet og foretaget ændringer i udkastet beslutter de, om det kan vedtages som en ny lov.
2. Forvaltning af EU’s budget og tildeling af støtte
Kommissionen fastsætter sammen med RÃ¥det og Parlamentet overordnede langsigtede prioriteter for EU i EU’s “finansielle ramme”. Den udarbejder ogsÃ¥ et forslag til det Ã¥rlige budget, der skal godkendes af Parlamentet og RÃ¥det, og fører tilsyn med, hvordan EU’s midler anvendes – f.eks. af agenturer og nationale og regionale myndigheder. Kommissionens forvaltning af budgettet gennemgÃ¥s nøje af Revisionsretten. Kommissionen forvalter støtte til EU’s politikomrÃ¥der.
3. Håndhævelse af EU-lovgivningen
Som “traktaternes vogter” holder Kommissionen øje med, at alle medlemslandene anvender EU-reglerne korrekt. Hvis den mener, at en national regering ikke følger EU’s regler, sender den først et officielt brev, hvor den beder om, at der bliver rettet op pÃ¥ problemet. Som en sidste udvej indbringer Kommissionen sagen for Domstolen. Domstolen kan pÃ¥lægge sanktioner, og dens afgørelser er bindende for EU’s medlemslande og institutioner.
4. Repræsentation af EU internationalt
Kommissionen taler på vegne af alle EU-landene i internationale sammenhænge som f.eks. i Verdenshandelsorganisationen. Den forhandler også internationale aftaler for EU.
Beliggenhed
Kommissionen har hjemsted i Bruxelles og Luxembourg og har kontorer (repræsentationer) i hvert EU-land og delegationer i hovedstæder rundt om i verden.

Europa-Kommissionens hjemmeside: http://ec.europa.eu/index_da.htm
Generaldirektoraterne: http://ec.europa.eu/about/ds_da.htm
Repræsentationen i Danmark: http://ec.europa.eu/danmark/index_da.htm
Europa.eu: http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/european-commission/index_da.htm
EU-Oplysningen: https://www.eu.dk/fakta-og-tal/institutioner/kommissionen

• at drøfte og vedtage EU’s love sammen med RÃ¥det
• at kontrollere de andre EU-institutioner, særlig Kommissionen, for at sikre, at de er demokratiske
• at drøfte og vedtage EU’s budget sammen med RÃ¥det.

Vedtagelse af EU-lovgivning
PÃ¥ mange omrÃ¥der, sÃ¥som forbrugerbeskyttelse og miljø, arbejder Parlamentet sammen med RÃ¥det (som repræsenterer de nationale regeringer) for at blive enige om indholdet af EU-love og officielt vedtage dem. Denne proces kaldes “den almindelige beslutningsprocedure” (tidligere “den fælles beslutningsprocedure”). Med Lissabontraktaten er antallet af politikomrÃ¥der, der hører under den nye almindelige lovgivningsprocedure, steget, hvilket giver Parlamentet større indflydelse pÃ¥ lovenes indhold inden for omrÃ¥der som landbrug, energipolitik, indvandring og EU-midler. Endvidere kræves Parlamentets samtykke til andre vigtige beslutninger, f.eks. om optagelse af nye lande i EU.
Demokratisk kontrol
Parlamentet har indflydelse pÃ¥ andre EU-institutioner pÃ¥ forskellige mÃ¥der. NÃ¥r en ny Kommission er udpeget, kan de 28 medlemmer – et fra hvert EU-land – først tiltræde, nÃ¥r Parlamentet har godkendt dem. Hvis medlemmerne af Europa-Parlamentet ikke kan godkende en kandidat, kan de afvise hele kandidatlisten. Parlamentet kan ogsÃ¥ kræve, at Kommission træder tilbage i utide. Dette kaldes et “mistillidsvotum”. Parlamentet kontrollerer Kommissionen ved at gennemgÃ¥ dens rapporter og ved at stille spørgsmÃ¥l til kommissærerne. Her spiller dets udvalg en vigtig rolle. Parlamentsmedlemmer ser pÃ¥ andragender fra borgerne og nedsætter undersøgelsesudvalg. NÃ¥r de nationale ledere mødes ved Det Europæiske RÃ¥ds topmøder, fremsætter Parlamentet sin udtalelse om de emner, der er pÃ¥ dagsordnen.
Tilsyn med budgettet
Parlamentet vedtager EU’s Ã¥rlige budget sammen med RÃ¥det for Den Europæiske Union. Parlamentet har et udvalg, der fører tilsyn med, hvordan budgettet anvendes, og som hvert Ã¥r udtaler sig om Kommissionens gennemførelse af det foregÃ¥ende Ã¥rs budget.
Sammensætning
Antallet af parlamentsmedlemmer fra hvert land er stort set proportionelt med dets befolkning. Ifølge Lissabontraktaten kan intet land have under 6 eller over 96 medlemmer. Medlemmerne er grupperet efter politisk tilhørsforhold, ikke nationalitet. Beliggenhed Europa-Parlamentet har tre arbejdssteder, nemlig Bruxelles (Belgien), Luxembourg og Strasbourg (Frankrig). Administrationen (“Generalsekretariatet”) ligger i Luxembourg. NÃ¥r hele Parlamentet træder sammen i “plenarmøder”, sker det i Strasbourg og Bruxelles. Udvalgsmøderne holdes ogsÃ¥ i Bruxelles.

Europa-Parlamentets hjemmeside: http://www.europarl.europa.eu/portal/da
Europa.nu: http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/european-parliament/index_da.htm
EU-Oplysningen: https://www.eu.dk/fakta-og-tal/institutioner/parlamentet

Danmark var blandt medstifterne af Europarådet den 5. maj 1949. Består i dag af 47 stater – herunder samtlige 28 EU-lande – der samarbejder om næsten alle forhold bortset fra militært forsvar. En central del af samarbejdet gælder menneskerettigheder. Europarådet vedtog i 1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Den Parlamentariske Forsamling (Parliamentary Assembly – PACE) er det rådgivende organ i Europarådet. Det består af 318 repræsentanter (og det samme antal stedfortrædere) og udpeges af de 47 medlemslandes nationale parlamenter. Ved afstemninger landets størrelse antallet af stemme. Det største antal er atten, det mindste to.
Ministerkomitéen (Committee of Ministers – CM) er Europarådets besluttende organ. Kommitéen består af medlemsstaternes udenrigsministre eller deres faste diplomatiske repræsentanter i Strasbourg. Kommitéen er både et statsligt organ, hvor de nationale holdninger til europæiske forhold kan diskuteres på
lige fod, og et kollektivt forum, hvor holdningerne til sådanne forhold formuleres. I samarbejde med den parlamentariske forsamling vogter det over Rådets grundlæggende værdier og medlemsstaternes overholdelse deraf. Ved afstemninger har hver medlemsstat én stemme.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (European Court of Human Rights) henhører under Europarådet.
Europarådets menneskerettighedskommissær (Council of Europe Commissioner for Human Rights) henhører under Europarådet.

Europarådets hjemmeside: https://www.coe.int/en/web/portal/home
Committee of Ministers:L http://www.coe.int/T/CM/aboutCM_en.asp
Parliamentary Assembly: https://pace.coe.int/en/
Ministerkomitéen http://www.coe.int/t/cm/home_en.asp

Med henblik på at vurdere, hvordan frihedsberøvede personer behandles, organiserer CPT besøg til steder, hvor sådanne personer tilbageholdes. Disse steder omfatter: fængsler, institutioner for frihedsberøvede unge, politistationer, centre for tilbageholdte immigranter, psykiatriske hospitaler, plejehjem o. lign. CPT delegationer har ubegrænset adgang til sådanne steder, og har ret til at færdes uhindret på området uden nogen form for begrænsning. De kan samtale privat med frihedsberøvede personer og kommunikere frit med enhver, der kan bidrage med oplysninger. Efter hvert besøg fremsender CPT en detaljeret rapport til den pågældende stat. Denne rapport omfatter delegationens iagttagelser og konklusioner, dens henstillinger, kommentarer og anmodninger om oplysninger. CPT anmoder tillige om en detaljeret besvarelse på de spørgsmål, som er rejst i rapporten.

Disse rapporter og svar udgør en del af den vedvarende dialog med de pågældende stater.
Dansk: http://www.cpt.coe.int/danish.htm
Engelsk: http://www.cpt.coe.int/en/

Den 7. maj 1999 vedtog Europarådets Ministerkomité Resolution (99) 50 om Europarådets Menneskerettighedskommissær, hvoraf det fremgår, at kommissæren fremme uddannelse og bevidsthed om menneskerettigheder og sikre en effektiv efterlevelse af Europarådets konventioner mv. om menneskerettigheder. Kommissæren skal respektere kompetencen hos andre overvågende organer etableret i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller andre af Europarådets menneskerettighedsinstrumenter. Kommissæren skal ikke behandle konkrete klagesager. Kommissæren skal udføre sine opgaver uafhængigt og upartisk og kan udfærdige anbefalinger, udtrykke holdninger og udfærdige rapporter. Menneskerettighedskommissærens anbefalinger er ikke folkeretligt bindende.

Europarådet om menneskerettighedskommissæren:
https://www.coe.int/en/web/commissioner/the-commissioner
Europarådet om menneskerettighedskommissærens mandat:
https://www.coe.int/en/web/commissioner/mandate

Udvalg i Folketinget, der specielt beskæftiger sig med EU-sager. Udvalgets hovedopgave er at udøve parlamentarisk kontrol og påvirkning af regeringens EU-politik. Inden ministrene i den danske regering tager til møde i Bruxelles med deres ministerkolleger fra de andre EU-lande, skal de forelægge EU-sagerne for Folketingets Europaudvalg. På den måde sikrer den danske regering, at der ikke er et flertal i Folketinget imod regeringens EU-politik og de sager, der skal drøftes i Bruxelles.

Europaudvalget: https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/euu

Det er en udviklingsbank, som blev oprettet 1990 med det formÃ¥l at yde lÃ¥n til fremme af den økonomiske genopretning i de central- og østeuropæiske lande. Banken blev oprettet pÃ¥ initiativ af EU’s medlemslande.
EU-landene har sammen med EU-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank aktiemajoritet i banken. Banken yder betydelige lån til en række forskellige formål med det primære sigte at fremme udviklingen af den private produktive sektor. Som noget enestående er det en betingelse for at opnå lån fra banken, at modtagerlandene bekender sig til markedsøkonomi og flerpartidemokrati.
Banken er meget aktiv med hensyn til at fremme menneskerettighederne i de lande, som banken yder løn.

European Bank for Reconstruction and Development
Danmark og EBRD – Det danske engagement og den danske repræsentant i banken.

Betegnelse, som bruges om det fælles økonomiske omrÃ¥de, der er dannet ved EØS-aftalen mellem tre af EFTA-landene og EU. SamarbejdsomrÃ¥det blev etableret 1. januar 1994. De tre EFTA-medlemsstater Norge, Island og Liechtenstein har indgÃ¥et en samarbejdsaftale med EU, den sÃ¥kaldte EØS-aftale. EØS-aftalen betyder at EU’s bestemmelser om det indre marked ogsÃ¥ gælder i disse lande. EØS-aftalen omfatter dog ikke EU’s toldunion samt fiskeri og landbrug.
EØS-landene består af de 28 lande: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig samt af Island, Liechtenstein og Norge.

EU-oplysningen: http://www.eu.dk/da/leksikon/EOES

Organisationen blev dannet den 1. oktober 2005 som et partnerskab mellem de faglige organisationer 3F, Dansk Metal og HK for at fremme ligestilling på arbejdspladserne og herunder uddanne tillidsrepræsentanterne i ligestillingsforhold.

FIU: https://fiu-ligestilling.dk/

Flygtning
En person, hvis ansøgning om asyl er imødekommet, og som således har fået opholdstilladelse som flygtning.
Konventionsflygtning
En flygtning, som anses for omfattet af FN’s Flygtningekonvention. Ifølge konventionen er flygtninge personer, som har en velbegrundet frygt for forfølgelse pÃ¥ grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske opfattelser.
Kvoteflygtning
En flygtning, der befinder sig uden for Danmark, kan blive genbosat i Danmark efter aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international organisation. Det sker på baggrund af Udlændingelovens § 8.

Ny i Danmark.dk med information om flygtninge- og asylforhold.

Embedet for De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge blev oprettet den 14. december 1950 af De Forenede Nationers Generalforsamling og ledes af flygtningehøjkommissæren. Det har til opgave at lede og koordinere den internationale indsats for at beskytte flygtninge og løse flygtningeproblemer på verdensplan. Dets primære formål er at beskytte flygtninges rettigheder og velfærd. Det bestræber sig på at sikre, at alle flygtninge kan udøve deres ret til at søge asyl og finde et sikkert tilflugtssted i en anden stat med mulighed for frivilligt at vende hjem, integrere sig lokalt eller at bosætte sig i et tredjeland. Det har også et mandat til at hjælpe statsløse personer.

UNHCR’s hjemmeside: https://www.unhcr.org/cgi-bin/texis/vtx/home
UNHCR Danmark: https://www.unhcr.org/neu/dk/

• skabe grobund for demokrati og respekt for menneskerettighederne i Danmark og resten af verden
• opnÃ¥ international fred og sikkerhed
• fremme ligestilling og forbedre udsatte gruppers vilkÃ¥r og rettigheder
• sikre en bæredygtig social, økonomisk og miljømæssig udvikling, lokalt og globalt virkeliggøre FN’s 2015 mÃ¥l.

FN-forbundet: http://www.fnforbundet.dk/

Omfattende opslagsværk, der giver god adgang til information om FN’s opbygning og struktur.

FN: https://www.un.org/en/about-us/main-bodies

UNDP er FN’s globale udviklingsnetværk, som arbejder i hele verden og samarbejder med nationale partnere for at fremme bæredygtig menneskelig udvikling.
UNDP arbejder for at bekæmpe fattigdom og styrke bæredygtige, demokratiske og legitime institutioner, som kan forbedre folks liv.

FN’s Udviklingsprogram UNDP’s nordiske kontor i Danmark:
http://www.dk.undp.org/
UNDP: http://www.undp.org/content/undp/en/home.html

Folketinget: http://www.ft.dk/
Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Folketinget

Leksikon med beskrivelse af ord og begreber, som anvendes i Folketinget.

Folketingets leksikon : http://www.ft.dk/Leksikon.aspx

Se direkte transmission fra Folketingets debatter i Folketingssalen eller fra åbne udvalgsmøder – eller gense debatterne. Folketingets TV viser også en række informative videoer om lovgivningsproceduren, Folketingets arbejde, internationalt samarbejde og meget andet.

Folketingets TV: https://www.ft.dk/da/aktuelt/tv-fra-folketinget

Folketingsåret går fra den første tirsdag i oktober til den første tirsdag i oktober det følgende år.
Hvis der i løbet af folketingsåret afholdes folketingsvalg, deles folketingsåret op i to folketingssamlinger: Den første samling går fra folketingsårets start til det nyvalgte Folketing træder sammen, og den anden fra det nyvalgte Folketing træder sammen, til folketingsåret slutter.
Folketingsåret 2007-08, der løb fra tirsdag den 2. oktober 2007 til tirsdag den 7. oktober 2008 var delt op i to samlinger, fordi der var folketingsvalg den 13. november 2007. 2007-08.
1. samling, løb fra den 2. oktober 2007 frem til tirsdag den 27. november 2007, hvor det nyvalgte Folketing mødtes første gang. 2007-08.
2. samling, løb fra tirsdag den 27. november 2007 frem til folketingsårets afslutning tirsdag den 7. oktober 2007.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Folketingsaar

Folketingsåret går fra den første tirsdag i oktober til den første tirsdag i oktober det følgende år. Hvis der i løbet af folketingsåret er folketingsvalg, deles folketingsåret op i to folketingssamlinger: Den første samling går fra folketingsårets start, til det nyvalgte Folketing træder sammen, og den anden fra det nyvalgte Folketing træder sammen, til folketingsåret slutter.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Folketingssamling

Alt, hvad der bliver sagt fra Folketingets talerstol, bliver optaget digitalt, og det hele bliver efterfølgende skrevet ned. Talerne kan herefter læses på folketingstidende.dk eller her på Folketingets hjemmeside.

Folketingstidendes hjemmeside: http://www.folketingstidende.dk/
Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Folketingstidende

Folketinget har en række faste udvalg. Der er 26 faste udvalg pr. 9. januar 2013. Hertil kommer en række særlige udvalg, kommissioner og delegationer. Hvor mange pladser hver folketingsgruppe har i de enkelte udvalg, afhænger af gruppens størrelse og de valgforbund, som grupperne indgår med hinanden.
Hvert udvalg har et bestemt fagområde, som det beskæftiger sig med. Det mest almindelige er, at området svarer til et ministeriums område. F.eks. arbejder Arbejdsmarkedsudvalget med samme fagområder som Beskæftigelsesministeriet.
Et udvalgs vigtigste opgave er at behandle lov- og beslutningsforslag, efter at de har været førstebehandlet i Folketingssalen. Men udvalgene følger ogsÃ¥ med i, hvad der sker inden for deres arbejdsomrÃ¥der, og deltager aktivt i at kontrollere regeringen. F.eks. stiller udvalgene spørgsmÃ¥l til “deres” minister, som ministeren enten besvarer skriftligt eller besvarer mundtligt under et samrÃ¥d pÃ¥ et udvalgsmøde.
Udvalgene kan også holde høringer om et bestemt emne, hvor de inviterer eksperter og personer med praktisk erfaring fra det virkelige liv for at høre deres mening om emnet.
En gang om året tager de fleste udvalg på studietur i udlandet for at se, hvordan andre lande løser de samme problemer, som findes i Danmark.
De fleste udvalg har 29 udvalgsmedlemmer.

Folketingets udvalg: https://www.ft.dk/da/udvalg
Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Folketingsudvalg

Hvis et eller flere folketingsmedlemmer ønsker at få en sag eller et emne til debat i Folketingssalen, kan de stille en såkaldt forespørgsel til en minister. Godkender Folketinget forespørgslen, skal ministeren besvare den i en forespørgselsdebat.
Partigrupperne udpeger ordførere til at deltage i debatten. Under selve debatten kan medlemmerne stille forslag, som Folketinget til sidst skal stemme om. Disse forslag hedder forslag til vedtagelse. Tidligere hed de forslag til motiveret dagsorden.
Der kan kun vedtages ét forslag til vedtagelse under hver debat, og når ét forslag er vedtaget, bortfalder de andre.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Forespoergsel

Retsakt, der anvendes i EU.
En forordning er almengyldig. Det vil sige, at den ikke retter sig mod en bestemt personkreds eller institution. Forordninger er umiddelbart gældende i medlemslandene, hvilket betyder, at dens retsvirkning indtræder uden national indarbejdelse.
Forordninger er bindende, hvilket betyder, at de skaber rettigheder og pligter på lige fod med national lovgivning.

EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/leksikon/Forordning

Der er faste regler for, hvordan arbejdet i Folketinget skal fungere. Reglerne er samlet i Folketingets forretningsorden.
Nogle af reglerne har deres udspring i grundloven. Det er de mere overordnede bestemmelser for Folketingets arbejde, f.eks. at et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, før det kan vedtages, og at mindst halvdelen af folketingsmedlemmerne skal være til stede og deltage i afstemningen, før et lovforslag kan vedtages.
Ud over grundlovens bestemmelser er der også en række andre mere detaljerede bestemmelser om den måde, arbejdet skal foregå på, og om opretholdelse af orden.
Folketinget fastlægger selv disse regler i Udvalget for Forretningsordenen.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Forretningsorden
Folketingets forretningsorden hos Folketinget.

Folketingets forretningsorden § 24, stk. 1. Under forhandling om en forespørgsel (§ 21) samt under forhandling om en af statsministeren givet redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger (§ 19, stk. 1 og 2) kan der fremsættes et forslag til vedtagelse. Et sådant forslag må ikke være sammensat af mere end 150 ord, ved en hasteforespørgsel, jf. § 21, stk. 4, dog højst af 50 ord, og skal have naturlig tilknytning til den forhandling, som foregår. Forslag til vedtagelse, der opfylder foranstående betingelser, sættes til forhandling af formanden.
Stk. 2. Til forslag til vedtagelse kan der ikke stilles ændringsforslag. Besluttes et forslag til vedtagelse, bortfalder de øvrige forslag til vedtagelse, som der ikke på dette tidspunkt er stemt om.

Folketingets forretningsorden § 24, stk. 1 og 2 om “Forslag til vedtagelse”: https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/forretningsorden/forretningsorden-for-folketinget/kapitel-ix

Agenturet, der blev oprettet 1. marts 2007 (Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007) som erstatning af EUMC, er et af EU specialiserede agenturer og har til formål at tilvejebringe bistand og ekspertise vedrørende grundlæggende rettigheder til Fællesskabets og EU-medlemsstaternes institutioner.

FRA’s hjemmeside: http://fra.europa.eu/en
Europa.eu: http://europa.eu/legislation_summaries/human_rights/ fundamental_rights_within_european_union/l14169_da.htm

Det tværfaglige forskningsnetværk for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (European Union Agency for Fundamental Rights (FRA)).

Kapitel 8 i grundloven handler om borgernes rettigheder og friheder. Kapitlet kaldes for grundlovens friheds- eller menneskerettighedskapitel.
Folketinget vedtog i 1992, at bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gælder som lov i Danmark. Mange af menneskerettighedskonventionens regler går videre i beskyttelsen af menneskerettigheder, end den danske grundlov.
Ytringsfrihed
Alle borgere kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må man også tage ansvaret for det, man siger eller skriver. Lovgivningen sætter nemlig nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt. Hvis man f.eks. er meget grov og fornærmer et andet menneske offentligt, kan man risikere at blive stævnet i en såkaldt injuriesag.
Og hvis man f.eks. skriver noget, der truer landets sikkerhed, kan man blive tiltalt ved domstolene og idømt straf. Indimellem ser man artikler og indlæg i aviser eller blade, som optræder uden navn. I de tilfælde er det den ansvarshavende redaktør, som har ansvaret for det, der står. Derfor skal navnet på den ansvarshavende redaktør altid stå i bladet. Det samme skal bladets trykkested.
Selv om grundloven garanterer ytringsfrihed for alle, kan den i nogle situationer begrænses. Det gælder f.eks. for folk i fængsel.
Myndighederne har lov til at indskrænke indsattes ytringsfrihed, hvis det er nødvendigt for sikkerhed og orden. Forsvaret har også lov til at indskrænke soldaternes ytringsfrihed, hvis det sker af hensyn til orden og disciplin.
I princippet gælder ytringsfriheden naturligvis også offentligt ansatte. Men samtidig er f.eks. sagsbehandleren på et socialkontor underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten betyder bl.a., at sagsbehandleren ikke må udtale sig om en række personoplysninger, han eller hun har fået gennem sit arbejde.
Grundloven på Retsinformation – se kapitel 8: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=45902

Kalenderen indeholder omtale af konferencer, seminarer, forskningskurser og vigtige møder både i og uden for Norden. Det er et samarbejde mellem nordiske kønsforskningsinstitutioner.

GenderKalenderN: https://www.genderkalendern.org/

En samlende platform for danske foreninger og folkelige organisationer, engageret i internationale udviklings-, miljø- og humanitære aktiviteter.
Foreningen arbejder for en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker kan leve fri for fattigdom og udøve deres menneskerettigheder, båret af et stærkt og mangfoldigt civilsamfund.
Foreningen blev dannet den 27. maj 2015 ved en sammenlægning af NGO-FORUM og Concord Danmark.

LGBT Danmark er en af de tilsluttede foreninger. Der var pr. 6. januar 2015 tilsluttet 78 foreninger/organisationer.

Globalt Fokus: http://www.globaltfokus.dk/

GLSEN blev dannet i 1990 af en lille, men dedikeret gruppe af lærere i Massachusetts, som ønskede at forbedre uddannelsessystemet, der ofte mobbede og diskriminerede lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT) studerende. Den lille gruppe er vokset til at blive den førende nationale organisation inden for uddannelsessystemet med fokus på sikre skoler for alle studerende.

GLSEN: http://www.glsen.org/

Europarådet vedtog den 7. april 2011 konventionen CM(2011)49 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet – også kaldet Istanbulkonventionen (Istanbul Convention). I medfør afartikel 66 i konventionen blev der oprettet en gruppe af uafhængige eksperter – Group of experts on action against violence against women and domestic violence – betegnet GREVIO bestående af 10 til 15 medlemmer, som skal overvåge implementeringen af konventionen og efterfølgende, hvordan konventionen efterleves af de enkelte lande. GREVIO kan i deres arbejde indhente informtioner fra staterne, statslige organisationer, ikke-statslige organisationer og fra civilsamfundet i øvrigt.
Der afgiver rapporter om deres undersøgelser til generalsekretæren GREVO består af de fremhævede bogstaver: GRoupExpertsVIOlence.

Konventionen på engelsk:
https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?id=1772191
Konventionen på dansk:
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/liu/bilag/77/1265083.pdf
Europarådet om Istanbul-konventionen:
http://www.coe.int/t/dghl/standardsetting/convention-violence/about_en.asp
Council of Europe om GREVIO:
http://www.coe.int/t/dghl/standardsetting/convention-violence/monitoring_en.asp

Den vigtigste lov i Danmark. Den bliver ofte kaldt for alle andre loves moder.
Hvis Folketinget vedtager en lov, som strider mod grundloven, erklærer domstolene loven ugyldig.
I grundloven er der regler om, hvordan Folketinget bliver valgt, hvordan regeringen dannes, og hvad staten kan bestemme i forhold til den enkelte borger.
Det er også grundloven, der sikrer, at vi i Danmark har ytringsfrihed, religionsfrihed og foreningsfrihed.

Grundloven på Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=45902
Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Grundloven

Folketinget om Grundloven: https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer?f___publicationcategory=grundloven

Den største borgerlige menneskerettighedorganisation i USA, der arbejder på at opnå ligestilling for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede amerikanere. Human Rights Campaign er hjemmehørende i Washington. Organisationen repræsenterer mere end 1,5 millioner medlemmer og tilhængere.
Human Rights Campaign, HRC blev grundlagt i 1980.
HRC arbejder på vegne af amerikanske LGBT personer, mobiliserer græsrodsbevægelser til handling i forskellige samfund og udbreder kendskabet til LGBT forhold til offentligheden.

HRC: http://www.hrc.org/

International menneskerettighedsorganisation, der blev oprettet i USA i 1978 med det formål at dokumentere, påtale og eksponere menneskeretskrænkelser i alle dele af verden.
Arbejdet ledes fra kontorer i Washington, D.C., New York og Bruxelles i nært samarbejde med aktivister i de berørte lande.
Human Rights Watch er en ikke-statslig organisation (NGO), som støttes af fonde og enkeltpersoner. For at bevare en fuldstændig uafhængighed modtager organisationen ingen støtte fra regeringer.

http://www.hrw.org/

Embedet for De Forenede Nationers Højkommissær for Menneskerettigheder (Office of the High Commissioner for Human Rights – OHCHR) repræsenterer verdens engagement i universelle idealer om menneskelig værdighed. Embedet har et unik mandat fra det internationale samfund til at fremme og beskytte alle menneskerettigheder.
Ledelse
Højkommissæren for menneskerettigheder er den vigtigste menneskerettighedsembedsmand i FN. Embedet er en del af De Forenede Nationers sekretariat med sit hovedkvarter i Genève. Embedet s prioriteringer er beskrevet i to centrale strategiske dokumenter, nemlig OHCHR handlingsplan og dets OHCHR Management Plan 2012-2013. Disse prioriteter omfatter større engagementer i landene i tæt arbejde med partnere på lande- og lokalt niveau med henblik på at sikre, at de internationale menneskerettighedsstandarder er implementeret på jorden.
FN menneskerettighedssystem
Embedet støtter også arbejdet i de Forenede Nationers Menneskerettighedsråds mekanismer, såsom Menneskerettighedsrådet (Human Rights Council) og de centrale traktatfæstede organer (core treaty bodies), der er oprettet for at overvåge, at de statslige parterne overholder de internationale traktater om menneskerettigheder, fremme retten til udvikling, koordinere FN undervisning i menneskerettigheder og de offentlige informationsaktiviteter, og styrker menneskerettighederne i FN-systemet.
Embedet arbejder for at sikre håndhævelsen af universelt anerkendte menneskerettighedsnormer, bl.a. ved at fremme både den universelle ratifikation og gennemførelse af de store traktater om menneskerettighederne og respekt for retsstaten.
Struktur
Embedet har et kontor i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York og kontorer i en lang række lande og regioner. Ud over forretningsudvalget for højkommissær (the Executive Office) og en række enheder, der rapporterer til den assisterende højkommissær har OHCHR to store divisioner og fire filialer.
Embedet finansieres af De Forenede Nationers almindelige budget og fra frivillige bidrag fra medlemsstaterne, mellemstatslige organisationer, fonde og enkeltpersoner.

MenneskerettighedsrÃ¥det, der blev skabt af FN’s generalforsamling den 15. marts, 2006 ved resolution 60/251 og har til huse i Genève, er direkte underlagt Generalforsamlingen. RÃ¥det har 47 medlemmer fordelt pÃ¥ 13 fra Afrika, 13 fra Asien, 6 fra Østeuropa, 8 fra Latinamerika og de caribiske stater og 7 fra Vesteuropa.
Alle medlemmer vælges af Generalforsamlingens medlemmer for en treårig periode. De kan genvælges – dog kun for to perioder.

Office of the High Commissioner for Human Rights: https://www.ohchr.org/en/ohchr_homepage
United Nations Human Rights om højkommissæren: https://www.ohchr.org/en/about-us/high-commissioner
Office of the High Commissioner for Human Rights om dets opgaver: https://www.ohchr.org/en/about-us/what-we-do
Resolution 60/251 hos FN:
http://www2.ohchr.org/english/bodies/hrcouncil/docs/A.RES.60.251_En.pdf

Folketingets udvalg har mulighed for at holde en høring om et emne, der interesserer udvalget. Ved høringer inviteres eksperter til at komme og fortælle om deres viden og synspunkter om emnet. Høringerne er i reglen åbne for pressen og offentligheden.
En høring i et udvalg er forskellig fra de høringer, som ministerierne sender kommende lovforslag ud i.
At et ministerium sender et lovforslag i høring betyder, at berørte foreninger og organisationer m.fl. bliver bedt om at komme med skriftlige kommentarer til forslaget.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Hoering

En del af lovgivningsprocessen går ud på, at organisationer og myndigheder m.fl. får mulighed for at kommentere nye lovforslag og sende deres bemærkninger til ministeren. Disse bemærkninger kaldes for høringssvar. Ministeren sender som regel høringssvarene til Folketinget samme dag, som ministeren fremsætter lovforslaget i Folketinget eller senest fredagen før 1. behandling af lovforslaget.
Sammen med høringssvarene sender ministeren et høringsnotat til Folketinget, og begge dele får ofte bilagsnummer 1 til lovforslaget.
Høringsnotatet er ministerens resumé af høringssvarene, og her kan man også læse ministerens kommentarer til høringssvarene.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Hoeringssvar

Folketingets forretningsorden, § 21, stk.4. Når der er behov for en særlig hurtig debat om et aktuelt emne, vil det kunne ske i form af en hasteforespørgsel, som formanden på baggrund af gruppernes indstilling og efter aftale med ministeren søger gennemført på særlig kort tid. Reglerne om anmeldelse, fremme og afvikling af en sådan forespørgsel som angivet i stk. 1 og 2 kan fraviges af Folketingets formand. Gennemføres en hasteforespørgsel, bortfalder spørgetimen, jf. § 20, stk. 10, i den pågældende mødeuge.

Forretningsorden_for_Folketinget.aspx.
Folketingets forretningsorden i pdf-format: http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Folketinget/~/media/Pdf_materiale/ Pdf_publikationer/Folketinget/2011_forretningsorden.pdf.ashx.

Henstillinger er ikke bindende. Henstillinger vil som regel blive udstedt på institutionernes eget initiativ.

EU-Oplysningen: https://www.eu.dk/fakta-og-tal/saadan-lovgiver-eu/eus-love

Plan fremlagdes om Frankrigs og Tysklands kulsproduktion. 18. april 1951: Det Europæiske kul- og Stålfællesskab, EKSF-traktaten undertegnedes i Paris.
23. juli 1952: EKSF-traktaten trådte i kraft.
25. marts 1957: Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, EØF-traktaten undertegnedes i Paris af Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg.
1. januar 1958: EØF-traktaten trådte i kraft.
8. april 1965: Traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for de EuropæiskeFællesskaber undertegnes i Bruxelles.
22. januar 1972: Traktaterne om Danmarks, Irlands og Storbritanniens tiltrædelse af EF undertegnedes i Bruxelles.
8. september 1972: Folketinget vedtog en lov om Danmarks tiltrædelse af EF.
2. oktober 1972: Folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af EF. 63,3 % stemte ja,
36,7 % nej.
1. januar 1973: Danmark, Irland og Storbritannien trådte ind i EF (nuværende EU).
7. februar 1992: Traktaten om Den Europæiske Union – EU – (Maastricht-traktaten) undertegnedes i Maastricht.
2. juni 1992: Folkeafstemning om dansk tiltrædelse af Maastricht-traktaten. 49,3% stemte ja, 50,7 % nej.
12. december 1992: Danmark fÃ¥r en særaftale, Edinburgh-aftalen – De fire undtagelser.
18. maj 1993: Folkeafstemning om dansk tiltrædelse af Maastricht-traktaten under hensyntagen til særaftalen – De fire undtagelser. 56,7 % stemte ja, 43,3 % nej.
1. november 1993: Traktaten om EU (Maastrichttraktaten) trådte i kraft, og Edinburghaftalen fik virkning.
2. oktober 1997: Amsterdam-traktaten undertegnedes.
28. maj 1998: Amsterdam-traktaten ratificeredes i Danmark ved folkeafstemning. 55,1 % stemte ja, 44,9 % nej.
1.
maj 1999: Amsterdam-traktaten trådte i kraft.
22. januar 2001: Undertegnelse af Nicetraktaten.
1. juni 2001: Nice-traktaten ratificeredes i Danmark ved lov vedtaget af Folketinget.
1. januar 2002: Euroen indførtes som betalingsmiddel i 12 EU-lande i stedet for deres hidtidige nationale valutaer.
12. – 13. december 2002: Topmøde i København. Optagelsesaftaler med ti central- og østeuropæiske lande afsluttedes.
29. oktober 2004: Traktat om en forfatning for Europa – Forfatningstraktaten – undertegnedes af regeringslederne i Rom.
19. oktober 2007: Der blev opnået politisk enighed om Lissabon-traktaten den 19. oktober 2007 i Lissabon (deraf traktatnavnet).
13.december 2007: Lissabon-traktaten blev undertegnet af EU’s stats- og regeringschefer og udenrigsministre.
24. april 2008: Danmark ratificerede Lissabon-traktaten.

13. december 2009: Lissabon-traktaten trådte i kraft.

Leder af en mission.

Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) er en FN-særorganisation, oprettet i 1944 efter underskrivelsen af konventionen om international civil luftfart (Chicago-konventionen).
ICAO samarbejder med konventionens 191 medlemsstater og globale luftfartsorganisationer om at udvikle internationale standarder og anbefalet praksis.
Herunder har ICAO udarbejdet standarder for udformning af pas og rejsedokumenter, og hvilke oplysninger, der skal være i disse.

ICAO: http://www.icao.int/Pages/default.aspx

Organisationen, der blev dannet i 1984, er et vigtigt netværk for unge LGBTQ personer i EU. Hjemmehørende i Bruxelles, Belgien.

IGLYO: http://www.iglyo.com/

Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS, skal sikre en upartisk vurdering af det danske sundhedsvæsens forudsætninger for at levere ydelser af høj kvalitet. Vurderingen baseres på offentliggjorte kriterier, udarbejdet i samarbejde med sundhedsvæsenets parter og interessenter.
IKAS koordinerer udviklingen af DDKM, Den Danske Kvalitetsmodel, der gennem akkrediteringsstandarder understøtte kvalitetsudviklingen i det danske sundhedsvæsen, og gennem en uafhængig vurdering af opfyldelsesgraden af standarderne evaluere og synliggøre indsatsen.

22. april 2021. Pressemeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet: “Ny tilgang til kvalitetsarbejde i sundhedsvæsenet udfaser Den Danske Kvalitetsmodel.”
Pressemeddelelsen indledes med:
Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening er blevet enige om at udfase Den Danske Kvalitetsmodel i sundhedsvæsenet, når de sidste akkrediteringer i praksissektoren er gennemført i 2022. Det betyder, at Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet lukker medio i 2022 for at give plads til en ny retning på kvalitetsområdet med større fokus på datadrevet udvikling og fagligt samarbejde, som har været efterspurgt i de senere år.
Pressemeddelelsen: https://sum.dk/nyheder/2021/april/ny-tilgang-til-kvalitetsarbejde-i-sundhedsvaesenet-udfaser-den-danske-kvalitetsmodel-

ILGA: http://ilga.org/

ILGA-Europe, der blev stiftet i 1996, er den europæiske afdeling af ILGA International.

ILGA-Europe: http://www.ilga-europe.org/

Organisationen, der blev stiftet den 10. december 2013, er tilsluttet ILGA International.
ILGALAC dækker landene:
Antigua og Barbuda, Argentina, Bahamas, Barbados, Belize, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Cuba, Dominica, Den Dominikanske Republik, Ecuador, El Salvador, Granada, Guatemala, Guyana, Haiti, Honduras, Jamaica, Mexico, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, St. Kitts og Nevis, Saint Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Surinam, Trinidad og Tobago, Uruguay og Venezuela.

ILGA-Europe er ILGA’s første region-kontor. ILGALAC bliver med kontor i Buenos Aires, og dækkende Latinamerika og Caribien den anden region i verden, som har eget ILGA-hovedkvarter.

ILGALAC.

Mange borgere vælger at slutte sig sammen i foreninger eller organisationer, hvis de har en fælles interesse.
F.eks. er LGBT Danmark en forening for personer, der arbejder for bedre forhold for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner.
Interesseorganisationerne forsøger at få indflydelse ved at kontakte politikerne og overbevise dem om, at de skal mene det samme som organisationen. Enten tager de direkte kontakt til folketingsmedlemmerne, eller også møder de op i et folketingsudvalg i deputation, hvor de har 15 minutter til at fremlægge deres sag.
Det kaldes også for lobbyisme, når organisationer forsøger at påvirke politikerne.

Den tværpolitiske gruppe er et uformelt forum for medlemmer af Europa-Parlamentet, der er forpligtet til at opretholde de grundlæggende rettigheder lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede personer (LGBTI personer).

Intergroup on LGBTI Rights: https://www.transviden.dk/eu-intergroup-lgbt-rights/

IJC fremmer og beskytter menneskerettighederne ved hjælp af sin enestående juridisk ekspertise til at udvikle og styrke nationale og internationale retssystemer. ICJ, der blev dannet i 1952, er i dag aktiv på fem kontinenter. ICJ består af 60 fremtrædende dommere og advokater fra alle regioner i verden og har til formål gennem deres juridiske ekspertice at fremme, sikre, styrke og videreudvikle de internationale menneskerettigheder, retssystemer og den humanitære folkeret.

ICJ: http://www.icj.org/

Joint Commission International (JCI) arbejder for at forbedre patientsikkerheden og kvaliteten af sundhedspleje i det internationale samfund ved at tilbyde uddannelse, publikationer, rådgivning og international akkreditering og certificering.

Joint Commission International (JCI)

Et norsk organ med ansvar for formidling af kønsforskning og af norsk kønsforsking i ind- og udland.

Kilden: http://kjonnsforskning.no/nb

Kinsey Instituttet ved Indiana University arbejder for at fremme seksuel sundhed og viden på verdensplan. I mere end 60 år har instituttet været en pålidelig kilde vedrørende undersøger og informationer om kritiske forhold vedrørende sex, køn og reproduktion.

Kinsey Institute: https://kinseyinstitute.org/

Et medlem af Europa-Kommissionen kaldes for en kommissær. Siden 1. juli 2007 har Kommissionen bestået af 28 kommissærer med hvert deres porteføjle.
Hvert EU-land har en kommissær.

Konsolidering betyder, at en retsakt integreres med de efterfølgende ændringer og tilføjelser. Det giver større gennemsigtighed og lettere adgang til EU-lovgivningen.

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/collection/eu-law/consleg.html

Europarådets konventioner vedtages af Ministerkomitéen med 2/3 flertal, der dog skal udgøre mindst halvdelen af medlemslandene. Konventionerne skal underskrives og normalt ratificeres (godkendes af de nationale parlamenter) for at blive folkeretligt bindende.
I den enkelte konvention er det fastsat, hvor mange lande, der skal have ratificeret for at konventionen kan træde i kraft.

EIUC: https://europaraadet.um.dk/om-europaraadet

Kvindekommissionen henhører pr. 1. januar 2008 under Office of the High Commissioner for Human Rights in Geneva og består af 23 uafhængige eksperter, der overvåger gennemførelsen af konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder.
Konventionen
Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), der blev vedtaget den 18. december 1979 af FN’s Generalforsamling, bliver ofte beskrevet kvindernes grundlov bestÃ¥r af en præambel og 30 artikler, der definerer, hvad der udgør diskrimination mod kvinder, og opstiller en dagsorden for den nationale indsats for at afslutte en sÃ¥dan diskrimination. Konventionen giver grundlag for at realisere ligestilling mellem kvinder og mænd ved at sikre kvinders lige adgang til og lige muligheder i det politiske og offentlige liv – herunder retten til at stemme og stille op til valg – samt uddannelse, sundhed og beskæftigelse
Staterne er enige om at træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning og midlertidige særforanstaltninger, så kvinder kan nyde alle deres menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Lande, der har tiltrådt konventionen er juridisk forpligtet til at gennemføre bestemmelserne i praksis.
De er også forpligtet til mindst hvert fjerde år at forelægge nationale rapporter for FN om de foranstaltninger, de har truffet for at efterkomme deres traktatmæssige forpligtelser.
Konventionens artikel 1:
I denne konvention betyder udtrykket »diskrimination imod kvinder« enhver kønsbestemt sondring, udelukkelse eller indskrænkning, hvis virkning eller formål er at svække eller tilsidesætte princippet om, at kvinder på lige fod med mænd uanset ægteskabelig stilling skal have anerkendt, kunne nyde eller udøve menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og alle andre områder.

Danmark ratificerede konventionen ved bekendtgørelse nr. 83 af 9. september 1983.

Fejlagtigt omtales konventionen ofte og mange steder – ogsÃ¥ af offentlige myndigheder – som CEDAW, men CEDAW er FN’s forkortelse for: Committee on the Elimination of Discrimination against Women – altsÃ¥ for Kvindekommissionen. United Nations Human Rights Office of the High Commissioner for Human Rights om rÃ¥det:
https://www.un.org/womenwatch/daw/cedaw/committee.htm

Omtale af konventionen: https://www.ohchr.org/en/treaty-bodies/cedaw
Den fulde tekst af konventionen: https://www.ohchr.org/en/instruments-mechanisms/instruments/convention-elimination-all-forms-discrimination-against-women
Retsinformation: Bekendtgørelse – BKI nr 83 af 09/09/1983 – af konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=71519
CEDAW-rapporter – vejledning om nationale rapporter: http://www.un.org/womenwatch/daw/cedaw/reporting.htm

KVINFO, der blev oprettet i 19987 og er en selvejende institution under Kulturministeriet, er Danmarks nationale videnscenter og bibliotek for køn, ligestilling og etnicitet, der med at formidle viden, fakta og forskning inden for køn, ligestilling og etnicitet, så borgere, virksomheder og politikere kan basere deres holdninger eller træffe beslutninger på baggrund af konkret viden.
KVINFO kan ogsÃ¥ være med til at igangsætte ny forskning. PÃ¥ trods af navnet kan lede tanken hen pÃ¥ “kvinder”, sÃ¥ har KVINFO gennem alle Ã¥rene samlet bÃ¥de kvinde- og mandeforskning, ligesom KVINFOs aktiviteter har haft fokus pÃ¥ begge køns behov. KVINFO beskæftiger sig ogsÃ¥ med ligestilling for de seksuelle minoriteter og er opmærksomme pÃ¥ de mennesker, som ikke vil puttes i en kønsbÃ¥s.
Bestyrelse består af både mænd og kvinder.
Navnet “KVINFO” er sammensat af: “K” for Køn. “V” for Viden. “IN” for INformation. “FO” for FOrskning.

KVINFO’s bibliotek
Det er et landsdækkende forsknings- og specialbibliotek, der registrerer, indsamler og formidler dansk og international kvindeforskning, kønsforskning og mandeforskning. Biblioteket har offentligt udlån og kan benyttes af alle interesserede uanset alder eller uddannelsesniveau.

KVINFO: http://kvinfo.dk/

EU’s fortegnelse over, hvordan navnene pÃ¥ EU’s medlemsstater skrives og forkortes pÃ¥ landets egen stavemÃ¥de og pÃ¥ dansk.

Europa.nu: http://publications.europa.eu/code/da/da-370100.htm

Landestrategier for menneskerettigheder er et nyt værktøj i EU’s “menneskerettighedsværktøjskasse”. Strategierne er baseret pÃ¥ en bottom-up-tilgang med sigte pÃ¥ at integrere EU’s retningslinjer og handlingsplaner om menneskerettigheder i ét sammenhængende politikdokument, som er tilpasset et bestemt land, med konkrete mÃ¥l, der fastsættes for tre Ã¥r ad gangen.

Europa-Parlamentet: http://www.europarl.europa.eu/aboutparliament/da/displayFtu.html?ftuId=FTU_6.1.2.html

LGBT Danmark: https://www.lgbt.dk

Frivillig engelsk organisation, som hvert år i februar måned afholder en lang række af arrangementer for at fejre opnåede LGBT resultater og gøre opmærksom på, at der fortsat er noget at kæmpe for. Huske vores historie, fejre vores fortid, skabe vores fremtid!

History Month: http://www.lgbthistorymonth.org.uk/

• Alder
• Hudfarve
• Handicap
• Religion eller tro
• National oprindelse
• Social oprindelse
• Politisk anskuelse
• Seksuel orientering
• Køn – ogsÃ¥ uden for arbejdsmarkedet
• Etnicitet – ogsÃ¥ uden for arbejdsmarkedet

Nævnet offentliggør i anonymiseret form afgørelser truffet af nævnet. Kønsidentitet og kønsudtryk er ikke specifikt nævnt, men nævnet behandler også klager vedrørende disse forhold.

Ligebehandlingsnævnet: http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/

Der blev opnået politisk enighed om Lissabon-traktaten den 19. oktober 2007 i Lissabon (deraf traktatnavnet). Traktaten blev herefter undertegnet af EU’s stats- og regeringschefer og udenrigsministre december i Lissabon den 13.december 2007. Danmark ratificerede traktaten den 24. april 2008. Lissabontraktaten trådte i kraft den. december 2009. Med Lissabontraktaten blev Europa-Parlamentet medlovgiver på størstedelen af de områder, som EU beskæftiger sig med. Man kalder derfor også den procedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet vedtager forslag i fællesskab, for den almindelige lovgivningsprocedure. Lissabontraktaten indførte også to nye topposter i EU-systemet – en fast formand for Det Europæiske Råd samt en højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Den faste formand står for at planlægge og lede EU-topmøderne.

• Traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten) og
• Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten), der samtidig blev omdøbt til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmÃ¥de (EUF-traktaten).

Der er knyttet en række protokoller og erklæringer til Lissabontraktaten. HovedformÃ¥let med Lissabon-traktaten er at styrke beslutningsdygtigheden og handlekraften i det udvidede EU og EU’s muligheder for at kunne optræde mere sammenhængende udadtil. FormÃ¥let med Lissabontraktaten var at gøre EU mere demokratisk og effektivt og bedre i stand til at hÃ¥ndtere globale problemer, sÃ¥som klimaforandringer, med én stemme.
Største forandringer: Flere beføjelser til Europa-Parlamentet, ændring af Rådets afstemningsprocedurer og indførelse af borgerinitiativet, en fast formand for Det Europæiske Råd, en højtstående repræsentant for udenrigsanliggender samt en ny diplomatisk tjeneste for EU.
I Lissabontraktaten fastsættes EU’s beføjelser og EU-medlemslandenes beføjelser.

Lissabontraktaten:
PÃ¥ dansk: http://eur-lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ:C:2007:306:SOM:DA:HTML
PÃ¥ engelsk: http://eur-lex.europa.eu/JOHtml.do?uri=OJ:C:2007:306:SOM:DA:HTML
Europa-Kommissionen om traktaten: http://ec.europa.eu/danmark/presse/guide/lissabon_da.htm
EU-Oplysningen om traktaten: http://www.eu.dk/da/leksikon/Lissabontraktaten

Når Folketinget har vedtaget et lovforslag, skriver dronningen og en minister loven under i statsrådet, og loven udgives på www.lovtidende.dk. Herefter er det en lov, som alle skal rette sig efter.
Hvis en borger eller en virksomhed overtræder loven, står der typisk i loven, hvilken sanktion eller straf, det kan udløse.
Opstår der uenighed om en lov, kan det i sidste ende blive en opgave for domstolene at bestemme, hvem der har ret.
Både ministre og folketingsmedlemmer kan fremsætte lovforslag, men typisk vælger folketingsmedlemmerne at fremsætte et beslutningsforslag frem for lovforslag. Det er, fordi det er et meget stort arbejde og tager lang tid at skrive et korrekt lovforslag.
Regeringen, dvs. ministrene, har mange folk ansat til den opgave, men det har folketingsmedlemmerne ikke.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Lov

Folketinget behandler to typer forslag: lovforslag og beslutningsforslag. Et lovforslag behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, bliver det til en gældende lov, når dronningen og en minister har skrevet loven under i statsrådet, og når den er offentliggjort på www.lovtidende.dk.

Lovtidende: https://www.lovtidende.dk/
Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Lovforslag

Når et lovforslag er vedtaget af Folketinget, og når ministeren og dronningen har skrevet loven under, bliver den offentliggjort på lovtidende.dk. Først når lovene er offentliggjort, gælder de for borgerne. Lovtidende indeholder alle vedtagne love i Danmark.

Lovtidende: https://www.lovtidende.dk/
Folketingets leksikon https://www.ft.dk/da/leksikon/Lovtidende

Traktaten blev ændret med Lissabontraktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009.
Traktaten om Den Europæiske Union – TEU – også kaldet Maastricht-traktaten blev indgået i Maastricht i 1991 mellem medlemslandene i det daværende EF og underskrevet den 7. februar 1992. Traktaten trådte i kraft den 1. november 1993, efter at Danmark først havde nedstemt den ved en folkeafstemning den 2. juni 1992 og derefter den 12. december 1992 vedtog den sammen med Edinburghaftalen – De fire undtagelser.
Traktaten består af 53 artikler og omdannede EF til den Europæiske Union –EU.
Formål Traktatens formål er at forberede EU på Den Europæiske Monetære Union og indføre elementer af en politisk union (borgerskab, fælles politik for udenrigs- og indre anliggender).
Største forandringer
Oprettelse af Den Europæiske Union og indførelse af den fælles beslutningsprocedure, der giver Parlamentet mere indflydelse på beslutningsprocessen. Indførelse af nye samarbejdsformer for medlemslandenes regeringer – for eksempel angående forsvar og retlige og indre anliggender.

EUR_Lex med traktaten på dansk: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=OJ:C:1992:191:FULL&from=DA
EU_Oplysningen: http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-eu

Menneskerettighedsdirektoratet, der er et af Europarådets direktorater, arbejder for at fremme, beskytte og udvikle menneskerettigheder og retfærdighed gennem fastsættelse af standarder, overvÃ¥gning og samarbejde.

Human Rights Directorate: http://www.coe.int/en/web/human-rights-rule-of-law/human-rights-directorate

Domstolen blevetableret i 1959. Den modtager klager fra såvel enkeltpersoner som stater vedrørende brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af 1950.
Domstolens afgørelser er bindende for den krænkende stat, men påvirker indirekte også udstrækningen af menneskeretsbeskyttelsen i alle de andre stater i Europa.

Menneskerettighedsdomstolens fortolkning af konventionen er dynamisk, hvilket betyder, at selv om konventionen er fra 1950, fortolker Domstolen den i lyset af de nuværende samfundsforhold i Europa, og derfor er konventionen og Domstolens praksis aktuel og relevant den dag i dag.

• En kort præsentation af klagen
• En henvisning til de rettigheder og friheder, som, anklager mener, er blevet krænket
• En oversigt over de administrative og/eller retlige afgørelser, som myndighederne har truffet i sagen.

Sekretariatet kan bede om flere oplysninger til klagen. Hvis sekretariatet umiddelbart vurderer, at klagen ikke kan behandles, vil sekretariatet meddele det til klageren.
Det er ikke et krav at have en advokat for at klage til domstolen, men hvis sagen bringes videre og behandles, skal klageren som hovedregel være repræsenteret af en advokat.
SÃ¥dan vurderes sagen
Når sekretariatet har modtaget klagen, bliver den registreret i EMD som en formel klage. Fra det tidspunkt er der aktindsigt i sagen, medmindre EMD beslutter, at klagesagen, eller en del af den, ikke skal være åben for offentligheden. Klageren kan dog anmode om, at klagerens navn ikke offentliggøres.
Hvis klagen ikke afvises, vil behandlingen fortsætte i det såkaldte Kammer (Chamber). Kammeret, som består af syv dommere, beder om statens opfattelse af klagesagen. Det kan også indkalde klageren og staten til et offentligt retsmøde, hvor parterne kan fremføre deres synspunkter.
Som udgangspunkt vil Kammeret forsøge at få klageren og staten til at indgå et forlig. Hvis det sker, vil Kammeret afslutte sagen ved at træffe en afgørelse, der beskriver sagen og løsningen.
Indgår parterne ikke et forlig, skal Kammeret afsige en dom. Sagen kan også overlades til Storkammeret (Grand Chamber), hvis sagen rejser væsentlige spørgsmål om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det kan dog afvises af stat eller klager.
Ankemuligheder
Hvis staten eller klageren mener, at Kammerets dom er forkert, kan de hver især inden tre måneder efter domsafsigelsen bede om, at sagen behandles af Storkammeret. Et udvalg på fem af Storkammerets sytten dommere skal derefter beslutte, om sagen skal behandles hos dem.

* * *
Domstolen: http://www.echr.coe.int/Pages/home.aspx?p=home
Justitsministeriet om, hvordan der klages til domstolen:
https://www.justitsministeriet.dk/temaer/saadan-klager-du-til-fn-og-den-europaeiske-menneskerettighedsdomstol/

Member of the European Parliament. (Medlem af Europa-Parlamentet).

En minister er medlem af regeringen. Der er ca. 20 ministre i alt, som hver har sit arbejdsområde.
Regeringens opgave er at styre landet efter de love, som Folketinget vedtager. Derfor kaldes regeringen for den udøvende magt i grundlovens § 3.
Den øverste minister er statsministeren, og det er statsministeren, som bestemmer, hvem der skal være minister. Statsministeren vælger næsten altid ministre, som også er medlemmer af Folketinget, men det er ikke noget krav, at en minister er medlem af Folketinget.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Minister
Grundloven på Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=45902

Underskrevet: 26. februar 2001. Trådte i kraft: 1. februar 2003.
Nice-traktaten er ikke en grundlæggende traktat, men indeholder bestemmelser, der supplerer og ændrer de tidligere traktater.
Nice-traktaten bliver ofte kaldt for EU’s udvidelsestraktat på trods af, at der ikke er tale om en reel udvidelse af EU med Nice-traktaten. Traktaten indeholdt dog blandt andet forskellige ændringer, som var nødvendige for, at EU kunne fungere efter optagelsen af de 10 nye medlemslande.
FormÃ¥l: At ændre den institutionelle struktur, sÃ¥ EU kunne fungere effektivt efter udvidelsen til 25 medlemslande – modtagelse af en række nye medlemslande fra Central- og Østeuropa. Det blev bl.a. gjort ved at ændre stemmeregler i MinisterrÃ¥det og sænke antallet af medlemmer af Kommissionen.

Største forandringer: Indførelse af metoder til at ændre Kommissionens sammensætning og omdefinering af Rådets afstemningssystem.

Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=23037
EU’s ret og publikationer: https://publications.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/47dc79f0-3336-4b12-bb3c-be930c8794b1/language-da

NGO er en samlebetegnelse for en række større eller mindre private, frivillige organisationer med hver sit særlige interesseområde.
NGO’er er karakteriseret ved at være juridisk og organisatorisk uafhængige af statslige myndigheder. De spiller en væsentlig rolle som supplement til den etablerede politiske proces og medvirker til, at marginaliserede grupper og interesser fÃ¥r større indflydelse.

NGO’er kan ansøge FN om at fÃ¥ konsultativ status. Det er bÃ¥de en hæder og blÃ¥stempling af en organisation at fÃ¥ konsultativ status hos FN og invitation til deltagelse i møder m.v. Det giver direkte adgang til at udtale sig over for og pÃ¥virke beslutningsprocesserne i FN.

Nordisk MinisterrÃ¥d, som blev grundlagt i 1971, er – pÃ¥ trods af navnet – egentlig ikke ét, men flere ministerrÃ¥d. Det er de nordiske regeringers officielle samarbejdsorgan. Statsministrene har det overordnede ansvar for det nordiske samarbejde. De nordiske fagministre mødes i MinisterrÃ¥det et par gange om Ã¥ret.
Beslutninger de nordiske ministerråd skal være vedtaget enstemmigt. Formandskabet for Nordisk Ministerråd varer ét år ad gangen og roterer mellem de nordiske lande.
Nordisk Ministerråd betjenes af et sekretariat, som er beliggende i København.

Nordisk Ministerråd http://www.norden.org/da/nordisk-ministerraad/om-nordisk-ministerraad/om-nordisk-ministerraad

Nordisk Råd blev dannet i 1952. Rådet har 87 valgte medlemmer fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.
Rådsmedlemmerne sidder i landenes parlamenter og udvælges af parlamenterne efter forslag fra partigrupperne. Der sker ikke direkte valg til Nordisk Råd.
Nordisk Råd, som ledes af et præsidium, samles til et efterårsmøde, den såkaldte session, hvor de nordiske parlamentarikere tager beslutninger om forhold, som de ønsker, at de nordiske regeringer skal finde løsninger på.
Nordisk Råd betjenes af et sekretariat, som er lokaliseret sammen med Nordisk Ministerråds sekretariat i København. Desuden er der nationale sekretariater i de nordiske parlamenter.

Nordisk RÃ¥d: http://www.norden.org/da/

Princippet om, at politiske beslutninger skal træffes på det lavest mulige politiske niveau. I den danske EU-debat er princippet omdøbt til nærhedsprincippet.
Princippet er fastsat i artikel 5 i Traktaten om Den Europæiske Union.

Efter hvert folketingsvalg vælger Folketinget en Ombudsmand. Ombudsmandens opgave er at kontrollere statslige og kommunale myndigheder og andre offentlige myndigheder, der har ret til at træffe afgørelser om borgerne. Borgerne kan gå til Folketingets Ombudsmand med en sag, de ønsker undersøgt, og Folketingets Ombudsmand kan også selv tage sager op.
Ombudsmanden arbejder uafhængigt af Folketinget.
Frihedsberøvede
Ombudsmandens virksomhed omfatter også frihedsberøvedes forhold på private institutioner m.v., hvor frihedsberøvelsen er sket enten i medfør af en afgørelse truffet af en offentlig myndighed, på opfordring af en offentlig myndighed eller med samtykke eller indvilligelse fra en offentlig myndighed.
Se nærmere derom under: Underudvalget vedrørede forebyggelse af tortur.

Ombudsmandens hjemmeside: http://www.ombudsmanden.dk/
Ombudsmandsloven på Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=143235
Folketinget leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Ombudsmanden
Folketingets Ombudsmand må ikke forveksles med Forbrugerombudsmanden: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/, der behandler spørgsmål om erhvervsdrivendes markedsføring i relation til primært markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning.

Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling – OECD – har sæde i Paris.
Organisationen blev oprettet i 1961. Danmark har været medlem af OECD siden begyndelsen.
Under ledelse af en ambassadør varetager en fast delegation af udsendte danskere i samarbejde med tilrejsende embedsmænd Danmarks interesser over for organisationen.
De generelle langsigtede linier udstikkes ved det årlige ministermøde. Typisk er det finansministeren eller udenrigsministeren, som repræsenterer landet.
OECD’s øverste daglige myndighed er rÃ¥det, hvor landenes OECD-ambassadører jævnligt mødes. Det faglige arbejde foregÃ¥r i OECD’s ca. 200 komitéer, hvortil landene sender embedsmænd.
OECD’s administration er sekretariatet, som med en stab pÃ¥ ca. 1.850 medarbejdere (heraf 25 – 30 danskere) bistÃ¥r komitéerne og producerer statistik og analyser.
Administrationen ledes af en generalsekretær.
OECD har to arbejdssprog: engelsk og fransk.
OECD er en sværvægter på den internationale scene, idet organisationens 34 medlemmer repræsenterer ca. 60 % af det globale BNP, 76 % af verdenshandelen, 95 % af al officiel udviklingsbistand og henholdsvis 38 og 53 % af energiproduktionen og -forbruget på verdensplan. (Jf. Udenrigsministeriets hjemmeside den 8. juli 2013).
Betingelserne for medlemskab er, at et medlemsland fungerer som et retssamfund og bekender sig til demokrati og markedsøkonomi. Det var den danske, nu afdøde, tidligere venstrepolitiker og minister, Thorkild Kristensen, der som organisationens første generalsekretær fra 1961-69 havde til opgave at udmønte de amerikansk-franske tanker om at videreføre Organisationen for Økonomisk samarbejde i Europa (OEEC, 1948 – 1960), efter at denne organisation havde opfyldt sit primære formÃ¥l: at organisere fordelingen og anvendelsen af Marshall-hjælpen i Europa.
OECD-konventionen blev oprindeligt tiltrådt af 20 lande den 14. december 1960, mens organisationen i dag er vokset til at omfatte 34 lande (https://www.oecd.org/about/members-and-partners/).
OECD har i øjeblikket optagelsesforhandlinger med Rusland som potentielt medlemsland. Der er også indledt et tæt og styrket samarbejde med yderligere fem lande (Brasilien, Kina, Indien, Indonesien, Sydafrika), som udgør verdens største vækstøkonomier.
Udover disse vækstøkonomier inviteres en lang række andre ikke-medlemslande ofte til at indgå i samarbejdet på en række områder, og OECD har således aktive relationer med over 70 lande, en håndfuld regionale organisationer samt en række ikke-statslige organisationer.

OECD: https://www.oecd.org
Udenrigsministeriet: https://oecd.um.dk/info-om-oecd

OSCE er verdens største regionale sikkerhedsorganisation med 56 deltagende stater fra Europa, Centralasien og Nordamerika. Organisationens aktiviteter omfatter konfliktforebyggelse, krisestyring og genopbygning. OSCE er ikke en traditionel international organisation, idet den ikke hviler på et traktatmæssigt grundlag. I stedet arbejder den på basis af de politiske beslutninger, som deltagerlandene kan blive enige om i enighed.

OSCE’s hjemmeside: http://www.osce.org/

Panbloggen er LGBT Danmarks websted til dokumentation og kommentarer. Her kan findes foreningens høringssvar og kommunikation, oversigtsartikler om politiske emner osv.

Panbloggen: http://panbloggen.wordpress.com/

Pink News, der blev oprettet i 2005, bringer nyheder for LGBT personer om religion, politik, underholdning, finans- og samfundsforhold i Storbritannien og resten af verden.

Pink News: http://www.pinknews.co.uk/

Personforordningen РGDPR Рtr̴dte i kraft den 25. maj 2018.
Formålet med GDPR er at have de samme databeskyttelseslove i alle EU-medlemsstater og at give borgerne mere kontrol over, hvordan og hvornår deres data anvendes.

GDPR er en EU-forordning. En forordning er umiddelbart gældende som national lovgivning i enhver virksomhed – offentlig som privat, der markedsfører varer og/eller tjenesteydelser til EU-borgere, uanset hvor den er beliggende.

Dataforordningen har ført til, at Folketinget har vedtaget 2 love:
Lovforslag L 68 (samling 2018-18) Рom supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af s̴danne (databeskyttelsesloven).
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L68/som_fremsat.htm
L 68 som vedtaget i Folketingstidende C:
http://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l68/20171_l68_som_vedtaget.pdf

L 69 Forslag til lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love. (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.).
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L69/som_fremsat.htm
L 69 som vedtaget i Folketingstidende C:
http://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l69/20171_l69_som_vedtaget.pdf

Datatilsynet: SÃ¥dan klager du.
https://www.datatilsynet.dk/borger/klage/saadan-klager-du

Datatilsynet om databekyttelse:
https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne/grundlaeggende-begreber/hvad-er-databeskyttelse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
EU-Lex Journal om forordningen:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=uriserv:OJ.L_.2016.119.01.0001.01.ENG
EU-Lex – forordningen i PDF-format:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&from=DA

EU-Oplysningen om privatlivspolitik:
https://www.eu.dk/privatlivspolitik

Betænkning om Databeskyttelsesforordningen (2016/679) – og de retlige rammer for dansk lovgivning.
Del I, bind 1:
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2017/bet_1_1.pdf
Del I – bind 2:
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2017/bet_1_2.pdf
Del II:
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2017/bet_2.pdf

GDPR – privat informationsside om persondataloven:
https://www.gdpr.dk
SuperOffice – privat informationsside om persondataloven:
https://www.superoffice.dk/ressourcer/artikler/hvad-er-gdpr/

Efter et valg begynder medlemmerne af Europa-Parlamentet at danne grupper på Europa-Parlamentets første møde. Det kræver mindst 25 medlemmer fra mindst en 1/4 af medlemslandene at danne en selvstændig gruppe.
Sammen med formanden for Europa-Parlamentet udgør gruppernes formænd den sÃ¥kaldte “Formandskonferencen”.
Formandskonferencen har blandt andet det overordnede ansvar for at fastlægge Europa-Parlamentets dagsordener.

Forkortelse/ link til gruppe	Gruppenavn – engelsk	Gruppenavn – dansk	Danske partier og parlamentsmedlemmer
ALDE	Group of the Alliance of Liberals and Democrats for Europe	Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa	Venstre Jens Rohde, Morten Løkkegaard, Anne E. Jensen
ECR/EKR	European Conservatives and Reformists Group	De Europæiske Konservative og Reformister	Ikke partimedlem. Anna Rosbach Andersen
EFD	Europe of Freedom and Democracy Group	Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati	Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt
EPP/PPE-DE	Group of the European People’s Party (Christian Democrats)	Det Europæiske Folkeparti Gruppe (Kristelige demokrater)	Det Konservative Folkeparti Bendt Bendtsen
GUE/NGL	Confederal Group of the European United Left – Nordic Green Left	Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre	Folkebevægelsen mod EU Søren Søndergaard
NI		Løsgængere ikke tilsluttet nogen gruppe.
S&D	Group of the Progressive Alliance of Socialists and Democrats in the European Parliament	Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet	Socialdemokraterne Britta Thomsen, Christel Schaldemose, Claus Larsen-Jensen, Emilie Turunen, Ole Christensen
VERT/ALE/ Greens/EFA	Group of the Greens/European Free Alliance	Gruppen De Gønne/Den Europæiske Fri Alliance	SF Margrete Auken

Europa-Parlamentet om parlamentets politiske grupper:
http://www.europarl.europa.eu/aboutparliament/da/007f2537e0/Political-groups.html
Europa-Parlamentet om parlamentets forretningsorden, artikel 30 om dannelse af politiske grupper:
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+RULES-
EP+20090714+RULE-030+DOC+XML+V0//DA&language=DA&navigationBar=YES

Ankestyrelsens principafgørelser er bindende retskilder, som blandt andet kommunerne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal bruge ved afgørelser i tilsvarende sager.

Ankestyrelsen om principafgørelser: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser

EU-retlig grundsætning om, at i det omfang, der ikke findes relevante EU-regler, der regulerer det pågældende område, skal de nationale domstole håndhæve EU-retten i henhold til nationale regler.
De nationale domstoles anvendelse af nationale regler skal dog til enhver tid ske med respekt for principperne om EU-rettens forrang, effektivitetsprincippet og ækvivalensprincippet.

For at sikre, at reglerne bliver overholdt, og at arbejdet tilrettelægges ordentligt, bliver der efter folketingsvalg og i starten af hvert folketingsÃ¥r valgt en ledelse, som kaldes Folketingets Præsidium (ordet præsidium stammer fra latin og betyder “de, der sidder foran”). Præsidiet bestÃ¥r af Folketingets formand og fire næstformænd. Formanden vælges direkte blandt medlemmerne.
Oftest er der kun opstillet én kandidat, og valget kan foregå uden afstemning. Er der flere kandidater, stemmes der i Folketingssalen, og hvis der opstår stemmelighed mellem to kandidater, trækkes der lod, men det sker meget sjældent.
Folketingets fire største partier foruden formandens parti, udpeger hver en næstformand. Folketingets formand og næstformændene leder på skift møderne i Folketingssalen fra formandsstolen lige ved siden af talerstolen.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Praesidiet

Præjudicielle forelæggelser er en procedure, der anvendes over for Den Europæiske Unions Domstol. Denne procedure giver en national retsinstans mulighed for at forelægge Domstolen spørgsmål om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten. Anmodningen om en præjudiciel afgørelse er derfor et middel til at sikre retssikkerheden gennem ensartet anvendelse af EU-retten.

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=LEGISSUM%3Al14552

Press Pass Q har siden 1999 publiceret nyheder om LGBT forhold via internettet. Udgives af Rivendell Media. Inc., der er Amerikas førende pressebereau repræsenterende over 200 lokale publikationer for bøsser og lesbiske.

Press Pass Q: http://presspassq.blogspot.dk/
Rivendell Media. Inc.: http://www.rivendellmedia.com/

Rådet er et centralt lovgivende og beslutningstagende organ i EU. Det består af en repræsentant på ministerplan fra hver medlemsstat, som har bemyndigelse til at forpligte den regering, som den repræsenterer samt udøve den nationale stemmeret i Rådet.
Rådets sammensætning af regeringsrepræsentanter varierer alt efter hvilket emne der er på dagsordenen. Hvis det pågældende land ikke har en minister inde for området sendes den nærmeste relevante eller en repræsentant fra Udenrigsministeriet. Det afgørende er, at regeringen sender en, som hjemmefra er bemyndiget til at forpligte medlemlandets regering.

1. Vedtagelse af EU-lovgivning.
2. Samordning af medlemslandenes overordnede økonomiske politikker.
3. Underskrivelse af aftaler mellem EU og andre lande.
4. Godkendelse af EU’s Ã¥rlige budget.
5. Udvikling af EU’s udenrigs- og forsvarspolitik.
6. Koordinering af samarbejdet mellem medlemslandenes domstole og politi.

• Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien: 29 stemmer
• Spanien og Polen: 27
• Rumænien: 14
• Holland: 13
• Belgien, Grækenland, Portugal, Tjekkiet og Ungarn: 12
• Bulgarien, Sverige og Østrig: 10
• Kroatien, Danmark, Finland, Irland, Litauen og Slovakiet: 7
• Cypern, Estland, Letland, Luxembourg og Slovenien: 4
• Malta: 3

• et flertal (nogle gange to tredjedele) af de 28 EU-lande stemmer for et forslag
• mindst 260 af de mulige 352 stemmer er afgivet

Derudover kan et medlemsland anmode om bekræftelse pÃ¥, at flertallet repræsenterer mindst 62 % af den samlede befolkning. Hvis dette ikke er tilfældet, kan forslaget ikke vedtages. Ved afstemninger om følsomme emner – sÃ¥som sikkerhed og eksterne anliggender – skal RÃ¥dets afgørelser træffes enstemmigt. Det betyder, at et enkelt land kan nedlægge veto mod en afgørelse. Fra 2014 vil der blive indført et afstemningssystem med “dobbelt flertal”. For at et forslag bliver godkendt, vil det kræve to typer flertal: et flertal af lande (mindst 15) og et flertal af EU’s samlede befolkning (de lande, der er for forslaget, skal repræsentere mindst 65 % af EU’s befolkning).

Rådet for den Europæiske Union: https://www.consilium.europa.eu/da/
Europa.nu: https://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/council-eu/index_da.htm
EU-Oplysningen: https://www.eu.dk/fakta-og-tal/institutioner/ministerraadet
Bemærk: MÃ¥ ikke forveksles med “Det europæiske RÃ¥d, der er en anden EU-institution, eller med EuroparÃ¥det, der ikke er et EU-organ”.

En minister kan give Folketinget en redegørelse for et emne, f.eks. ligestilling, energipolitik eller indsatsen mod terrorisme. Traditionelt er en redegørelse en orientering om et generelt emne, et helt sagsområde eller et lovgivningsområde, der gives i samlet, normalt skriftlig form uden at være svar på spørgsmål fra Folketinget. En redegørelse fremkommer således normalt på initiativ af ministeren, og formålet er ofte at inddrage Folketinget i regeringens overvejelser om ændret lovgivning på et område. Ved at afgive en redegørelse og sikre, at den kommer til debat, får regeringen på et tidligt tidspunkt en tilkendegivelse om folketingsgruppernes holdning. Folketinget inviteres således til at medvirke til at udforme de politiske hovedlinjer i regeringens lovforslag og politik. En redegørelse kan også have baggrund i en lov, en folketingsbeslutning eller en folketingsvedtagelse. Baggrunden er ofte, at der har været et ønske i Folketinget om, at nogle bestemte regler i lovgivningen bliver evalueret efter en vis periode. F.eks. er der i nogle love indsat en bestemmelse om, at ministeren skal afgive en redegørelse til Folketinget om det pågældende område en gang om året.

Folketingets forretningsordens § 19 om redegørelse fra en minister og § 38 om Statsministerens redegørelse i henhold til Grundlovens § 38: https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/forretningsorden/forretningsorden-for-folketinget/kapitel-viii/paragraf-19

Refworld er den førende informationskilde, nÃ¥r det er nødvendigt at træffe velfunderede beslutninger om flygtningestatus. Den indeholder en stor samling af rapporter og oplysninger vedrørende situationen i hjemlandene, politiske dokumenter og holdninger, og dokumenter vedrørende internationale og nationale retlige rammer. Oplysningerne er blevet omhyggeligt indsamlet fra UNHCR’s globale netværk af kontorer i felten, regeringer, internationale, regionale og ikke-statslige organisationer, akademiske institutioner og retsvæsenet. Da den blev indført i 1990’erne, var Refworld kun var tilgængelig i cd-rom-og dvd-formater. Det blev i 2007 ændret til et online innovativt online-værktøj. Refworld opdateres dagligt.

Refworld: http://www.refworld.org/

Et regeringsgrundlag er en programerklæring, som skrives af de partier, der indgår i regeringen efter et valg. Regeringsgrundlaget skal signalere, hvor regeringen vil hen i den kommende regeringsperiode.

Forud for en ny traktat går en længere forhandlingsproces, der indledes med indkaldelse til en såkaldt regeringskonference. En regeringskonference involverer en lang række møder mellem repræsentanter for medlemslandenes regeringer og afsluttes med et topmøde mellem stats- og regeringscheferne. Bestemmelserne om en regeringskonference er anført i Traktaten om den Europæiske Union (Maastricht-traktaten), Artikel 48, Procedurer for revision af traktaterne.

Folketinget, EU-Oplysningen: https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-eu/afsnit-vl/artikel-48

Ikke bindende erklæring. De benyttes oftest, når internationale, nationale organisationer og myndigheder ønsker at give udtryk for en politiske hensigt.

Dokument, der indeholder en juridisk bindende vedtagelse. I EU udstedes forskellige typer regler, f.eks. direktiver, forordninger og beslutninger. De kaldes med én samlet betegnelse for retsakter.

EU-Oplysningen: https://www.eu.dk/fakta-og-tal/saadan-lovgiver-eu/eus-love

Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold.

Retslægerådet: https://civilstyrelsen.dk/sagsomraader/retslaegeraadet

Retsstatsprincippet
Den EU-værdi, der er nedfældet i artikel 2 i TEU. Det omfatter principperne om legalitet, der indebærer en gennemsigtig, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk lovgivningsproces, retssikkerhed, forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning, effektiv retsbeskyttelse, herunder adgang til domstolsprøvelse ved uafhængige og upartiske domstole, også med hensyn til grundlæggende rettigheder, magtens deling, ikkeforskelsbehandling og lighed for loven. Retsstatsprincippet forstås under hensyntagen til Unionens øvrige værdier og principper, der er nedfældet i artikel 2 i TEU.

Ovennævnte fremgår af artikel 2 i:
Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.
EUR-Lex:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32020R2092
I pdf-format: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R2092&from=DA

Artikel 2 i TEU (Traktaten om Den Europæiske Union):
“Unionen bygger pÃ¥ værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.”

Artikel 2 blev videreført i Lissabontraktaten af 13. december 2007.

Retsstatsmekanismen
Den europæiske retsstatsmekanisme er en proces for en årlig dialog om overholdelse af retsstatsprincippet mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet på den ene side og medlemslandene, de nationale parlamenter, civilsamfundsorganisationerne og en række andre interessenter på den anden side. Rapporten om retsstatsprincippet er grundlaget for denne nye proces.
https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/upholding-rule-law/rule-law/rule-law-mechanism_da

Udenrigsministeriets notat af 1. marts 2021:
Retsstatsmekanismens betydning for overgreb mod LGBTI-personers rettigheder
Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21 UPN Alm.del – Bilag 163
Folketingets journal vedr. notatet.
Notatet i pdf-format hos Folketinget.

RFSL blev grundlagt i 1950 og er en af de ældste organisationer af sin art. RFSL har 33 lokalafdelinger over hele Sverige med omkring 6.000 medlemmer (september 2013).
Organisationen skiftede i 2007 navn fra Riksförbundet för sexuellt likaberättigande til RFSL – Riksförbundet för homosexuellas, bisexuellas och transpersoners rättigheter RFSL arbejder for, at lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og queerpersoner, skal have samme rettigheder, muligheder og forpligtelser som andre.
RFSL er en mangfoldig organisation, som arbejder for politisk indflydelse, formidler information, og arrangerer sociale og støttende aktiviteter.

RFSL RFSLhttp://www.rfsl.se/

Engelsk retsprincip om, at alle er lige for loven, herunde,r at statslige handlinger kan indbringes for domstolen.
Begrebet kan oversættes som “Retsstatsprincippet”, som er et begreb i EU-lovgivningen.

Folketingsmedlemmer stiller spørgsmål til ministre som led i arbejdet med lov- og beslutningsforslag, hvor medlemmerne kan få oplysninger om et emne. De kan også stille spørgsmål som led i den parlamentariske kontrol med regeringen. Begge typer spørgsmål kan stilles som samrådsspørgsmål. Samrådsspørgsmål stilles skriftligt og besvares mundtligt af ministeren på et udvalgsmøde. Selve begivenheden i udvalget kaldes et samråd. I et åbent samråd besvarer ministeren samrådsspørgsmålet for åbne døre i udvalget. Der skal være mindst 3 medlemmer af udvalget, som ønsker, at samrådet skal afholdes som et åbent samråd. Derudover er den eneste betingelse, at samrådet optages på bånd eller andet medie. Derudover er proceduren for åbne og lukkede samråd ens.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Samraad

Schengensamarbejdet omfatter 22 EU-lande samt Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein. Som borger i et af Schengen-landene kan man frit bevæge sig på tværs af grænserne mellem de 26 lande, et område som i alt dækker cirka 4 millioner kvadratkilometer. Danmark har deltaget i samarbejdet siden den 25. marts 2001. Schengen-samarbejdet bygger på Schengen-traktaten, der blev indgået mellem 1985 og 1990, og som havde til formål at nedlægge europæiske grænseposter og fjerne grænsekontrollen inden for Schengenområdet samt harmonisere eksterne grænsekontroller.

EU-Oplysningen: http://www.eu.dk/da/leksikon/Schengensamarbejdet
Europa.nu:
http://europa.eu/legislation_summaries/justice_freedom_security/ free_movement_of_persons_asylum_immigration/l33020_da.htm

Satspuljen var et beløb, som hvert år i perioden 1993-2019 af Folketinget blev tildelt initiativer, der havde til formål at forbedre vilkårene for svage og udsatte grupper samt personer på overførselsindkomst.
Med virkning fra 1. januar 2020 er satspuljen afskaffet.

En shadowraport eller pÃ¥ dansk en skyggerapport er en “parallel-rapport”, der typisk laves af en NGO som supplement/alternativ til en officiel rapport, og som selvsagt typisk er mere kritiske end officielle rapporter. De bliver til gengæld ofte læst – det afhænger selvfølgelig af lødigheden, men det er som regel større, anerkendte NGO’er, der laver dem.
Skyggerapporter beskriver forhold, som ikke-statslige organisationer (ngo’er) sender til de organer som overvÃ¥ger udeladelser, mangler eller unøjagtigheder i regeringens officielle rapporter. Skyggerapporter spiller en afgørende rolle i at holde regeringerne ansvarlige for deres forpligtelser.

Den sociale platform blev etableret i 1995 og forener mere end 40 europæiske ikke-statslige organisationer, forbund og netværk, der arbejder for at opbygge et rummeligt samfund.
Medlemmerne repræsenterer tusindvis af organisationer, foreninger og andre frivillige grupper på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan, der repræsenterer interesser hos en bred vifte af civilsamfundet. Social Platform og dens medlemmer er forpligtet til at fremme principperne om lighed, solidaritet, ikke-forskelsbehandling og fremme og overholdelse af de grundlæggende rettigheder for alle.
Social Platform er finansieret af en bevilling fra Europa-Kommissionen. Andre midler kommer fra medlemskontingenter og bidrag fra medlemmer og andre.

Social Platform: https://www.socialplatform.org

SOGI er forkortelse for: Sexual Orientation and Gender Identity. (Seksuel orientering og kønsidentitet).

Sygdomme, som overføres fra en person til en anden ved seksuel kontakt – kønssygdomme.

Netdoktoren: http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/koenssygdomme.htm

SPT er et traktatorgan i FN menneskerettighedssystem, der har et rent forebyggende mandat fokuseret på en fornyende, vedholdende og opsøgende tilgang til forebyggelse af tortur og mishandling. FN’s Generalforsamling vedtog i 1984 en konvention mod tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
I tilknytning hertil vedtog FN’s Generalforsamling den 18. december 2002 tillægsprotokollen konventionen – OPCAT.
Danmark ratificerede protokollen den 25. juni 2004. Protokollen trådte i kraft den 22. juni 2006.
Tillægsprotokollens formål er at etablere et system med regelmæssige besøg foretaget af uafhængige internationale og nationale instanser på steder, hvor folk er berøvet deres frihed, med henblik på at forebygge tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. De nationale instanser skal gives adgang til alle nødvendige oplysninger om frihedsberøvede og tilbageholdelsessteder samt adgang til alle tilbageholdelsessteder og dertil hørende anlæg og faciliteter.
Folketingets Ombudsmand
Udenrigsministeriet meddelte i oktober 2007, at Folketingets Ombudsmand er tillagt denne funktion, hvilket også fremgår af § 7, stk. 1 i Lov om Folketingets Ombudsmand.

Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights om SPT:
http://www2.ohchr.org/english/bodies/cat/opcat/
Office of the United Nations High Cfommissioner for Human Rights om OPCAT og SPT:
http://www2.ohchr.org/english/bodies/cat/opcat/
Retsformation med: Bekendtgørelse nr. 38 af 27. oktober 2009 af valgfri protokol af 18. december 2002 til FN-konventionen mod toruru og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127790
Retsinformation om ændring af ombudsmandsloven:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124758
Ombudsmandsloven på Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=143235

Transgender Europe – TGEU er en europæisk non-profit, ikke-statslig paraplyorganisation, der arbejder for fuld ligestilling og inkludering af alle transpersoner i Europa.
TGEU blev grundlagt på et møde i Wien i 2005 og er registreret som en NGO under østrigsk lov. I september 2011 havde TGEU 38 medlemsforeninger fra 23 lande fra og udenfor Europa.

TGEU: http://tgeu.org/
Organisationens hjemmeside for det stiftende møde i Wien i 2005: http://tgeu.net/

En forslagsstiller kan tage sit forslag tilbage på ethvert trin i Folketingets behandling af det. Også forespørgsler og § 20-spørgsmål kan tages tilbage. Et forslag kan optages af et andet folketingsmedlem eller af en minister. Forespørgsler og spørgsmål kan ikke optages af andre.
§ 22 stk. 1 og 4 i Folketingets forretningsorden. (Oktober 2011).

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Tilbagetagelse

Formelt ratificeret aftale indgået mellem to eller flere lande. En traktat er juridisk bindende. Traktaternes bestemmelser udgør grundlaget for al anden EU-ret.

EU-Oplysningen http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde – TEUF – har ved Lissabon-traktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009 erstattet EF-traktaten.
EF-traktaten
EF-traktatens fulde navn er: Traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Den blev også kaldet Rom-traktaten. EF-traktaten blev undertegnet af de seks oprindelige medlemsstater i Rom den 25. marts 1957. Traktaten trådte i kraft den 1. januar 1958.
Med Lissabontraktatens ikrafttrædelse den den 1. december 2009 blev EF-traktaten omdøbt til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde – EUF.

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde – TEUF
Traktaten indeholder 358 artikler. Her skal kort nævnes: Traktaten omhandler Unionens funktionsmåde og fastlægger de områder, der er omfattet af dens beføjelser, samt afgrænsningen af og de nærmere bestemmelser for udøvelsen af disse beføjelser. Traktaten og traktaten om Den Europæiske Union udgør de traktater, som Unionen bygger på. Disse to traktater har samme juridiske værdi.
På nogle områder giver traktaten EU enekompetence, på andre deles den med de enkelte medlemslande.
Artikel 8 indeholder bestemmelse om, at Unionen i sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.
Artikel 16 indeholder bestemmelse om beskyttelse af borgernes personoplysninger.
EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?uri=CELEX%3A12012E%2FTXT
EU-Oplysningen om EU-traktaten:
http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-eu

Amerikansk transorganisation hjemmehørende i San Francisco, Californien, der arbejder for at ændre love, politikker og holdninger, så alle mennesker kan leve trygt og uden frygt for diskrimination uanset deres kønsidentitet eller – kønsudtryk.

Transgender Law Center: http://transgenderlawcenter.org/

Lande, som står uden for et internationalt samarbejde. F.eks. er alle lande, som ikke er medlemmer af EU, tredjelande i forhold til EU-landene.

Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi:
http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/ Told-_og_handelspolitik_og_udenrigshandel/tredjelande

Udenrigstjenesten støtter EU’s chef for udenrigspolitik (den højtstÃ¥ende repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik) med at gennemføre den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dens delegationer over hele verden arbejder for Europas folk og repræsenterer EU som helhed. Tjenesten fungerer uafhængigt af andre EU-organer, men har et juridisk ansvar for, at dens politikker er i overensstemmelse med andre EU-politikker.

EEAS’s hjemmeside:
Engelsk: https://www.eeas.europa.eu/_en

Vejledning om ensartede regler og bestemmelser, som skal følges af alle institutioner, organer og agenturer i Den Europæiske Union.

Europa.nu: http://publications.europa.eu/code/da/da-000100.htm

En udtalelse er en retsakt, der ifølge art. 288 TEUF ikke har bindende virkning. Udtalelser kan ikke prøves af EU-Domstolen.

EU-Oplysningen: https://www.eu.dk/da/leksikon/Udtalelse

Udvalg af uafhængige eksperter, der overvÃ¥ger staternes gennemførelse af den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Udvalget blev nedsat i henhold til FN’s Økonomiske og Sociale RÃ¥ds – ECOSOC – resolution 1985/17 af 28. maj 1985.

Office of the United Nationsw High Commissioner for Human Rights: http://www2.ohchr.org/english/bodies/cescr/

FN organisation hvis mandat er, at styrke ligestilling mellem kvinder og mænd, og forbedre kvinders levevilkår og selvstændighed.
Som global forkæmper for kvinders og pigers rettigheder blev UN Women etableret med det formål, at fremskynde udviklingen, og imødekomme kvinder og pigers behov i hele verden.
UN Women bistår FN’s medlemsstater med gennemførelsen af globale standarder for ligestilling, og samarbejder derudover med regeringer og civilsamfund, for at skabe politikker, programmer og tiltag, der er nødvendige for at kunne gennemføre disse standarder.
UN Women’s Nordiske kontor er et forbindelseskontor til nordiske regeringer, parlamentarikere og centrale beslutningstagere, til UN Womens nationale komite i Finland, Island, Norge og Sverige, samt til den private sektor, medierne, civilsamfundet og alle FN-organisationer, som er placeret i København.

UN-Women: http://www.unwomen.org/

FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.

• Generalkonferencen, der bestÃ¥r af fem delegerede fra hvert medlemsland udpeget af de enkelte landes regeringer. Medlemslandene samles hvert andet Ã¥r til generalkonference. Her godkender medlemslandene det fremtidige program og budget, samt organisationens generelle politik. Endelig er generalforsamling rÃ¥dgivende organ for FN i spørgsmÃ¥l vedrørende kernepunkterne uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation.
  På generalkonferencen udpeges organisationens styrelsesråd og efter dens anbefaling udpeger generalkonferencen generaldirektøren, der vælges for fire år ad gangen (tidligere var det for en seksårig periode). Hver medlemsstat har én stemme på generalkonferencen.
• StyrelsesrÃ¥det, der bestÃ¥r af 58 medlemslande og har til opgave at forberede dagsordenen til generalkonferencen, samt ansvaret for, at det pÃ¥ generalkonferencens vedtagne program bliver udført. RÃ¥det arbejder i princippet pÃ¥ generalkonferensens vegne og ikke som repræsentanter for deres respektive regeringer.
• Sekretariatet, der er fysisk placeret pÃ¥ organisationens hovedkontor i Paris, er organisationens udøvende organ og søger for implementeringen af programmer vedtaget pÃ¥ generalkonferencerne.

UNESCO blev dannet på en konference i London fra den 1. til den 16. november 1945 og begyndte sit virke den 4. november 1946.
Fra begyndelsen deltog 20 lande i UNESCO’s arbejde. Danmark var ét af dem.

Et medlemskab af UNESCO går hånd i hånd med FN-medlemskabet. Det betyder, at alle FN-medlemmer har ret til medlemskab af UNESCO, mens ikke-FN-medlemmer efter anbefaling af organisationens styrelsesråd kan optages. Ligeledes vil en eksklusion af FN-samarbejdet også betyde eksklusion af UNESCO.

UNESCO:
http://en.unesco.org/
UNESCO i Danmark:
https://unesco-asp.dk/

FN organisation med hovedkvarter i New York, oprettet i 1976 for at fremme kvinders økonomiske, sociale og politiske stilling i ulandene og bidrage til, at der tages hensyn til disse kvinders økonomiske muligheder, deres rolle i samfundslivet og deres rettigheder inden for alle relevante omrÃ¥der af FN’s virksomhed. UNIFEM, som fik sit nuværende navn i 1985, yder faglig og finansiel bistand til nyskabende udviklingsaktiviteter, der kommer kvinder til gode.

I 2010 blev UNIFEM nedlagt og erstattet af UN VOMEN.
UN VOMEN

Organisationen er et forum for de politiske ungdomsorganisationer i Norden.
Siden Nordisk RÃ¥d blev grundlagt i 1952 har unge politikere fulgt det nordiske arbejde med stor interesse.
I 1971 afholdtes den første egntlige session i UNR og i 2002 etableredes UNR som en selvstændig organisation.
Sekretariatsfunktionen varetages af Föreningarna Nordens Ungdomsförbund og er placeret hos Pohjola-Nordens Ungdomsförbund i Helsingfors, Finland.

Ungdommens Nordiske RÃ¥d: http://unginorden.org/

UNPA har udstedt frimærker (FN frimærker) siden 1951. Motiverne og teksterne på frimærkerne har altid understreget forhold og problemer af universiel betydning.
FN (UNPA) er den eneste organisation i verden, som hverken er et land eller et område, der har tilladelse til at udstede frimærker. Det er også den eneste postmyndighed, som har tilladelse til at udstede frimærker i tre forskellige valutaer, nemlig amerikanske dollar, schweizerfranc og euro.

FN Stamps: https://unstamps.org/

Alle FN’s medlemsstater skal bedømmes af FN’s Menneskerettighedsråd. Formålet er at undersøge, hvordan landene overholder menneskerettighederne og ikke mindst pege på områder, hvor det enkelte land kan blive bedre til at sikre sine borgeres rettigheder. Selvom de menneskeretlige forhold naturligvis er forskellige landene imellem, skal alle bedømmes.
Danmark blev for første gang bedømt den 2. maj 2011.

UPR’s hjemmeside: http://www.upr-info.org/
Office of the High Commissioner for Human Rights:
https://www.ohchr.org/en/hr-bodies/upr/upr-home
Udenrigsministeriet om UPR:
https://um.dk/Udenrigspolitik/folkeretten/menneskerettigheder/danmark-til-eksamen-i-menneskerettigheder/den-universelle-periodiske-bedoemmelse-upr

Den Europæiske Kommission for demokrati gennem lov – bedre kendt som Venedig-kommissionen, da den mødes i Venedig – blev oprettet i maj 1990 og er Europarådets rådgivende organ vedrørende demokratiske forfatninger og institutioner og konstitutionelle anliggender.
Venedig-kommissionen opgave er at yde juridisk rÃ¥dgivning til sine medlemsstater. Kommissionen skal i særdeleshed hjælpe stater, der ønsker at bringe deres juridiske og institutionelle strukturer pÃ¥ linje med europæiske standarder og internationale erfaringer pÃ¥ linje med en retsstats demokrati og menneskerettigheder. Kommissionen er ogsÃ¥ med til at sikre udbredelsen og konsolideringen af en fælles forfatningsmæssig arv, spiller en enestÃ¥ende rolle i konflikthÃ¥ndtering, og giver forfatningsmæssig “førstehjælp” til stater i forandring.
Kommissionen har 59 medlemslande: de 47 Europaråds-stater samt 12 andre lande (Algeriet, Brasilien, Chile, Israel, Kasakhstan, Republikken Korea, Kirgisistan, Marokko, Mexico, Peru, Tunesien og USA).
Europa-Kommissionen og OSCE/ODIHR deltage i plenarmøder Kommissionen.
De individuelle medlemmer er universitets professorer i offentlig og international ret, højesteretsdommere og dommere ved forfatningsdomstole, medlemmer af de nationale parlamenter og en række embedsmænd.
De udpeges for fire år af medlemsstaterne, men handler ud fra deres individuelle kapacitet.

Venice Commission: http://www.venice.coe.int/webforms/events/

Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.
Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande afstod. Umiddelbart efter denne historiske begivenhed henstillede generalforsamlingen til alle medlemslande, at de offentliggjorde erklæringens fulde tekst. De skulle desuden “foranstalte, at den bliver omdelt, fremlagt, læst og forklaret i særdeleshed i skoler og andre undervisningsinstitutioner, uden hensyn til de forskellige landes og omrÃ¥ders politiske forhold”.
Erklæringens officielle tekst findes pÃ¥ FN’s seks officielle sprog: arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk. Endvidere har en lang række af FNs medlemslande fulgt generalforsamlingens opfordring og oversat erklæringen til det nationale sprog.
Den danske oversættelse er udarbejdet af udenrigsministeriet.

The Universal Declaration of Human Rights:
https://www.un.org/en/about-us/universal-declaration-of-human-rights
https://www.un.org/sites/un2.un.org/files/2021/03/udhr.pdf
FN’s regioale informationskontor for Vesteuropa med Verdenserklæringen:
http://www.unric.org/da/menneskerettigheder/15
Institut for Menneskerettigheder om Verdenserklæringen:
http://www.menneskeret.dk/menneskerettigheder/historie/kilder+til+historen/
fn’s+verdenserkl%c3%a6ring+om+menneskerettigheder

Viktimisering betyder “det at blive offer” – og sekundær viktimisering betyder “at blive offer igen” f.eks. pÃ¥ grund af omgivelsernes reaktioner (mistænkeliggørelse eller bagatellisering eller pressens sensationslyst, som kan medføre, at en hændelse fremstilles pÃ¥ en mÃ¥de, som voldsofferet ikke kan genkende, hvilket forstærker offerets afmagtsfølelse og vrede.

Sekundær viktimisering opstår, fordi offeret er offer. At der opstår noget ubehageligt alene som følge af noget ubehageligt.
Fordi personen har været udsat for noget ubehageligt, følger noget andet ubehageligt efter.
Når offerets angst og bekymring blive mødt med skepsis og benægtelse af sine omgivelser, fordi der jo rent faktisk ikke er sket noget. Herved bliver offeret udsat for en sekundær viktimisering ved først at blive udsat for gerningsmandens trusler og dernæst for omgivelsernes manglende forståelse.

En FN-organisation til varetagelse af international sundhed oprettet 7. april 1948. WHO har hovedsæde i Geneve i Schweiz og har pr. 2017 194 medlemslande.
WHO er opdelt i 6 regioner, som hver ledes af en regionaldirektør.

WHO EURO:
Det øverste besluttende organ for Europa-regionen (WHO EURO) er det årlige regionalkomitémøde. Bestyrelsen (Standing Committee of the Regional Committee, SCRC), består af repræsentanter for 12 medlemslande, hver med en valgperiode på 3 år. Bestyrelsen skal bl.a. sikre at regionalkomitéens beslutninger føres ud i livet og rådgive regionaldirektøren mellem regionalkomitéens møder.

WHO’s Europa-region blev grundlagt i 1951 og har sit hovedkvarter i København. Det har siden 2013 ligget i FN-byen i Nordhavnen.
Regionalkontoret har siden 2010 været ledet af regionaldirektør Zsuzsanna Jakab.

I 2006 blev direktør for Sundhedsstyrelsen, Jens Kristian Gøtrik repræsentant for Danmark.
I 2017 blev direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm repræsentant for Danmark.

World Health Organization
WHO EURO

Yogyakarta principperne er udviklet af en gruppe af menneskerettighedseksperter fra forskellige regioner og med forskellige baggrunde herunder dommere, akademikere, en tidligere FN højkommissær for menneskerettigheder, FN særlige procedurer, medlemmer af traktatfæstede organer, NGO’er og andre.

http://www.yogyakartaprinciples.org/
http://www.yogyakartaprinciples.org/principles-en/

EU-retlig grundsætning om, at reglerne for sager af EU-retlig karakter ikke må være mindre gunstige end de regler, der gælder for tilsvarende sager af national karakter.
Sammen med effektivitetsprincippet opstilles retningslinjer og ydre rammer for de nationale domstoles anvendelse af EU-retten.
Det betyder, at uanset at domstolene skal anvende nationale processuelle regler, så skal dette altid ske under iagttagelse af disse principper.

Et lovforslag kan ændres undervejs fra det fremsættes til det vedtages. Det sker ved hjælp af såkaldte ændringsforslag. Ændringsforslag kan stilles af alle medlemmer af Folketinget og af den minister, som lovforslaget vedrører.
Det mest almindelige er, at ændringsforslagene stilles af ministeren eller af udvalgsmedlemmer.
Der stemmes så om ændringsforslagene i Folketingssalen ved 2. behandling.
Hvis et flertal stemmer for et ændringsforslag, trykkes en ny udgave af lovforslaget med ændringen.
Når loven vedtages ved 3. behandling, er ændringen med, og den endelige lov kommer derfor til at se anderledes ud end det oprindelige lovforslag.
Det mest almindelige er, at ændringsforslagene stilles i udvalgets betænkning, og at Folketinget stemmer om dem ved 2. behandling.
Ændringsforslag kan imidlertid også stilles uden for betænkningen. Her bliver ændringsforslagene formuleret skriftligt på et selvstændigt papir og omdelt til alle medlemmerne ligesom betænkningen.
Ændringsforslag kan også stilles til 3. behandling. De kommer til debat og afstemning først, inden folketingsmedlemmerne stemmer om lovforslaget i dets helhed.

Folketingets leksikon: https://www.ft.dk/da/leksikon/Aendringsforslag